Når SAS næste onsdag fremlægger sit halvårsregnskab, kan selskabet føje endnu et underskud til den lange og voksende række.  Men fraregner man tab i forbindelse med den islandske askesky og ektraordinære engangsudgifter til restrukturering, vil der faktisk være tale om et “teoretisk” driftsoverskud på 500-600 millioner kr. Det vurderer analytikere, der forventer et regulært overskud allerede i 2011. Efter ti års permanent krise er der tegn på, at den skrappe krisemedicin nu begynder at virke. Der er dog store udfordringer, der skal overvindes, hvis SAS skal overleve på langt sigt –  f.eks. ved at blive solgt til en pengestærk køber.

Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller pjækkede massivt fra EU´s udenrigsministerrådsmøder. Siden 2003 og frem til sin afgang udeblev Per Stig Møller fra 30 procent af alle rådsmøder i Bruxelles. Det viser en kortlægning Mandag Morgen har foretaget. Og det var alt andet end ligegyldige møder Danmarks udenrigsminister valgte fra. Har er i sin tid udeblevet fra 13 diskussioner om situationen i Mellemøsten, 10 diskussioner om Iran, otte om Irak osv. Samtidig har Per Stig droppet at deltage i andre mere generelle drøftelser blandt EU-udenrigsministrene om f.eks. naboskabspolitikken, østersøstrategien, WTO-forhandlingerne, lukningen af Guantanamo, migrationsproblemer i Middelhavet osv. Per Stig Møllers optræden som udenrigsminister står i skærende kontrast til det udenrigsminister ideal han selv opstillede i en kommentar i Berlingske Tidende i tirsdags. Samtidig står mediernes fuldstændigt manglende omtale af Per Stig Møllers EU-pjæk i skærende kontrast til mediernes omfattende omtale af Lene Espersens afbud. I info-media findes mere end 2.700 artikler om Lene Espersens afbud, mens Per Stig Møllers EU-pjæk endnu ikke har været omtalt i danske medier, selv om det er foregået kontinuerligt siden 2003.

Mediernes åbenlyse forsøg på at give Lene Espersen dødsstødet som udenrigsminister og partiformand kan ende som en boomerang og belaste pressens troværdighed langt hårdere end ministerens. Det konkluderer Mandag Morgen i en analyse af det drama, der i de sidste fem måneder har domineret medierne mere end noget andet, inklusive dansk økonomi og krigen i Afghanistan. Proportionsforvrængningen i kritikken af Espersen illustreres af en detaljeret kortlægning af Per Stig Møllers deltagelse i internationale møder i hans tid som udenrigsminister. Den viser, at han har meldt afbud til næsten hvert tredje EU-møde, heraf en række meget vigtige - uden at det har affødt en eneste kritisk artikel.

Mediernes heksejagt på de politiske lederes fodfejl er udtryk for en farlig gade­spejlsmentalitet, hvor man spilder tiden på at kigge baglæns og sidelæns med et begrænset synsfelt. Danmark har brug for et større udsyn, hvor alle seriøse partier i Folketinget samles om at føre landet ud af den økonomiske vækstkrise.

I kølvandet på den globale finanskrise er CSR for alvor kommet på dagsordenen hos mange topchefer. Trods det højnede fokus fra ledernes side, mangler der stadig en reel interesse fra investorerne.

Varme glædespiger og kolde kontanter, der skifter hænder under bordene, er faste ingredienser i alt fra fattigdomsproblemer til bæredygtighedsudfordringen. For korruption og bestikkelse får beslutningstagerne til at tænke på egen kortsigtet vinding frem for fællesskabets langsigtede interesse. Men selv de, som umiddelbart profiterer af de lyssky aftaler, kan de let ende som tabere på længere sigt. Spørg bare BP. Skal det lykkes at komme verdens virkelig ondsindede problemer til livs, er et opgør med skyggeøkonomiens bagmænd nødvendigt, skriver John Elkington, medstifter af SustainAbility og Volans.

Fagbevægelsen får en hovedrolle i den kommende folketingssæson. Den er dybt splittet om, hvordan hullet på de offentlige finanser skal lukkes. Trepartsforhandlinger kan blive en vindersag for Lars Løkke. OK-forhandlingerne  tegner derimod endnu sværere end i 2008, hvor Danmark blev ramt af en lammende konflikt.

Personalepleje er ikke noget for mellem- og linjeledere. Placeres opgaven hos dem, bliver den syltet. Det viser en undersøgelse, som forskere fra Aarhus Scool of Business har gennemført blandt 700 danske ledere. Og lederne har god grund til at rynke på  næsen af HR-opgaverne. De er nemlig ikke karrierefremmende. Hvis personaleplejen skal blive bedre, er der behov for nye incitamentstrukturer og mere fokus på HR-arbejdet, fastslår forskerne.

Den økonomiske krise er Lars Løkke Rasmussens store chance for at vinde det kommende valg. Det er konklusionen på Mandag Morgens analyse af den kommende politiske sæson. Men udfordringen er voldsom. S-SF har momentum. VKO har tilbagegang i meningsmålingerne. Og forude venter en sej debat om velfærdsnedskæringer og gyseragtige overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked. Men der er stadig op til halvandet år tilbage inden valget, og det er en menneskealder i dansk politik. Og regeringen venter, at vælgerne vil belønne dens økonomiske ansvarlighed, mens svaghederne i S-SFs økonomiske plan vil blive udstillet stadig mere tydeligt. “De er toppet for tidligt, og vi vil slide dem op,” lyder budskabet fra en af regeringens centrale ministre.

På onsdag offentliggør Europa-Kommissionen et forslag om at indføre stram kontrol med medlemslandenes budgetter og gæld.  Alle lande skal fremlægge planer for, hvordan de vil nedbringe gælden. EU-institutionerne vil få større magt til at kontrollere landenes økonomi. Lande og lande, som ikke har orden i økonomien, skal kunne straffes – både ­økonomisk og politisk.

Afsmeltningen af is fra polerne og Grønland har de seneste år udviklet sig så dramatisk, at det er kommet bag på forskerne. Men de ved ikke, hvor stærke kræfter der styrer afsmeltningen, eller om vi risikerer en stigning på 1 eller 20 meter inden for årtier eller årtusinder. En af verdens førende isforskere, den danske professor Dorthe Dahl-Jensen, er netop vendt hjem fra et internationalt symposium med 110 isforskere fra hele verden. Hun betegner situationen som alarmerende: “Som forsker kan jeg ikke længere leve med, at verden er så uforberedt og udvidende om de voldsomme konsekvenser af klimaforandringerne.” Ifølge hende vil det koste beskedne 20 millioner kr. årligt at løse gåden om iskappernes afsmeltning.

Fredag morgen blev medlemmerne af den amerikanske kongres endeligt enige om den største finansreform siden Depressionen. Efter flere måneders vestligt pres, meddelte den kinesiske centralbank forrige weekend, at den kinesiske yuan ikke længere vil være fastlåst til den amerikanske dollar - men udelukker det en handelskrig? DI er på jagt efter en direktør der kan overtage styringen efter Hans Skov Christensens overraskende exit. Dansk fravælgelse af deltagelse i NATO-projekt, for at nedbringe forsvarets budgetoverskridelser, modtog voldsom kritik fra Anders Fogh Rasmussen. Læs Mandag Morgens bud på de fem vigtigste begivenheder fra ugen der gik.

Udenrigsminister Lene Espersens melding om, at Danmark skal bruge sit kommende EU-formandskab på at afskaffe landbrugsstøtten, er en diplomatisk fodfejl, der får hendes Arktis-afbud til at blegne. Vil Danmark udnytte formandskabet, skal bastante meldinger erstattes med realistiske målsætninger. Regeringens mission bør være at reformere politikken, så den tager hensyn til udkantsområderne, forbrugerne, miljøet, landskabet, sundheden og verdens fødevarebehov frem for nationale særinteresser. Danmark har brug for en fælles landbrugspolitik. Det er den bedste beskyttelse mod unfair konkurrence.

Historien fortæller tydeligt, hvordan økonomiske kriser har det med at gå forud for politiske. I USA ser vælgerne ud til at vrage de siddende politikere ved det kommende midtvejsvalg i november. I Europa er regeringer som den britiske faldet, og opinionsundersøgelser er ugunstige for såvel den tyske som franske regering. Befolkninger over hele verden sætter lige nu spærgsmålstegn ved hele det politiske system, og efterspørger en ansvarlighed og seriøsitet som mange politikere virker ude af stand til at levere.

Poul Erik Skov Christensen, formand for 3F, er ærgerlig. LO dropper hans forslag om at danne et superforbund med knap en million medlemmer. “Jeg må desværre erkende, at der ikke er politisk vilje til at tage de beslutninger, som kan være løsningen på nogle af de udfordringer og problemstillinger, som LO-fagbevægelsen står over for,” siger Poul Erik Skov Christensen. LOs topledelse er splittet om forslaget, som definitivt blev lagt dødt på et møde i sidste uge. Beslutningen kan åbne for flere fusioner mellem de enkelte LO-forbund som den nye fusion mellem 3F og TIB. Samtidig satser LO på at styrke samarbejdet på tværs af de 18 forbund på områder som administration, EU og lokale forhold.
 

Der findes et alternativ til "grønthøsteren". Ved at opnå større forståelse for brugernes behov og adfærd kan den offentlige sektor reformeres uden at skære i servicen. Man skal altså idenficere og høste gevinsterne ved først at forstå og derefter redefinere relationen til de borgere eller virksomheder, man betjener. Det er radikalt nye metoder, der skal i brug for at finde besparelserne. Eksempler på dette kan findes hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som har reduceret sagsbehandlingstiden ved registrering af virksomheder fra mere end 20 til kun 5 dage blot ved at acceptere en lidt højere fejlprocent. Hos SKAT er der blevet satset på kommunikation og digitalisering, hvilket allerede har båret frugt og fortsat vil gøre det.

Forestillingen om en forandringsangst befolkning har skabt en særlig dansk velfærdskonservatisme, hvor enhver forandring skal foregå med museskridt. Men flere nye meningsmålinger viser, at danskerne er ved at overhale politikerne, når det gælder reformvilje. To tredjedele er klar til at arbejde mere for at bringe Danmark ud af krisen. Over halvdelen af danskerne er parat til at hæve efterlønsalderen eller afskaffe efterlønnen helt. Det er godt nyt, som politikere på begge fløje bør modtage med kyshånd.

Skrap regulering og hårde sanktioner blev udfaldet efter EU-lederne mødtes i Bruxelles i torsdags. Olieboringer ved Færøerne kan afgøre Rigsfællesskabets skæbne - Færøernes ønske om selvstændighed er ikke årsag til splid mellem regeringspartierne. Splittelse i fagbevægelsen kan true Helle Thornings økonomiske troværdighed. Genmab afskediger Lisa Drakeman, som ellers var guld værd for virksomheden i 2006 - Lisa Drakeman og Genmabs forventninger om blodkræft-medicin blev ikke indviet og hun må nu forlade virksomheden med skuffende resultater i bagagen. BP undskylder oliekrisen med 120 milliarder kr., som skal placeres i en speciel fond. Læs Mandag Morgens bud på de fem vigtigste begivenheder fra ugen der gik.

Danskerne foretrækker at bruge opsparingen på samtalekøkkener frem for isolering. Og det selvom energiforbedringerne  let kan tjene sig ind eller ligefrem giver overskud. Den prioritering vil klimaminister Lykke Friis nu lave om på. I en ny rapport foreslår en arbejdsgruppe under ministeriet at indføre en såkaldt ESCO-light-model, der skal gøre det attraktivt for håndværkere, pengeinstitutetter og energiselskaber at byde ind på energirenovering i private hjem.

Både LO og Landbrug & Fødevarer har svære kommunikationsproblemer. De har begge et image om at være reaktionære samt politiske aktører, der sætter egne interesser højere end samfundets. Men interessekampe er ikke vejen frem for organisationerne, hvis de ønsker at blive taget alvorligt i dagens Danmark præget af økonomisk krise.

Danske virksomheder og organisationer slipper billigt, hvis de overtræder konkurrenceloven. Mens EU udsteder bøder på op til 10 pct. af omsætningen, er der kun ét dansk eksempel på en bøde over 1 pct. af omsætningen. Det kan forklare den svage konkurrence og de høje priser på det danske hjemmemarked. I Storbritannien har en skrap lovgivning og domspraksis været med til at skærpe konkurrencen og øge virksomhedernes produktivitet. Britiske eksperter vurderer, at bl.a. risikoen for fængselsstraf har ændret kulturen blandt erhvervslederne.

Meget sen og mild dom i Bhopal-sagen viser, at Indien har problemer med at opdatere sine standarder til andre områder end det økonomiske. FN skærper sanktioner mod Iran, men ingen forventer, at det er nok til at påvirke Irans atomprogram. I Tyskland tager Angela Merkel kampen op med den europæiske gældskrise med en sparepakke på 80 milliarder euro. Hollandsk politik har nu taget et kraftigt højresving efter Geert Wilder og Mark Ruttes valgsejre. I Danmark kom efterlønnen meget uventet på dagsordenen igen efter demonstrationer mod regeringens spareplan. Læs Mandag Morgens bud på de fem vigtigste begivenheder fra ugen der gik.

Det er sund fornuft for de fleste, at gode relationer og gensidig tillid er vejen til et succesfuldt samarbejde. Danskernes tillidsfuldhed nævnes ligefrem som en af landets fremmeste konkurrencefordele. Ny forskning fra det anerkendte MIT viser imidlertid, at høj tillid også kan være ødelæggende for vores kreativitet og innovationskraft. For når vi har stor tillid til andre mennesker, gemmer vi vores skepsis af vejen og glemmer at udfordre deres ideer.

En af verdens mest innovative og succesrige virksomhedsledere beretter hudløst ærligt i en ny bog, hvordan han har skabt et bemærkelsesværdigt turnaround ved at sætte medarbejderne før kunderne og udfordrer dermed hele den klassiske vestlige ledelsesfilosofi.