OPP med stort potentiale Men OPP-visionerne støder stadig mod store barrierer Projekterne skal være større og pengene flere, før investorerne er klar til at engagere sig Offentligt-privat partnerskab (OPP) rummer store muligheder, men skal OPP blive en afgørende brik i den fremtidige innovation i den offentlige sektor, forudsætter det, at en række nuværende barrierer som bl. a. usikkerheden om ejerskab må fjernes, viser en ny rapport fra Innovationsrådet. “Fra andre lande er erfaringen, at hvis der virkelig skal gang i sagerne, skal der udarbejdes en klar policy og etableres en central OPP-enhed, ” siger professor Carsten Greve fra CBS. En af landets største pengetanke, ATP, der deltager i flere OPP-projekter i udlandet, efterlyser flere større projekter i Danmark. “De skal være i milliardklassen, før det er relevant for os, ” siger ATP-direktør Lars Rohde.

Velfærd i centrum Løkke vil satse hårdt på velfærden . . . . . . . men Danmark risikerer at miste international indflydelse Klassisk velfærd som sundhed, ældrepleje og uddannelse kommer øverst på dagsordnen, hvis Lars Løkke Rasmussen bliver landets næste statsminister, viser Mandag Morgens analyse. Han vil give borgerne flere valgmuligheder, øge kommunernes frihed og slippe de offentlige ledere løs, så de kan drive deres institutioner, som var de private virksomheder. Danskerne kan forvente en helt anden ledertype end Fogh. Løkke er langt mere impulsiv og eksperimenterende, men hans manglende internationale erfaring kan koste landet dyrt. Specielt i et år, hvor Danmark er vært for verdens måske vigtigste politiske topmøde – klimatopmødet – hvor den danske statsminister kan komme til at mægle mellem nationer som USA og Kina. Løkke vil overtage magten på et kritisk tidspunkt, hvor meningsmålingerne dømmer regeringen ude, arbejdsløsheden eksploderer og den økonomiske krise bider sig fast. VKO-samarbejdet fortsætter som hidtil.

Exitstrategier Politik er en karrieremæssig blindgyde Kun få politikere har udsigt til nyt lederjob efter Christiansborg Kun en femtedel af politikere, der forlader Folketinget, får et lederjob og tager et trin op ad karrierestigen. Erhvervslivet er usikre på selv tidligere ministres kompetencer, men alligevel er Folketinget fyldt af håbefulde, veluddannede karrieremagere. Det viser en kortlægning, Mandag Morgen har foretaget af de MFere, der har forladt Christiansborg siden valget i 2005. I andre europæiske lande og USA er politik en meget klarere karrierevej til erhvervslivet. “Danmark er speciel, da der ikke er noget system, der sikrer politikerne retrætemuligheder, ” siger Tim Knudsen, professor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet. 23 pct. af de tidligere MFere er gået på pension, mens 33 pct. er fortsat i lokalpolitik eller andre politiske hverv.

Vækstens vindere Lederne tvunget til at barbere omkostningerne Forbrugerne vil have lean i stedet for luksus Den økonomiske krise vil fremtvinge et radikalt værdiskifte, hvor forbrugere sætter virksomhederne under hårdt pres for at levere billige kvalitetsprodukter uden overflødig luksus. Det kræver et nyt lederskab i virksomhederne, hvor de udvikler nye innovative vækstplatforme, samtidig med at de kompromisløst nedbarberer omkostningerne og fjerner overlødigt spild i produktion, energiforbrug og distribution. Det vurderer en række fremtrædende internationale økonomer og managementeksperter over for Mandag Morgen. ”Før havde producenterne og forbrugerne mere kapital, end de kunne bruge. Nu er det modsatte tilfældet. Det skaber et pres for at levere mere leanproduktion og at forbruge mere lean, ” siger Yves Doz, der er professor ved et af verdens førende business schools, Insead. Yves Doz er medlem af Mandag Morgens nye globale vækstråd, Global Growth Council. I dag lancerer vækstrådet et nyt website – www. globalgrowthcup. com – hvor der åbnes op for nominering af verdens bedste vækstmodeller.

Nye muligheder Fogh kan få EU-topjob, hvis NATO kikser Barroso langtfra sikker på genvalg Statsminister anders fogh rasmussen har tilsyneladende opbakning fra de tre største EUlande – Tyskland, Frankrig og Storbritannien – i det komplicerede magtspil om at blive generalsekretær for NATO. Men det kræver konsensus i NATO-kredsen. Og udnævnelsen er kun en del af et større politisk magtspil om besættelsen af flere internationale topposter, hvor Fogh også kan komme i spil. Det gælder bl. a. posten som formand for Europa-Kommissionen, hvor José Manuel Barroso er kommet i modvind. Han har mødt kritik for sin håndtering af den økonomiske krise og kan ikke længere være sikker på at opnå genvalg til oktober. Det kan bringe Fogh i spil. Han har imponeret de øvrige stats- og regeringschefer som en effektiv forhandlingsleder, og erfarne diplomater i Bruxelles vurderer, at han kunne stå med gode kort på hånden i det kommende spil om EUs toppost.

Vinderopskrift Krisepakke kan bane vej for bæredygtig omstilling Fem nødvendige elementer i en grøn vækstoffensiv Sidste uges skattereform har sat regeringen under pres for at levere en vækstpakke, der både kan skabe nye arbejdspladser og geare Danmark til tiden efter krisen. De hidtidige initiativer er dog ikke nok til at vende sidste kvartals minusvækst på 2 pct. og den stormflod af fyringer, der i øjeblikket skyller ind over landet. Løbet er imidlertid langt fra kørt endnu. Mandag Morgen har – på baggrund af samtaler med økonomer, politikere samt klima- og energieksperter – identificeret fem nøgleelementer til en ny grøn vækststrategi, hvor Danmark med offensive teknologisatsninger skaber vækst og støber fundamentet for et nyt clean tech-eventyr. Analysen viser, at Fogh står med fremragende muligheder for at udnytte krisen til at præsentere en ny vækststrategi, der kan dreje Danmarks økonomi ind på et langsigtet, bæredygtigt spor. Som formanden for Ingeniørforeningen IDA, Lars Bytoft, konstaterer: “Vi står i en sjælden situation, hvor alt er kørt i stilling til en større omstilling af samfundet og hvor såvel politikere, erhvervsliv som borgere er indstillet på at bidrage til omstillingen. Det er nu regeringen skal udnytte muligheden til store reformer, frem for at spille fedtspil med marginale justeringer. ”

Fleksibelt redskab Knæk komplekse lederopgaver med coaching Coaching er ikke bare en modedille, men en vigtig del af moderne lederes værktøjskasse. Næsten halvdelen af alle ledere i kommunerne har været på kursus i coaching inden for de seneste tre år, og det store flertal vurderer, at det påvirker deres resultater i positiv retning. “Coaching ligger godt i tidsånden, fordi moderne veluddannede medarbejdere ikke bryder sig om at blive kommandoført,” siger kommunaldirektør Michael Schrøder, der har gjort coaching til “en grundtone i kommunens ledelsesmelodi”.

Skolebænk Nyt initiativ skal sikre offentlige toplederes kompetenceudvikling Forum for offentlig topledelse vil sende den offentlige sektors øverste ledelseslag på skolebænken. Et nyt initiativ skal styrke departementschefers og kommunaldirektørers muligheder for at arbejde systematisk med deres egen kompetenceudvikling. Ud over traditionelle tilbud som kurser, konferencer og netværk skal der også tænkes i langt mere kreative baner – f.eks. med mentorer, coaches, følordninger og jobbytte.

Standby Ny diplomuddannelse trækker ud Et af slagnumrene i regeringens kvalitetsreform, den ambitiøse satsning på lederuddannelse, er forsinket i mindst et år. Hovedårsagen er, at KL har stået stejlt på at etablere et parallelt system til de nuværende diplomuddannelser, der varetages af de såkaldte professionshøjskoler. Det kræver en lovændring, som bl.a. Undervisningsministeriet har modsat sig. FTF, der rummer ca. 25.000 ledere på institutions- og afdelingsniveau, mener, at forsinkelsen undergraver kvalitetsreformen, og opfordrer regeringen til at skære igennem.

Efterslæb Offentlig lederløn halter bagud Offentlige ledere er markant mere utilfredse med deres lønniveau end private. Det gælder især de kommunale. Lønnen kan blive en af de mest effektive skruer at dreje på i kampen om fremtidens ledertalenter. Det private er også langt foran med personalegoder som fri telefon, sundhedsforsikringer og firmabil.

Grænsegængere Offentlige og private ledere kan lære af hinanden Ledere fra den private sektor kan tilføre det offentlige større dynamik. Det er budskabet fra to af de påfaldende få topledere, der har krydset grænsen mellem offentligt og privat. “I det private tager man ledelse alvorligt på en helt anden måde. Hverken medarbejdere eller ledelse er i tvivl om, at ledelse er helt afgørende for alle,” siger Agi Csonka, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut og tidligere leder i bl.a. TDC.

Effektivisering Gevinsterne ligger i grænserlandet “Hvis vi for alvor skal øge effekten af de offentlige bestræbelser, skal vi se på hele leverandørkædens bæredygtighed. ”

Performance God styring kræver færre mål Færre mål, større ansvarliggørelse og skarpt fokus på borgernes behov. Det er opskriften på bedre offentlig performance og ledelse. Sådan lyder det fra en række eksperter og praktikere, der har forelsket sig i en ny styringsfilosofi: Performance Management, der et kraftigt opgør med New Public Management-bølgens kontrolfiksering. “Når man som leder af en organisation har 60 mål at leve op til, bliver værdigrundlaget meget uklart. Den gamle styringsfilosofi er sandet til, ” siger departementschef i Sundhedsministeriet, Kristian Wendelboe.

Lederbølger Farvel til detailstyringen Den offentlige sektor har siden 1960’erne været prøveklud for forskellige ledelsesfilosofier og styringsinstrumenter. I de senere årtier har New Public Management haft medvind, men nu forkastes denne styringsmodel til fordel for nye netværksbaserede ledelsesformer.

Forårsrengøring Ledermangel truer den offentlige sektor . . . . . . og kan bane vej for fornyelse Når det offentlige inden for de kommende 5-8 år må sige farvel til små 20. 000 ledere, vil der være mange stillinger, der ikke bliver genbesat – simpelthen fordi der ikke er hoveder nok til at fylde kasketterne. Men reduktionen i de mange ledelseslag kan vise sig at blive den offentlige sektors største chance, mener eksperter og praktikere, som Mandag Morgen har talt med: “Lidt provokerende kan man sige, at mange af de ledere, der forsvinder, ikke nødvendigvis vil blive savnet, ” siger fremtidsforsker Marianne Levinsen. Slankere forvaltninger, større institutioner og teamorganisering skal ruste sektoren til de kommende år med vigende arbejdskraftsudbud.

“Den offentlige sektor skal fremover levere mere service af højere kvalitet med færre medarbejdere. Det kræver en ny vinderkultur – og et opgør med bureaukrati og snærende kontrol. ”

Lean Det offentlige har svært ved at gøre Lean langtidsholdbar Lean-feberen raser i den offentlige sektor. Metoden opfattes som en mirakelkur, der kan hjælpe kommunerne med at håndtere de store udfordringer, som reformiveren kaster af sig. Men eksperter frygter, at mange institutioner kommer i alvorlige vanskeligheder, når leaninitiativerne skal løftes fra projekt- til driftfasen. “Det virker som om, mange har sat gang i Lean-projekter, blot fordi de har hørt om det på golfbanen. De ved faktisk ikke, hvad det handler om,” siger professor på Syddansk Universitet Jan Stentoft Arlbjørn.

Extreme makeover Det offentlige har brug for en ansigtsløftning Gråt image skræmmer unge Unge kandidater fravælger i stigende grad det offentlige til fordel for det private. Skal udviklingen vendes, må den offentlige sektor igennem en omfattende ansigtsløftning, mener eksperter. Først og fremmest drejer det sig om at fortælle om de positive sider af at gøre karriere i et ministerium eller en kommune: at det er et spændende job med store faglige udfordringer. “Det er jo faktisk ikke støvet, når man skal strikke en bankpakke sammen og redde landet fra finanskrisen,” siger Per Hansen, formand for de offentlige ledere i DJØF.

Best practice Inspiration til det gode generationsskifte Hvordan sikrer offentlige insitutioner et smidigt generationsskifte blandt lederne? Mandag Morgen er gået på jagt efter de gode eksempler. I Halsnæs kommune matches unge talenter med en af kommunens erfarne ledere for at forberede de unge på lederrollen og sikre sig, at de gamles værdifulde erfaringer ikke går tabt. Fredericia Kommune besætter næsten halvdelen af lederstillingerne med kommunens egne talenter – og ansporer afdelingslederne til at gå på talenthugst hos hinanden. På Bispebjerg Hospital skal en ny lederportal klargøre lederens ansvar og udviklingsmuligheder.

Lederikoner Stærke rollemodeller giver flere jobansøgninger Den private sektor vælter sig i lederikoner – fra Stine Bosse til Don Ø. Den offentlige sektor mangler derimod karismatiske rollemodeller, som potentielle medarbejdere og ledere kan se op til. Men flere steder er politikere begyndt at opfordre embedsværket til at blive mere synlige. Og det giver resultater – bl. a. i form af flere jobansøgninger fra unge.

Hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence og skabe grundlaget for fornyet økonomisk vækst, er der ingen vej uden om den offentlige sektor. Veldrevne, effektive og stærkt ledede offentlige institutioner har været med til at give Danmark en fornem placering som verdens tredjemest konkurrencedygtige nation – i alt fald hvis man skal tro…

Retrætepartiet DF på tilbagetog allerede inden skatteforhandlinger Thulesen Dahl: Det er prisen for det nære samarbejde Det sidste års tid har Dansk Folkeparti været på hastig retræte på skatteområdet. Fra slet ikke at ville forhandle reform i denne valgperiode er partiets krav nu, at reformen skal være så lille som mulig, og at det – i modsætning til tidligere – kan være o. k. at sænke topskatten. Det hastige tilbagetog er ikke en engangsforeteelse. Inden for de sidste par år har partiet i adskillige tilfælde meldt hårdt ud – for senere at være tvunget til et taktisk tilbagetog. Det er prisen for indflydelse og det nære samarbejde med regeringen.