Klapjagt på kronprinsen Løkke-sagen afslører ny magtbalance i medierne Digitale medier støbte kuglerne, dagbladene fulgte efter Kortlægning af stormløbet mod finansministeren 13. 450 kroner og 50 øre. Så lidt skulle der til at udløse et massivt offentligt stormløb mod finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), der til dagligt har ansvar for et statsbudget på 650 milliarder kroner. Den intensive og langvarige pressedækning gør Løkkes bilagssag til en af de mest omfattende mediestorme mod en toppolitiker på denne side af årtusindeskiftet. Hvor mediernes interesse normalt lægger sig efter tre uger, har bilagssagen indtil videre varet tolv. Løkkes status som Venstres kronprins har gjort ham til en oplagt skydeskive for både borgerlige rivaler og politiske modstandere. Men Ugebrevets kortlægning af forløbet viser også, at Løkke-sagen på flere områder repræsenterer et nybrud i mediernes dynamik og selvforståelse. Først og fremmest er de nye digitale platforme ved at indtage en ny og selvbevidst rolle i mediernes fødekæde. Dermed giver sagen også en forsmag på, hvor stærkt et politisk våben de nye kommunikationskanaler er, hvis man forstår at udnytte dem. Ove K. Pedersen, professor ved CBS, sammenligner sagen med Poul Nyrup Rasmussens Rushdie-sag. “Det her er en typisk sag, hvor de politiske spillere arbejder bag facaden, ” siger han til Ugebrevet.

Kompetencekløft Mange danskere mangler basale it-kompetencer Eksperter efterlyser digital uddannelsessatsning Danskernes digitale kompetencer er mangelfulde. 38 pct. af befolkningen savner helt basale brugerkompetencer som at søge på internettet eller anvende simple tekstbehandlingsprogrammer. Og antallet af digitale analfabeter vil stige i de kommende år, hvis ikke politikere og erhvervsliv giver nationen et digitalt kompetenceløft, mener førende it-eksperter. De er især bekymrede over, at it endnu ikke har fået en fremtrædende plads på uddannelsesinstitutionerne. For at tvinge folkeskolerne til at tænke digitalt foreslår de, at elevernes digitale færdigheder skal testes ved skolernes afgangsprøver, og at it indføres som et obligatorisk element i universitets- og seminarieuddannelserne.

Politisk innovation Nyt politisk kodeks skal sikre et innovativt offentligt lederskab Innovationsrådet nedsætter arbejdsgruppe med fire topfolk Skal kvalitetsreformen blive en succes, er der brug for et kodeks for innovativt politisk lederskab. Det nye kodeks skal sikre, at politikerne giver de ca. 18. 000 ledere af velfærdsamfundets frontinstitutioner langt større frirum til at udøve et egentligt lederskab. Succesen står og falder med, at de offentlige ledere tager medejerskab til implementering af reformen, og at de motiveres til at tænke nyt – samt at politikerne blander sig mindre. Forslaget om et kodeks for politisk lederskab fremsættes af Innovationsrådet, der omfatter en bred kreds af fremtrædende nøglepersoner fra privat og offentlig sektor. Det skal udarbejdes af en arbejdsgruppe, der bl. a. omfatter Tryg Vestas’ administrerende direktør Stine Bosse, administrerende direktør i DA Jørn Neergaard Larsen, formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, og tidligere administrerende direktør Erik Bonnerup, der var statsministerens repræsentant under udarbejdelsen af kvalitestreformen.

International bestyrelse to lederegenskaber er afgørende for succes i moderne virksomheder: Strategiske kompetencer og kommunikationsevner. Det viser en ny undersøgelse blandt 130 topledere. Fremtidens leder “vi skal have de bedste folk, uanset hvilket pas, de har”. Interview med Per Wold-Olsen, bestyrelsesformand i H. Lundbeck, der om kort tid udpeger ny CEO.

Den tredje vej Succesrige ledere tænker anderledes Hvad har lederen af dagligvaregiganten Procter & Gamble, A. G. Lafley, nobelprisvinderen i økonomi Michael Spence og en række andre succesfulde ledere til fælles? Svaret er integrerende tænkning. I stedet for at stille sig tilfreds med den mindst ringe af to ideer, går de aggressivt efter at udtænke nye løsninger, der kombinerer det bedste fra flere modeller. Dekan Roger Martin fra University of Toronto har talt med 50 succesrige tænkere for at aflure dem hemmeligheden. I et interview med Ugebrevet giver han opskriften på den banebrydende ide.

“I kan blive lige så rige som mig. ” Sådan lød et af de slogans, der sikrede Berlusconi posten som regeringschef. Hans valgsejr er dårligt nyt for Italien og Europa.

Paradigmeskifte Globale kriser kræver samlet handling Finanskrisen er tæt forbundet med fødevarekrisen, oliekrisen og klimakrisen Fire forbundne kriser stiller i dag det globale lederskab over for den sværeste udfordring i generationer: Finanskrisen er den værste siden Den Store Depression, og den forstærkes nu af tre andre kriser: oliekrisen, fødevarekrisen og klimakrisen. Kriserne er mere komplekse end energikrisen i 1970’erne og aktiekrakket i 1987. De kan få store omkostninger for verdensøkonomien, 100 millioner mennesker kan blive kastet ud i fattigdom, og det kan give anledning til social uro og nye globale konflikter. Men kriserne er samtidig en kærkommen lejlighed til at skabe nye innovative samfundsløsninger, udvikle nye teknologier og reformere de internationale institutioner. Evnen til at forstå de forbundne krisers rækkevidde afgør, hvem der rykker ud på den anden side som vindere. Og det vil få stor betydning for, hvilke virksomheder og teknologier der får størst succes i de kommende år.

Cakegate Pressen har et større troværdighedsproblem end finansministeren Finansministerens problemer med bilag for få tusinde kroner tegner til at blive et af forårets vigtigste mediebegivenheder – på niveau med Danmarks deltagelse i Irakkrigen og langt større end finanslov, klimatopmøde mv. Foreløbig har sagen affødt omkring 500 artikler i danske dagblade, og sammenlagt dokumenterer de, at pressen har et større troværdighedsproblem end ministeren, skriver Mandag Morgens chefredaktør, Erik Rasmussen. De egentlige ofre i sagen er demokratiet og pressen selv. Behandlingen af Lars Løkke Rasmussen har bekræftet de værste fordomme om vilkårene for politisk arbejde – og demonstreret en form for journalistik, der kun kan fremme frafaldet af læsere.

Lean 2. 0 Danske virksomheder kan opnå store gevinster . . . . . . men for få har en klar ide om Lean Lean breder sig som en steppebrand i danske virksomheder. Men indtil nu er der utrolig lille viden om resultaterne. En ny dansk undersøgelse blandt 200 virksomheder og kommuner viser, at 42 pct. gennemfører Lean-projekter uden en klar og entydig opfattelse af, hvad Lean er. “Mange virksomheder kobler sig ukritisk på Lean-vognen, ” siger professor på Syddansk Universitet, Jan Stentoft Arlbjørn, der står bag undersøgelsen. Steen Hildebrandt, professor på Aarhus Business School, anbefaler, at virksomhederne satser på “Lean 2. 0”, hvor virksomheden fokuserer sine forretningsprocesser på brugeren, kunden, borgeren og klienten. Det kan skabe “dramatiske konkurrencemæssige gevinster for en lang række virksomheder, der i dag er globalt førende. Men det kræver, at konceptet nøje indarbejdes i medarbejdernes bevidsthed, ” siger han.

Faneflugt Socialistisk Folkepartis storhed bygger på Socialdemokratiets fald Kortlægning af vælgernes vandringer SF har aldrig stået stærkere i meningsmålingerne. Men bagsiden af partiets historiske succes er, at den bygger på en tilsvarende nedtur for Socialdemokraterne. Det er stort set ikke lykkedes SF at trække vælgere fra den borgerlige blok. Det fremgår af en stor analyse af vælgervandringerne siden folketingsvalget i november, som Ugebrevet har lavet i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet. For Socialdemokraterne er der tale om en nedsmeltning, der ligger på niveau med kriserne under Muhammed-konflikten i foråret 2006 og i kølvandet på efterlønsforliget i vinteren 1998-99. En syvendedel af S-vælgerne i november ville i dag stemme på SF.

Verden har mere end nogensinde brug for en effektiv sikkerhedsorganisation som 60-års fødselaren NATO. Manglende politisk mod udgør i dag den største trussel mod alliancen.

Regeringen har sat et udvalg til at kulegrave sygefraværet. Men holdbare løsninger på velfærdssamfundets udfordringer bør udvikles af de egentlige eksperter: Ledere, brugere og medarbejdere.

Ny populisme Subprime-krisen øger presset for protektionisme Opbakningen til det internationale politiske og økonomiske system, der har båret verdenshistoriens stærkeste og længste økonomiske fremgang, er på retur til fordel for en ny bølge af politisk og økonomisk nationalisme. Subprime-krisens gennemslag vil yderligere forstærke presset for protektionistiske tiltag, der undergraver opbakningen til institutioner som IMF, Verdensbanken og Verdenshandelsorganisationen, skriver J. Ørstrøm Møller.

Vindkraftens førstemand Ditlev Engel: Vestas kan kun vinde globalt Satser massivt på kompetenceudvikling Six Sigma skal bane vej for nulfejlskultur Koncernchefen i vestas, Ditlev Engel, er en af de mest succesrige danske CEOs. Vestas vader i vækst på det globale marked, og indtjeningen er flerdoblet, siden Ditlev Engel i 2005 overtog posten som koncernchef i en af Danmarks mest globaliserede virksomheder. 99, 98 pct. af omsætningen ligger nu uden for Danmark, og Vestas bygger flere nye fabrikker i USA og Kina. “Vi konkurrerer mod virksomheder, der er meget større end os selv. Derfor har vi tidoblet vores investeringer i udvikling af medarbejderne, så alle får en værktøjskasse, som har nøjagtig lige så mange søm og skruer som alle de andre, ” siger Ditlev Engel. I et toplederinterview med Mandag Morgen fortæller han bl. a. om, hvordan Six Sigma-metoden er i gang med at revolutionere Vestas.

Fornyelse fra neden Innovationsrådet vil skabe brugerdreven fornyelse af velfærdssamfundet 18. 000 ledere skal omsætte visionerne til virkelighed Fornyelsen af den danske velfærdsmodel kan ikke komme ovenfra. Den må realiseres blandt de 18. 000 ledere og mere end 700. 000 medarbejdere i velfærdssamfundets frontlinje. Ud fra den erkendelse satser Innovationsrådet nu massivt på at udvikle nye svar på den offentlige sektors udfordringer. Stigende borgerforventninger og mangel på hænder skaber et kolossalt omstillingspres på velfærdens institutioner. Det kan kun imødekommes, hvis den offentlige sektor formår at realisere sit innovationspotentiale. Hovedudfordringen bliver at identificere de mekanismer, der kan skabe en innovativ kultur i en politisk styret virkelighed. “Hvis du som leder sidder med et ledelsessystem, hvor socialudvalgsformanden kun er på din side, til det første problem rammer pressen, så rejser det helt fundamentalt spørgsmålet: Hvorfor skal jeg overhovedet gå i gang med radikal innovation, ” siger et af Innovationsrådets nye medlemmer, DA-direktør, Jørgen Neergaard Larsen. Flere af rådets medlemmer fremhæver, at de ansatte og deres organisationer bliver nøgleaktører i omstillingen. Også velfærdens brugere er udset til at spille en afgørende rolle.

Reformen lever Kvalitetsreformen er ikke “skrumpet” . . . . . . men to store barrierer er endnu ikke overvundet Påstandene om, at kvalitetsreformen er “skrumpet”, er stærkt overdrevne. Reformen tegner fortsat til at blive en af de største forandringer af velfærdssamfundet i nyere tid – og få omfattende konsekvenser for alle danskere. Den senere tids debat om reformen har fokuseret på de mere folkelige initiativer, f. eks. afskaffelse af lukkedage i børnehaver. Men det er helt andre dele af reformen, der vil skabe de største forandringer i velfærdssamfundets maskinrum. Det viser Mandag Morgens analyse af de mere end 180 initiativer i reformen. Anders Fogh Rasmussen står dog endnu over for to store barrierer: Med det spinkle flertal i Folketinget får han svært ved at sælge reformen til de tusindvis af offentligt ansatte, der skal tage et medansvar for projektet. Samtidig er det yderst tvivlsomt, om der er afsat tilstrækkeligt mange penge til at finansiere reformens mange elementer.

Oprustning Kyotos problembørn bliver fremtidens grønne stormagter USA kan blive nyt eldorado for ren teknologi Kinas vindmøllerevolution udfordrer Vestas’ førerposition USA og Kina er med stormskridt ved at etablere sig som klodens ubestridte grønne supermagter. Kyoto-forhandlingernes to store problembørn har taget føringen på markedet for vedvarende energi og miljøteknologi. “En grøn innovationsbølge løber gennem USA, og den kan få ekstra fart i resten af verden, ” forudsiger en af Amerikas førende energieksperter, Yale-professor Daniel Esty, der bl. a. er rådgiver for Barack Obama og en række af de største amerikanske selskaber. Alle tre tilbageværende præsidentkandidater har offensive klimadagsordener, der involverer omfattende investeringer i vedvarende energi. Det kan gøre USA til et nyt eldorado for danske clean tech-virksomheder som Danfoss og Novozymes. Samtidig er Kina i ekspresfart ved at indtage rollen som verdens førende vindmøllenation. Her forventer man at tyvedoble vindmøllekapaciteten over de næste 12 år. Alene sidste års udbygning er større end den kapacitet, Danmark har brugt over 30 år på at opbygge. Europæiske vindmølleproducenter kan slet ikke følge med efterspørgslen, og kinesiske konkurrenter står nu klar i kulissen til at udfordre Vestas’ globale førerposition. Inden for få år vil to-tre af verdens største producenter være kinesiske, vurderer analytikere.

Resultatledelse FLSmidth-direktør drømmer store drømme Virksomheden skal gøre sig fri af konjunkturerne FLSmidths topchef, Jørgen Huno Rasmussen, har grund til optimisme. 2007 blev endnu et rekordår. På få år har Huno præsteret en markant turnaround for den gamle industrivirksomhed, der i dag fremstår som en toptunet, vækstorienteret og global virksomhed. Selv tillægger koncernchefen virksomhedens succes ledelsens tårnhøje ambitioner, de langsigtede investeringer og dygtige medarbejdere. Netop den cocktail gør også, at Jørgen Huno Rasmussen ser lyst på fremtiden; FLSmidth vil fortsat vokse, mener han: “Vi har planlagt efter, at der fortsat vil være et økonomisk opsving. ” I et interview med Ugebrevet Mandag Morgen fortæller Jørgen Huno Rasmussen om den åbne ledelsesstil og kunsten at komme gennem alvorlige kriser.

Forandringsledelse Velfærdsministeriets topchef på vej med ny organisation Topledere skal nedtone soloræset og være dygtigere holdspillere. Det siger den nye departementschef i Velfærdsministeriet, Kristian Wendelboe, der vil gøre op med silotænkningen for at få det nye ministerium til at arbejde mere smidigt og innovativt. Velfærdsministeriet siger om få dage farvel til den gamle koncernstruktur og lancerer en ny og mere moderne matrixorganisation, hvor medarbejderne får et større medejerskab for beslutningerne. “Det er udtryk for berøringsangst, når ledere sender problemer i udvalg og først laver store strategipapirer, før de tør tage svære beslutninger, ” siger Wendelboe i et interview med Mandag Morgen.

Kontraktdiplomati Europas nye politiske stjerne Sarkozy allierer sig med østeuropæerne På kun ni måneder har frankrigs nye præsident, Nicolas Sarkozy, ændret fransk udenrigsog europapolitik i en retning, som i dag reelt gør ham til EUs ledende politiker. Den tidligere præsident, Jacques Chirac, behandlede EUs 12 nye medlemmer fra Central- og Østeuropa som andenrangsborgere. Sarkozy har i stedet allieret sig med dem og vinder alt fra øget politisk magt til kærkomne kontrakter til fransk erhvervsliv på levering af atomkraft og nye franske fly. Senere i år overtager Frankrig formandskabet i EU, og også her har Sarkozy ideer, der vil ændre grundlæggende på Europas økonomiske politik og EUs rolle i globaliseringen. Sarkozy foreslår bl. a. at støtte udvalgte europæiske industrier for at styrke dem i den globale konkurrence.