Tøv en kende med at bruge alle pengene i det såkaldte råderum frem mod år 2025 på skattelettelser, som vælgerne ikke har råbt på. Pengene er ikke i statskassen endnu.

Skattelettelser til virksomhederne? Ja, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen, der forbereder en vækstpakke med skattelettelser til erhvervslivet. DI håber, at selskabsskatten sænkes til svensk niveau, men Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet siger nej.

Regeringen er klar med sanering af bøvlede afgifter. Dansk Erhverv og DI håber på den store oprydning, men indtil videre er der ikke afsat penge til at afskaffe en eneste afgift. Samtidig medfører afgifterne et skjult forbrug af arbejdstid, som ikke opgøres nogen steder, siger professor.

Mens resten af verden famler efter at finde plads til borgerne i en teknologifokuseret industri 4.0-fremtid, har solens rige sat mennesket i centrum i en ny, ambitiøs plan for at udvikle fremtidens fuldstændigt digitalt forbundne samfund, Society 5.0.

Et råderum på 33,5 mia. kr. frem mod 2025. Så mange penge kan politikerne i princippet råde over til nye tiltag. Men skal pengene bruges på skattelettelser, Forsvaret, lavere bilafgifter eller velfærd? Kampen om råderummets mange milliarder er skudt i gang.

Ideen om ”det gode liv” indeholder for mange mennesker nem adgang til god kaffe, chokolade og andre kvalitetsprodukter til billige penge. Men vores gode liv har en skyggeside. Mange af de mennesker, der dyrker afgrøderne, bliver underbetalt og lever i fattigdom, og i sidste ende kan det ramme os selv.

Gang på gang kåres verdens bedste byer i den ene eller anden kategori. Og når København udråbes til klodens fedeste sted at leve, så går danske medier amok i national begejstring. Men reelt er sandheden langt mere differentieret, viser en sammenligning af 12 toneangivende indekser, der alle hævder at kåre ’verdens bedste by’.

Verdens byer definerer sig i stigende grad som en ’smart city’ for at tiltrække investeringer, talent og opmærksomhed. Men det har udviklet sig til en skønhedskonkurrence, hvor bystyrer indfører ny teknologi, bare fordi de kan, siger spansk professor. Dansk byplanlægger advarer mod stigende ulighed som konsekvens.

København socialdemokratiske overborgmester vurderer, at Københavns succes de seneste år uvilkårligt skaber større ulighed. Men smart city-udviklingen vil komme alle til gavn, siger Frank Jensen. Og så går han til valg på, at der skal bygges 9.000 almene boliger inden 2027.

EU kommer nu med strenge rådgivnings- og produktkrav, når der skal sælges forsikringer. Forsikring & Pension og Tryg advarer om høje omkostninger og tvivler på, at lovpakken overhovedet er nødvendig.

Deleøkonomiens oprindelige vision om global ressourcedeling, stærkere fællesskaber og vækst til alle er forsvundet til fordel for konstant profitmaksimering. Det er på tide at gentænke modellen, og et godt sted at begynde er med den danske andelsbevægelse.

Vil vi have flere iværksættersucceser i Danmark, er vi nødt til at gøre det mindre risikabelt for den enkelte at fejle, lyder det fra en iværksætter, der har prøvet at satse hus og hjem – heldigvis med et positivt resultat.

Alternativet vil have et opgør med BNP, som det dominerende mål for samfundets udvikling, og foreslår i stedet 18 forskellige tal, der dækker både den grønne, den sociale og den økonomiske bundlinje. Eksperter er kritiske, men hilser debatten velkommen.

Den største udfordring for at skabe et bæredygtigt samfund er psykologisk, fordi privatforbrug stadig betyder alt for meget for folks livsglæde, siger Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk.

I alt 820.000 danskere har jobs med relativt mange opgaver, der kan løftes af robotter og andre digitale løsninger, viser ny analyse fra Den Sociale Kapitalfond. Unge, ufaglærte og handicappede er i højere grad i risikozonen for at miste deres job.

Haves: Pinlige lappeløsninger. Ønskes: Politisk storformat til ny Afrika politik

Kina giver Europa baghjul i Afrika. Kina investerer milliarder af kroner i det afrikanske kontinent, skaber vækst og skaffer millioner af job til afrikanere. Højtstående afrikanske forretnings- og regeringsledere foretrækker økonomisk partnerskab med Kina frem for Europa og USA.

Kunderådgivning leveret af robotter, pinkoder styret af vores hjerterytme og kontaktløse pengeoverførsler via mobilen. Det vælter frem med nye digitale bankbetalingstjenester, der alle har det til fælles, at vi snart ikke behøver vide, hvem der står bag.

Hvis banker skal bevare deres relevans i en tid, hvor de er under pres fra nye digitale løsninger, er de nødt til at genopfinde sig selv. Hollandske Rabobank går nye veje med deleøkonomiske banklån, investeringer i bæredygtig udvikling og globalt netværk til småbønder, hvilket skal forhindre sult i verden.

Så har man også oplevet det med: Det respektable Mandag Morgen, der ligger i ske med BAT-kartellet, byggerilobbyen og yderfløjene i dansk politik i bestræbelserne på at nedtrampe et nyt EU-forslag, der skal forenkle grænseoverskridende handel med tjenesteydelser.

Nyt forslag fra EU-Kommissionen vil gøre det lettere for virksomheder at arbejde over hele EU. Aktører på både lønmodtager- og arbejdsgiversiden frygter, at forslaget også vil føre til mere social dumping. Et flertal i Folketinget vil have regeringen til at gå ind i kampen mod social dumping.

De kreative industrier har længe været en vækstmotor i EU, men Danmark sakker bagud med at udnytte vores stærke potentiale, selv om vi faktisk har fine forudsætninger for at levere på den dagsorden. Det er på tide med en opdateret og mere heldækkende vækstplan for de kreative industrier.

USA er på vej med nye sanktioner mod Rusland uden at have talt med Europa først. Hvis Donald Trump gør brug af den nye lovs muligheder for at straffe europæiske selskaber, som handler energi med Rusland, vil det kunne udløse en regulær handelskrig mellem Europa og USA.

Dansk Supermarked og Coop ser vidt forskelligt på mulighederne for at gennemføre målrettet markedsføring ud fra kundernes forbrug og lave avancerede loyalitetsprogrammer knyttet an på betalingskortet. Det er ellers blevet muligt på grund af en ny betalingslov. Vi ser nærmere på de danske giganters strategier for loyalitetsprogrammer og markedsføring.

Den danske film-, tv-, spil- og animationsbranche lancerer et nyt fælles erhvervsudspil, som skal gøre danske billedbårne fortællinger til magnet for internationale talenter og kapital. Sammen vil branchen gøre Danmark til international hub for digital historiefortælling i verdensklasse.