Tvivlsomt papir Traditionelle MBAuddannelser ruster ledere til gårsdagens udfordringer En MBA er efterhånden mere reglen end undtagelsen, når det gælder jagten på gyldne lønchecks og prestigefyldte lederjob. Gennemsnitsalderen bliver stadig lavere på de internationale business schools, der producerer ledere en masse. Men den klassiske MBA ruster ikke altid de unge ledere til at håndtere den komplekse virkelighed, der møder dem. “Det er fristende at ty til modeller og teori i et forsøg på at forenkle verden og gøre den mere begribelig. Men det nytter ikke noget, for når de kommer tilbage til deres virksomhed, vil problemerne stadig være det, ” siger Niels Arnfred, direktør for Scandinavian International Management Institute. En række eksperter efterlyser lederuddannelser, der i langt højere grad tager udgangspunkt i lederens praktiske udfordringer frem for teoretiske modeller og læresætninger.

Multitasking Kriselederen skal både skære ned og skabe gejst Interview med verdens mest indflydelsesrige businesstænker

Lederkrise Finanskrisen har udstillet et svagt lederskab Panik og ansvarsforflygtigelse på direktionsgangen Finanskrisen har blottet et erhvervsliv i dyb lederkrise. Panik, manglende overblik og ansvarsforflygtigelse kendetegner reaktionen hos en lang række topledere. Trods tunge lønchecks og overbevisende track records har de ikke vist sig opgaven voksen. “Den måde, vi har set store erhvervsledere håndtere finanskrisen på, er både patetisk og tragisk, ” siger professor John P. Kotter fra Harvard Business School til Ugebrevet. Sammen med tre andre internationale ledelseskapaciteter efterlyser han ledere, der har modet til at stile mod krisers centrum og vende dem til nye muligheder. “De fleste virksomheder styres af ledere, der er gode til management, men langtfra mestrer egentligt lederskab. Lederskab handler ikke blot om at administrere, men om at omstille virksomheden til at gennemleve de turbulente tider, ” siger John P. Kotter. .

De dygtigste ledere udnytter kriser til at skabe fornyelse og dramatiske innovationer. Syv spidskompetencer kendetegner fremtidens leder.

Arbejdsdeling Vinderne udnytter kompetencer og ressourcer på tværs af verdensdele Underleverandører forvandler sig til skattede ligemænd Globaliseringen er på vej ind i en ny tidsalder, hvor vækstøkonomier i Asien, Sydamerika og Østeuropa spiller en langt mere progressiv rolle end hidtil. Det skærper den globale konkurrence og ændrer præmisserne for global arbejdsdeling. Ugebrevets analyse af de seneste globaliseringstrends viser, at virksomheder, der udnytter regionale kompetencer, ressourcer og arbejdsvilkår og skaber intelligente netværk af leverandører, står bedst i konkurrencen. Når samarbejdet fungerer bedst, er medlemmerne af netværket ligestillede partnere, der arbejder sammen om at styrke hele værdikæden. “Offshoring og outsourcing er ikke længere kun strategier for billig arbejdskraft. Det er byggeklodser til at skabe stærke globale organisationer, som effektivt kan dele kompetencer og ressourcer på tværs af grænser,” fastslår senior director Mahadeva Mani fra den verdensomspændende konsulentvirksomhed Booz & Company.

Ledelsesrum Skoleledere: Politisk indblanding er den største barriere for udvikling Det er ikke vrangvillige lærere eller konservative forældre, der blokerer for udvikling af den danske grundskole, men den konstante indblanding fra politikerne. Det er budskabet i en rundspørge blandt medlemmerne af Mandag Morgens skolelederpanel. Skolelederne føler sig overvåget, kontrolleret og begrænset – og oplever, at udviklingsarbejde og strategisk ledelse drukner i bunker af administration, dokumentation og evalueringer. Det er nemlig det, skolelederne bliver målt på fra kommunens side. Men dermed bliver de politiske foranstaltninger, der skal sikre kvalitetsudvikling af skolen, paradoksalt nok den største forhindring for at gennemføre den i praksis, påpeger eksperter. 40 pct. af skolelederne giver udtryk for, at det i praksis er uklart, hvor grænsen går mellem skoleledelsens ansvar og forvaltningens.

Kanondronninger Ligestillingen har ikke fundet vej til direktionsgangene. Microsoft forsøger sig med kønskvotering. Mænd er til business, kvinder til filantropi. Det mønster går igennem i nomineringerne til Den danske ledelseskanon. Kvinder står ofte bag humanistiske projekter, som f. eks. oprettelsen af Center for Torturofrer og vedtagelsen af Verdenserklæringen om menneskerettigheder, men de glimrer ved deres fravær, når det gælder store bedrifter i erhvervslivet. Årsagen er, at ligestillingen stadig halter kraftigt på direktionsgangene. Det får DJØF og Microsoft til at tale for positiv særbehandling af kvinderne. It-virksomheden har allerede fastsat et mål om, at hver tredje chef skal være kvinde. Hos DI tager man dog afstand fra kvoterne. Her tror man, at ligestilling vil komme af sig selv, når virksomhederne finder ud af, at der er fordele ved at ansætte kvindelige ledere: “Hvis man kun ansætter Rip, Rap og Rup, bliver man betragtet som gammeldags, og det kan ens image ikke tåle, ” siger direktør Bolette Christensen.

Nybrud Folkeligt værdiskred bag Obamas sejr Det sidste valg er vundet på neokonservatisme Håbet om et opgør med Bush-administrationens laissez-faire-ideologi er en væsentlig årsag til, at amerikanerne i tirsdags valgte Obama til deres kommende præsident. Flere iagttagere peger på, at finanskrise, energikrise og klimakrise tilsammen har gjort den amerikanske befolkning parat til at bryde med drømmen om det reguleringsfri samfund. Især middelklassen frygter for, at kriserne skal gøre indhug i levestandarden, og håber at stærkere myndigheder kan beskytte USAs materielle velstand. Samtidig ses Obamas sejr som et farvel til den religiøst betonede værdipolitik. “Med valget af Sarah Palin troede man, at valget kunne vindes på de meget ideologiske felter, hvor hun står stærkt – religion, traditionelle familieværdier, patriotisme, modstanden mod abort og homoseksuelle ægteskaber. Det kunne man lige akkurat for fire år siden, men det er slut nu, ” konstaterer en republikansk topembedsmand.

Homer Management Erhvervslivet kan lære af “The Simpsons”. Interview med manuskriptforfatter Joel H. Cohen. “family. religion. friendship. These are the three demons you must slay if you wish to succeed in business. ” Visdomsord fra tv-serien “The Simpsons” får virksomhedsledere verden over til at strømme til, når manuskriptforfatter Joel H. Cohen holder foredrag om, hvordan erhvervslivet kan slippe kreativiteten løs. Cohens pointe er, at de kreative processer, som seriens manuskriptforfattere benytter sig af, med fordel kan overføres til virksomheder uden for Hollywood. Og rådet er simpelt: “Ofte finder man ikke svaret på sine udfordringer ved at kigge på det aktuelle problem, man tumler med. Man finder det ved at vende tilbage til et tidligere stadie i processen, ” siger Cohen i et eksklusivt interview med Ugebrevet.

Vagtskifte Den nye præsident skal genopfinde den amerikanske model USA foran militært, økonomisk, politisk og kulturelt paradigmeskifte Vinderen af det amerikanske valg i næste uge får en historisk vanskelig udfordring. At genopfinde den amerikanske model i asken efter George W. Bush. Alt tyder på, at det bliver Obama, der indtager Det Hvide Hus til januar. Men uanset hvem der vinder valget, venter en kolossal opgave. Efter nedsmeltningen på Wall Street skal den nye præsident lede verden ud af den økonomiske recession og finde alternativer til laissez faire-kapitalismen. USA er militært og økonomisk overanstrengt, og landets indflydelse på den internationale scene er faldende, vurderer en række førende internationale eksperter. “Der er allerede grænser for det amerikanske overherredømme på det økonomiske område, ” siger Harvard-professor Joseph Nye. Også USAs globale kamp mod terror trænger til en fornyelse, mener eksperterne. “Det er tid til et radikalt kursskifte, der fokuserer på at fjerne glorificeringen af terror og bygge nye alliancer verden over, ” siger den amerikanske terrorekspert, Marc Sageman. Det amerikanske paradigmeskifte, som kan slå igennem efter valget, kan få enorme konsekvenser, ikke bare for USA, men også for resten af verden.

Obamas hovedbudskab om “change” er hårdt tiltrængt. Verden har brug for forandring. Og strategisk visionære ledere, der har format til at lave reformerne.

Løsningernes land Krisen er en stor chance for Danmark Åbner et verdensmarked af muligheder for nye vækstindustrier Innovationsbehovet matcher danske spidskompetencer Verdens største kriser må nødvendigvis skabe et boom i innovative løsninger. Set i historisk perspektiv er det forhåbentlig ikke de store kriser, vi husker mest, men de markante økonomiske og industrielle paradigmeskift, kriserne udløste. Men de foreløbige erfaringer med global krisehåndtering er desværre ikke lovende. Den største krise er hverken klimakrise eller finanskrise, men vores manglende evner til at håndtere kriser af en vis størrelse og kompleksitet, skriver Mandag Morgens ansvarshavende chefredaktør Erik Rasmussen. Han mener at Danmark har alle forudsætninger for at demonstrere, hvordan den onde krisespiral kan brydes ved at udvikle nye typer af løsninger på de største kriser. Kriserne åbner et verdensmarked af muligheder for konsortier, der kan udvikle nye bæredygtige samfundsmodeller. Danmark kan blive en rollemodel for, hvordan globale kriser kan forvandles til nationale vækstmuligheder.

Finanskrisen har udstillet, hvad det koster Danmark at stå uden for ØMUen – fra boligejernes merrente til det politiske indflydelsestab. Det er på tide med en ny folkeafstemning om euroen.

Verden 2009 Syv kriser, der former fremtiden

Skyggeside Hvorfor fejler ledere? Interview med ledelseseksperten Robert Hogan

Optimistiske konsulenter Finanskrisen har ikke ramt konsulenterne – endnu Konsulentvirksomhederne er vant til at tune kundernes forretningsgange, så de passer til hverdagens udfordringer. Nu får finanskrisen konsulenterne til at vende det kritiske blik mod deres egne organisationer. De dygtigste formår at vende krisen til en fordel. De sadler om fra vækstfokuseret rådgivning til cost-cutting og effektivisering. Samtidig omskoler og omrokerer de deres ansatte, så kompetencerne matcher de nye kundebehov. Både i Danmark og i resten af Europa ser branchen lyst på fremtiden.

Kriseledelse Finanskrisen sætter nye standarder for god ledelse Gamle dyder er igen på mode Indgående kendskab til kerneforretningen i højsædet Efter 15 års medvind skal mange ledere for første gang håndtere økonomisk tilbagegang. Mange af dem, som har vist gode takter under opturen, vil have svært ved at navigere gennem krisen, vurderer medlem af Tænketanken for ledelse professor Steen Hildebrandt. Krisen vil grundlæggende forandre opfattelsen af det gode lederskab. Et buzzword som “leadership” bliver skiftet ud med “management”, og lederen bliver mødt af krav om at kende sin forretning til bunds. “Jeg tror, at klicheforestillingen om, at det er nok at kunne lede, og at gode eksperter er dårlige ledere, er på vej ud, ” siger direktør på fra Center for Ledelse Wenche Strømsnes.

Det er i kriser, at de danske toppolitikere skal bevise, at de er dygtige ledere. Og det er i kriser, at muligheden for at skabe innovative nybrud er størst.

Iværksætteren Personaleansvar, nej tak

Troldmanden Steve Jobs er den hemmelige ingrediens i Apples succesopskrift Verdens bedst sælgende mp3-afspiller hedder iPod. Folk lå i kø i soveposer for at få fingrene i de første iPhones. Og hvis du er med på beatet, hedder din computer helt sikkert Mac. Hemmeligheden bag Apples succes er af kød og blod og hedder Steve Jobs. Han har ry for at være en despotisk chef med hang til impulsive fyringer. Men det er kun en del af sandheden. En ny bog af Wired-redaktør Leander Kahney afdækker, hvordan chefens sans for detaljen, fremsyn og evne til at alliere sig med de kreative har skabt den ene salgssucces efter den anden.

Efter regeringsrokaden: Fire presserende globale udfordringer kræver stærkt politisk lederskab. Der er brug for, at Fogh bliver på posten.

Uden en fornyelse af det politiske lederskab bliver det svært at forny velfærdssamfundet. Politikerne har brug for deres egen kvalitetsreform.