En af dansk erhvervslivs mest innovative ledere, Steen Risgaard fra Novozymes, skal forlade chefstolen allerede som 62-årig ifølge koncernens interne regler. Mere end hver anden danske leder er gået på efterløn, når de bliver 64. Det danske samfund har ikke råd til det enorme kompetencespild, der finder sted, når dygtige personer forlader arbejdsmarkedet for tidligt,  og der er et presserende behov for en ny offensiv strategi for et alderssamfund, hvor man udnytter de ældres evne til at tænke kreativt, lyder opfordringen fra Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen.

Flere amerikanske top-universiteter har succes med, at professorer med forskellige faglige baggrunde underviser MBA-studerende. Tværfaglig undervisning i samme lektion giver et bredere perspektiv og dermed bedre lederkompetencer hos de studerende. Men professorer har svært ved at arbejde sammen med andre fagpersoner. Motivationsfaktoren mange steder er kontante store bonusser. Det bryder siloerne ned, men giver også dyrere undervisning.

Dansk erhvervsliv skal sikre en unik position i den globale konkurrence. Det kan se ved at udvikle den unikke danske ledelsesmodel, der er præget af flade hierarkier og evnen til at stille spørgsmål til vedtagne sandheder. Men der er behov for at sikre øget diversitet i modellen I alt for ringe grad inkluderes udlændinge med internationale erfaringer i virksomhedernes beslutninger. Samtidig skal vi investere i folkeskolen, der er kernen i den danske kompetenceudvikling. Det mener ugens nytænkere, Karl-Peter Vilandt og Niels Theilmann Møller, der er medlemmer af VL-gruppe 84 for ledere med international erfaring.

Bæredygtighedsdagsordenen har slået rødder blandt danske virksomheder. Selv blandt de mindste virksomheder, arbejder halvdelen nu med bæredygtighed og samfundsansvar. Det viser en helt ny undersøgelse, som erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, DE, har foretaget blandt sine medlemmer. Såvel store som små virksomheder forventer, at bæredygtighed vil få voksende betydning på verdensplan de kommende tre år. Undersøgelsen viser dog også, at det endnu er de færreste, der systematisk har gjort arbejdet med bæredygtighed til et kernepunkt i forretningsstrategien.

Dygtig ledelse på hospitaler kan redde liv. Flere patienter med blodprop overlever, hvis ledelsen på deres hospital leder op til bedste ledelsespraksis, som den kendes fra store industrivirksomheder. Sådan lyder det opsitgsvækkende resultat af en britisk undersøgelse af 1200 hospitaler i vestlige lande. Også ejerskabet har en betydning for resultaterne: Offentligt ledede hospitaler leverer dårligere resultater end både private non-profit hospitaler og private for-profit hospitaler.

Pippi Langstrømpe, IKEA, Tetra Pak og den svenske musikindustri udgør alle nogle af de vigtigste bidragsydere til ledelsesudviklingen siden 2. verdenskrig. Det er budskabet i en ny svensk ledelseskanon, der blev præsenteret i sidste uge. De 12 kårede ledelsesbedrifter skildrer svenskernes særlige evner i konsensusledelse, systemtænkning og stærk logistik – noget også danske ledere kan lære af. For mens danske virksomheder nok er både innovative og entreprenante, er svenskerne hestehoveder foran når det gælder om at drive store organisationer og globalisere succesen. ”Man kan sige det sådan, at mens svenskere spiller i et symfoniorkester, hvor der både er partitur og en dirigent, spiller danskerne i en jazzklub. De improviserer og bliver kun ved så længe, det er sjovt,” siger Christer Karlsson, der er professor på CBS og en af de fire ledelseseksperter bag kåringen.

Vestas’ varslede massefyringer kan ende med at blive en gave til dansk erhvervspolitik. De illustrerer nemlig med størst tænkelig brutalitet behovet for fornyelse af vækstpolitikken. Vi kan ikke længere lukke øjnene og bilde hinanden ind, at Danmark pr. automatik vil klare sig i den globale konkurrence trods et rekordhøjt omkostningsniveau og en stagnerende produktivitet. Det haster med at finde svar på Danmarks vækstudfordring.

Aktiv ledelsesinvolvering, forankring af innovationsinvesteringer på topniveau og en organisations- og arbejdskultur, der stimulerer innovation. Det er nogle af de helt afgørende betingelser for succesfuld innovation, ifølge nogle af Danmarks mest innovative virksomheder. Vinderne af Innovation Cup 2010 – Mandag Morgens årlige måling af private og offentlige virksomheders innovationsindsats – blev offentliggjort i fredags. En række af de topplacerede virksomheder giver her deres bud på, hvordan man skaber de optimale innovationsbetingelser.

En ny type politiske pengetanke spiller en stadig større rolle i amerikansk politik. Op til midtvejsvalget denne uge har de kanaliseret over 200 mio. dollar ind i valgkampen, viser en undersøgelse fra Centre for Responsive Politics. Fælles for pengetankene er, at de opererer uafhængigt af de politiske kandidater og ikke yder direkte økonomisk støtte til enkeltkandidater eller et bestemt parti. I stedet står de selv for at udsende de politiske budskaber, der ofte har karakter af aggressive angreb på bestemte kandidater.

Det politiske etablissement lider af et alvorligt jorden-er-flad-syndrom, der er den direkte årsag til tillidskløften, der har åbnet sig mellem politikere og vælgerbefolkning. Politikerne navigerer ud fra et pandekagefladt verdensbillede, hvor egne holdninger ophøjes til absolutte sandheder og modstandernes synspunkter slås hårdt ned. Den afgrundsdybe tillidskløft mellem politikere og befolkning udgør ikke bare et problem for etablissementet selv, den er en af de helt store udfordringer for det velfungerende demokrati.

Servicesektoren er Danmarks oversete guldæg. Det er her fremtidens job skal skabes, de tabte eksportandele indhentes og den danske produktivitet sættes i vejret. Men manglen på politisk opmærksomhed skader potentialet. Siden 1990’erne er produktivitetsvæksten i sektoren dalet markant som følge af lavt uddannelsesniveau og forringede rammebetingelser. ”Set i lyset af vores beregninger skal man være meget varsom med ikke at glemme servicesektoren når man leder efter tiltag og løsninger, der kan øge produktiviteten. Vi har tidligere klaret os godt sammenlignet med andre lande, men at det er gået den forkerte vej de sidste 15 år”, lyder det fra overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

USA befinder sig på randen af økonomisk, socialt og moralsk kollaps. Det er det provokerende budskab fra en af USAs mest højt profilerede samfundsforskere, Jeffrey Sachs, der er økonomiprofessor ved Columbia og rådgiver for FNs generalsekretær. Sachs ser en række tegn på, at USA er ved at vende ryggen til verden og reelt har opgivet at bidrage konstruktivt til kampen mod bl.a. fattigdom og klimaforandringer. Han mener, at COP15-fiaskoen sidste år var udtryk for en helt bevidst strategi fra amerikansk side. ”USA saboterede sidste års klimakonference i København, fordi USA er ikke villig til at være med i en aftale. USA lagde på intet tidspunkt én eneste idé på bordet igennem to års forberedelser,” siger han.

Inspiration til en ny dansk vækstpolitik kan med stor fordel hentes fra udlandet. I lande som Finland, Holland og Storbritannien har man taget innovationspolitikken seriøst gennem flere år og er allerede godt i gang med at bygge klyngeøkonomier. Israel har stor succes med tiltag, der med hjælp fra de dygtigste virksomheder og erhvervsledere udefra får lokale SMV’er til at vækste.

Dansk vækstpolitik er gået i selvsving uden at væksten er fulgt med. Det viser en analyse af 20 års politiske vækstudspil. Skiftende regeringer gentager hinanden og fører strukturpolitik, mens der i virkeligheden er brug for en moderne innovationspolitik. Eksperternes konklusion er klar: ”Vi fastholder vækstpolitikken i det 21. århundrede som om vi stadig befandt os i det 20. århundrede”, siger Carl-Johan Dalgaard, professor i økonomi ved Københavns Universitet.

Virksomhedernes ringe indsats for at fremme ligestilling harmonerer dårligt med deres egen opfattelse af, at en mere ligelig fordeling af de to køn på lederposter vil øge både omsætning og overskud.

Lean-specialist Klaus Petersen har på få år vendt op og ned på grossistvirksomheden Solar, der i foråret blev kåret som Danmarksmester i produktivitet. Siden 2007 har han fintunet en lang række centrale processer i koncernen, der med en omsætning på 11 mia. kr. og 3000 ansatte er blandt Europas hurtigst voksende på feltet. Han betegner selv sin rolle som en ”sensei”, der skal oplære medarbejderne i optimeringens ædle kunst.

Store internationale virksomheder har svært ved at vække mainstream-investorernes interesse for bæredygtighed. De er rent ud sagt ligeglad med ressourcebesparende drypvanding af tomater og frysere på solenergi. Der er behov for at få verdens helt store pengetanke, de nationale superfonde, i spil, men det kræver politisk lederskab i sværvægterklassen, vurderer stifter af SustainAbility og Volans, John Elkington i en nytænker-kommentar.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør snart formulere et stærkt og sammenhængende projekt, der rækker ud over den kedelige økonomiske genopretning og den finansministerielle virkelighed. Skal han vinde næste valg, må han vise lederskab på fire afgørende punkter: Den interne sammenhængskraft blandt de borgerlige partier, begrænsningen af de offentlige udgifter, den grønne omstilling og den økonomiske vækst.

Hun har på få år rejst Danmarks største venturefond, tiltrukket 1.5 mia. kroner til nye start-up virksomheder og skabt en organisation, der bygger bro over dødens dal. Direktør for SEED Capital, Ulla Brockenhuus-Schack er en af de innovatører, der skaber grundlaget for fremtidens vækstvirksomheder.  

På bare to årtier er socialt ansvarlige investeringer (SRI) steget med 5.000 procent, og da finanskrisen var på sit højeste i 2008, blev antallet underskrivere af FNs Principles for Responsible Investment (PRI) mere end fordoblet til over 560 investorer med ansvaret for i alt 18 milliarder dollar. Ansvarlig kapitalisme boomer – ikke kun i den rige del af verden, men også i nye vækstøkonomier, skriver forfatter og erhvervsrådgiver Tania Ellis.