Tvivlernes valg Eksklusiv vælgeranalyse: syv ud ti tvivlere dagen før valget stemte blåt Det sidste døgn i valgkampen blev afgørende for VKO-blokken. Syv ud af ti vælgere, der dagen før valget var i tvivl om deres kryds, endte med at støtte den blå blok. For Ny Alliance og De Radikale vil de sidste 24 timer derimod gå over i historien som katastrofedøgnet. Dermed blev folketingsvalget en understregning af valgkampens altoverskyggende betydning i kampen om magten. Det skriver Mogens Storgaard Jakobsen, partner i Capacent Epinion, i en eksklusiv analyse af vælgernes vandringer under valgkampen.

Grønt mandat Klima- og energiminister har stærke støtter På trods af de hjemlige udfordringer er det en styrket Connie Hedegaard, der i næste uge drager til FNs klimatopmøde på Bali. Med sig har hun solid opbakning fra topfolk i det globale erhvervsliv og en række førende klimaeksperter, der i selskab med en række danske topledere i sidst uge udsendte en markant erklæring gennem Copenhagen Climate Council. Her forsikrer de, at erhvervslivet og forskningen vil være i stand til at sikre en C02-stabil vækst.

Goddag krise Finanskrise truer dansk økonomi Fare for både stagnation og inflation Brug for bedre risikoforståelse i erhvervstoppen Verden står over for et globalt økonomisk tilbageslag i kølvandet på de seneste måneders uro og kursfald på aktiemarkederne. Det er advarslen fra cheføkonom i Den Internationale Valutafond, Simon Johnson: “Vi risikerer et sammenfald mellem en 21. århundredes finanskrise og et godt gammeldags oliechok fra 1970’erne. ” IMF mener, at parallellerne mellem opbremsningen i 70’erne og i dag er “klare”. Økonomer i Deutsche Bank kalder torsdagens europæiske suspension af de særlige SDO-lån for “et ganske frygtindgydende syn”. Tilbageslaget kan ende med en hård landing for dansk økonomi i 2008. Dermed bliver julesalget det foreløbige højdepunkt i et historisk boom i danskernes privatøkonomi. Det er særligt ubalancerne i USAs økonomi med subprime-krisen, handelsbalance- og statsunderskuddet, der sender globaliseringen ned i gear. Verdens førende risikoforsker, Ian Bremmer, vurderer i et eksklusivt interview med Ugebrevet, at både Kina og USA kan slå ind på en protektionistisk kurs næste år som følge af politiske og økonomiske strategiskift. I fremtiden vil virksomhedernes overlevelse afhænge af toplederens evne til at forstå de politiske risici i verdensøkonomien.

Anders Fogh Rasmussen skal manøvrere i et nyt politisk landskab og genopfinde sig selv som leder. Det sidste kan vise sig at blive statsministerens hidtil største og mest krævende projekt.

VALG 2007 Regeringsrokade Fogh under pres for større regeringsrokade Behov for radikal nytænkning af centraladministrationen Statsminister Anders Fogh Rasmussen står over for et afgørende valg: Hvor nytænkende skal regeringsrokaden være? En næsten samstemmende anbefaling fra en kreds af fremtrædende samfundsforskere samt nuværende og forhenværende topembedsmænd peger på en omfattende rokade for at kunne øge reformtempoet i samfundet. Flere foreslår etablering af færre, men langt mere slagkraftige superministerier. Statsministerens personlige repræsentant i kvalitetsreformen, Erik Bonnerup, begrunder behovet for radikal nytænkning med de store koordinationsproblemer mellem ministerierne. I en ledende artikel foreslår Mandag Morgen, at statsministeren gennemfører en egentlig strukturreform af centraladministrationen. Det er ikke alene betingelsen for, at Foghs fire tidligere reformer – struktur-, velfærds-, globaliserings- og senest kvalitetsreformen – kan få den forventede effekt. Det kan også være nødvendigt for at tackle de udfordringer, det danske samfund i øvrigt konfronteres med de næste fire år.

S for katastrofevalg VKO fik fat i gamle S-vælgere Oppositionen foran fundamentale strategiske valg Trods glade miner på valgaftenen befinder Socialdemokraterne sig i en livstruende vælgerkrise. Partiet smed 2, 3 nettoprocentpoint til SF, men formåede kun at flytte beskedne 0, 8 procentpoint hen over midten. Imens strømmede gamle kernevælgere blandt de ældre over mod VKOblokken. Det viser den mest omfattende analyse af vælgervandringerne ved sidste uges folketingsvalg, som Ugebrevet har foretaget på baggrund af Capacent Epinions exit poll, der bygger på svar fra over 12. 000 danskere. Tallene tegner et nådesløst portræt af oppositionens store sammenbrud. De Radikale flyttede ikke en eneste stemme hen over midten, mens SF spiste løs af sine politiske allierede. Hos ledende socialdemokrater anser man valgkampens tætte samarbejde med De Radikale som problematisk. Omvendt er De Radikale pikerede over Villy Søvndals soloridt. Oppositionen står foran et opslidende drama om den fremadrettede strategi.

VALG 2007 Regeringsrokade Fogh under pres for større regeringsrokade Behov for radikal nytænkning af centraladministrationen Statsminister Anders Fogh Rasmussen står over for et afgørende valg: Hvor nytænkende skal regeringsrokaden være? En næsten samstemmende anbefaling fra en kreds af fremtrædende samfundsforskere samt nuværende og forhenværende topembedsmænd peger på en omfattende rokade for at kunne øge reformtempoet i samfundet. Flere foreslår etablering af færre, men langt mere slagkraftige superministerier. Statsministerens personlige repræsentant i kvalitetsreformen, Erik Bonnerup, begrunder behovet for radikal nytænkning med de store koordinationsproblemer mellem ministerierne. I en ledende artikel foreslår Mandag Morgen, at statsministeren gennemfører en egentlig strukturreform af centraladministrationen. Det er ikke alene betingelsen for, at Foghs fire tidligere reformer – struktur-, velfærds-, globaliserings- og senest kvalitetsreformen – kan få den forventede effekt. Det kan også være nødvendigt for at tackle de udfordringer, det danske samfund i øvrigt konfronteres med de næste fire år.

Farlig udvikling Velfærden har udkonkurreret alle andre dagsordener Både politikere og vælgere blinde for Danmarks globale udfordringer Erhvervsfolk bekymrede for fremtidens vækst 59 pct. af vælgerne peger på velfærd som den ubestridt vigtigste dagsorden og udfordring for Danmark netop nu. Tilslutningen er det foreløbige højdepunkt i en udvikling, der for alvor tager fart i midten af 1990’erne og har gjort velfærden til danskernes stærkeste identitet. Den udvikling står i skærende kontrast til Danmarks stigende afhængighed af globale vilkår. De sidste tre ugers valgkamp markerer også et højdepunkt i politikernes totale fravalg af emner, der beskæftiger sig med Danmarks internationale udfordringer og muligheder. Valgkampen er ført i et tomrum fjernt fra den virkelighed, Danmark konfronteres med de kommende år. En ensidigt fokus på at bevilge hinanden mere velfærd har gjort danskerne til en nation af velfærdsnarkomaner, med risiko for at de også udvikler sig til samfundsøkonomiske analfabeter, skriver Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen og karakteriserer den netop overståede valgkamp som et skoleeksempel i uansvarlighed. Kritikken deles af brede kredse i erhvervslivet og blandt økonomer. Valgkampen har udelukkende handlet om at “fordele pengene og ikke om, hvordan de skal tjenes”, påpeger formanden for Dansk Erhverv, Poul-Erik Pedersen. Lektor i historie ved Aarhus Universitet Michael Böss ser valgkampene som udtryk for, at politikerne fortsat opfatter Danmark som et lukket økonomisk system. Han efterlyser derfor en debat om, hvordan velfærdsstaten reformeres i lyset af globaliseringen.

Den dyrekøbte sejr Venstre står til sit fjerde valgnederlag i træk . . . . . . og forude truer NA med at underminere Foghs vælgergrundlag Det vil være en dyrekøbt sejr, hvis Venstre igen bliver statsministerparti efter valget i morgen. For fjerde valg i træk går partiet tilbage, og bliver Ny Alliance – som forudset af meningsmålingerne – tungen på vægtskålen, går Anders Fogh Rasmussen en svær tid i møde. Partnerskabet med Ny Alliance vil selvsagt skabe problemer i forhold til Dansk Folkeparti. Men hvad værre er: Regeringens kommende samarbejde med det nye midterparti risikerer at underminere Venstres vælgergrundlag. Ny Alliances politik vil simpelthen skræmme Venstres arbejdervælgere væk. Dermed er selve vælgerfundamentet for VK-regeringen væk. Sådan lyder hovedkonklusionen på Ugebrevets valganalyse, der er lavet i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet. Analysen, der bygger på to vælgerundersøgelser i løbet af valgkampen, viser også, at vælgerne er dybt utilfredse med regeringens velfærdspolitik og siger nej til flere stramninger på udlændingeområdet.

Valget er Danmarks mulighed for et nyt politisk system, hvor yderpolerne ikke bestemmer. Meget tyder på, at vælgerne griber chancen. Men har toppolitikerne forstået omfanget af det politiske opbrud?.

De besværlige forbehold Fogh kan lande topjob i EU eller NATO . . . . . . men de danske forhold blokerer for et internationalt karrierespring Tager Anders Fogh Rasmussen fat på endnu en periode som statsminister, skal han paradoksalt nok samtidig til at spekulere på sin sortie fra dansk politik. Inden for de næste par år skal fire europæiske topjob besættes i EU og NATO. Den danske statsminister har erfaringen og kompetencerne, og han har flere gange været nævnt i forbindelse med et internationalt karrierespring. Alligevel vil han ikke kunne komme i nærheden af topjobbene i Bruxelles. Det vurderer både udenlandske og danske topdiplomater over for Ugebrevet. Danmark er ikke med i EUs forsvarssamarbejde, og det udelukker Fogh Rasmussen fra posterne som NATO-generalsekretær eller EU-udenrigsminister. Danmark er ikke med i ØMUen og EUs retssamarbejde, og dermed bliver statsministeren heller ikke formand for hverken Kommissionen eller Det Europæiske Råd. Skal Fogh bringe sig i spil på den internationale bane, kræver det derfor et hurtigt og konsekvent opgør med de fire danske forbehold.

Farlig udvikling Velfærden har udkonkurreret alle andre dagsordener Både politikere og vælgere blinde for Danmarks globale udfordringer Erhvervsfolk bekymrede for fremtidens vækst 59 pct. af vælgerne peger på velfærd som den ubestridt vigtigste dagsorden og udfordring for Danmark netop nu. Tilslutningen er det foreløbige højdepunkt i en udvikling, der for alvor tager fart i midten af 1990’erne og har gjort velfærden til danskernes stærkeste identitet. Den udvikling står i skærende kontrast til Danmarks stigende afhængighed af globale vilkår. De sidste tre ugers valgkamp markerer også et højdepunkt i politikernes totale fravalg af emner, der beskæftiger sig med Danmarks internationale udfordringer og muligheder. Valgkampen er ført i et tomrum fjernt fra den virkelighed, Danmark konfronteres med de kommende år. En ensidigt fokus på at bevilge hinanden mere velfærd har gjort danskerne til en nation af velfærdsnarkomaner, med risiko for at de også udvikler sig til samfundsøkonomiske analfabeter, skriver Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen og karakteriserer den netop overståede valgkamp som et skoleeksempel i uansvarlighed. Kritikken deles af brede kredse i erhvervslivet og blandt økonomer. Valgkampen har udelukkende handlet om at “fordele pengene og ikke om, hvordan de skal tjenes”, påpeger formanden for Dansk Erhverv, Poul-Erik Pedersen. Lektor i historie ved Aarhus Universitet Michael Böss ser valgkampene som udtryk for, at politikerne fortsat opfatter Danmark som et lukket økonomisk system. Han efterlyser derfor en debat om, hvordan velfærdsstaten reformeres i lyset af globaliseringen.

Ledelsessvigt Moderne ledelse har fejlet Formår ikke at skabe passionerede medarbejdere Interview med førende strategiguru Nutidens topchefer leder efter forældede ledelsesprincipper, der har rod i industrisamfundet. Derfor har de massive problemer med at skabe engagerede medarbejdere i nutidens videnssamfund. I et udfordrende interview med Ugebrevet Mandag Morgen efterlyser USAs førende strategiguru, Gary Hamel, radikale innovationer på direktionsgangene. “Vi er på en eller anden måde blevet tilfredse med, at 85 pct. af vores medarbejdere ikke er særlig vilde med at være på arbejde. Det er en management-udfordring, der er værd at tage op, ” siger Hamel.

Usikre kryds Flere ustabile vælgere Valgkampen kan blive gyser. Stadig flere vælgere bestemmer sig først for, hvor de vil sætte krydset, i løbet af selve valgkampen. I alle de nordiske lande er tendensen, at vælgerne de seneste år er blevet ekstremt ustabile, analyserer professor Jørgen Goul Andersen for Ugebrevet.

Statsmandsgamble Ny måling: Foghs kynisme et større problem end Thornings uerfarenhed Anders Fogh Rasmussen spiller et højt spil, når han udfordrer Helle Thorning-Schmidt på hendes manglende erfaring. Kun 29 pct. af vælgerne mener, at S-formanden vil blive en dårlig statsminister, fordi hun savner erfaring. Derimod mener 41 pct. af vælgerne, at Anders Fogh Rasmussen først og fremmest er optaget af at beholde regeringsmagten. Det afdækker en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Zapera har foretaget for Ugebrevet. Målingen viser, at det ikke kun er Fogh, der skal være varsom med at spille erfaringskortet. Den unge socialdemokrat Mette Frederiksen slår f. eks. den erfarne socialminister Karen Jespersen.

Kuk i drejebogen Da plan A glippede, gik alt galt Ugebrevets analyse af optakten til valgudskrivelsen afslører, at der gik kuk i statsministerens drejebog. Da Anders Fogh Rasmussen missede sin oprindelige plan for et valg i september, stod han tilbage uden en plan B. Imens har store politiske sager som kvalitetsreform, finanslov og kommunaløkonomi reelt været på standby. Novembervalget er udtryk for det mindste af alle onder, hvis han skulle nå at få fornyet sit mandat inden vinterens vanskelige overenskomstforhandlinger. Gevinsten er, at risikoen for en storkonflikt nu er langt mindre.

Det forkerte valg Fogh har forspildt muligheden for den perfekte valgkamp Valget handler nu om, hvem der får magten – ikke hvad den skal bruges til Med udskrivelsen af et hurtigt valg har statsministeren forspildt muligheden for at gennemføre den perfekte valgkamp for Danmark. I stedet går vi til valg blot for at få “luften renset for valgspekulationer” og for at “undgå eksperimenter”. Med afsæt i store og veltilrettelagte reformer om bl. a. globaliseringen og velfærden kunne statsministeren have udskrevet et valg på en spændende og veldokumenteret vision om fremtidens velfærdssamfund. Her havde vi en sjælden chance for at drøfte temaer, der rakte ud over kommunegrænsen og bl. a. forholdt sig til Danmarks rolle i en stadig mere globaliseret verden, netop på et tidspunkt hvor de internationale udfordringer og muligheder accelererer definitivt. Men forudsætningen var, at visioner, konflikter og ideer blev formidlet i et sprog og med billeder, alle kunne forstå – det ville kræve langt mere forberedelse og en langt senere valgdato. Nu har regeringen spillet sit vigtigste kort af hænde. Efter få dages valgkamp er en ellers usårlig position forvandlet til en potentiel valggyser. Valget kommer alene til at handle om, hvem der får magten. Ikke hvad den skal bruges til.

Bag kulisserne Svage EU-ledere EU-samarbejdet lider under svage politiske ledere, som svigter europapolitikken. Flere europæiske statsledere ser i dag slagsmål i EU-kredsen som en god mulighed for at skærpe den hjemlige profil. Dermed blev det seneste topmøde i Lissabon endnu engang et tegn på de store ledelsesmæssige udfordringer, som EU-samarbejdet befinder sig i.

Analyseøkonomien Systematisk dataindsamling er den ny vinderopskrift Succesfulde virksomheder kommer foran på analyse af stort og småt Forskellen på succes eller fiasko for moderne virksomheder afgøres af deres evne til at indsamle og analysere data om forbrugerne og lave analyser af hele værdikæden. Det er de analytiske konkurrenter, fra supermarkedskæden Wal-Mart og søgemaskinen Google til fodboldklubben AC Milan, der løber med guldet. Det fastslår den amerikanske professor Thomas H. Davenport i et interview med Mandag Morgen. Han bragede for få år siden igennem med begrebet “opmærksomhedsøkonomien”. I dag er han klar med en ny business-teori: “analyseøkonomien”. Pointen er, at moderne topledere bør satse passioneret på flere systematiske dataanalyser, for det er forudsætning for at optimere resultaterne på de globale markeder. I dag kommer man ikke langt med mavefornemmelser: “Man har fat i en guldmine, når man forstår at analysere markedets data og finde ud af, hvad forbrugerne vil have, ” siger Davenport.

Rivegilde EUs nye traktat åbner for ny magtkamp Statsledere skal enes om at besætte historisk stærke poster Knap har EU’s ledere givet hinanden håndslag på den nye EU-traktat, før de kaster sig ud i et nyt europapolitisk slagsmål om magt. Med sidste uges enighed om Reformtraktaten står det klart, at EU i løbet af det kommende år skal finde de tre personer, som skal besætte de mest magtfulde poster nogensinde i EUs historie. Der skal vælges en permanent formand for EUs Ministerråd, der skal udpeges en EU-udenrigsminister, og der skal vælges en ny formand for EuropaKommissionen. Slagsmålet om posterne startede allerede under selve topmødet i Lissabon. Flere lande ønskede de afgørende personvalg udskudt, men det afviste den franske præsident. Hvis posten som formand for Rådet og som udenrigsminister begge skal besættes fra den 1. januar 2009, skal de to personer nemlig udnævnes under fransk formandskab med Sarkozy som kongemager. Og den mulighed har den franske præsident ikke til sinde at give køb på. Slaget om magtpositionerne er i fuld gang.

Modelkrise Der er gået kludder i de økonomiske modeller De kan ikke forudsige huspriser og lønudvikling Har gjort det lettere for VK-regeringen at overhøre økonomernes råd Kører dansk økonomi til, på eller over kanten af overophedning? Ingen kan svare på det kritiske spørgsmål forud for vinterens afgørende overenskomstforhandlinger. Økonomernes makroøkonomiske modeller – ADAM, SMEC og MONA – har de seneste år lavet store regnefejl i prognoser for boligmarkedet, og det hidtidige forhold mellem ledighed og løn er slået omkuld af den økonomiske globalisering. Det viser Mandag Morgens analyse på baggrund af samtaler med flere af landets førende økonomer. Danmarks makroøkonomiske modeller har i de sidste tre årtier skabt grundlaget for stabil finanspolitik, og de er blevet rost for at høre til verdens bedste. Men nu svigter nogle af grundligningerne, og det svækker økonomernes autoritet og evne til at påvirke politikernes beslutninger. Også på arbejdsmarkedet er der kommet kludder i de nationale ligninger. “Takket være globaliseringen har arbejdsmarkedet bevæget sig i en mere fleksibel retning, og relationen mellem løn og ledighed udviser i dag en anden sammenhæng, end modellerne tilsiger, ” siger sekretariatschef i Det Økonomiske Råd Lars Haagen Pedersen. Uden en ny og bedre model kan dansk økonomisk politik miste retningen. Konsekvenserne er uoverskuelige.

Når statsministeren i morgen åbner Folketinget, vil han fokusere på de indenrigspolitiske problemer. Imens er internationale begivenheder ved at ændre betingelserne for at løse dem.

1. 000 nytænkere er i disse dage samlet på to konferencer i København. Resultaterne kan få afgørende betydning for klimaindsatsen.