Alt om Ledelse

Foghs nye værktøjskasse

Danmarkshistorie Kvalitetsreformen kan revolutionere dansk reformpolitik Nye politiske redskaber skabte konsensus på konfliktfyldt område Har allerede skabt resultater . . . . . . men implementeringen bliver lakmusprøven Kvalitetsreformen kan blive rollemodel for fremtidens reformprocesser. Det arbejde, der gik forud for lanceringen af regeringens kvalitetsreform, er det måske mest interessante politiske eksperiment i nyere tid. Det viser Ugebrevets omfattende analyse. For selvom reformen i disse dage kæmper sig frem i Folketinget del for del, har forløbet skabt en række nye værktøjer til den politiske værktøjskasse, som efter alt at dømme kommer til at sætte afgørende spor i fremtidig dansk reformpolitik. Især den meget åbne, dynamiske involvering af et bredt sæt af aktører og statsministerens personlige involvering var medvirkende til, at der undervejs i arbejdet opstod en bemærkelsesværdig konsensus på et ellers konfliktfyldt område. Og det er ikke mindst den bedrift, der får professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet til at kalde det for “et stykke forvaltningspolitisk danmarkshistorie”. Og selvom kvalitetsreformen endnu ikke er implementeret, har den allerede sat solide aftryk på velfærdsområdet. I dag står kvalitet og bedre service således højt på dagsordenen i kommuner og regioner, skriver Ugebrevet Mandag Morgen i en ledende artikel.

Danske topchefer under massivt pres

Ny tænketank for ledelse Danske ledere under massivt krydspres Skal være globale, grønne og innovative Men savner tid til strategisk ledelse Den største udfordring for topledere i danske virksomheder er at skabe et nyt globalt lederskab, der inddrager medarbejdere, underleverandører og kunder i værdiskabende netværk over hele kloden. Men alt for mange danske topchefer er i dag under så hårdt tids- og produktionspres, at det går ud over deres strategiske ledelse. Det er en af konklusionerne blandt medlemmerne af en ny tænketank for ledelse, som Huset Mandag Morgen har etableret i samarbejde med fire af Danmarks førende institutioner for lederudvikling. “Lederne skal til at tænke globalt i alle dimensioner – i deres rekruttering, produktion, salg, udvikling og vidensdeling. Det er den vigtigste dagsorden blandt private ledere, og jeg begynder at se den komme i det offentlige, ” siger en af tænketankens medlemmer, Steen Hildebrandt, der er professor ved Aarhus School of Business. Tænketanken for ledelse efterlyser en mere kvalificeret debat om fremtidens ledelsesudfordringer. Her peger tænketanken specielt på behovet for kriseledelse, innovationsledelse og grønnere CSR-ledelse som nogle af de største udfordringer for danske ledere i den kommende tid.

Topchefer i fremtidschok

Dage i Davos Topchefer ramt af fremtidschok Har svært ved at finde løsninger på de største udfordringer World Economic Forums topmøde i Davos blev mere en demonstration af afmagt end magt. I drøftelserne af en række af de største globale udfordringer – i år først og fremmest den finansielle krise og det økonomiske magtskifte – fremstod mange af de internationale topchefer og eksperter som læger, der konfronteres med uforklarlige sygdomme og har svært ved at ordinere effektive behandlinger. Bl. a. to budskaber blev afsendt fra den schweiziske alpeby: For det første at verdens ledere skal være langt bedre til at aflæse nye risici og muligheder og bedre til at håndtere dem hurtigere. Det er finanskriserne et eksempel på. For det andet at de internationale institutioners roler og opgaver skal nytænkes. Det være sig FN, IMF, G8 m. fl. De er ved at miste både legitimitet og effektivitet og risikerer at kaste verden ud i et alvorligt ledelsesvakuum, skriver chefredaktør Erik Rasmussen i en rapport fra Davos.

Smart Power skal genrejse USAs lederskab

Smart Power USAs næste præsident må udvikle helt nyt lederskab Bush efterlader svækket omdømme USA’s næste præsident skal udvikle en helt ny type globalt lederskab, der bygger på Smart Power– et øget globalt engagement, der kombinerer hårde og bløde magtinstrumenter. Det er budskabet fra flere ledende amerikanske tænkere, som Mandag Morgen har talt med før morgendagens afgørende slag ved det amerikanske primærvalg. USAs internationale omdømme er svækket kraftigt i de sidste år under George W. Bush. Samtidig sætter nye økonomiske magter som Kina og Indien den næste amerikanske præsident under et maksimalt ledelsespres. “Det er ikke tilstrækkeligt at ændre stil. Den mest effektive måde, en ny præsident kan genskabe USAs globale lederskab, er at tage et offensivt tiltag i klimaforhandlingerne og komme med forslag til nye internationale institutioner”, siger Harvard-professor Joseph Nye.

Det globale magtskifte

Den amerikanske rentenedsættelse fik bremset, hvad der begyndte at ligne et egentligt aktiekrak. Men finanskrisen er blot et første varsel om en ny økonomisk orden, der kræver nye globale svar.

Præsidentvalg i USA får stor betydning for erhvervslivet

MM Executive USA-valg afgørende for erhvervslivet Det amerikanske præsidentvalg ser ud til at blive det mest afgørende valg i snart tre årtier set med erhvervslederne og investorernes øjne. Det amerikanske finanshus UBS har analyseret på demokraterne og republikanernes politiske agendaer og konstaterer, at der er tale om markante erhvervpolitiske forskelle, der kan få stor betydning for både virksomhedernes konkurrenceevne og samfundsøkonomien.

Sortbælterne kommer

Mærsk rydder op Historisk krise i A. P. Møller - Mærsk udløser ny ledelsestrend Six Sigma-eksperter strømmer til Danmark En ny global ledelsestrend er ved at indtage danmark. Det kriseramte Maersk Line er i stor stil ved at ansætte Six Sigma-eksperter til at rette op på underskudsforretningen. Globale koncerner som 3M og Eli Lilly har forlængst kørt hybriden Lean Six Sigma i stilling som virksomhedernes overordnede ledelsesstrategi, og Ugebrevets analyse viser, at A. P. Møller - Mærsks historiske krise kan udvikle sig som en dynamo for ledelsesfilosofiens indtog i Danmark. “Mærsk kan komme til at spille den samme lokomotivrolle, som General Electric har spillet for den amerikanske industri med hensyn til udbredelsen af Six Sigma, ” siger ledelseseksperten Søren Bisgaard, der har rådgivet stribevis af internationale virksomheder. Han mener, at Lean Six Sigma kan give danske virksomheder et afgørende løft i innovationsevne og konkurrencedygtighed.

Hjem til Pia

At statsministeren ved først givne lejlighed er søgt tilbage til sin gamle samarbejdspartner, må ses som et sikkert tegn på, at han er ved at skrive drejebogen for den kommende regeringsperiode om.

Erhvervsledernes mareridtsår

Risikabelt 2008 Topchefernes hidtil farligste år Virksomheder uforberedte på nye vilkår Akut behov for bedre risikostyring En truende global finanskrise er blot en af de verdensomspændende risici, erhvervslivets topchefer skal tage højde for i 2008. Også globaliseringen står foran et alvorligt tilbageslag, der kan koste verdensøkonomien over 1. 000 milliarder dollar. Dermed tegner 2008 til at blive det farligste år i en lang periode. “De globale risici er mere komplekse end nogensinde før, og de har potentiale til at ændre virksomhedernes indtjeningsmuligheder dramatisk, ” siger vicedirektør i World Economic Forum, Charles Emmerson. Problemerne forstærkes af virksomhedernes manglende forberedelse på at håndtere store og komplekse risici. Analyser viser, at 42 pct. af de globale virksomheder f. eks. har en mangelfuld risikostyring, men investeringer i risikomanagement kan vende truslerne til nye muligheder, opfordrer eksperter. Mandag Morgen præsenterer et samlet billede af risiciene i 2008, og hvordan de påvirker de vigtigste brancher.

Samfundets nye superhelte

Nyt image Synet på offentligt ansatte er forvandlet Skyldes bl. a. flere års voksende kærlighed til den offentlige sektor . . . . . . og den økonomiske højkonjunktur har sat danskerne i gavehumør Billedet af offentligt ansatte har i løbet af få år ændret sig totalt. Fra at blive betragtet som en lidt smådoven gruppe, der blev set på med mistro, opfattes offentligt ansatte i dag som hårdtarbejdende frontmedarbejdere med urimeligt ringe arbejdsvilkår. Det er denne forvandling, der er hovedårsagen til den stærke folkelige opbakning til de offentligt ansattes lønkrav. Ugebrevet har bedt en række eksperter med forskellig baggrund om at give et bud på, hvordan forvandlingen er kommet i stand. Ifølge deres vurdering er forklaringen en kombination af en årelang ændring af synet på den offentlige sektor og et sammentræf af mere tilfældige omstændigheder, bl. a. de seneste års økonomiske højkonjunktur, der har sat danskerne i gavehumør, og den årelange forberedelse af regeringens kvalitetsreform.

Hovedforhandlerne

De svære overenskomstforhandlinger på det offentlige område er reelt placeret i hænderne på blot en håndfuld nøgleaktører. Se, hvem der dyster mod hvem under OK08.

Folkestyrets julegave

Kontraktpolitikken er knust af den økonomiske og politiske virkelighed. Heldigvis. Regeringens udfordring bliver at vise en ny ansvarlighed og ydmyghed. Oppositionen skal udvise politisk originalitet.

MySpace-direktør: Vi forventer, at vores ansatte tænker stort

Innovationsledelse Internetgigant giver medarbejderne frie tøjler Belønningen tælles i milliarder topchefen for en af internettets mest succesfulde foretagender, det globale community MySpace, har fundet sin version af moderne lederskab. I et eksklusivt interview med Mandag Morgen argumenterer Travis Katz for, hvorfor virksomhedernes topchefer bliver nødt til at slippe medarbejderne fri for at udløse de skjulte potentialer og overleve i den globale konkurrence: “Vi forventer, at vores ansatte tænker stort. Nogle ideer vil virke, andre vil ikke. Men hvis ikke man tænker stort, bliver man heller ikke stor, ” siger Travis Katz. På blot fire år er det, der startede i en garage i Santa Monica i Californien, vokset til en verdensomspændende virksomhed med en omsætning på mere end 4, 3 milliarder kr.

Øget konkurrence om fremtidens ledere

Talentrekruttering Kampen om fremtidens ledere spidser til Virksomheder søger i egne rækker virksomhederne investerer i stigende grad i talentudvikling for at sikre sig gode ledere i fremtiden. Med skræddersyede ledelsesudviklingsprogrammer forsøger virksomhederne at fastholde de eftertragtede lederkandidater. Men talentudvikling er et tveægget sværd, advarer Bent Dyhre Hansen, partner i The Boston Consulting Group. Alt for ofte kan hverdagen bag skrivebordet ikke leve op til de store forventninger, som udnævnelsen skaber blandt ledertalenterne. Og så ender det med, at de forsvinder.

Virksomhedsledelse i det autoritetsløse samfund

Ledelsesvakuum Når politikerne svigter, tager erhvervslederne over Befolkningens mangler tillid til politikerne, og det skaber nye udfordringer for virksomhedslederne, skriver fhv. ambassadør Jørgen Ørstøm Møller. For hvordan udøves ledelse i et samfund, hvor de politiske magthavere, der af mange grunde burde være naturlige samarbejdspartnere i styringsprocessen, ikke længere respekteres?

Jagten på det danske lederskab

Jagten på det danske lederskab Ledelseskanon og tænketank vil sætte ny dagsorden Dansk lederskab er en uopklaret succes – et af de bedst bevarede hemmeligheder herhjemme. En særlig blanding af forskellige ledelseskompetencer er grangiveligt en væsentlig forklaring på Danmarks stærke konkurrencekraft. Men vi ved ikke meget om det og kan derfor heller ikke udnytte denne oversete styrkeposition. Det skal der nu rådes bod på. Mandag Morgen har taget initiativ til at gennemføre en ledelseskanon, der bl. a. skal afsløre hemmeligheden om det danske lederskab. Ledelseskanonen er en del af et samlet lederudviklingsprojekt. Det omfatter også en tænketank, der etableres i samarbejde med en række førende danske lederuddannelsesinstitutioner, skriver Mandag Morgens chefredaktør, Erik Rasmussen.

Penge, prestige, power, position og performance

Løn som fortjent Penge er ikke alt Topledere går efter indflydelse og kontakter Dygtige topchefer skal have indflydelse, ansvar og frihed. For nok spiller den økonomiske kompensation en rolle, men andre faktorer som karrieudvikling og ejerskab vejer endnu tungere. “Det, som lederne vil have, er de fem P’er: penge, prestige, power, position og performance, ” siger professor i ledelse ved CBS, Flemming Poulfelt. Og så går ledere i verdensklasse i stigende grad efter indflydelse på virksomhedens strategi og efter de rette forbindelser, når de vælger job. “En interessant bestyrelse giver social kapital. Det giver netværk, magt, pondus og et kvalificeret modspil, ” siger Poulfelt.

Søren Krøigaard: Berlinmur mellem offentlig og privat sektor

Spild af talent Hverken offentlig eller privat sektor tør hyre chefen fra ’den anden side’ Det skyldes fordomme, siger direktør, der har prøvet begge verdener Både den offentlige og den private sektor halverer automatisk feltet af kandidater, når de skal ansætte ledere. Ingen af de to sektorer tør nemlig hyre en chef fra ‘den anden side’. Af chefer i staten er det f. eks. kun én ud af fem, der overhovedet overvejer at fortsætte karrieren i den private sektor. Og trafikken den anden vej er heller ikke stor. Årsagen er simpel: De to sektorer ved ikke nok om hinanden og lader sig styre af fordomme. Udmeldingen kommer fra direktør i Sikkerhedsstyrelsen, Søren Krøigaard, der som en af de få har skiftet mellem de to sektorer. Fra den private sektors side er man bange for, at de offentlige ledere ikke kender nok til økonomi og vækst. Og fra den offentlige sektors perspektiv er kendskab til det politiske spil så afgørende, at man nærmest per definition hyrer fra egne rækker. Det betyder, at ledelse som kompetence bliver underprioriteret i det offentlige, mener Krøigaard, og “en masse ting bliver ikke altid adresseret”, siger han i stort interview med Ugebrevet.

Verdens førende businesstænker

Tidens tanker Indisk professor sætter dagsordenen for vestlige ledere Verdens førende businesstænker er inder. C. K. Prahalad topper i år listen over den mest dagsordensættende ledelsestænkning ifølge Thinkers 50 udarbejdet i samarbejde med The Times. Dermed har professoren fra University of Michigan større indflydelse på erhvervsledere og politikeres tanker end erhvervsikoner som Jack Welsh og Bill Gates. Prahalad er ophavsmanden til ideen om kernekompetencer og manden bag bøger som “Competing for the Future” og “The Fortune at the Bottom of the Pyramid”. Tiden er til radikale virksomhedsstrategier, og Prahalads påstand er, at tidens vinderne ændrer spillereglerne og omformer markedet.

Lederskab 2.0

Lederskabets år Dramatiske forandringer stiller krav om en ny form for lederskab: 2. 0 Betingelsen for at udøve lederskab undergår i disse år dramatiske forandringer – uanset om det udøves i toppen af en privat virksomhed eller i offentlige institutioner. Globaliseringen og digitaliseringen har f. eks. langtfra udtømt deres potentiale og vil tilsammen skabe markant ændrede vilkår for ledelse og tvinge lederne ind i nye partnerskaber og relationer. Der er tale om et opgør med det silosamfund, hvor ledere udfoldede deres liv og karriere i snævre universer og varetog egne interesser Forandringerne har en sådan karakter, at det er berettiget at tale om et spring fra lederskab 1. 0 til lederskab 2. 0. Dette temanummer giver en række eksempler på nye opgaver og udfordringer for danske ledere og begrunder, hvorfor 2008 bør være lederskabets år.

Valgkampen afgjorde valget

Tvivlernes valg Eksklusiv vælgeranalyse: syv ud ti tvivlere dagen før valget stemte blåt Det sidste døgn i valgkampen blev afgørende for VKO-blokken. Syv ud af ti vælgere, der dagen før valget var i tvivl om deres kryds, endte med at støtte den blå blok. For Ny Alliance og De Radikale vil de sidste 24 timer derimod gå over i historien som katastrofedøgnet. Dermed blev folketingsvalget en understregning af valgkampens altoverskyggende betydning i kampen om magten. Det skriver Mogens Storgaard Jakobsen, partner i Capacent Epinion, i en eksklusiv analyse af vælgernes vandringer under valgkampen.

Topledere: Klimaændringerne kan tackles via innovation

Grønt mandat Klima- og energiminister har stærke støtter På trods af de hjemlige udfordringer er det en styrket Connie Hedegaard, der i næste uge drager til FNs klimatopmøde på Bali. Med sig har hun solid opbakning fra topfolk i det globale erhvervsliv og en række førende klimaeksperter, der i selskab med en række danske topledere i sidst uge udsendte en markant erklæring gennem Copenhagen Climate Council. Her forsikrer de, at erhvervslivet og forskningen vil være i stand til at sikre en C02-stabil vækst.

Festen er forbi

Goddag krise Finanskrise truer dansk økonomi Fare for både stagnation og inflation Brug for bedre risikoforståelse i erhvervstoppen Verden står over for et globalt økonomisk tilbageslag i kølvandet på de seneste måneders uro og kursfald på aktiemarkederne. Det er advarslen fra cheføkonom i Den Internationale Valutafond, Simon Johnson: “Vi risikerer et sammenfald mellem en 21. århundredes finanskrise og et godt gammeldags oliechok fra 1970’erne. ” IMF mener, at parallellerne mellem opbremsningen i 70’erne og i dag er “klare”. Økonomer i Deutsche Bank kalder torsdagens europæiske suspension af de særlige SDO-lån for “et ganske frygtindgydende syn”. Tilbageslaget kan ende med en hård landing for dansk økonomi i 2008. Dermed bliver julesalget det foreløbige højdepunkt i et historisk boom i danskernes privatøkonomi. Det er særligt ubalancerne i USAs økonomi med subprime-krisen, handelsbalance- og statsunderskuddet, der sender globaliseringen ned i gear. Verdens førende risikoforsker, Ian Bremmer, vurderer i et eksklusivt interview med Ugebrevet, at både Kina og USA kan slå ind på en protektionistisk kurs næste år som følge af politiske og økonomiske strategiskift. I fremtiden vil virksomhedernes overlevelse afhænge af toplederens evne til at forstå de politiske risici i verdensøkonomien.