Europas banker rider igen på bonusbølgen. Hvis udviklingen fortsætter, vil der inden årets udgang være udbetalt et tocifret milliardbeløb. Det har rejst en mur af forargelse i flere europæiske lande, hvor regeringerne har skudt milliarder af skatteyderkroner i at redde de selvsamme banker. Det tvinger de politiske ledere til at gribe ind og kan bane vej for en fælles europæisk regulering af fremtidens bonussystem. Også Storbritannien, der traditionelt har hørt til de mest skeptiske, anerkender nu behovet for at holde bankerne i strammere snor. Det kan betyde, at en historisk magtfuld alliance af briter, tyskere og franskmænd vil gøre fælles front i efterårets forhandlinger om Kommissionens reguleringspakke, der rummer skærpede betingelser for bonussystemer og en række nye krav til de finansielle virksomheders ledelse.

Efter et årelangt og møjsommeligt analysearbejde måtte kommissionsformand Jørgen Søndergaard se resultatet af anstrengelserne skudt ned af finansministeren og andre tunge politikere, dagen inden det skulle præsenteres for offentligheden. Det er langtfra første gang, at regeringen forkaster anbefalingerne fra en kommission, som den selv har nedsat.

Danske Bank har ikke genrejst omdømmet trods massiv offentlig kampagne – Carlsberg, Novo Nordisk og Novozymes topper ranglisten over OMX20-selskabernes omdømme, viser undersøgelse blandt 207 danske erhvervsledere

Beklagelser Krisekommunikationens hemmelige våben: Undskyldningen Danske Bank-kampagne er et historisk nybrud . . . . . . men kan give bagslag, hvis det bliver ved signalerne Danske Banks nye “sig din mening”-kampagne kan blive starten på en ny reklametrend, hvor undskyldninger og dialogbaseret kommunikation er de nye buzzwords. Intelligent krisehåndtering og historisk markedsføringsstrategi, mener eksperter i strategisk kommunikation. Kampagnen vil styrke Danske Bank, der skiller sig ud som den eneste i branchen, der erkender sine fejl og giver ordet til kunderne. Men hvis ikke ordene følges op af handling, kan kampagnen give bagslag. Bliver den dialogbaserede stil ved de tomme løfter, vil undskyldningen nemlig inden længe blive en fortærsket reklamekliche, som kunderne ikke tror på, vurderer eksperter.

Ledelsesomlægning God skoleledelse kræver omorganisering af folkeskolen Kasketterne tårner sig op på hovederne af landet skoleledere. Det ene øjeblik er de fagprofessionelle ledere, der coacher deres ansatte og udvikler nye undervisningsmetoder, det næste er de administratorer og tager ansvar for økonomi- og resultatstyring. For mange er resultatet stress. Hidtil har svaret på udfordringen været uddannelse, men ifølge flere eksperter er der også behov for en grundlæggende omorganisering af skoleområdet. Ny tænketank for professionsledelse skal bidrage til at udvikle ledelsestænkningen på de professionsbårne områder.

Åbenhed Historisk kursskifte i A. P. Møller-Mærsk: Nyt talentprogram skal skabe større bredde og åbenhed Intern talentudvikling er ikke tilstrækkeligt Danmarks største virksomhed gør nu op med princippet om, at talent skal udvikles inden for koncernens egne mure. De velkendte traineeprogrammer må i stigende grad vige for et bredere anlagt talentarbejde. Kursskiftet er ikke uden omkostninger for organisationskulturen. Men det er nødvendigt, hvis man vil deltage i den globale kamp om de klogeste hoveder, siger vicedirektør i selskabets talentudviklingsafdeling.

Interview med Unilevers CEO, Paul Polman “Det er god forretning at reducere sit energiforbrug, bruge færre ressourcer og udvikle mere energieffektive og miljøvenlige produkter. ” Interview med Paul Polman, CEO for Unilever

Leadership is key Politicians must commit to changing public opinion

Fravær Danske MEPere er sjældne gæster i Europa-Parlamentet Dem der stemmer bestemmer. Sådan er reglerne i Europa-Parlamentet. Kommer man ikke til afstemningerne, får man ikke indflydelse. De danske EU-parlamentarikere glimrer imidlertid ved deres fravær. Kun socialdemokraten Christel Schaldemose når ind på listen over de 200 medlemmer, der oftest møder op

Eco-efficiency Mærsk vil kæmpe for miljøet, så længe det er økonomisk forsvarligt 2009 tegner til at blive det første år i a. p. møller-mærsks historie med røde tal på bundlinjen. Men det får ikke topchef Nils Smedegaard Andersen til at ryste på hånden. Selvom krisen var et chok for ledelsen på Esplanaden, har den vist sig at være en oplagt mulighed for at strømline koncernen og gøre den mere konkurrencedygtig. Den økonomiske turbulens får ingen konsekvenser for Mærsks klimaambitioner. Virksomheden satser kraftigt på at blive mere CO2-effektiv – dels for at tækkes kunder og politikere, dels fordi der er god økonomi i at nedbringe energiforbruget. Den grønne omstilling skal dog ske med eco-efficiencyfor øje. “Vi accepterer et lavere afkast på miljøinvesteringer, men vi kan ikke lave dem, hvis vi taber penge på dem, ” understreger Smedegaard Andersen og opfordrer til realisme i klimadebatten. “Faren ved hele energidebatten er, at man lægger et kæmpe pres på virksomheder, der sidder i Europa eller USA, og så ender det bare med, at de flytter til Asien eller Sydamerika, ” siger han og håber på, at klimatopmødet i København vil resultere i fælles global CO2-regulering.

Fremtidsfrygt Kommunale topchefer: Strukturreformen giver store gevinster . . . . . . men udgiftspres kan udhule selvstyret Kommunernes muligheder for at løse deres opgaver har aldrig været bedre. Sådan lyder vurderingen fra de kommunale topledere, der mener, at kommunalreformen vil blive en stor gevinst både fagligt og økonomisk. Vurderingen fremgår af en omfattende undersøgelse, som Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet har lavet i samarbejde med de fire kommunale chefforeninger. Undersøgelsen viser dog også, at de kommunale topledere er stærkt bekymrede for fremtiden. De frygter, at skattestoppet og den stigende efterspørgsel på de kommunale serviceydelser vil udhule kommunernes økonomi og skærpe magtkampen med staten.

Klimarabat Grøn revolution bliver langt billigere end antaget Katastrofale klimaforandringer kan undgås med små midler . . . . . . men tiden er en afgørende faktor Det bliver langt billigere end forventet at bekæmpe klimaforandringerne. Det er den opsigtsvækkende konklusion i en ny rapport fra McKinsey & Co. Konsulentvirksomheden har brugt måneder på at gennemføre de hidtil mest detaljerede og omfattende beregninger af, hvad det vil koste at gennemføre en global omstilling til en grøn økonomi. Resultatet gør op med alle hidtidige antagelser. Den grønne revolution kan fås for en årlig merudgift på blot 0, 2 promille af det globale bruttonationalprodukt – ca. 75 milliarder euro. Det svarer til 82 kr. pr. verdensborger. Dermed er McKinsey langt mere optimistisk end FNs klimapanel og Stern-rapporten. Ifølge direktøren for McKinseys globale klimaprojekt, Jeremy Oppenheim, skyldes det, at virksomheden har medregnet de store positive sidegevinster ved klimainvesteringerne. De viser, at det vil være en god forretning at satse på renere teknologier. “Vi skal rykke meget aggressivt med vore investeringer, ” siger han. Tiden er dog en kritisk faktor. Tøver politikerne bare få år med de nødvendige klimainvesteringer, vil det ifølge analysen være for sent at hindre større klimakatastrofer, og det vil hæve omkostningerne op i en helt anden størrelsesorden. Beregningerne indgår i en omfattende rapport, der præsenteres på World Business Summit on Climate Change i København den 24. -26. maj. Her mødes omkring 700 internationale topchefer med bl. a. FNs generalsekretær Ban KiMoon, Al Gore, José Manuel Barroso samt Danmarks statsminister og klimaminister med den fælles ambition at finde konkrete løsninger på klimaproblemerne.

Prognoseskift Økonomer kan ikke hjælpe virksomheder gennem krisen Kaosledelse står over for globalt gennembrud Sjældent har økonomerne været mere uenige om, hvordan de skal fortolke de økonomiske nøgletal. Den Internationale Valutafond advarer om, at vi har udsigt til en lang og dyb recession med minusvækst, der vil vare ind i næste år. Men optimisterne siger, at foråret er kommet, og forbrugertilliden er på vej op. Striden er udtryk for, at verden står midt i et fremtidschok, hvor det er sværere at forudsige de økonomiske konjukturer, og nye globale risici og kriser truer med at vælte forudsætningerne for prognoserne. “Kriserne vil fremover blive mere uforudsigelige, pludselige og voldsomme. Vi er trådt ind i turbulensens tidsalder. Det er den nye normalitet, ” siger dr. John A. Caslione, der sammen med en af verdens førende marketingeksperter, Philip Kotler, snart udgiver en ny opsigtsvækkende bog, “Chaotics”. Den skitserer et helt nyt ledelsessystem, der skal hjælpe ledere til at navigere bedre gennem kriserne. Kaosledelse, der fokuserer på early warning og mere offensiv scenarieplanlægning, er bedre til at skabe holdbar vækst og øget indtjening end kortsigtede kriseløsninger og nedskæringer i panik, mener han.

Spin Med Foghs exit mister Danmarks old boysspinnetværk grebet om Slotsholmen Statsministerskiftet varsler nye tider for politisk kommunikation i Danmark. For med Foghs exit forlader også spindoktor Michael Ulveman Statsministeriet, og dermed har det sidste medlem af et lille eksklusivt og tæt sammenvævet old boys-netværk sagt farvel til Slotsholmen. Mandag Morgen kortlægger det spil, netværkets medlemmer igennem de sidste 15 år har brugt til at forme dansk politik. De har gjort den politiske journalistik mere personorienteret, indført kommentatorvældet og ophævet grænserne mellem vennetjenester, politik, business og journalistik.

Drejebog Fire faktorer afgør Løkkes sejrschancer Valgsejren skal bygges på fornyelsesevne og krisestyring Lars Løkke Rasmussen har ca. 700 dage til at overbevise vælgerne om , at han er den rette statsminister. Kan hans første dage på posten tages som en strømpil for retningen, er opgaven ikke umulig. Men forude venter en række meget svære etaper, der skal gennemføres med succes, hvis Løkke skal vinde næste valg. Mandag Morgen har kortlagt den nye statsministers politiske rute og afdækker fire store udfordringer, der bliver bestemmende for hans politiske fremtid. Den første og mest afgørende bliver Løkkes evne til at formulere sit eget politiske projekt og sætte et hold af ministre, der både signalerer fornyelse og erfaring. En anden bliver håndteringen af den økonomiske krise. En meningsmåling foretaget for Mandag Morgen viser, at vælgerne har mistet en stor del af tilliden til regeringens krisehåndtering. Men vender konjunkturerne, kan det ændre billedet radikalt og gøre økonomien til regeringens trumfkort i valgkampen.

Forvandling Løkke har gode muligheder for at træde i karakter som statsmand Klimatopmødet er en foræring for den nye statsminister Løkke har gode muligheder for på kort tid at træde i karakter som international statsmand. Både Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen blev opfattet som provinsielle, da de flyttede ind i Statsministeriet, men endte deres regeringstid som internationale aktører. Lars Løkke Rasmussen har alle forudsætningerne for at gøre dem kunststykket efter, hvis han griber chancen. Især det danske værtskab for klimatopmødet er en foræring til statsministeren, der nu har udsigt til fire møder med Barack Obama og en række andre fremtrædende statsledere inden jul. Han har intet at vinde ved at overlade ansvaret til Connie Hedegaard, sådan som flere iagttagere pr. automatik har forudsat, at han vil gøre. Også i EU vil Løkke kunne styrke Danmarks profil. Øverst på EUs dagsorden står økonomi og finans – emner som statsministeren kender godt, og hvor Danmark naturligt kan spille en rolle.

Omstilling Fogh foran hård opgave NATO skal omstilles til tiden efter Afghanistan Dyb uenighed om fremtidens strategiske koncept Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen står foran en enorm udfordring, når han 1. august overtager posten som NATOs generalsekretær. Forsvarsalliancen er i dyb eksistenskrise, og havde den ikke været ophængt i Afghanistan, ville det være aldelses uklart, hvad den skulle beskæftige sig med. En ny, omfattende rapport fra The Hague Centre for Strategic Studies (HCCS) viser, at NATO står over for en stribe afgørende strategiske valg. Skal alliancen koncentrere sig om territorialforsvar eller for alvor blive en global aktør? Skal den fortsætte udvidelsen mod øst eller holde sig på god fod med Rusland? Medlemslandene er dybt uenige om fremtidens kurs, og det bliver op til Fogh at samle trådene. Betingelserne er blevet bedre efter det amerikanske valg, men han har ikke mange værktøjer til rådighed.

Etik Obama strammer lobbyreglerne Eksperter advarer om talentflugt Man skal ikke kunne købe sig til indflydelse i amerikansk politik, lyder budskabet fra Barack Obama. Han har indført en række nye regler, som forhindrer tidligere lobbyister i at opnå føderale topposter, ligesom topembedsmænd ikke kan blive lobbyister. Åbenhed bliver også et krav, hvis man vil have del i de mange krisepakker. Men Obama angribes nu for at svække ytringsfriheden. Og flere iagttagere peger på, at tiltagene gør det svært for administrationen at hyre kvalificeret arbejdskraft. “Det må nødvendigvis være sådan, at mennesker, som er fortrolige med sagsindholdet, også skal kunne ansættes. Ellers vil enhver regering fejle, ” siger Massie Ritsch, kommunikationsdirektør for Center for Responsive Politics, der overvåger særinteressers indflydelse i politik.

G20-topmødet viste tegn på, at den globale politik omsider er ved at komme på omgangshøjde med den globaliserede økonomi. Men der er stadig lang vej mod målet, ikke mindst på klimaområdet.

Cyberledelse De gamle ledelsesfilosofier skal på kirkegården . . . … web 2. 0 skal inspirere fremtidens ledere Outsourcing, lean og six sigma kan ikke vende krise til vækst. For ledelsesfilosofierne er blot forbedringer af gamle koncepter, som ikke kan rette op på nutidens problemer, mener professor og medstifter af Management Lab, Julian Birkinshaw fra London Business School. Ifølge ham bør ledere i stedet lade sig inspirere af web 2. 0-teknologier. Crowd sourcing, hvor alle medarbejdere og brugere bidrager til innovation og udvikling, er en af de mest lovende. “Det er et opgør med bureaukrati, hierarki, planlægning, kontrol og kravet om, at alle skal tilpasse sig den samme model – alt sammen begreber, der hører fortiden til, ” siger Julian Birkinshaw.

Tronskifte Vælgerne forventer markant fornyelse under Løkke Ny statsminister kan koste regeringen stemmer Vælgerne forventer, at Lars Løkke Rasmussen vil forny det borgerlige projekt, den dag han overtager posten som statsminister efter Fogh. Et flertal af vælgerne siger i en ny meningsmåling - som Zapera har gennemført for Mandag Morgen – at en Løkke-regering vil indføre mere privatisering og lave flere udliciteringer. Det kan betyde et brud i forhold til den midtersøgende velfærdspolitik, som VK-regeringen har ført under Foghs ledelse. En overvægt af vælgerne mener også, at den økonomiske politik under Løkke vil skabe større ulighed i samfundet, og kun de færreste tror, at miljøpolitikken bliver mere grøn. Over halvdelen af Venstres og De Konservatives vælgere forudser, at V og K vil gå tilbage ved næste valg, og kun 6 pct. af Venstres vælgere vil få en mere positiv holdning til regeringen. Den tidligere konservative leder, Hans Engell, kalder tallene for opsigtsvækkende. “Løkke står over for den kolossale udfordring at få overbevist de skeptiske borgerlige vælgere om, at han har et offensivt projekt, ” siger Hans Engell.