Skriften på væggen
Regeringens nedtur i meningsmålingerne fortsætter, og Lars Løkke ligner en desperat mand. Sidste uges angreb på oppositionens økonomiske ansvarlighed var usædvanligt dårligt timet. S-SF havde dagen inden bakket op om Danmarks deltagelse i EUs konkurrenceevnepagt. Og det var ikke oppositionens, men Finansministeriets regnefejl, der kom til at fylde mediebilledet. Medmindre oppositionen i de næste måneder begår alvorlige fejl, eller nye internationale kriser radikalt ændrer dagsordenen i dansk politik, må statsminister Lars Løkke Rasmussen snart til at lægge planer for sin tid som oppositionsleder, skriver Mandag Morgen i en leder.





