Strategisk dilemma Ny Alliance skal skaffe sig politisk indflydelse . . . . . . men fortsat stå som oprørspartiet n Ny Alliance blev snydt for et hurtigt valg. Dermed står partiet midt i et strategisk vadested. På den ene side skal og vil man søge indflydelse i det daglige spil på Christiansborg. Højt på listen er satspuljeforliget, finanslovsforhandlingerne og den nye energipakke. Man vil teste, om regeringen har andet end retorisk sympati for det nye parti og vil derfor stemme sammen med oppositionen på de områder, hvor partiprogrammet tillader det, siger partiets leder Naser Khader. På den anden side skal partiet fastholde sin position som et oprørsparti, der taler mod det etablerede politiske system. Og Ny Alliance har et stærkt budskab, viser ny måling. Sammenlignet med De Radikale peger dobbelt så mange danskere på Ny Alliance som den bedste garant for at holde Dansk Folkeparti væk fra magten.

Grøn elite Kun en håndfuld NGOer har indflydelse på klimapolitikken Dialog frem for protest er vejen frem Kun en lille elite blandt de 800 ngo’er, der tropper op til klimatopmødet i København i 2009, kan reelt forvente at få indflydelse på en ny klimaaftale. Ny forskning viser nemlig, at den politiske proces på klimakonventionen langt hen ad vejen er lukket land for de folkelige organisationer. Vejen til indflydelse kræver stadig flere ressourcer, besiddelse af unik viden og de helt rigtige kontakter i politik og erhvervsliv, konkluderer ph. d. -forsker Daniel Berlin fra Göteborg Universitet, der netop har afsluttet en doktorafhandling om NGOernes gennemslagskraft på store miljøkonventioner. Den grønne NGO-elite udgøres af en lille håndfuld NGOer som Greenpeace, Verdensnaturfonden, The Nature Conservancy og National Resources Defense Council. For andre organisationer gælder det om at koble sig på elite for at få adgang til den politiske proces.

Dansk erhvervslivs generationsskifte er ved at være fuldbragt. Der hviler et kolossalt forventningspres på den nye topledergeneration. Ikke bare fra aktionærerne, men også fra det omgivende samfund.

Sprængfarlig dagsorden Sarkozy lancerer kontroversielle EU-forslag Styrer mod konflikt med Tyskland og Storbritannien Netop som eu’s forfatning er ved at falde på plads, har Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy lanceret en politisk sprængfarlig dagsorden. Sarkozy vil have EU til at tackle globaliseringen ved bl. a. at beskytte europæiske industrier af “særlig strategisk interesse”. Samtidig ønsker han større politisk kontrol med Den Europæiske Centralbank, hvis uafhængighed betragtes som hellig. Tyrkiets EU-fremtid skal håndteres af en særlig gruppe vismænd, som skal komme med bud på, hvordan EU ser ud i 2020. Endelig vil Sarkozy bruge næste års franske EU-formandskab til at lave en ny udenrigspolitisk doktrin for EU. Flere af den franske præsidents udspil er direkte på kollisionskurs med både Tyskland og Storbritannien, men ved at melde ud først og samtidig anvise veje frem har den franske præsident sat dagsordenen, og efterfølgende vil andre landes ageren blot blive set som reaktioner – ikke som dagsordensættende udspil.

Ledelseskrise Kina mangler mindst 70. 000 topledere Kan bremse nationens videre vækst Stort marked for managementskoler fra Vesten Den største barriere for de kinesiske virkomheders fortsatte udvikling mod status som globale aktører er ikke længere adgangen til råstoffer, men snarere knapheden på menneskelige kompetencer. I 2010 vil Kina ifølge McKinsey Global Institute have behov for 75. 000 topledere med international erfaring, hvilket er næsten 13 gange flere, end man i dag råder over, og på mellemlederniveau er manglerne endnu mere massive. Det har skabt et eksplosivt voksende marked for lederuddannelser og generel kompetenceudvikling, som Vestens internationale topuniversiteter og MBA-institutioner kæmper om at komme ind på. Men det vigtigste bidrag til at løse problemet på kort sigt kan komme fra de højtuddannede eksilkinesere, der nu i titusindvis vender hjem med både ledelseserfaring, kapital og viden om vestlig businesspraksis og innovationsprocesser.

Innovationsmester Danmark på 5. -plads over verdens mest innovative lande Men svag ledelse kan bremse fortsat vækst Danmark er på vej op i formel 1-eliten over verdens mest innovative nationer. Det viser verdens hidtil mest omfattende måling af OECD-landenes innovationskraft, InnovationMonitor 2007, som Mandag Morgen i dag kan offentliggøre. Danmarks præstationer er rykket op på en samlet femteplads. “Det er et betydeligt skridt på vejen mod verdensklasse”, siger Jørgen Rosted, der er direktør for FORA, Økonomi- og Erhvervsministeriets forsknings- og analyseenhed, som har lavet undersøgelsen for Innovationsrådet. Flere erhvervsledere advarer dog om, at Danmark ligger svagt i ranglisten over landenes ledelseskompetencer. Dansk ledelse rækker kun til en samlet 12. plads. Og uden stærkere ledelse kan de bedre danske rammevilkår for innovation ikke blive omsat til langvarig vækst. “I Danmark er vi gode til at få ideer, men vi er dårlige til at forvandle dem til store forretninger. Vi har brug for et kvantespring i dansk ledelse, ” siger administrerende direktør i Irma, Alfred Josefsen.

Kommer valget, skal det vindes på begavet kommunikation. Vinderen bliver det parti, der bedst er i stand til at udfolde visionerne for fremtidens velfærdssamfund.

EUs nye magthavere Ministre mister monopol på landbrugspolitik Reformtraktaten giver Europa-Parlament mere magt EU står over for en magtrevolution. Med den nye Reformtraktat ændres magtforholdet mellem EU-institutionerne. Den store vinder bliver Europa-Parlamentet, som står til at få fuld medbestemmelse på op mod 40 nye samarbejdsområder. Mest epokegørende er, at landbrugsministrene mister deres monopol på at fastlægge EUs forhadte landbrugspolitik. Europa-Parlamentet får kontrol over EU-budgettet og får derigennem stor indflydelse på den fremtidige landbrugs- og fiskeripolitik. MEPerne får også mere at skulle have sagt omkring retlige og indre anliggender. Det betyder, at justits- og indenrigsministre i fremtiden skal diskutere alt fra grænsekontrol og terrorlister til indvandring og asyl med medlemmerne af Europa-Parlamentet. Ugebrevet analyserer Parlamentets nye magt i den tredje artikel i serien om Reformtraktaten.

Strukturfejl Skarp kritik af de nye regionale vækstfora Erhvervsledere føler sig spundet ind i en politisk proces, de ikke har indflydelse på Et af de hidtil mest ambitiøse erhvervspolitiske projekter – etableringen af regionale vækstfora – er tilsyneladende på vej ud af et sidespor. Det udsættes nu for hård kritik af en række af erhvervslivets medlemmer. Mange føler sig spundet ind i en politisk proces, de ikke har indflydelse på, og hvor konklusionerne er vedtaget på forhånd. “Formanden er politiker, og der er mange borgmestre og gamle amtspolitikere med, så hvis ikke du er en gammel, dreven politiker, kan det godt være svært at få indflydelse, ” siger koncerndirektør Hans Kirk, Danfoss, medlem af Vækstforum Syddanmark. Direktør Søren Pedersen fra byggevirksomheden HP Gruppen i Nordjylland lægger ikke skjul på sin store frustration. Han oplever, at mange erhvervsfolk har svært ved at finde ud af systemet. Andre peger over for Ugebrevet på, at regionernes erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner indtil videre er alt for brede og stritter i for mange retninger.

Den forretnings- og markedsmæssige forståelse har været totalt fraværende ved udviklingen af de nye regionale vækstfora – Udfordrer regionernes eksistensberettigelse.

Nye spilleregler Ny EU-reform flytter magten hjem Nationale parlamenter får nye muligheder for at bremse EU-politik Medlemmerne af folketinget får en række magtfulde muligheder for at blande sig langt mere i EU-arbejdet, når EUs nye Reformtraktat træder i kraft. De nationale parlamenter skal etablere et samarbejde for at bremse EU-forslag, som er alt for bureaukratiske eller detaljerede. MFerne og deres europæiske kolleger skal også arbejde sammen om at evaluere hele EU-indsatsen på retlige og indre anliggender. De kan holde høringer med chefen for Europol og Eurojust, og i den nye traktat opfordres de nationale politikere sågar til at blande sig i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. De nye muligheder for magt og indflydelse til de nationale parlamenter vil dog kun blive til virkelighed, hvis politikerne er villige til at udnytte dem. Det har politikerne i et antal EU-lande allerede klart demonstreret.

Ledelsesrevolution Omfattende ledelsesreform i det offentlige Skal løfte årtiers efterslæb Mere professionel ledelse af vuggestuer, plejehjem og sygehuse En af de mest omfattende ledelsesreformer i den offentlige sektor skydes i gang i denne måned. Krumtappen i reformen bliver en massiv uddannelsesindsats, der skal rette op på et kæmpe efterslæb: Kun hver 10. leder i stat, regioner eller kommuner har i dag en lederuddannelse på højt niveau. Derfor skal tusindvis af ledere i landets børnehaver, vuggestuer, plejehjem, sygehusafdelinger og andre offentlige institutioner i de kommende år på skolebænken for at få en anerkendt lederuddannelse på diplomniveau. Ledelsesreformen, der udspringer af regeringens kvalitetsreform, ventes at få store konsekvenser for hele den offentlige sektor. De øgede lederkompetencer forventes at smitte af på de ansatte i form af bedre arbejdsmiljø og lavere sygefravær. Brugerne vil blive mere inddraget, og kvaliteten af de offentlige velfærdsydelser forbedret. Om få uger går en særlig gruppe i gang med at udvikle den nye model for fremtidens lederuddannelse. Regeringen har foreløbig afsat 200 millioner kr. , men behovet er nærmere 600 millioner.

Ledelsesskifte Ny generation er ved at tage magten i toppen af dansk erhvervsliv Også det private erhvervsliv oplever for tiden en ledelsesreform. En ny generation af ledere har erobret magten i dansk erhvervsliv. 15 ud af de 30 allerstørste danske virksomheder har skiftet koncernchef inden for de sidste tre år, og det store flertal er nu under 50 år. I det næste årti vil de få afgørende indflydelse på, om Danmark kan fastholde sin globale konkurrencekraft, og om danske virksomheder vil vokse eller forfalde i den globale økonomi. Mandag Morgen har talt med en stribe topledere, headhuntere, aktieanalytikere og erhvervsforskere om, hvilke ledelsesprincipper den nye generation af topchefer styrer ud fra. De er humane kapitalister, og som børn af velfærds- og mediesamfundet er de holdspillere og stærke kommunikatorer. Men samtidig er de ikke bange for at fyre folk og satse benhårdt på global outsourcing, hvis det er nødvendigt for at vinde aktiemarkedets tillid og skabe vækst, lyder karakteristikken.

Politikere, kommentatorer og eksperter har udskrevet valget. Men der er mindst fem gode grunde til, at statsministeren bør sidde perioden ud.

Produktivitetsgab Økonom slår alarm: Akut behov for ny europæisk konkurrencemodel Også den danske produktivitet er for lav Konkurrencekraften fosser ud af europas bagdør. Produktivitetsgabet mellem Europa og USA er i dag vokset til massive 32 pct. Og nye tal fra OECD placerer Danmark i gruppen af lande med den laveste vækst i arbejdsproduktiviteten. Ifølge den tyske ekspert i politisk økonomi og direktør for McKinsey i Frankfurt, dr. Heino Fassbender, vil det tage mindst 40 år at lukke gabet: “Det vil kræve, at Europa formår at øge sin produktivitetsvækst med et helt procentpoint. Det er ikke urealistisk, men det kræver hårdt arbejde, ” siger han til Ugebrevet. I et interview trækker Fassbender alvoren i Europas produktivitetsudfordring skarpt op: Vi må udvikle en ny konkurrencemodel, hvis vi også i fremtiden vil tilhøre den økonomiske superliga. Det kræver først og fremmest et opgør med en udbredt vrangforestilling: ”Opfattelsen synes at være, at europæere er innovative og produktive, så vi har råd til at være dovne. Men fakta er, at en lav produktivitet i dag er den største trussel for vores fremtidige velfærd, ” siger Heino Fassbender.

MM Executive Flere topposter til eksdirektører Pensionerede topdirektører er en efterspurgt “vare”. En ny undersøgelse blandt flere hundrede eksdirektører viser, at de private selskaber i stor stil rekrutterer de erfarne ledere til at sidde i bestyrelserne. Den amerikanske undersøgelse forklarer udviklingen med erhvervslivets generelle tendens til flere eksterne bestyrelsesmedlemmer, de øgede krav til medlemmernes erfaring og den stigende arbejdsbyrde i bestyrelseslokalerne. Regeringen på vej med national CSR-plan Regeringen kommer efter sommerferien med en national handlingsplan for CSR – corporate social responsibility. Handlingsplanen skal udstikke en række politikker inden for alt fra miljø, velfærd, social ansvarlighed, integration og etiske spørgsmål, som regeringen vil følge i forhold til både det private erhvervsliv og det offentlige. Initiativet er tænkt som en række redskaber, som erhvervslivet frivilligt kan gøre brug af.

Kvalitetsreform Personale og borgere inddrages i fornyelse af velfærden Sidste del af den hidtil mest omfattende og dyreste reform af velfærdssamfundet præsenteres i dag Mandag Morgen kan i dag afdække alle elementerne i danmarkshistoriens mest omfattende velfærdsreform. Konklusionen er, at der i realiteten er tale om en gennemgribende demokratisering af velfærdssamfundet. I dag præsenterer regeringen sit oplæg til kvalitetsreformen, men det skal ses i sammenhæng med såvel kommuneaftalen som trepartsaftalen. Selvom de aftales hver for sig, griber de tæt ind i hinanden. Mandag Morgen har samlet de omkring 100 forslag, der indgår i de tre aftaler, som tegner fremtidens velfærdssamfund. De tre udspil lægger op til en stærk inddragelse af såvel personale som brugere i udviklingen af fremtidens velfærdsydelser. Det kræver både et betydeligt kompetenceløft hos ledere og medarbejdere, udbredt åbenhed omkring kvaliteten på institutionerne, nye incitamenter for medarbejderne, tættere kontakt mellem borgere og offentlige institutioner m. m. Selvom det endnu er svært at danne sig et samlet overblik over prisen for reformerne, viser Mandag Morgens beregninger, at der også er tale om den hidtil dyreste satsning på velfærden.

Konsolidering i erhvervslivet Dramatisk udskilningsløb i erhvervslivet Arbejdsmarkedsforsker: Dansk Industri tæt på at være politisk parti I dag tages også et stort skridt mod en gennemgribende reform i erhvervslivet. Det sker, når HTS på sin generalforsamling forventes at beslutte sig for et tættere samarbejde med Dansk Industri. Resultatet kan blive et dramatisk udskilningsløb, som kan føre til, at Dansk Industri opnår en monopollignende dominans, og at Dansk Arbejdsgiverforening forsvinder. Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen forudser, at de største erhvervsorganisationer “udvikler sig til grænsen af at blive politiske partier”. Han frygter en slags étpartistat i erhvervslivet. Andre hilser udviklingen velkommen. Administrerende direktør i Novozymes Steen Riisgaard er parat til melde virksomheden ind i Dansk Industri, hvis reformen indebærer, at DA nedlægges, eller at båndene til arbejdsgiverne kappes. Mandag Morgen har kortlagt perspektiverne i dagens generalforsamling i HTS.

Margrethe Vestager forstår bedre end nogen anden det spektakulære opbrud, som dansk politik befinder sig i. Hun har derfor muligheden for at høste gevinsten.

Opgør med grundloven Unge klar til at ændre i grundloven . . . . . . men det er resten af danskerne ikke Unge danskere er klar til et opgør med en række af principperne i det danske demokrati. Men ønsket om ændringer i den grundlov, som hele landet fejrer i morgen, står de alene med. Et flertal af vælgerne under 30 år ønsker f. eks. , at der fremover skal være stemmepligt til folketingsvalg og folkeafstemninger. Alle andre befolkningsgrupper vil derimod bevare frivillighedsprincippet. Unge vælgere vil ligeledes gøre det muligt for borgerne at indsamle underskrifter til at stable en folkeafstemning på benene. Det går flertallet af danskerne også imod. Punkt for punkt adskiller vælgere under 30 år sig markant fra danskerne i almindelighed – og i særdeleshed den ældre generation – når det gælder demokratiet og dets fjender. Det viser en undersøgelse af danskernes syn på demokratiet, som analyseinstituttet Zapera har lavet for Ugebrevet Mandag Morgen. Mens hele 59 pct. af vælgerne over 60 år ser “islamiske fundamentalister” som en af de største trusler for det danske demokrati, er det kun 24 pct. af vælgerne under 30 år.