Mens skiftende erhvervsministre plæderer for større virksomheder målt på medarbejdere, styrer succesfulde tech-startups efter helt andre mål. ”Vores økosystem er helt anderledes, og succes ude skal nok give succes hjemme,” siger medstifter af Vivino, Theis Søndergaard.

Det styrker den hjemlige vækst, når tech-iværksættere rykker ud. Især hvis politikerne gør det attraktivt for dem at komme hjem igen, når de har erfaringer og penge med på lommen.

To år i spidsen for en udenlandsk virksomhed giver mere viden og markant større netværk end stribevis af hjemlige topjob, lyder det fra danske CEO’s i toppen af internationalt erhvervsliv. Deres viden kan også komme danske virksomheder til gavn, men det kræver, at udlandsdanmark ses som en ressource.

En ny kortlægning af adm. direktører i Europas største selskaber viser, at flere og flere CEOs har erfaringer fra udlandet, når de indtager chefstolen. Globaliseringen medfører et stigende behov for topchefer med veludbyggede netværk på de internationale markeder.

To år i spidsen for verdens femtestørste private pensionskasse har rykket den ellers erfarne finansmand Bjarne Graven Larsen markant. Den personlige og faglige værdi af at arbejde uden for Danmark kan ikke overvurderes, mener den tidligere finansdirektør i Novo og fondsdirektør i ATP.

Det er snart seks år siden, den tidligere Danisco-chef Tom Knutzen rykkede til Schweiz for at blive adm. direktør for ingrediensvirksomheden Jungbunzlauer. Særligt én grund var afgørende for, at jobmuligheden i udlandet viste sig.

Peter Møller endte i krig med Australiens stærkeste fagforening, da han i 2012 blev ansat som adm. direktør for at trække glasproducenten CSR Viridian ud af en dyb krise. I dag nærmest krammer de hinanden. ”En enorm sejr for den danske model,” siger han.

Snæversynet, selvtilstrækkeligt og småt. Pumas internationale driftschef, danske Lars Radoor Sørensen, lægger ikke fingre imellem, når han skal vurdere sit hjemland. Og den megen snak om danskhed skader i virkeligheden Danmarks muligheder for at forblive en stærk nation, mener han.

Mere end 200.000 danskere befinder sig ude i verden og udgør en kæmpe ressource. Men modsat mange andre lande formår Danmark slet ikke at udnytte potentialet, erklærer Lars Himmer, CEO for Volkswagen Group Ireland og Copenhagen Goodwill Ambassador.

I alt ti virksomheder pitchede torsdag deres forretning, inden dommerpanelet kårede Jyllinge-virksomheden AddiFab som Danmarks mest skalerbare vækstvirksomhed.

Fra både offentlig og privat side er der opbakning til at transformere det danske erhvervsfremmesystem. Det undrer dog, at organiseringen af erhvervsfremmesystemet diskuteres mere end indholdet af dets leverancer.

Deleøkonomien er i fremgang, og den består af to markant forskellige platformstyper, viser to nye danske undersøgelser.

I en tid, hvor 'den fjerde industrielle revolution' river forretningsmodeller op med rode og lader nye vokse frem, skal også virksomhedsrådgivere være opmærksomme på, at grundvilkårene for deres eget arbejde er under hastig forandring. Sådan lyder det i et diskussionsoplæg, som Dansk Erhverv præsenterer onsdag.

Et politisk flertal uden om regeringen kræver reguleringer for pakkekurérer med mindre biler for at imødegå branchens nuværende lovløshed. Samtidig mangler PostNord 2,3 mia. kr. til den fremtidige drift i Danmark, og uvisheden om virksomhedens fremtid skaber usikkerhed i hele post- og kurérbranchen.

Mover er ved at etablere sig som en betydende aktør på det danske kurérmarked og mener, at man har udviklet løsningen på kurérbranchens udfordring. Arbejdsmarkedsforsker advarer om, at udviklingen i branchen risikerer at trykke lønnen ned.

Michael Jensen ejer og driver det store økologiske gartneri Lykkesholm. Her er han ikke bare arbejdsgiver for seks flygtninge, men også deres coach i bestræbelserne på at få dem ind på det danske arbejdsmarked. Det har givet flere udfordringer, end han havde regnet med.

På et tidspunkt, hvor tilliden til politikerne ligger lavt, så er et af problemerne med regeringens augustpakke manglende politisk ærlighed og manglende klarhed om prisen for pakken.

Lønmodtagerkulturen ligger dybt i danskernes dna. To ud af tre studerende vil hellere være lønmodtagere end selvstændige, viser nye tal fra Ase.

Erhvervs- og interesseorganisationer klapper i hænderne over sidste uges erhvervsudspil. Men erhvervslivets store vækstudfordringer som industri 4.0 og danske virksomheders vanskeligheder ved at håndtere storskala-vækst flyder stadig rundt i den politiske syltekrukke.

Regeringens Iværksætterpanel lancerer den 25. september sit bud på, hvordan Danmark bliver verdensmester i vækst og iværksætteri. Med knap 20 forslag til emnerne finansiering, talent og kultur går panelet markant længere end regeringens udspil i sidste uge.

”Danskerne er blevet alt for komfortable, men nu gør vi op med hele den kultur. Vi demokratiserer iværksætteriet,” erklærer den danske millionær og serieiværksætter Juha Christensen, der er kåret som en af de 25 mest indflydelsesrige tech-personer i Europa.

Verdens bedste iværksætternation er for tredje år i træk USA ifølge Global Entrepreneurship Index 2017. Danmark er rutsjet ned ad opgørelsen og vurderingen er, at vi tilmed er dårligt rustet i forhold til fremtidig vækst.

Der er massiv forskel på pensionsselskabernes prissætning og afkast inden for markedsrente. Sampension ligner en suveræn vinder, mens Danica og ISP er blandt de dyreste og ikke kan følge med på afkast. Danske Banks pensionsselskab lover snarlig bedring.

Andelen af danskere, der bliver iværksættere er stort set den samme som for ti år siden. Det samme gælder andelen af startups, der vokser sig til vækstvirksomheder. Mere end ti års politiske initiativer, der skulle forvandle Danmark til verdens bedste iværksætternation, har ikke haft nogen nævneværdig effekt.

Antallet af børn og ældre stiger kraftigt de kommende år. Regeringen vil bruge flere penge på den offentlige sektor, men pengene skal især bruges til forsvar og politi. FTF anslår, at der kommer til at mangle mindst 40.000 og snarere 50.000 ansatte frem mod 2025 til at løfte velfærden. Udlændinge og børnefamilier skal finansiere en stor del af regeringens skattereform.