Danmark har udsigt til en ny trekløver-regering efter det historiske valg torsdag. De tre partier er enige om langt den største del på de 10 væsentligste politiske hovedområder. Den økonomiske politik er den suverænt største knast. Men langt fra uløselig. Helle Thorning er nærmest afhængig af at få De Radikale med, hvis hun vil have en lang holdbarhedstid som statsminister. En ny trekløverregering vil formentlig også være langt mere robust, end de fleste spår, da V og K er tvunget til at søge indflydelse. Et nyt kasseeftersyn vil være et wake up call for mange vælgere og dokumentere de enorme udfordringer, Helle Thorning står overfor som statsminister.

Helle Thorning Schmidt kan se frem til lidt af et parlamentarisk puslespil, hvis hun ikke vil være afhængig af Enhedslisten

Den danske statskasse går hvert år glip af mindst 30-40 milliarder kr. på grund af skattesnyd, ubetalt skattegæld, sort arbejde, multinationale virksomheders transaktioner over grænserne og overflytning af penge til skattely. Siden fusionen i 2005 er SKAT blevet markant dårligere til at inddrive skattegæld fra borgere og virksomheder. De samlede restancer er vokset fra 50 milliarder kr. i 2006 til 72 milliarder i 2010. Skatteeksperter mener, at der skete et tab af viden og kompetencer, da SKAT overtog inddrivelsen fra kommunerne, og at man har været for hurtige til at fyre medarbejdere, inden stordriftsfordelene kom i hus. Det it-system, der skulle bidrage til effektiviseringen, er forsinket på femte år.

Den afgående statsminister står med et valg mellem to fundamentalt forskellige strategier for oppositionstiden. Han vil være fristet til at føre samme benhårde oppositionspolitik, som den borgerlige blok havde stor succes med i Nyrups tid, og som lagde grunden for systemskiftet i 2001. For denne strategi taler, at Thornings røde koalition er skrøbelig, og at decimeringen af Konservative får hendes alternative flertalsmuligheder til at fortone sig. Men meget har ændret sig siden 90’erne. Vigtigst er, at Løkkes blå alternativ er mindst lige så fragmenteret som den røde blok. Realistisk set genvinder han ikke regeringsmagten uden støtte fra De Radikale.

Danmark er blevet et driftssamfund, som styres af komplekse regler og præges af langsommelige beslutningsprocesser. Samtidigt bruger vi unødig tid og ressourcer på at udvikle store infrastrukturprojekter og offentlige systemer fra grunden i stedet for at trække på udenlandske erfaringer. Det er blandt de væsentligste årsager til de seneste 10 års dalende produktivitetsvækst i Danmark. “Vi har et eksekveringsproblem,” konstaterer centerleder på det velansete britiske University of Oxford, Bent Flyvbjerg. Hans internationalt anerkendte forskning i megaprojekter viser, at Danmark i dag  indtager en topplacering, hvad angår budgetoverskridelser på store IT- og infrastrukturprojekter, som Metrobyggeri, broprojekter og IT systemer. ”Vi tror, vi kan styre store komplekse projekter alene med regler. Det er en fejlantagelse,” siger Flyvbjerg. Mandag Morgens analyse af de bagvedliggende årsager til Danmarks dalende konkurrenceevne viser, at det stigende regelbureaukrati truer med at holde væksten i slæbegear mange år frem. Det gælder ifølge professor i miljøret ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse ikke mindst  Danmarks ambitioner om at bruge “grøn vækst” som økonomisk motor. “Lovgivningen er så rodet, at du tror det er løgn. Den er ikke kun ualmindeligt uoverskuelig. Dele af den er også meget kortsigtet og derfor vanskelig og usikker at manøvrere i for de danske virksomheder, der ønsker at udnytte vækstpotentialet inden for vedvarende energi,” siger Ellen Margrethe Basse.

De store statsbærende partier bliver mindre, mens de små, men mere principfaste har fået lettere ved at trænge igennem mediehavets tætpakkede informationsstrøm. Det politiske opbrud fra de gamle dogmatiske positioner må ledsages af et opbrud på reformfronten. Der skal meget mere substans ind i politikken på Christiansborg.

Danmark er kommet tyve år bagud i sin tilpasning til nye globale vilkår og bevæger sig målrettet mod et sviende økonomisk nederlag. Vi har undladt at handle på en række stærke advarsler og betaler nu prisen i form af lavvækst og stærkt begrænsede handlemuligheder. Skal vi genskabe troen på en økonomisk topplacering og skabelse af ny vækst og velstand, er der brug for en 100 dages timeout for at revurdere vores muligheder og etablere en langt mere offensiv strategi, fastslår Mandag Morgens chefredaktør, Erik Rasmussen, i en analyse af de tyve tabte år.

Danmarks tungeste forskningsvirksomheder sender nu en stærk advarsel til politikerne. De efterlyser en langt mere ambitiøs forskningspolitik, ellers tvinges de til at flytte forskningen til udlandet. ”Danmark har spillet sig af landkortet over de sidste 10 år ,” siger udviklingsdirektør hos Grundfos, Peter Røpke, og efterlyser stærke forskningsklynger i Silicon Valley-skalaen. Den danske forskningselite efterlyser en målrettet forskningsindsats i forhold til danske styrkepositioner.

Selv hvis Helle Thorning-Schmidt “arver” regeringens tilbagetrækningsreform, mangler hun mindst 5 milliarder kr., hvis hun skal nå sit mål om at forbedre statsfinanserne med 15 milliarder kr. Reformen øger blot den såkaldte finanspolitiske holdbarhed med 10 milliarder kr. Trepartsforhandlingerne efter en rød valgsejr kommer derfor til at handle om meget mere end 12 minutter. De vil også komme til at omfatte store reformer af dagpenge, førtidspension, uddannelse og jobcentrene.

Danmark har mistet evnen til at skabe tilstrækkelig høj økonomisk vækst til at finansiere velfærdssamfundet, som vi kender det. Finder vi ikke en måde at øge værdiskabelsen pr. arbejdstime på, er der dømt lavvækst og underfinansiering af vores velfærd i mange år frem.  Men ingen af partierne har i valgkampen leveret løsninger, der tilnærmelsesvis kan genetablere bæredygtigheden i dansk økonomi. Mandag Morgen har kortlagt de 10 største udfordringer, en ny regering står over for, når rusen efter valgsejren har lagt sig fredag morgen.

De store midterpartier er enige om væsentlige dele af energi- og klimapolitikken. De taler bare ikke særlig meget om det, fordi krigen står mellem blå og rød. Kunne det være anderledes? Mandag Morgens klimadirektør, Per Meilstrup, rapporterer fra valgkampen i en parallel virkelighed.

Indtægterne fra nordsøolien udgør en uforudsigelig joker, som politikerne bør vie stor opmærksomhed. Indtægterne kan nemlig svinge mellem 50 og 150 milliarder kr. de kommende fire år, viser prognoser fra Energistyrelsen. Regeringens finanslovsforslag bygger på, at olieprisen forbliver høj. Men hvis krisen presser prisen ned på 2009-niveau, vil statens olieindtægter næsten halveres. Omvendt kan den nye regering få en gave på knap 50 milliarder, hvis olieprisen pludselig stiger fra de nuværende 115 til 150 dollar tønden. Socialdemokraterne og SF er villige til at genforhandle Nordsøaftalen og etablere en fond med et samfundsopbyggende formål, hvis forudsætningerne ændrer sig markant.