Lars Løkke Rasmussen har skudt valgkampen i gang. Vinderen bliver den blok, som overbeviser vælgerne om, at den er bedst til at styre Danmark gennem krisen. Med rokaden, nyt regeringsprogram og stor sparepakke satser Løkke hele butikken. Men alle store reformer er udskudt til efter valget. Regeringen vil have private virksomheder og civilsamfundet til at stå for en større del af velfærdsopgaverne.

Update – Mandag Morgen rangerer de fem vigtigste begivenheder, der indtraf i uge 8: Trods Løkkes rokade består problemerne - Innovation er vejen frem for det danske landbrug - Arbejdsmarkedets parter viser ny ansvarlighed - Midaldrende mænd i jakkesæt strejker i Europa - Trods anklager om grådighed begaves Wall Streets topfolk som aldrig før

Den forløbne uges begivenheder og debat aktualiserer spørgsmålet, om Danmark overhovedet kan regeres under de nuværende politiske vilkår - uanset hvem der danner regering. Dermed er Danmarks største problem ikke gældskrisen eller summen af de øvrige udfordringer, men de politiske forudsætninger for at løse dem. Der er for stor afstand mellem behovene for vidtgående indgreb og de reelle muligheder for at gennemføre dem. Regeringens manøvrerum begrænses af en række krydspres, der gør det svært at realisere drømmen om hurtigt vækst og fremgang, mener chefredaktør på Mandag Morgen, Erik Rasmussen

Uge 8 kan blive et vendepunkt for Lars Løkke Rasmussens regering. Tirsdagens regeringsrokade blev her onsdag fulgt op af et nyt regeringsprogram for Viden, vækst, velstand og velfærd frem mod 2020, og samtidig sendte regeringen et konvergensprogram afsted til EU, hvor regeringen lægger op til at stramme grebet om de offentlige finanser. Det er de første afgørende skridt i en lang række, der skal sikre Løkke en valgsejr næste år, skriver Mandag Morgens chefredaktør Bjarke Møller

I jagten på vækst, innovation og markedsadgang åbner stadig flere danske virksomheder deres inderste skatkammer – forsknings- og udviklingsafdelingen – for kunder og leverandører. Radikal åbenhed kan nemlig skabe de store innovationsspring og markedsåbninger, som virksomheden aldrig ville komme i nærheden af på egen hånd. Mange stiller gratis deres teknologi og viden til rådighed for potentielle partnere i fjerntliggende brancher. Strategien er både besværlig og risikabel. Langt de fleste initiativer er spildt arbejde, og hvis ikke forhåndsaftalerne er helt klare, risikerer man, at tilliden misbruges. Men når det endelig lykkes, er det anstrengelserne værd, lyder erfaringerne fra Novozymes og andre danske pionerer på området.

Souschefer i den offentlige sektor er en truet dyreart, der sjældent har klare ansvarsområder, som de alene tager sig. Det viser en ny surveyundersøgelse blandt ledere i de offentlige velfærdsinstitutioner, som Mandag Morgen har foretaget i samarbejde med Tænketanken for Professionsfaglig Ledelse.  Skal souscheferne fortsat have en eksistensberettigelse, må de ud af ”reserverollen” og have en selvstændig profil, mener eksperter.  Stillingen rummer et uudnyttet potentiale for coachende ledelse og fasciliterende bindeled. Men stillingerne bør ikke bevares for enhver pris. Nye organisationsformer kan sikre mere kompetent ledelse uden souschefer.

Update – Mandag Morgen rangerer de fem vigtigste begivenheder, der indtraf i uge 7: Wall Street hjalp grækerne til at snyde sig ind i ØMUen - Teknologisk gennembrud for bioethanol - Global renæssance for atomkraft - Beriget uran i Iran bliver muligvis Obamas første alvorlige sikkerhedspolitiske udfordring - NATOs Afghanistan-gambit virker

Den økonomiske spareplan på 27 milliarder kr. kan blive statsminister Lars Løkke Rasmussen store mulighed for at skabe sig et politisk turnaround. Hvis han vil vinde næste valg, kræves dog mere end en kortsigtet sparestrategi. Løkke må også benytte krisen til at slagte hellige køer og indlede en bredere nytænkning af velfærdssamfundet, mener Mandag Morgen

Siden statsministerens i sin nytårstale fremhævede folkeskolen som en af Danmarks vigtigste udfordringer, har området fået status af high politics. Når emnet behandles i medierne, er det ikke længere uddannelsesordførerne, men partilederne, der fører ordet. Det viser en kortlægning af mediernes folkeskoledækning, som Mandag Morgen har foretaget. Men folkeskolens nye højpolitiske status er et tveægget sværd: Større opmærksomhed giver som regel flere midler til området. Men fagkundskaben kan risikere at vige for ideologiske kapløb og symbolpolitik, frygter ordførere og skolefolk.

Regeringens spareplan til 27 milliarder kr. er en mindre udfordring end forventet. Mandag Morgen erfarer, at regeringen reelt kun skal finde 10 milliarder kr. i varige budgetforbedringer frem til 2013. Regeringen kan nemlig medregne gevinsterne ved at udfase de ekstraordinære kriseinvesteringer og ekstra penge fra skattereformen. Samtidig viser Mandag Morgens analyse, at oversete forslag fra Velfærds-, Skatte- og Arbejdsmarkedskommissionerne kan hente en ekstra provenugevinst på 14 milliarder

Regeringens spareplan til 27 milliarder kr. – Løkkepillen - er kun første skridt på Løkkes lange vej mod en valgsejr - Ti udfordringer skal knækkes, hvis regeringen skal bevare magten – Den største bliver at overbevise vælgerne om krisens omfang – Valgkampen bliver nu skudt i gang – Vinderen bliver den, som er bedst til krisestyring og demonstrerer økonomisk ansvarlighed.

Update – Mandag Morgen rangerer de fem vigtigste begivenheder, der indtraf i uge 5: Europa-Parlamentet bankede USA på plads - EU overtager ansvaret for den økonomiske genopretning i Grækenland - Rekordstor tilbagegang i dansk turisme - Toyota sætter rekord i dårlig krisestyring - Ditlev Engel er presset på troværdigheden

Kina har sat kurs mod Arktis for sikre sig sin del af de ressourcer, der bliver tilgængelige, når den globale opvarmning får isen til at smelte. Kinesernes fremmeste våben er foreløbig viden, som kan bruges i diskussionerne med de stater, der ventes at hævde territorielle krav. Derfor sender Kina en lang række forskningsekspeditioner af sted for at indsamle data om alt fra klima til forekomsten af naturressourcer.

Det globale styresystem, der gennem mere end et halvt århundrede er bygget op med USA som det økonomiske, politiske og militære fikspunkt, knager alvorligt i fugerne. Forhandlinger om klima og handel løber ud i sandet, og amerikanerne står stort set alene med kampen mod terror og forsøget på at bremse Irans atomvåbenprogram. Hovedforklaringen er USAs tab af økonomisk indflydelse. Den tid er forbi, hvor amerikanerne var den naturlige og uomgængelige alliancepartner.

2.500 globale topledere satte hinanden stævne for at diagnosticere de største globale udfordringer og formulere nye svar på dem ved World Economic Forum i Davos. Mandag Morgen har analyseret hundredvis af keynotes, workshops, brainstorms og debatter fra årets møde og udpeger her de vigtigste temaer og løsninger fra topmødet. Svigtende globalt lederskab, skrøbelig økonomi, pressede naturressourcer og helbredssvigt var de fire væsentligste temaer.

World Economic Forum 2010 lignede sig selv. Sådan da. Kina fandt vej med den største delegation nogensinde og demonsterede, at verdens magtbalance er under omvæltning.  Mens den vestlige verden er lagt ned af finansielt sammenbrud og skrøbelig økonomi, så har krisen kun i begrænset omfang ramt de asiatiske vækst-magter. Det blev tydeligt, at Kina ikke bliver til at komme uden om i de kommende år: ”Kina er på en og samme tid Vestens største håb og største frygt. Ingen har været forberedt på, hvor hurtigt Kina har udviklet sig. Nu forsøger alle at finde ud af, hvad Kina er for en størrelse,” sagde Kristin Forbes, professor ved MIT, til New York Times på topmødet.

Jens Moberg er adm. direktør for Better Place Denmark. Han belyser vigtigheden af frontlinjemedarbejdere, som kan redde virksomheder ud af krisetider. Herimod advarer han mod topstyring, hvilket han iagttager en øget tendens til i kriseramte virksomheder. Det er ifølge Moberg afgørende for en virksomheds overlevelse at forblive innovativ og turde at uddelegere ansvarsområder til medarbejderne.

Det er en udbredt forestilling, at dansk erhvervslivs top er præget af indspisthed og kammerateri. Men den har ikke hold i virkeligheden. Til gengæld sidder mange bestyrelsesmedlemmer længere, end de nye retningslinjer for god selskabsledelse anbefaler. Det viser Mandag Morgens kortlægning af relationerne mellem 231 bestyrelsesmedlemmer i de største børsnoterede selskaber herhjemme.

Med ophedede debatter om burkaer og madordninger er Danmark ved at udvikle sig til et politisk underholdningssamfund. Den danske velfærdsmodel, står på spil, hvis ikke der snart laves strukturreformer. Mandag Morgen mener derfor, at det er på høje tid at tage en seriøs national debat om indretningen af det danske velfærdsmodel og finansieringen af den. 

Fremtidens globale magtelite mødes ikke en gang om året i Davos til World Economic Forums topmøde, men hver dag på nettet. De udgør ikke et snævert hierarki, men åbne innovationsnetværk. De bruger ikke megen tid på at identificere store udfordringer, men koncentrerer sig om at løse dem. De er med andre ord modpolen til de 2.500 topledere, der i denne uge mødes i Davos for at drøfte verdens sande tilstand. Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen foranmelder Davostræffet og sætter spørgsmålstegn ved, om den traditionelle magtelite er i stand til at give konkrete svar på den type udfordringer, verden konfronteres med netop nu. 

Profiler af fem personer, der gjorde indtryk i 2009 - på den internationale og den nationale scene

Kvinders indtog i bestyrelseslokalerne presser aktiekurserne op, og øger selskabernes markedsværdi med op imod 42 pct. Det konkluderer en endnu ikke offentliggjort norsk undersøgelse. Antallet af kvinder i danske bestyrelser er imidlertid stagneret på knap 10 pct. trods regeringens planer om at udrydde den skæve kønsbalance. Ofte løber selv yderst kvalificerede kvinder panden mod en mur, når de vil gøre sig synlige som kandidater til bestyrelsesposter. 

Den globale magtbalance efter COP15 kan give EUs nye klimakommissær Connie Hedegaard en overraskende stærk international position. Hun kan vise sig at blive en af nederlagets vindere. Mandag Morgen analyserer Connie Hedegaards udfordringer og muligheder i 2010. 

COP15 i København leverede ét meget konkret og vigtigt resultat: At der er et tvingende og akut behov for at nytænke det globale lederskab. Efter det totale kollaps for global governance er det internationale politiske lederskab havnet i et katastrofalt vakuum. Samtidig har FN udspillet sin rolle som global kriseknuser. Før det vakuum lukkes, vil vi ikke være i stand til at løse de accelererende klimaproblemer. Det er lige nu klodens største udfordring. Vi konfronteres med den type krise, som tidligere i historien har udløst skelsættende gennembrud. Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen vurderer mulighederne i COP15-nederlaget.