Gennembrud Fart på udlicitering efter årtiers snegletempo Efter årtiers tilløb ser det nu ud til, at udlicitering er ved at accelerere i de danske kommuner. “Det er en stor fremgang, vi har set fra 2006 til 2007. Hvis den gentager sig her i 2008, så har vi et lille gennembrud for de offentlige og private samarbejder i Danmark, ” siger direktør Frank Bill fra DI Service. Manglen på arbejdskraft får i stigende grad kommunerne til at søge private leverandører. Samtidig konfronteres de med krav om mere velfærd med færre ansatte. Innovationsrådet fremlægger forslag til stærkere innovationsalliancer.

Bedrifter Ny kanon skal inspirere den næste ledergeneration Jagten på det særlige danske ledelsesgen er gået ind. Terrænet er dansk ledelseshistorie i perioden 1945-2005, og målet er at identificere de tolv bedste og mest inspirerende bedrifter i private virksomheder, offentlige institutioner og organisationer. Den danske ledelseskanon, som Mandag Morgen har taget initativ til, skal blandt andet tjene som inspiration for den næste generation af danske ledere, der skal styre gennem en historisk svær omstillingsperiode. Ugebrevet har bedt de fem eksperter i kanonudvalget om at give deres bud på det unikke i dansk ledelsestradition.

Hvad er danmarkshistoriens 12 største ledelsesbedrifter? Svaret på det spørgsmål kan bruges til meget mere end selvfejring. Det kan afdække vores muligheder for at løfte samfundets afgørende udfordringer.

Nægter vi at overholde internationale konventioner og EU-domme, som vi selv har været med til at vedtage, har vi i politisk forstand indledt en krig imod det internationale og europæiske retssamfund, som vi umuligt kan vinde.

Livet i en sportstaske Voksende værdikløft mellem eliteidræt og det omgivende samfund Udøverne isoleres og umyndiggøres Det globale kapløb om OL-medaljerne har høje menneskelige omkostninger. Idrætsforskere peger på, at eliteidrætsudøverne i stigende grad isoleres fra det øvrige samfund, fordi øgede træningskrav gør det svært at opretholde en hverdag, hvor der både er plads til sporten, job og uddannelse. Det øgede fokus på resultater skaber samtidig en afgrundsdyb kløft mellem udøvernes ønske om at vinde for næsten enhver pris og det omliggende samfunds forkærlighed for traditionelle idrætsværdier som fairplay og sportmanship. “Sporten har udviklet sig så ekstremt, at den mentale belastning af udøverne ved et OL svarer til den stress-situation, der opleves under naturkatastrofer som f. eks. jordskælv, ” siger professor Gunnar Breivik fra Norges Idrettshøgskole. Idrætsforskere peger samtidig på, at udøverne i stigende grad mister indflydelse på deres egen karriere. De omfattende støttesystemer med trænere, læger, kostrådgivere og psykologer, som skal hjælpe dem til at yde deres bedste, betyder i realiteten, at de bliver tilskuere til deres eget liv.

Danmark har brug for flere klimafrontløbere og færre bagstræbere. Af hensyn til både økologien og økonomien. Velkommen til en æra med udsigt til stadig højere energiomkostninger.

Danmark må føre en mere aktivistisk europapolitik i stedet for at gøre EF-Domstolen til syndebuk for regler, politikerne for længst har godkendt.

Kampen mod uret En ny civilisationsøkonomi skal sikre langsigtede, hurtige og risikable investeringer Akut behov for en global kontrakt mellem erhvervsliv, videnskab og politikere Hvis verden skal vinde kampen mod klimaforandringerne, kræver det, at vi nytænker den traditionelle markedsøkonomi til fordel for en ny civilisationsøkonomi. Der må udvikles modeller og incitamenter, der motiverer investorer og virksomheder til at gå hurtigere og langt mere massivt ind i langsigtede og risikable investeringer for at hindre, at klimaforandringerne løber løbsk. Den globale opvarmning venter ikke på, at markederne modnes og kan garantere det sædvanlige afkast. Derfor er der brug for, at erhvervsliv, videnskab og politikere i fællesskab udformer en form for global klimakontrakt – en ambitiøs udviklingsplan, der kan levere resultater allerede inden for en kort årrække. Den globale opvarmning accelererer i øjeblikket langt hurtigere end indsatsen imod den. Hvis vi skal have en chance for at undgå store klimakatastrofer, skal vi inden for de næste par år tage det største innovationsspring nogensinde. I samme periode må der vedtages de bedst mulige politiske rammebetingelser og sikres en bred folkelig opbakning til indsatsen. Det skriver chefredaktør for Mandag Morgen og stifter af Copenhagen Climate Council, Erik Rasmussen.

Værdiledelse Unikt værdigrundlag skal genrejse Brøndby Ny begejstringskultur bygget på fællesskab Interview med Hermann Haraldsson Hvordan genrejser man en virksomhed, der på få år er gået fra dominerende magtfaktor til blød mellemvare? Det er udfordringen for Brøndby IFs nye direktør, Hermann Haraldsson. Han har sat sig det mål at gøre klubben til Danmarks og Nordens fodboldflagskib igen. De vigtigste redskaber i omstillingsprocessen bliver en helhjertet satsning på klubbens unikke værdier og en kommerciel udnyttelse af det skifte i tidsånden, der sætter fællesskabet over individet. Ugebrevet har mødt en af Danmarks mest radikale og vedholdende fortolkere af værdibaseret ledelse.

Drejebog Klimakampen rykker ind i bestyrelseslokalet Hvor skal man sætte sine penge, hvis man vi sikre sig de mest bæredygtige klimaløsninger? Og hvordan integrerer man klimaudfordringen i erhvervslivets bestyrelsesarbejde? Det er nogle af de spørgsmål, internationale forskere og erhvervsledere vil diskutere på konferencen Innovation in Climate and Energy og i det nystiftede Global Directors’ Forum i denne uge. Arrangementerne afholdes i København og byder bl. a. på en præsentation af den såkaldte ’Climate Navigator’, som sigter på at optimere bæredygtigheden af fremtidens grønne investeringer.

Lederkompetencer World of Warcraft er fremtidens ledelsesakademi Fremtidens ledertræning foregår blandt krigere, orker og dødsriddere. Ledelsesforskere på toneangivende amerikanske universiteter er begyndt at bruge et af verdens mest udbredte onlinerollespil, World of Warcraft, som platform for lederuddannelse. Det digitale multiplayer-univers ligner på mange måde fremtidens komplekse markedsvirkelighed, hvor medarbejdere skal mobiliseres om fælles løsninger på tværs af geografiske afstande. Det udvikler centrale kompetencer som evnen til at træffe hurtige beslutninger, agere risikovilligt og lære kollektivt af fejltagelser.

Opkøbsrekord Carlsbergs topleder vil skrue endnu mere op for hastigheden Danskere skal tage ved lære af Østeuropa. Her har virksomhederne kortere fra ide til handling, og besidder den can do-mentalitet, som mange danskere savner. Det siger Carlsbergs CEO, Jørgen Buhl Rasmussen, i et interview om, hvordan han har styret bryggeriet frem til gennemførelsen af danmarkshistoriens største virksomhedsopkøb og aktieemission. I morgen slutter tegningsperioden for 76 millioner nye aktier, som Carlsberg har udstedt for at finansiere opkøbet af det britiske ølselskab S&N og få fuld kontrol over den russiske guldkalv BBH. Carlsberg har brug for mere hastighed og innovation, hvis selskabet skal klare sig i den globale konkurrence, mener Buhl Rasmussen.

Velfærdssamfundets omstillling kræver tillid og incitamenter til innovation – Ny teknologi er et nøgleelement i udviklingen af en borgercentreret servicemodel

Fra skepsis til begejstring Kvalitetsreformens største fjende er manglende opbakning Den største barriere for kvalitetsreformen er skepsis fra de medarbejdere og ledere, som i praksis skal føre den ud i livet. En stikprøve viser, at flertallet af offentligt ansatte opfatter reformen som bureaukratisk og centralistisk. Undersøgelsen, som er foretaget af Danmarks Forvaltningshøjskole og Mandag Morgen, blev sidste uge præsenteret på Kvalitetskonferencen 2008, hvor over 150 ledere fremlagde hundredvis af ideer, eksempler og råd til “Ledernes Kvalitetsreform”. Med afsæt i konferencen og samtaler med en lang række institutionsledere afsøger Ugebrevet mulighederne for en reformproces, der vender skepsis til begejstring.

Klapjagt på kronprinsen Løkke-sagen afslører ny magtbalance i medierne Digitale medier støbte kuglerne, dagbladene fulgte efter Kortlægning af stormløbet mod finansministeren 13. 450 kroner og 50 øre. Så lidt skulle der til at udløse et massivt offentligt stormløb mod finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), der til dagligt har ansvar for et statsbudget på 650 milliarder kroner. Den intensive og langvarige pressedækning gør Løkkes bilagssag til en af de mest omfattende mediestorme mod en toppolitiker på denne side af årtusindeskiftet. Hvor mediernes interesse normalt lægger sig efter tre uger, har bilagssagen indtil videre varet tolv. Løkkes status som Venstres kronprins har gjort ham til en oplagt skydeskive for både borgerlige rivaler og politiske modstandere. Men Ugebrevets kortlægning af forløbet viser også, at Løkke-sagen på flere områder repræsenterer et nybrud i mediernes dynamik og selvforståelse. Først og fremmest er de nye digitale platforme ved at indtage en ny og selvbevidst rolle i mediernes fødekæde. Dermed giver sagen også en forsmag på, hvor stærkt et politisk våben de nye kommunikationskanaler er, hvis man forstår at udnytte dem. Ove K. Pedersen, professor ved CBS, sammenligner sagen med Poul Nyrup Rasmussens Rushdie-sag. “Det her er en typisk sag, hvor de politiske spillere arbejder bag facaden, ” siger han til Ugebrevet.