Regeringens kamp mod bureaukrati og bøvlede regler har slået fejl. Antallet af nye love og bekendtgørelser er vokset med hele 22 pct. på bare et år. Mens ministrene med den ene hånd forsøger at luge ud i regeljunglen og administrative byrder, har de med den anden hånd indført nye regler. Hverken virksomheder eller offentligt ansatte mærker de store administrative lettelser. Kun to gange tidligere i historien har Folketinget produceret flere regler og bekendtgørelser end i sidste folketingssamling.

Finansrådet tabte, og pensionsfonden ATP vandt, da regeringen i fredags bebudede, at den vil fremsætte et lovforslag, der giver pensionsfonden ATP mulighed for at få bestemmende indflydelse i banker og pensionsselskaber.

Regeringens nedtur i meningsmålingerne fortsætter, og Lars Løkke ligner en desperat mand. Sidste uges angreb på oppositionens økonomiske ansvarlighed var usædvanligt dårligt timet. S-SF havde dagen inden bakket op om Danmarks deltagelse i EUs konkurrenceevnepagt. Og det var ikke oppositionens, men Finansministeriets regnefejl, der kom til at fylde mediebilledet. Medmindre oppositionen i de næste måneder begår alvorlige fejl, eller nye internationale kriser radikalt ændrer dagsordenen i dansk politik, må statsminister Lars Løkke Rasmussen snart til at lægge planer for sin tid som oppositionsleder, skriver Mandag Morgen i en leder. 

Knap syv ud af ti offentligt ansatte akademiker betegner sit job som et “ønskejob”. De brænder for deres arbejdsopgaver, og føler, at de møder udfordringer i deres dagligdag. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 3.000 akademikere i det offentlige, som Mandag Morgen har foretaget. Det giver sektoren gode kort på hånden i spillet om fremtidens talenter, hvor det private er en skarp konkurrent. Men der er brug for at nedbryde de velkendte myter om en stiv, støver og gammeldags arbejdsplads og skabe en ny fortælling baseret på de begejstrede medarbejdere.

Den danske erhvervstop formår ikke at spotte og tiltrække de unge kvindelige talenter. Men inden længe vil politikerne banke på døren til herreværelset og præsentere virksomhederne for en ny virkelighed med  kvotekrav, som de bliver nødt til at forholde sig til.

Danske virksomheder har i årevis lovet flere kvinder i bestyrelser, men intet sker. Kun en enkelt ny kvinde bliver der plads til i de største børsselskabers bestyrelser i år, viser en ny kortlægning. I?DIs hovedbestyrelse finder man kun 3 kvinder ud af 100 medlemmer, på trods af at man i 2004 lovede en ny offensiv på feltet: “Jeg er først blevet opmærksom på målsætningen for nylig, og den har ikke været så aktiv siden formandsskiftet,” erkender DI-formand Jesper Møller. Alligevel møder man i erhvervslivet fortsat modstand mod de kvindekvoter, der rykker nærmere og nærmere som en følge af den manglende udvikling.

Danmark er blevet et samfund præget af underskudsmentalitet. Det dæmper forbruget, bremser væksten og hæmmer virksomhedernes omstillingsevne. Der er brug for overskudstænkning, hvis udviklingen skal vendes.

Det haster, hvis statsministeren vil vende billedet af en metaltræt regering, der ikke har mere at byde på. Enkeltsager omkring Lene Espersen, Henriette Kjær og senest Birthe Rønn Hornbech har på djævelsk vis skygget for regeringens forsøg på at sætte en dagsorden med efterløn, folkeskolereform og grøn omstilling. Meldingen om en mulig euroafstemning er et godt forsøg på at genvinde initiativet – men det er formentlig sidste chance.

Angst for at prioritere er Danmarks største hæmsko i den internationale konkurrence. Hvert år hælder vi rutinemæssigt 21 milliarder kr. ud på erhvervsstøtte uden nogen samlende strategi for, hvordan de bidrager til fremtidens vækst. Danmark kunne lære et og andet af Finland og Singapore, der har lagt lappeløsningerne bag sig til fordel for et radikalt fokus på at udvikle egne styrkepositioner.

Et årligt indkøbsbudget på 260 mia. kroner. Det er hvad danske Per Bank får ansvaret får når han om kort tid indtager en stol i direktionen hos verdens tredjestørste detailvirksomhed, britiske Tesco. Den 42-årige erhvervsmand bliver den mest betydningsfuld dansker i internationalt erhvervsliv, men selv kan han stadig bruge timer på at vandre rundt i supermarkeder og studere kundernes adfærd: ”Jeg har altid været meget interesseret i den oplevelse, der møder kunderne ude i butikkerne. Det er et fokus jeg har med mig fra Coop, men i Tesco er denne tilgang langt mere udtalt, end jeg har oplevet i nogen dansk virksomhed,” siger Per Bank

Detroniseringen af Lene Espersen og indsættelsen af Lars Barfoed løser ikke de konservatives problemer. Partiet savner et klart politisk projekt. Et rygmarvsagtigt tilbagefald til Gud, Konge og Færdreland eller endnu en gentagelse af kravet om skattelettelser vil ikke løse krisen. I Storbritannien giver David Cameron med Big Society-visionen sit bud på det moderne konservative projekt - det kan være, at Barfoed kunne bruge en studietur til London. Det mener Mandag Morgen.

Verdensbanken spår om solid verdensøkonomisk vækst de kommende år. Men det er for tidligt med skønmaleri af den videre økonomiske udvikling. Verden står over et nyt risikolandskab, hvor globalt forbundne kriser hurtigt kan ændre billedet markant. I Europa er den eskalerende gældskrise et alvorligt faresignal. Der er behov for stærkere globale institutioner og regelsæt, der kan møde de store udfordringer

Lars Løkke Rasmussen har vist stort politisk mod ved at foreslå en efterlønsreform. Men økonomisk er det for uambitiøst at vente fire valgperioder med at indfase den. Ved en hurtigere aftrapning af efterlønnen kunne man styrke statens finanser på den korte bane og øge de offensive investeringer i fremtidens vækstmotorer. Det er afgørende, at politikerne vælger reformvejen frem for at nøjes med en endeløs række af lappeløsninger på den eksisterende danske model. Danmark trænger til en ambitiøs reformpolitik, der kan forny velfærdssamfundet og for alvor kan sætte tryk på væksten.