FN’s verdensmål er ikke et problem og en omkostning. De er en mulighed, en chance, hvis man formår at se dem som en bevægelse, der kan blive til en del af virksomhedens forretningsmodel og forretningsplan.

Den største kæde af co-working spaces er en global mastodont med en værdi på 125 mia. kr. Også de danske co-working spaces har travlt med at fusionere og udvide internationalt.

De co-working spaces, der boomer overalt i verden, passer perfekt til et arbejdsliv, der er mere løst, omskifteligt, og hvor arbejde, fritid, uddannelse, hobby og grænser mellem virksomheder flyder sammen.

Co-working spaces er ikke for folk, der foretrækker at arbejde uforstyrret bag en lukket dør. Når man vælger at arbejde side om side med mange andre, er det netop for at mødes, dele erfaringer og finde samarbejdspartnere. Det er ikke kun et arbejde – det er en hel livsstil.

Fagbevægelsens nye mastodont vil kæmpe for så mange mærkesager, at det nærmest minder om et politisk parti, mener professor emeritus Ove Kaj Pedersen. Om det vil føre til flere LO-FTF-medlemmer, er dog mere tvivlsomt.

Regeringens planer for reform af erhvervsfremmesystemet vil modvirke regeringens egen målsætning om et ’Danmark i balance’, advarer Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, som nu går til EU for at få støtte i kampen mod reformen.

Kongehuset koster kassen, men skaber stor værdi for Danmark. Der er ikke desto mindre behov for modernisering af, hvem der modtager ordner, for at afspejle, hvem der betaler den skat, som er grundlaget for velfærden.

Kataloget af anbefalinger til et forenklet erhvervsfremmesystem er den seneste måned blevet beskudt fra alle sider, også af nogle af de virksomheder, som burde være glade. Kritikken har tilsyneladende haft en effekt, men hvor stor eller hvor lille den er, står stadig ikke klart.

Fremover vil skattemyndighederne i hele EU læse med, når virksomheder og privatpersoner foretager transaktioner, der kan forveksles med aggressive skatteordninger.

Foregår der noget råddent på arbejdsmarkedet i Danmark? Eller er den aftalebaserede danske arbejdsmarkedsmodel tværtimod det bedste værn mod skabelsen af et 'prekariat'? Den berømte britiske professor Guy Standing og LO-boss Lizette Risgaard er dybt uenige.

Du kan høre to af artiklerne fra denne uges MM special om det løse arbejdsmarked læst op af forfatterne.

Lasse Bolander fortsætter som formand for Coop, men han skal stå i spidsen for en hestekur, som er nødvendig for, at supermarkedsgiganten kan tage kampen op. Det betyder, at mindst en af COOP’s kæder må lade livet eller finde en ny form.

Det arbejdsmarked, vi kender, og de rettigheder og det ansvar, vi har opbygget, udfordres af de digitale platforme, hvor arbejdet er mere løst og opdelt. Endnu har vi ikke en ny, digital udgave af den danske model for velfærd klar. Alligevel melder spørgsmålet sig: Hvad skal fremtidens arbejdere kæmpe for?

Et arbejdsliv som freelancer giver mere frihed, mere mening og mindre spildtid på ligegyldigt pseudoarbejde. Det tiltrækker især højtuddannede specialister til freelanceplatforme som danske Worksome, hvor man mener, at vi er på vej mod det sande fleksible arbejdsmarked.

Platforme har to modsatrettede effekter for dem, der udbyder arbejdskraft. Mens specialisterne kan få flere kunder og højere honorarer, advarer en af verdens førende eksperter i platformsøkonomi om, at platforme også medfører en større risiko for dem, hvis arbejde let kan udføres af andre.

3F har hånd i hånd med rengøringsappen Hilfr indgået en ny, banebrydende overenskomst til platformsøkonomien. Det er første skridt på vej mod skabelsen af en digital dansk model. Men kan modellen holde til den ekstra fleksibilitet?

Kim Simonsen, formand for HK, er skeptisk over for effekten af den nye platformsoverenskomst, som 3F har indgået med Hilfr. For ham at se udgør de nye platforme kun et lille hjørne af fagbevægelsens store udfordring med at omstille sig til et nyt arbejdsmarked, hvor automatisering og kunstig intelligens er langt større trusler.

Det rammer en nerve hos mange, når de nye platforme udfordrer den danske velfærdsmodel. Tanken om at leve med løse ansættelser, eget ansvar for pension, ferie og forsikringer går stik imod meget af det, vi er stolte af at have opnået i Danmark. Alene tanken om det er stressende.

Trods skarp kritik fra Statsrevisorerne og Økonomi- og Indenrigsministeriet har fire af fem regioner reelt intet overblik over, hvordan de bruger deres penge på eksterne konsulenter.

Måske var H.C. Andersen i sin fortælling om Klods-Hans i virkeligheden på forkant med vores tids organisations- og strategiorakler og smarte konsulenter.

Der skal være benhård styring af, om et hav af mindre initiativer under Danmarks nye Teknologipagtråd rent faktisk bidrager til, at der bliver uddannet flere med tekniske kompetencer. Det var budskabet fra André Rogaczewsk, formand for det nye Teknologipagtråd, da Teknologipagten blev lanceret tirsdag.

Når virksomhederne bliver kastet ud i en mediestorm, står en gruppe diskrete rådgivere klar til at håndtere problemerne. Via en krise i en fiktiv fødevaregigant får du her indblik i kriserådgivernes arbejde, som ofte handler om langt mere end kommunikation. Ulveman, Hougaard, Kristiansen og Kirk giver deres input til at løse situationen.

I disse år strømmer den første generation af ’digitalt indfødte’ ud på arbejdsmarkedet. Virksomhederne behøver dog ikke frygte, at det er en umulig opgave at lede Generation Z. Det handler mest om kendte ledelsesværktøjer som anerkendelse, feedback, identitet og meningsskabelse.

Midt i stormen mod Facebook er der langt større ting på spil for den amerikanske techgigant end misbrug af data. Truslen om opsplitning af virksomheden rykker tættere på. Derfor er Mark Zuckerbergs hættetrøje udskiftet med en habit.

Professor Jørgen Grønnegård Christensen er i sin faste klumme i Weekendavisen ude i et dybt ideologisk ærinde, når han påstår, at de offentligt ansattes betalte frokostpause er et eksempel på det offentliges systematiske ineffektivitet. Klummen er et studie i mistillid til de offentligt ansatte.