Vendepunkt Krisen går aldrig over . . . . . . men fører til helt nye vilkår – og løsninger Trods stor usikkerhed og dyb selvransagelse blandt verdens topledere kan det verdensøkonomiske topmøde i Davos alligevel bidrage til et nyt mindset, takket være en række fundamentale erkendelser. Den vigtigste er utvivlsomt, at den aktuelle krise ikke “går over”, men vil føre til markant ændrede økonomiske vilkår. Selv de mest omfattende og ambitiøse redningspakker skaber ikke ny vækst. Tværtimod risikerer de at udløse alvorlige bivirkninger. Der er brug for helt andre typer af løsninger. I realiteten står vi over for den eksistentielle udfordring at skabe en ny samfundsmodel, konstaterer Mandag Morgens chefredaktør, Erik Rasmussen i en rapport fra topmødet i Davos.

Kriseledelse IMD-direktør: Glem ejerne – fokuser på kunder og medarbejdere Hurtige fix og kvartalsregnskabernes tyranni skal afløses af langsigtet strategisk tænkning, hvis virksomhederne skal frelst gennem krisen. Det er budskabet fra Peter Lorange, tidligere direktør for verdens førende business schools, IMD i Schweiz. Han har rejst verden rundt og interviewet mere end 60 topledere i Europa, USA og Asien om, hvordan de håndterer de udfordringer, som krisen bringer med sig. Tre anbefalinger til virksomhederne går igen: Glem ejerne for en stund, og sæt kunder og medarbejdere i centrum. Fokuser på at forenkle strategier og mål, så du hurtigt kan aflæse og reagere på markedsforandringer. Og forbered organisationen til den dag, hvor nedgang igen afløses af fremgang.

Supermodel Danmark kan godt tåle en recession . . . . . . hvis vi undgår konservatisme og selvfedme Små fleksible og tilpasningsdygtige økonomier som den danske kan komme styrket ud af krisen. Det vurderer flere internationale økonomer, som Mandag Morgen har talt med efter sidste uges VL-døgn, hvor mere end 500 danske virksomhedsledere mødtes for at tage pulsen på den danske samfundsmodel. “Danmark har et tæt netværk af små og mellemstore virksomheder med gode teknologier og en nicheorienteret eksportstrategi. Danmark kan godt tåle at miste nogle af disse virksomheder i en recession. I vil stadig have en stærk konkurrencekraft, ” siger professor Stephane Garelli fra en af verdens førende managementskoler, IMD, der hvert år udarbejder World Competitiveness Yearbook. Men han advarer danske ledere mod at blive alt for selvtilfredse i fejringen af “supermodellen”. Ender Danmark i en konservativ fælde, hvor stabilitet og konsensus dyrkes frem for fornyelse og innovation, kan det gå ud over konkurrenceevnen.

Kunne man melde reformer til forbrugerombudsmanden for falsk varebetegnelse, burde man måske overveje at melde Skattekommissionens forslag. For det er ikke en stor reform – det er allerhøjest en mindre skatteomlægning.

Gyldne risikoledere Kontante belønninger til virksomheder med risikoledelse Banker og ratingbureauer går virksomhedernes risikostyring efter i sømmene Risikoledelse er ved at få et afgørende gennembrud i dansk erhvervsliv. Efterhånden som krisen spidser til, udvikler stadig flere virksomheder systematisk risikostyring med early warningindikatorer. Dermed håber de at undgå at blive taget på sengen af kommende kriser. Det viser en større kortlægning af risikoledelse i danske virksomheder, som Mandag Morgen har lavet i samarbejde med PricewaterhouseCoopers. Og dygtige risikoledere bliver belønnet for deres indsats. De har udsigt til at få billigere forsikringer og lån end konkurrenterne, for forsikringsselskaber og internationale ratingbureauer er begyndt at vurdere kvaliteten af virksomhedernes risikostyring. Effektiv risikoledelse kan samtidig hjælpe virksomhederne til at optimere forretningen, selv i dårlige tider. “Risikoledelse skaber en kultur omkring risici, der får folk til at bringe de dårlige nyheder frem i lyset tidligt. Så er der større chance for, at vi kan reagere i tide, ” siger Jesper Brandgaard, der er CFO i Novo Nordisk, som i den forløbne uge kom ud med et kanonregnskab for 2008 med et driftsoverskud på 12, 4 milliarder kr.

Danmark har brug for en stor skattereform, der skaber forudsætningerne for fremtidens grønne vækst, velstand og velfærd. Krisen er så ondartet, at tiden kalder på politisk lederskab i særklasse. Krisen er en enestående chance for fornyelse af det danske samfund.

Gyldne risikoledere Kontante belønninger til virksomheder med risikoledelse Banker og ratingbureauer går virksomhedernes risikostyring efter i sømmene Risikoledelse er ved at få et afgørende gennembrud i dansk erhvervsliv. Efterhånden som krisen spidser til, udvikler stadig flere virksomheder systematisk risikostyring med early warningindikatorer. Dermed håber de at undgå at blive taget på sengen af kommende kriser. Det viser en større kortlægning af risikoledelse i danske virksomheder, som Mandag Morgen har lavet i samarbejde med PricewaterhouseCoopers. Og dygtige risikoledere bliver belønnet for deres indsats. De har udsigt til at få billigere forsikringer og lån end konkurrenterne, for forsikringsselskaber og internationale ratingbureauer er begyndt at vurdere kvaliteten af virksomhedernes risikostyring. Effektiv risikoledelse kan samtidig hjælpe virksomhederne til at optimere forretningen, selv i dårlige tider. “Risikoledelse skaber en kultur omkring risici, der får folk til at bringe de dårlige nyheder frem i lyset tidligt. Så er der større chance for, at vi kan reagere i tide, ” siger Jesper Brandgaard, der er CFO i Novo Nordisk, som i den forløbne uge kom ud med et kanonregnskab for 2008 med et driftsoverskud på 12, 4 milliarder kr.

Lederlede Unge fravælger lederkarrieren Om få år vil der være stor mangel på ledere i det private erhvervsliv. Det konkluderer en ny undersøgelse, som fagforeningen C3 offentliggør i dag. På bare tre år, er andelen af lederuddannede, der vender chefstolen ryggen pga. manglende lyst, steget fra 39 til 61 pct. Lederleden skyldes især det store arbejdspres og vanskeligheder med at få job og familie til at gå op i en højere enhed. “Når de unge kommer ud på arbejdsmarkedet og ser, hvordan deres chefer knokler derudaf, bliver de desillusionerede og tænker: ‘det megaansvar er ikke noget for mig’, ” siger professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus.

Fornyelseskultur Social innovation skal redde velfærdsstaten Interview med bæredygtighedsguruen Geoff Mulgan “Vi har heltene fra månelandingen og andre teknologiske bedrifter, men vi trænger til at fejre de helte, der driver sociale fornyelser frem. ”

Krisenavigation Hidtidige krisepakker utilstrækkelige Behov for langsigtet tænkning Virksomheder bør udvise ekstrem forsigtighed i den kommende tid, for en lang række af de nye økonomiske nøgletal er værre end forudset i de fleste konventionelle prognoser. På baggrund af en stribe dugfriske internationale rapporter, vurderer Mandag Morgen, at den økonomiske recession med negativ vækst, store boligprisfald, kreditkrise, bankkrak og hastigt stigende arbejdsløshed risikerer at fortsætte ind i 2011. Flere store danske virksomheder har allerede lagt kursen om, fyrer folk og er begyndt at trimme virksomheden, for opbremsningen i den globale økonomi accelererer trods nye aggressive krisepakker i USA og Tyskland.

Nyt lederskab Barack Obama er en usædvanlig stærk ledertype Karismatisk kommunikator med skønhedspletter Den nye amerikanske præsident Barack Obama er en usædvanlig stærk ledertype. Det vurderer to af USAs førende eksperter i strategisk ledelse. De giver ham topkarakter for kommunikation og fremhæver hans evner til at helhedstænke, analysere og motivere. Der bliver rig lejlighed til at benytte alle forcer, for den nye præsident står over for kæmpe udfordringer som følge af den dybe økonomiske krise, der allerede har kostet millioner af arbejdspladser. Men ifølge Barbara Kellermann, der er medstifter The Center for Public Leadership ved John F. Kennedy School of Government ved Harvard University, drejer hans største lederudfordring sig ikke om den politiske substans, men om at holde fast i den energi, han har demonstreret som præsidentkandidat. Hun peger også på, at det bliver en stor opgave at vedligeholde den internetbaserede og meget direkte vælgerkontakt, som tjente ham så godt under valgkampen.

Hvis Europa vil være en central global aktør, er det ikke nok at sige “Bienvenue Mr. President” til Obama. Man må fortsætte med et “How may we help you?”

Opskriften på dansk vinderstrategi Ledelseskanon afslører hemmeligheden bag dansk konkurrencekraft Topledere skal drøfte fremtiden for Den Danske Supermodel Over 600 danske topledere skal den 2. og 3. februar drøfte, om “Den Danske Supermodel” er egnet til at løse store udfordringer som den finansielle krise. Det sker på årets VL-døgn. En del af svaret gives af Den danske ledelseskanon, som i dag præsenterer Danmarks 12 største ledelsesbedrifter. Ud over at portrættere en række enestående ledelsespræstationer gennem tiderne, belyser den også, hvorfor Danmark år efter år topper internationale ranglister over konkurrencekraft. Den giver dermed opskriften på en dansk vinderstrategi. Mandag Morgen har analyseret fællesnævneren i de 12 ledelsesbedrifter og konkluderer, at de kvaliteter, der har skabt den danske velfærdsmodel og erhvervssucceser som Lego, ISS, Novo Nordisk og Jysk m. fl. , hænger sammen med M-faktoren. M står for menneske og dækker over, at drivkraften bag de store ledelsesbedrifter har været at skabe optimale rammer om menneskelig udvikling. Det vil sige en konsekvent satsning på social innovation. M-faktoren har både formet ledelsesfilosofier, konkrete forretningsideer og hele grundlaget for velfærdssamfundet.

Generationsskifte Halvdelen af de offentlige ledere går på pension i de kommende år Generationsskiftet kan blive en gevinst for den offentlige sektor Næsten halvdelen af alle offentlige ledere – op til 19. 000 personer – skal udskiftes inden for de kommende fem til otte år. Det efterlader sektoren med en kæmpemæssig omstillingsopgave, der ikke kan løses efter den traditionelle “forfremmelse af bedste sagsbehandler”-procedure. Men formår institutionerne at tackle udfordringen klogt, kan det vise sig at blive den offentlige sektors største chance. Helhedsorienteret ledelse og mere ansvar og flere spændende opgaver til medarbejdere kan gøre den offentlige sektor til en mere attraktiv arbejdsplads. Samtidig vil den gamle vision om at gøre kolde hænder varme komme tættere på en realisering, fordi ledermanglen tvinger kommunerne til skære alle unødvendige lederopgaver bort. “Vi skal bruge vores fantasi til at gribe nogle af de mange muligheder, omvæltningen også indebærer, ” siger formand for Væksthus for Ledelse, Søren Thorup.

Ny politik VK har vundet første runde i slaget om krisepolitikken Men oppositionen har gode muligheder for at presse regeringen Den nye politiske dagsorden, som den økonomiske krise har skabt, styrker regeringen. 53 pct. af vælgerne mener, at en borgerlig regering vil være bedst til styre landet under en kommende recession, mens kun 32 pct. mener, at en socialdemokratisk ledet regeringen vil være bedre. Vælgerne frikender også regeringen for skyld, og mener, at den indtil nu har handlet tilfredsstillende for at begrænse virkningerne. Det viser Mandag Morgens omfattende vælgerundersøgelse. VK kan dog ikke hvile på laurbærrene, for trækker krisen ud, har oppositionen gode muligheder for at presse regeringen. Årets første store politiske slagsmål kommer til at handle om, hvorvidt økonomien skal stimuleres af en underfinansieret skattereform eller offentlige investeringer. Det sidste er mest populært i befolkningen.

RISK & OPPORTUNITY REPORT 2009 Nyt globalt mindset Den globale finanskrise kan kun løses, hvis de politiske ledere indgår stærke globale partnerskaber på tværs af grænserne. Mandag Morgens risikoanalyse viser, at der i de næste fem år skal udvikles en ny form for globalt lederskab, hvis man skal forhindre, at verdens syv forbundne megakriser løber løbsk. Jo hurtigere, der opbygges stærke globale institutioner, desto bedre muligheder får innovative virksomheder for at vende kriserne til nye vækstmuligheder. Nye alliancer mellem regeringer, virksomheder og NGO’ere kan bane vej for et nyt globalt mindset. Mulighederne er store, for verden har allerede udviklet sig til et gigantisk forsamlingshus med over 10. 000 internationale topmøder og konferencer om året, mere end 5. 000 multilaterale organisationer og over 27. 700 græsrodsorganisationer.

Skæbne år Den danske samfundsmodel på afgørende prøve i 2009 Nødvendigt at bryde gennem krisemuren og erstatte redningsplaner med vækststrategier 2009 skal vise, om den danske samfundsmodel, der igennem årene har placeret Danmark i toppen af stort set alle internationale ranglister over konkurrencekraft, også er gearet til at håndtere de kommende års voldsomme udfordringer. Udgangspunktet er ikke lovende. Ved årsskiftet har en tung dyne af økonomisk mismod lagt sig over hverdagen og risikerer at sætte samfundet i stå, mens al fokus er på kortsigtede redningsplaner. De er nødvendige, men langtfra tilstrækkelige. Danmark har imidlertid mulighed for at vinde på krisen, men det forudsætter, at der ovenpå redningsplanerne udvikles en langsigtet og offensiv vækststrategi, der tager afsæt i de markant ændrede vilkår i omverdenen. Statsministerens vision om en grøn vinderstrategi er et eksempel på nytænkning, men skal den form for vision realiseres, kræver det ikke alene omfattende investeringer og nye samarbejdsformer, men at samfundets ledere evner at bryde igennem krisemuren og gøre op med den herskende depressive stemning. De beslutninger, der træffes i de kommende måneder, afgør om 2009 bliver et nyt lavpunkt eller starten på et vendepunkt.

RISK & OPPORTUNITY REPORT 2009 Det sårbare samfund Den globale sikkerhedskrise kan blive alvorligt forværret som følge af finanskrisen og den økonomiske recession. Det viser analysen i Mandag Morgens “Risk & Opportunity Report 2009”. Flere af verdens ledende udenrigspolitiske aktører slås med et kraftigt tilbageslag i økonomien, og det kan udløse store sociale og politiske omkalfatringer i befolkningsrige lande som Kina og Rusland. I USA skal den nye præsident Barack Obama genrejse Amerikas globale lederskab, men recessionen og voksende gæld kan gøre det svært at finansiere en succesfuld afslutning af krigene i Irak og Afghanistan. I de næste fem år er der risiko for, at en række regionale konflikter, etniske og religiøse sammenstød udløses i kølvandet på den økonomiske recession, og der er betydelig risiko for, at en ny bølge af aggressiv nationalisme vinder frem. Kamp om begrænsede fødevarer og ressourcer samt store migrationer fra fattige lande har også potentiale til at udløse nye sikkerhedskonflikter. Pentagon vurderer, at klima i dag er en større sikkerhedstrussel end terror.

Rigtigt grebet an kan krisen føre til økonomisk fornyelse. Men regeringen bør allerede nu lægge en plan B og en plan C, hvis den økonomiske nedtur bliver værre, end vismændene forudsiger.

Vinderprofil Finanskrisen ændrer billedet af den gode leder Hvordan påvirker finanskrisen vores opfattelse af, hvad der er god ledelse? Og hvordan ser fremtidens lederprofil ud? Mandag Morgen har spurgt fire ledelseseksperter. De peger på, at kodeordene er evnen til at skabe bæredygtig vækst, iver efter at løse forbrugerens problemer og evnen til at indgyde tillid midt i en turbulent verden, hvor alt det gammelkendte er vendt på hovedet. “Du stoler på en virksomhed, fordi du har tillid til dens leder, ” påpeger Yves Doz, professor i innovation og strategisk management ved Insead.

De velpolstredes fest Krisens vindere er gået på power-shopping hos kriseramte konkurrenter Mens kriseramte virksomheder kæmper for blot at overleve, skaber krisen gyldne muligheder for virksomheder, der allerede er gearet til forandring. De opkøber konkurrenterne billigt og beriger deres pipeline med nye lovende produkter, som andre har udviklet. “Enhver krise er også en mulighed for dem, der er godt forberedt. De kommer styrket ud på den anden side, har en stærk finansiel position og er godt rustet til fremtiden , ” siger ledelsesprofessor Paul Strebel fra den førende business school IMD i Schweiz.

Langt fra teori til virkelighed Danske lederuddannelser er ikke gode nok Lederuddannelser er populære som aldrig før. Virksomheder og offentlige institutioner poster mange penge i at klæde deres medarbejdere på til at tage chefrollen på sig. Men opnår medarbejderne de kompetencer, der er nødvendige for at klare udfordringerne i virkelighedens verden? Ugebrevet har spurgt medlemmerne af Mandag Morgens Tænketank for Ledelse.