Efterlysningen af en mere sammenhængende økonomisk plan for, hvordan Danmark skal klare sig i fremtiden, har ikke gjort det store indtryk på regeringen. I et interview med Mandag Morgen om den økonomiske side af regeringens krisestrategi, fastholder finansminister og chefstrateg Claus Hjort Frederiksen, at det er klogest at tage ét skridt ad gangen. Derfor vil han f.eks. heller ikke udstede garantier for, at kommunerne ikke bliver berørt af de besparelser på 11 milliarder kr., som endnu er uspecificerede. Claus Hjort forventer i øvrigt, at de kriseramte danskere vil have forståelse for regeringens spareplaner, når den første forskrækkelse har lagt sig.

Kun 8 pct. af lægerne på de offentlige sygehuse har et bijob på et privathospital eller –klinik. De arbejder lige så mange timer på de offentlige sygehuse som læger uden bijob. Det viser den hidtil største og mest detaljerede undersøgelse om lægers bijobberi. Den dræber nogle af de mange myter om grådige læger, der i hobetal bijobber på privathospitaler og dermed undergraver kvaliteten på de offentlige sygehuse.

Virksomheder kan se frem til en tid med mangel på vidensmedarbejdere, derfor er outsourcing i form af vidensudvikling en vigtig faktor for virksomheders fremtidige vækst. Forskning og udvikling på lokalt plan er mere udbytterigt. Den nye form for outsourcing opnår derved større viden om udviklingen på de store vækstmarkeder i udlandet.

Synet på store virksomheders skattebetaling er under forandring. Fremover er det ikke længere nok blot at overholde internationale skatteregler. Skattebetalingen skal også være i overensstemmelse med virksomhedens etiske profil – ellers vanker der på omdømmekontoen, og investorerne rynker på næsen. Det viser ny forskning fra Center for Virksomhedsansvar, Cevia, på Københavns Universitet. Cevia er i færd med at kortlægge nye tendenser i det globale samfunds syn på virksomheders samfundsansvar efter finanskrisen. Og ifølge professor Rasmus Feldthusen er skattebetalinger – og dermed virksomhedernes økonomiske bidrag til de samfund, de opererer i – begyndt at veje langt tungere.
 

Såvel som Lene Espersen er på katastrofekurs efter familieferie og afbud til udenrigsministermøde, fører den islandske askesky til katastrofale økonomiske omkostninger for europæiske flyselskaber. En anden tragisk ulykke i luften er årsag til store udenrigspolitiske konsekvenser for Polen. Opsving på det amerikanske marked forudses at få problemer med at bide sig fast, da den globale økonomi fortsat er i ubalance. Ubalancer findes også hos B&O, som trods vækst i omsætningen ikke evner at følge med den teknologske udvikling.

Man må håbe, at medlemmerne af regeringens vækstforum ikke lader sig lulle i søvn af trivielle mainstream-analyser og de mange spørgsmål fra embedsmændene, men faktisk benytter lejligheden til at presse regeringen og ikke mindst statsministeren til at udvikle et nyt lederskab. Et vækstlederskab.

Det er ikke kun et angreb på offentligt ansattes ytringsfrihed, at Kolding Kommunes kommunaldirektør Ingemann Olsen er blevet fyret for at sige, at nogle offentligt ansatte er for syge og pivede. Det er også en hårdt slag mod ambitionen om at skabe en effektiv og produktiv offentlig sektor. For i en tid, hvor politikere har mere end svært ved at stille krav til befolkningen, er der brug for embedsmænd, der tør kaste sig ind i debatten om velfærdssamfundets fremtid. Derfor er det afgørende, at fyringen af Olsen ikke får andre embedsmænd til at holde mund.

Med torsdagens nedrustningsaftale mellem USA og Rusland, entrerer Obama med nyfundet styrke den internationale politiske scene - VKO-regeringens fingerpegning i egne rækker kan få betydelige konsekvenser ved næste valg - Trods villige skattekroner spås hårdt ramte SAS kraftig turbulens - Den spirende britiske økonomi giver Gordon Brown og Labour en virkelig chance for genvalg - Ditte Okmans Facebook-opdateringer sætter for alvor de nye medier på den politiske dagsorden

Venskaber på arbejdspladsen skaber et bedre samarbejde og højner effektiviteten. Det kan konkluderes af et forskningsprojekt foretaget på en frugtplantage. Det er dog ikke en særlig udbredt forståelse på ledergangen.

De europæiske ledere synes ude af stand til selv at bringe orden i de nationale budgetter - Angela Merkel foreslår at EU skal have magten til at suspendere økonomisk uansvarlige lande og dermed stoppe deres adgang til EU-støtte.

Næste valg vindes ikke på resultater, men på stærk kommunikation. Hvis regeringen skal gøre sig forhåbninger om at fastholde magten, må den skifte sin forsvarsstrategi ud med en slagkraftig og visionær angrebsstrategi, mener Mandag Morgen

Obamas økonomiske udfordring - Skattelettelser vs. velfærd - Besidder Paven evnerne til at genoprette tilliden til den katolske kirke i kølvandet på de mange misbrugsskandaler - Brænder kometen Villy Søvndal ud - Kompetencer og produktivitet, ikke overenskomstaftaler, sikrer ansættelsen - Mandag Morgens bud på de fem mest betydningsfulde begivenheder fra første kvartal 2010

Mens Danmark konfronteres med den alvorligste økonomiske krise i årtier har politikerne kastet sig ud i en destruktiv valgkamp om skattelettelser og offentlige besparelser. Dermed risikerer de at forhale løsningerne og forværre krisen.  De kan nemlig hverken beskatte eller bespare sig ud af krisen. Der er akut behov for en innovationsreform, der grundlæggende nytænker velfærdssektorens  indretning og styring. Det handler ikke om nye penge, men et nyt mindset. Det mener Mandag Morgen.

Update – Mandag Morgen rangerer de fem vigtigste begivenheder, der indtraf i uge 11: Bernstein underminerer regeringens spareplan - nyt udlændingeudspil splitter såvel oppositionen som regeringen - Den undervurderede kinesiske valuta skaber friktioner på det internationale handelsmarked, ikke mindst med USA - Hvert andet lovforslag har for kort høringsfrist - Derivater koster dyrt for Milano

Danmarks bedste vækstmedicin vil være at gøre op med den langsomme reformpolitik. Reformerne går simpelthen for langsomt i Danmark, fordi politikerne er for bange for vælgernes reaktioner ved det næste valg. Manglende strukturreformer svækker økonomien, der befinder sig i en dyb produktivitetskrise og i mange år har de offentlige investeringer i fremtidens infrastruktur været for lave

Jobbet som kommunaldirektør opfattes som politisk tungt og betændt, og muligheden for at tænke innovativt og skabe nye og langsigtede løsninger hindres af politiske profiler og det omfattende bureaukrati. Velfærdssektoren overser dens største ressource - nemlig medarbejderne, som besidder den viden og innovationskraft, der er nødvendig for at sikre de kommende års ressourcepres og udviklingsspring. Dette vurderer Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen.

Manglen på samarbejde på tværs af sektorer og fagområder er i følge Janne Seeman, lektor på Aalborg Universitet og forsker i tværgående koordination og samordning, velfærdssamfundets største problem. Problemet opstår i takt med, at fagområder bliver mere specialiserede og velfærdsydelser spredt på forskellige niveauer. Seeman belyser ydermere vigtigheden af at udvikle feltet for interorganisatorisk ledelse, hvis overkapacitet og dårlig opgaveløsning skal undgås. Hovedårsagen til den manglende samordning findes i følge Bo Birk Nielsen bl.a. i uddannelsessystemet. Medarbejdere opdrages til at tænke i deres egen faglighed, og der skal derfor sættes ind tidligt i uddannelsesforløbet. Det er også ud fra denne betragtning, at University College Nordjylland afholder tværfaglige uddannelsescamps. Samarbejde på tværs er dog ikke en snuptagsløsning, og visse opgaver er slet ikke egnet til at blive løst på tværs.

I Storbritannien har flere virksomheder lagt topstyringen på hylden og i stedet gjort medarbejderne til medejere. Større medansvar og anerkendelse for eget arbejde er drivkraften og øget arbejdsglæde og produktivitet samt mindre personaleudskiftning og sygefravær er resultatet. Trods de positive meldinger fra Storbritannien er danske nøglepersoner tvivlende overfor medarbejderejede virksomheder

Mindre kontrol, afbureakratisering og større frihed i de individuelle kommuner og offentlige institutioner er essentielt hvis de offentlige arbejdspladser fortsat skal blive mere attraktive. Nu tyder det på at førnævnte kan blive en realitet - men for at nå målet kræves der samtidig en radikal ændring af styringsredskaberne i den offentlige sektor og ledere som tør stå til ansvar for såvel ris som ros

Det er ingen hemmelighed at glade medarbejdere leverer de bedste resultater. Samtidig tilvejebringer godt samarbejde på offentlige arbejdspladser, med såvel kollegaer som brugere, at arbejdspladsen bliver langt mere attraktiv og bidrager til at medarbejderne bliver længere i deres jobs - Mandag Morgen har afgrænset en række frontløbere hvor dette er gældende 

Mere end ni ud af ti velfærdsledere ønsker større frihed og ansvar til at løse opgaverne. Lige så mange efterlyser konkrete mål for at styrke forebyggelsen på sundheds- og socialområdet. Tre ud af fire ledere i Danmarkshistoriens største velfærdspanel vil have afskaffet skattestoppet, og 40 pct. erklærer samtidig, at kommunerne skal underlægges faste produktivitetsstigningskrav. Uden reformer ser flertallet af lederne med stor skepsis på velfærdssamfundets fremtid og frygter for en gradvis afvikling. 80 pct. mener, at de kan bidrage væsentligt med innovative tiltag.

Den offentlige sektor bruger i omegnen af 5,2 mia. kr. årligt på konsulentydelser. Hvilken rolle udfylder konsulenterne, og hvor er der plads til forbedringer imellem den offentlige sektor og konsulenterne? Mandag Morgen har spurgt kunden, konsulenten og branchedirektøren, hvad fremtiden bør bringe for det nuværende samarbejde.

Indiske topledere bruger arbejdstiden på strategi, virksomhedskultur og udvikling af medarbejderne. Amerikanske toplederes går med investorpleje, regler og love. Ny undersøgelse fra Harvard afslører markante forskelle på lederskabet i fremadstormende indiske virksomheder og vækstløse amerikanske selskaber.