De store midterpartier er enige om væsentlige dele af energi- og klimapolitikken. De taler bare ikke særlig meget om det, fordi krigen står mellem blå og rød. Kunne det være anderledes? Mandag Morgens klimadirektør, Per Meilstrup, rapporterer fra valgkampen i en parallel virkelighed.

Indtægterne fra nordsøolien udgør en uforudsigelig joker, som politikerne bør vie stor opmærksomhed. Indtægterne kan nemlig svinge mellem 50 og 150 milliarder kr. de kommende fire år, viser prognoser fra Energistyrelsen. Regeringens finanslovsforslag bygger på, at olieprisen forbliver høj. Men hvis krisen presser prisen ned på 2009-niveau, vil statens olieindtægter næsten halveres. Omvendt kan den nye regering få en gave på knap 50 milliarder, hvis olieprisen pludselig stiger fra de nuværende 115 til 150 dollar tønden. Socialdemokraterne og SF er villige til at genforhandle Nordsøaftalen og etablere en fond med et samfundsopbyggende formål, hvis forudsætningerne ændrer sig markant.

Den kommende regering står foran en af de største og sværeste udfordringer i nyere tid. Den økonomiske krise truer ikke bare med at låse os fast i en vækstfælde, der forringer vores velstand og udhuler vores velfærd. Den har også gjort det klart, at udfordringerne ikke kan besvares med de løsningsmodeller, der har domineret den politiske og økonomiske tænkning det sidste halve århundrede. Mandag Morgens “friparti”, Fremtidens Danmark, foreslår nu en ny form for politik­udvikling, hvor regering, andre politiske partier og toneangivende samfundsaktører i fællesskab lægger de langsigtede linjer for en omstilling af det danske samfund. Initiativet “100 dage for Danmark” skal iværksættes straks efter valget og række to regeringsperioder frem, til 2020.

Danmark trænger til en ny regering. Et nyt ministerhold med et nyt mandat. Med en ny retning. Og med en mere visionær og sammenhængende strategi, der kan skabe vækst og fornyelse af velfærdssamfundet. Om den nye regering bliver blå, rød eller broget er ikke så afgørende. Det afgørende er, at den nye regering faktisk formår at lede landet ud af en historisk vækstkrise under en truende global recession.

Venstres valgkampagne ”Bag Facaden” markerer startskuddet til den måske mest aggressive og beskidte valgkamp, der nogensinde er ført på dansk jord. Der er hårdt brug for et retorisk kursskifte, hvis ikke valgkampen skal efterlade vælgerne mere apatiske, end de allerede er i dag. Mandag Morgen har i samarbejde med tre eksperter i retorik opstillet 10 idealer for politisk kommunikation, der kan revitalisere det politiske sprog og skabe grundlaget for en sund og konstruktiv debat om Danmarks fremtid.

Regeringens plan om at nedlægge regionerne er kulminationen på en af de mest topstyrede og forcerede beslutningsprocesser i nyere dansk politik. Reelt er beslutningen truffet af Lars Løkke med støtte fra Claus Hjort. Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder har blot spillet en mindre birolle. Mandag Morgen afdækker hele forløbet. Med sin forslag har regeringen kastet regionale opgaver for godt 100 milliarder kr. op i luften uden en klar plan for, hvem der skal overtage dem. Eksperter, politikere og fagfolk advarer mod konsekvenserne af politisk hastværk. Planen om at splitte sygehuse og familielæger op på hver sin myndighed er en ren krigserklæring til Lægeforeningen. Mandag Morgen stiller 40 konkrete spørgsmål til Venstres top forud for valget.

Den globale krise forværres, men landets førende økonomer har stadig ikke leveret en solid vækstopskrift. Politikerne bør derfor i fællesskab samles om en offensiv vækstpakke, der på markant vis øger investeringerne. Pakken må suppleres med fremsynede strukturreformer, så staten på mellemlang sigt undgår større statsunderskud og øget gældsætning. Man skal kunne overbevise finansmarkederne om, at det er en troværdig og bæredygtig vej ud af krisen.

Enhedslisten står til sit bedste valgresultat nogensinde og kan overtage Dansk Folkepartis unikke rolle som støtteparti for en ny rød regering. Partiet er blevet langt mere pragmatisk siden Nyrup-regeringen i 1990’erne. Gamle ideologiske skel er visket bort. Hovedparten af de nuværende godt 6.000 medlemmer er nye, unge og sultne efter indflydelse. Partiets succesfulde modernisering og tættere samarbejde med S og SF øger også muligheden for politisk indflydelse på kerneområder som lediges rettigheder, uddannelse, økonomisk omfordeling samt klima og miljø. Men partiet vil fastholde sin rolle som borgernes vagthund i Folketinget.

Efter ti års fast makkerskab med VK forbereder Dansk Folkeparti sig på en ny parlamentarisk rolle. Rykker Helle Thorning-Schmidt ind i Statsministeriet, vil partiets direkte indflydelse reduceres markant. Men partiet vil stadig kunne øve en stærk indirekte påvirkning, ikke mindst i udlændingepolitikken. DF må også vinke farvel til parløbet med VK, hvis det mod alle odds skulle lykkes Lars Løkke at bevare regeringsmagten med Liberal Alliances og Dansk Folkepartis stemmer. “Når vi peger på Løkke som statsminister i det scenarie, må vi overveje, om vi skal insistere på at deltage i regeringen for at være sikker på at få indflydelse,” siger partiets kronprins, Kristian Thulesen Dahl. Partiets største udfordring i den kommende valgperiode bliver Pia Kjærsgaards farvel til formandsposten.

Forårets politiske drama på Christiansborg har efterladt vælgerne med en blanding mistillid og manglende interesse. Deres tillid til de folkevalgte har ikke været lavere siden midten af 70’erne efter oliekrise og jordskredsvalg, og deres tiltro de store økonomiske planer er også beskeden. Det er en stor udfordring for det politiske system forud for efterårets folketingsvalg.

De politiske lederes troværdighed er historisk lav. Efter et forår, hvor de har lanceret og gennemført en stribe vidtgående reformer, er det stærkt bekymrende, at man skal tilbage til 1975 for at finde en lige så lav troværdighed i vælgernes øjne. Krisen og medierne har givetvis en del af skylden. Men tallene maner også til selvransagelse blandt de politiske ledere. Historien viser, at lederskab faktisk gør en forskel.

Alt er forandret i dansk politik. De seneste seks måneder har vendt op og ned på de spilleregler og magtbalancer, der har præget spillet på Christiansborg de seneste ti år. En række politiske dogmer, der i december blev betragtet som urokkelige, er nu blevet ofre for et politisk opbrud, som man skal langt tilbage for at finde magen til. Efterlønstabuet, blokpolitikken og “Hjort-doktrinen” er væk. Udlændingepolitiske stramninger kan ikke længere ses som et sikkert kort for VKO i den kommende valgkamp. Og Danmarks forhold til det øvrige EU befinder sig på et historiske lavpunkt, kort før vi overtager formandskabet. Mandag Morgen kortlægger forårets politiske opbrud og tegner perspektiverne for en valgkamp, der kan få store personlige konsekvenser for en række af hovedpersonerne. Løkkes efterlønssatsning har givet pote i meningsmålingerne, men alt tegner stadig til en rød valgsejr. Jokeren er De Radikale, der er genfødt som selvbevidst midterparti.