En undersøgelse af, hvad der skal til for, at pædagogfaglige ledere på 55 år eller mere vælger at udsætte deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

De vækstpolitiske fronter er trukket skarpt op på Christiansborg forud for det kommende valg. Blå blok vil sænke virksomhedernes omkostninger, rød blok satser på øget forskning og udvikling. Der kan meget vel være brug for begge dele: “Trods stigende eksport fortsætter Danmark med at tabe markedsandele, hvilket afspejler en fortsat forringelse af konkurrenceevnen,” konstaterer OECD og dømmer Danmark til lavvækst de næste mange år. Mandag Morgen kortlægger de politiske vækstinitiativer, der skal redde os ud af krisen.

Tager man det bedste fra partiernes nye reformforslag og tænker på tværs, tegner der sig en enestående mulighed for at forny og reformere Danmark ud af krisen. Et fremsynet svar kan findes ved at lave en intelligent politisk fusion, der sikrer Danmark en ny offensiv vækst- og innovationsstrategi.

Udenrigsminister Lene Espersen og ministeriets ekspertise var fraværende, da finansministeren, justitsministeren og skatteminister udformede planen for Danmarks fremtidige grænsekontrol. Måske derfor undervurderede regeringen den modstand, som den nye grænseplan er stødt på i Berlin og Bruxelles. Både Tysklands regering og EU-Kommissionen kæmper med at styre uden om de voksende nationalistiske strømninger i Europa. Men det bliver sværere efter, at Danmark fremlagde sin grænseplan. Danmark overtrådte Schengen-forordningen, da man fremlagde planen uden at have orienteret hverken Tyskland, Sverige eller EU-Kommissionen.

Fredagens tilbagetrækningsaftale mellem regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti løser ikke Danmarks økonomiske udfordringer endegyldigt. Politikerne vil om få år være tvunget til forhandlingsbordet igen, hvis der skal skabes langsigtet balance på de offentlige finanser. Den finanspolitiske holdbarhed er skredet med 0,3 pct. i den konvergensplan, som regeringen indleverede til EU i sidste uge. Det øger den årlige udfordring med 3-4 milliarder kr. Samtidig er en række andre forudsætninger omgærdet af usikkerhed. Det største risikomoment er den indekseringsmekanisme, der skal sikre, at tilbage­træk­ningsalderen forhøjes i takt med levealderen. Den skal stemmes igennem Folketinget hvert femte år. Sidste uges aftale og opsigelsen af det gamle velfærdsforlig betyder, at den nu hviler på et spinkelt flertal.

Det er nu helt åbent, hvem der vinder folketingsvalget. Men Det Radikale Venstre og Margrethe Vestager står tilbage som den store moralske og politiske vinder af magtspillet på Christiansborg. Den tid, hvor S og SF kunne bosse rundt med De Radikale er forbi. Efter 10 års blokpolitik er midten i dansk politik ved at blive genskabt.

Aftalen om at genindføre grænsekontrol er symbolpolitik af værste skuffe. Det nye grænseteater vil ikke stoppe de kriminelle ved grænserne. Regeringen kan mene, at 270 millioner kr. er en billig pris for Dansk Folkepartis tilslutning til efterlønsreformen. Men den reelle pris bliver meget højere. Aftalen kan være i strid med EU-reglerne og Schengen-aftalen. Hvis enden bliver, at Danmark smides ud af Schengen, og danskerne igen skal vise pas ved grænserne, vil politikerne og deres vælgere mærke, hvor dyre, dumme og bøvlede fortidens løsninger er.

DSB-skandalen kan blive en dyr fornøjelse for skatteborgerne. Den illustrerer vigtigheden af at håndhæve armslængdeprincippet strengt, når man kaster de gamle statsmonopoler ud på markedet. Formålet med markedsgørelse er at øge konkurrencen – til gavn for forbrugerne og samfundet. I sagen om DSBFirst har det modsatte været tilfældet. Og historisk set har ”de halve privatiseringer”, hvor offentlige virksomheder slippes løs på markedet med statskapital eller andre fordele i ryggen, trukket et bredt spor af sager om konkurrenceforvridning og misbrug af dominerende stilling. Vejen fra monopol til marked er en farlig gråzone, der kalder på en rigid adskillelse mellem politiske og kommercielle interesser.

Regeringens store 2020-plan bygger på en række optimistiske skøn og en kraftig opbremsning af velfærdsudgifterne, som kan blive svær at indfri. Sundhedsudgifternes himmelflugt kan blive den store joker, der risikerer at underminere spareplanen. De nye udgiftslofter over statens, kommuners og regioners udgifter bør suppleres med et loft over indtægter, foreslår tidligere overvismand. Planen løser ikke de langsigtede økonomiske problemer, og der vil fortsat være underskud på de offentlige budgetter helt frem til år 2050. Den nye plan budgetterer med et økonomisk råderum på 9 mia. kr., som måske kan bruges til senere skattelettelser.

Faldende olieindtægter kan ifølge regeringen selv koste statskassen et provenu på 3 milliarder kr. frem mod 2020. Men knapheden på olie og andre ressourcer er blot ét eksempel på en tendens, der kan få afgørende indflydelse på den økonomiske udvikling det kommende tiår. Mandag Morgen præsenterer ni trends, der fundamentalt kan ændre forudsætningerne for regeringens regnestykke.

Dansk turisme rummer et stort potentiale for vækst, men der er behov for at give erhvervet rammevilkår på linje med andre væksterhverv, hvis potentialet skal indfries. Sådan lød dommen i en fiktiv retssag tirsdag sidste uge, arrangeret af Mandag Morgen og partnerne bag projektet Destination Danmark. 80 nøglepersoner og erhvervsledere fulgte i Sø- og Handelsrettens lokaler i København sagen om fremtiden for dansk turisme.

Regeringens kamp mod bureaukrati og bøvlede regler har slået fejl. Antallet af nye love og bekendtgørelser er vokset med hele 22 pct. på bare et år. Mens ministrene med den ene hånd forsøger at luge ud i regeljunglen og administrative byrder, har de med den anden hånd indført nye regler. Hverken virksomheder eller offentligt ansatte mærker de store administrative lettelser. Kun to gange tidligere i historien har Folketinget produceret flere regler og bekendtgørelser end i sidste folketingssamling.

Finansrådet tabte, og pensionsfonden ATP vandt, da regeringen i fredags bebudede, at den vil fremsætte et lovforslag, der giver pensionsfonden ATP mulighed for at få bestemmende indflydelse i banker og pensionsselskaber.