Cost-benefit-analyser tilsvarende Mads Roke Clausen’ kan anvendes til et hvilket som helst forebyggende initiativ, hvilket giver politikere, sagsbehandlere og andre interessenter et langt bedre beslutningsgrundlag, når de skal prioritere de økonomiske midler.

Det tætte samarbejde mellem forskning, produktion og salg gør det muligt konstant at finpudse Haldor Topsøes produkter, så det matcher de miljømæssige udfordringer og de lovgivningsmæssige rammer.

Den økonomiske krise er også en politisk krise. EUs gældsproblemer, USAs uværdige håndtering af budgettet og de fejlslagne klimaforhandlinger udstiller et magtesløst beslutnigssystem. Det politiske lederskab er fanget i en ond cirkel, hvor udfordringerne tiltager i styrke og kompleksistet, mens medier, politikere og befolkning driver længere og længere væk fra hinanden.

Magten i Europa bør ikke bare overlades til teknokraterne i baglokalerne. Det er frem for alt mere lederskab og stærkere demokratiske ledere, vi har brug for i Europa. Kun ad den vej kan vi få bygget bro over den tillidskløft mellem politikere og befolkninger, som også er et vigtigt led i ligningen.

Den forløbne uge er læsere, lyttere og seere blevet bombarderet med personsager om Samuelsen, Sohn og Sass-Larsen.  Men skandalejournalistikken er gået over gevind, og der er brug for en selvkritisk oprydning i de mange uvæsentlige sager. I den forløbne uge ville det have klædt aviserne at afsætte flere ressourcer til at afdække Europas gældskrise.

Gode kontakter og netværk er afgørende for, at en iværksætter kan udvikle sin virksomhed. Med iværksætterportalen Amino viser Martin Thorborg vejen til, hvordan man kan skabe virtuelle mødesteder, som tiltrækker iværksættere.

KaosPiloterne er et kerneeksempel på, hvordan man kan stimulere og udnytte den enkeltes potentiale og dyrke det i fællesskab med andre. Uddannelsen går foran ved at udnytte danske styrker i en international kontekst. Undervisningen foregår på engelsk og såvel lærere og elever udgøres i dag af en lang række forskellige nationaliteter.

Jørgen Mads Clausen og Danfoss arbejder intensivt på at styrke innovation og iværksætteri internt i organisationen. Selskabets såkaldte intraprenørskab-programmer er internationale benchmarks for, hvordan såvel virksomheder som offentlige myndigheder kan styrke iværksættertrangen blandt ansatte og borgere.

Regeringen har fået en historisk dårlig start. Måske er det en bevidst strategi at indkassere tævene hurtigst muligt og tage afsked med de valgløfter, som alligevel bliver svære eller umulige at indfri. Men regeringen risikerer at løftebrudsprædikatet vil klæbe til den i mange år fremover, hvis ikke den snart får formuleret et positivt projekt, der vinder danskernes tillid og begejstring. Regeringsgrundlaget rummer flere elementer, der er stort og visionært tænkt: Den grønne omstilling, innovation af velfærdssamfundet, opgøret med VKO-tidens indadskuende værdipolitik. Men budskaberne kommunikerer ikke sig selv. Det er ikke mindst statsministerens job.

 G4S køber ISS for 44 milliarder kr, og det er kulminationen på et dansk familieeventyr, der blev startet efter første verdenskrig af den danske virksomhedsleder og filantrop, Julius Philip Sørensen

Innovation er blevet mainstream i nordiske virksomheder. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som Mandag Morgen har gennemført blandt 400 virksomheder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Men den afslører også, at de fleste stadig tænker innovation meget traditionelt som udvikling af produkter og ydelser. Det er de danske virksomheder, der oplever det hårdeste konkurrencepres.

Skal de store velfærdsudfordringer løses, er der brug for en større mobilisering af borgernes ressourcer.

Gennem 12 intense måneder stod Daniscos daværende bestyrelsesformand, Jørgen Tandrup, i spidsen for salgsprocessen omkring et af Danmarks største erhvervsklenodier. Fire måneder efter at selskabet er afnoteret fra Fondsbørsen, fortæller han nu for første gang om dramaet bag kulisserne. Fra den indledende fase, hvor bestyrelsen slet ikke ville sælge, til den endelige aftale om at sælge til en pris, der lå 30 milliarder kr. over selskabets værdi blot to år forinden. Personligt finder Jørgen Tandrup det vemodigt, men alligevel er han godt tilfreds med salget. “Jeg fortryder intet i processen. Vi fandt den rigtige køber, der købte til den rigtige pris.”

Hvis regeringens højere ambitioner kan realiseres og den formår at samle danskerne om en stort anlagt fornyelse af samfundet, vil Danmark stå langt stærkere om fire år. Vi vil samtidig fremstå som verdens grønneste nation og være et internationalt foregangsland. Men det forudsætter et opgør med snævre interesser og formidling af tætte partnerskaber mellem privat og offentlig sektor. Den kommende tid skal bevise, om regeringen selv evner at forvandle de store visioner til virkelighed.

En national innovationsstrategi skal hjælpe Danmark tilbage i eliten af innovative nationer. Det mener den nye regering, der også vil rette mere erhvervsstøtte og forskning mod strategiske satsningsområder og skærpe sine investeringer i innovation ved at rydde op i junglen af støtteordninger og innovationsprogrammer. Innovation skal ikke længere være bundet til teknologi og forskning, men være katalysator for store forandringer i både den private og offentlige sektor. ”Innovation handler ikke kun om teknologi, men alle områder, der kan føre til øget værditilvækst og produktivitet”, siger uddannelsesminister Morten Østergaard. Eksperter og erhvervsliv roser tiltaget for at have stort potentiale. Men koordinering og fokus er afgørende for, om initiativet lykkedes.

De Radikale har trukket det længste strå i regeringens interne magtfordeling. Margrethe Vestager bliver betydeligt mere magtfuld, end Jelved var under Nyrup. Men porteføljefordelingen tager også hensyn til, at alle tre regeringspartier har et profileringsbehov på de centrale politikområder.

Helle Thorning-Schmidt står over for en af de største og mest vanskelige udfordringer, en ny dansk statsminister har fået overdraget i mange år. Den økonomiske krise bliver hendes største benspænd som ny statsminister. SF ser ud til at blive regeringens svageste led i kæden. Men også et ungt ministerhold uden stor erfaring, opskruede forventninger hos fagbevægelsen samt talrige gamle forlig svækker hendes handlekraft. Mandag Morgen afdækker Helle Thornings syv største benspænd.                                               

Helle Thorning-Schmidt bør i morgen fortælle danskerne den barske sandhed: Finanskrisen er nu så alvorlig, at verdensøkonomien kan blive sendt ned i mørkt hul. Danmark har derfor brug for en helt ny økonomisk strategi og væksttænkning, hvor alle påtager sig en del af ansvaret for at trække nationen ud af krisen og overvinde de økonomiske farer, der truer i horisonten

Helle Thorning-Schmidts største udfordring som statsminister bliver at genskabe væksten. Men det kræver en langt højere beslutnings- og eksekveringshastighed i det danske samfund. Mandag Morgens analyse og samtale med en række nøgleaktører viser, at Danmark står i fare for at blive et lavhastighedssamfund, hvor byggeriet, transportnettet, offentlige anlægsarbejder og store samfundsreformer går for langsomt i forhold det temposkift, som andre nationer leverer.

Succeskriteriet for Danmarks nye regering bliver at skabe en ny tro på fremtiden – at vende den kollektive pessimisme til optimisme. Det bliver en svær, men nødvendig, opgave. Danmark er ikke bare ramt af en økonomisk, men også af en mental, vækstkrise. Heldigvis er der store uudnyttede vækstpotentialer. Mandag Morgens og Danmarks Radios Væxt-Factor-konkurrence beviste grokraften i underskoven af nye virksomheder. Den findes overalt i samfundet. Men den er alt for spredt og usynlig.