Fint nok, at der er lavet en trepartsaftale om efter- og videreuddannelse af primært faglærte og ufaglærte, men nu må Disruptionrådet tage sig sammen og skabe grundlaget for en mere langsigtet, gennemtænkt og helhedsorienteret indsats på uddannelses- og kompetenceområdet.

Microsoft har udviklet en kultur, hvor efteruddannelse er en fast del af arbejdsrutinen og en hjørnesten i virksomhedens forretningsstrategi.

Det er på menneskelige særkender som evnen til at skelne, tage hensyn, have kulturel forståelse og kunne udvise empati, omsorg og indignation, at de højtuddannede skal profilere sig, når automatiseringen for alvor tilraner sig arbejdsopgaver.

Når arbejdsmarkedet kræver hyppige omstillinger af den enkeltes kompetencer gennem hele livet, bliver også uddannelsessystemet udfordret. Nogle har allerede helt droppet at tage en videregående uddannelse, fordi systemet er for ufleksibelt og langsomt – og fordi eksamensbeviset bare er papir.

På fremtidens arbejdsmarked er det folk, der kan det svære, og som har relevante lange videregående uddannelser, der bliver mest brug for, mener rektoren på IT-Universitetet. Han tror ikke, at hverken universiteterne eller eksamensbeviset mister sin værdi.

I løbet af 2017 har verdens bilfabrikanter – presset af myndighedernes krav – nærmest haft en kappestrid kørende om at komme med de mest vidtløftige planer for udviklingen af nye el- og hybridbiler.

Det går stærkt i revisionsbranchen. Hurtigt bliver kerneforretningen udfaset og robottiseret, mens nye og lukrative rådgivningsområder blomstrer op. Samtidig betyder indgribende regulering store forandringer. Vi ser nærmere på de seks største danske aktører og deres evne til at klare skærene i de kommende år. KPMG overrasker med høj vækst.

Platformsmodellen er en populær forretningsmodel blandt iværksættere og etablerede virksomheder. Men hvorfor er modellen så attraktiv, når anvendelsen af Facebook, MobilePay og andre platforme sker uden betaling? Det korte svar er, at en succesfuld platform har potentialet for eksponentiel vækst og billigt kan skaleres til globalt niveau.

De danske ventureinvesteringer er aldrig kommet op på niveau efter finanskrisen. DI og iværksætterne udtrykker bekymring. Lyspunktet er, at venturefondene tilsyneladende har lært at tjene penge på deres investeringer. Men præmien lader vente på sig. 

Hele 59 store fagforbund og interesseorganisationer er gået sammen i en alliance for at få ændret førtidspensionsreformen. De har samlet en lang række personlige beretninger om syge, nedslidte og handicappede, der er kommet i klemme i systemet. Alliancen har seks konkrete forslag til forbedringer.

Succesfuld innovation kræver, at vi både trækker på vores erfaring og samtidig skubber denne viden til side for at udfordre status quo.

Formanden for regeringens ekspertgruppe for efteruddannelser, Stina Vrang Elias, roser isolerede elementer af den nye trepartsaftale om fremtidens voksen- og efteruddannelse. Men overhalingen af systemet må ikke stoppe her, hvis det skal imødegå udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked.

En række tunge erhvervsfolk har stiftet en ny kapitalfond, der skal købe kriseramte virksomheder. I front står tidligere PFA-direktør Henrik Heideby sammen med tidligere Danske Bank-chef Anders Bønding. To velpolstrede pengetanke bakker op om den nye aktør, der også vil rådgive kunder om kapitalfremskaffelse.

Skatteminister Karsten Lauritzen kalder det ”en tanke værd” at indføre en bund under selskabsskatten i EU i et forsøg på at komme skatteræset mod bunden til livs. Samtidig lægger EU-Kommissionen op til brud med nationalt veto på skatteområdet.

Mens skiftende erhvervsministre plæderer for større virksomheder målt på medarbejdere, styrer succesfulde tech-startups efter helt andre mål. ”Vores økosystem er helt anderledes, og succes ude skal nok give succes hjemme,” siger medstifter af Vivino, Theis Søndergaard.

Det styrker den hjemlige vækst, når tech-iværksættere rykker ud. Især hvis politikerne gør det attraktivt for dem at komme hjem igen, når de har erfaringer og penge med på lommen.

To år i spidsen for en udenlandsk virksomhed giver mere viden og markant større netværk end stribevis af hjemlige topjob, lyder det fra danske CEO’s i toppen af internationalt erhvervsliv. Deres viden kan også komme danske virksomheder til gavn, men det kræver, at udlandsdanmark ses som en ressource.

En ny kortlægning af adm. direktører i Europas største selskaber viser, at flere og flere CEOs har erfaringer fra udlandet, når de indtager chefstolen. Globaliseringen medfører et stigende behov for topchefer med veludbyggede netværk på de internationale markeder.

To år i spidsen for verdens femtestørste private pensionskasse har rykket den ellers erfarne finansmand Bjarne Graven Larsen markant. Den personlige og faglige værdi af at arbejde uden for Danmark kan ikke overvurderes, mener den tidligere finansdirektør i Novo og fondsdirektør i ATP.

Det er snart seks år siden, den tidligere Danisco-chef Tom Knutzen rykkede til Schweiz for at blive adm. direktør for ingrediensvirksomheden Jungbunzlauer. Særligt én grund var afgørende for, at jobmuligheden i udlandet viste sig.

Peter Møller endte i krig med Australiens stærkeste fagforening, da han i 2012 blev ansat som adm. direktør for at trække glasproducenten CSR Viridian ud af en dyb krise. I dag nærmest krammer de hinanden. ”En enorm sejr for den danske model,” siger han.

Snæversynet, selvtilstrækkeligt og småt. Pumas internationale driftschef, danske Lars Radoor Sørensen, lægger ikke fingre imellem, når han skal vurdere sit hjemland. Og den megen snak om danskhed skader i virkeligheden Danmarks muligheder for at forblive en stærk nation, mener han.

Mere end 200.000 danskere befinder sig ude i verden og udgør en kæmpe ressource. Men modsat mange andre lande formår Danmark slet ikke at udnytte potentialet, erklærer Lars Himmer, CEO for Volkswagen Group Ireland og Copenhagen Goodwill Ambassador.

I alt ti virksomheder pitchede torsdag deres forretning, inden dommerpanelet kårede Jyllinge-virksomheden AddiFab som Danmarks mest skalerbare vækstvirksomhed.

Fra både offentlig og privat side er der opbakning til at transformere det danske erhvervsfremmesystem. Det undrer dog, at organiseringen af erhvervsfremmesystemet diskuteres mere end indholdet af dets leverancer.