Alt om Ledelse

100 mio. kroner til eksperimenter i det offentlige

Det er afgørende for fremtidens velfærd, at vi eksperimenterer os frem til nye og bedre måder at styre den offentlige sektor på. Derfor foreslår FTF at afsætte 100 mio. kr. til en række offenlige laboratorier, hvor nye modeller og løsninger kan udvikles og modnes.

Danmarks store modelkrise

Danmarks store modelkrise

Sammenbruddet i trepartsforhandlingerne udløser en alvorlig krise for den danske forhandlingsmodel. Umiddelbart er prisen lille, men de afledte konsekvenser er vidtrækkende. Det kan koste dyrt i den store omstilling af Danmarks økonomi i de kommende år. 

Den store omstilling efter reformen

Den store omstilling efter reformen

Skattereformen er et stykke veldrejet realpolitisk håndværk, der giver regeringen langt flere forligsmuligheder, end de fleste kommentatorer tilsyneladende har opdaget. Men selv veludført politisk arbejde kan ikke skjule, at reformen er meget langt fra at tage fat på den helt store udfordring: omstillingen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi. Når det realpolitiske forhandlingsspil om reformens småpenge er overstået, haster det med at tage fat på den store omlægning af økonomien. For i de kommende år bliver det den nye realpolitik.

Den globale letvægter

Designvirksomheden Muuto vil sætte dansk design tilbage i den globale førertrøje. Midlet er en slank og smidig forretningsmodel med løst tilknyttede topdesignere og al produktion outsourcet til eksterne fabrikker. Resultatet er kvalitet til gode priser. Den model har sikret de to stiftere kontinuerlig vækst i selskabets første fem pionérår, men nu står selskabet på spring til at blive stort. Det udfordrer den adrætte og entreprenante forretning og rejser spørgsmålet, hvordan man forbliver lille og adræt, samtidig med at man bliver en tungere global aktør. Direktør Kristian Byrge fra Muuto er ugens topleder.

Lodtrækning bør afgøre, hvem der skal stemme

Demokrati er for de mange, og derfor skal kun få stemme, foreslår det amerikanske magasin Wired nu. Rationalet er, at det amerikanske demokrati er så styret af økonomiske interesser, at det vil sikre en bedre repræsentation af befolkningen, hvis kun et repræsentativt udvalg af borgerne skulle afgive stemme.

Topchef på randen af et globalt gennembrud

Glostrup-virksomheden Zealand Pharma er efter 14 års tilløb klar til at indtage det globale marked for diabetesbehandling. Det sker i unikt samarbejde med Sanofi, et af verdens største medicinalselskaber. For Zealand Pharmas topchef, David Solomon, betyder det et radikalt skifte i ledelsesfokus. Fra at knokle for sorte regnskabstal og global synlighed skal han bevise, at han kan forvalte succes og penge, så Zealand Pharma bliver en langtidsholdbar og respekteret aktør blandt big pharma og investorer.

Hvor skal vi hen, du?

Virksomheders strategiarbejde kan med fordel spredes ud til medarbejderne, konkluderer en ny analyse fra McKinsey & Co. Strategierne bliver bedre og ikke mindst bedre forstået, hvis ledelsen lader medarbejderne komme med ind i det allerhelligste.

Erik Nielsens lange eksamen

Rødovres populære borgmester, Erik Nielsen, vil som ny formand for KL blive målt på sin evne til at nytænke velfærdsopgaverne, skaffe gode resultater i en økonomisk krisetid og give KL en mere skarp og offensiv profil. Erik Nielsens store styrke er hans dybe kommunalpolitiske rødder og magtbastion øst for Storebælt. Til gengæld kan hans manglede evner som skarp forhandler, kommunikator og netværker svække KLs indflydelse. Fejler han, kan han ende med at blive en overgangsfigur. Nye unge og skarpe socialdemokrater er ved at køre sig i stilling i kulissen. 

Rio kan blive gennembruddet for en ny fortælling

Den grønne omstilling kommer næppe fra oven. Jo tættere vi kommer på Rio+20-topmødet, jo lavere bliver forventningerne til det politiske resultat. Men på tværs af kontinenter, nationer og brancher arbejder individer, virksomheder, organisationer og myndigheder samtidig på at skabe nye løsninger, der tilsammen kan skabe en mere bæredygtig økonomi. Hundredvis af forslag kappes nu om at komme med på ­Sustainia100 – en liste, der samler 100 af verdens mest perspektivrige bæredygtige løsninger, og som præsenteres i Rio.

Glem væksten – og få vækst

Den norske virksomhed Miles har skabt vækst ved ikke at fokusere på vækst. Bag det tilsyneladende paradoks gemmer sig en tro på, at værdien for kunderne og dygtige medarbejdere er den virkelige nøgle til succes.

Opgør med farlige skønhedsidealer på vej

I Israel må fotomodeller ikke veje mindre end Verdenssundhedsorgabnisationens grænse for under-ernæring. Og medier må ikke bringe foto af kvinder, hvor bilelderne er manipuleret i Photoshop til at vise dem så underernærede, at de inspirerer til amoreksi. I USA har en ung pige indsamlet 25.000 underskrifter og opfordrer et ungdomsmagasin til bare en gang om måenden at vise foto af piger fra den virkelige verden. Hun vil have virkeligheden tilbage og ret til at have en sund vægt.

Elbilpioner på svær mission

Johnny Hansen er manden, der skal få danskerne til at droppe benzintanken og koble bilen på elnettet. Som administrerende direktør for Better Place Danmark står han i spidsen for den hidtil største elbilsatsning på dansk jord. Et projekt, der indtil videre har kostet en kvart mia. i infrastruktur og en god portion tålmodighed. 2012 er året, hvor de første resultater skal vise sig. Men udfordringer som kort batterirækkevidde, skeptiske forbrugere og et trægt politisk system kan hurtigt vende den grønne pionermission til en forretningsmæssig fiasko.

Direktøren for det meste

Efter et katastrofevalg, har Lars Barfoed startet et turn­around hos De Konservative efter en erhvervsdirektørs manual: grundigt, inkluderende og visionært. Tilgangen får ros fra eksperter i ledelse, der ser det som en professionalisering af partiet. Nu mangler direktøren for De Konservative kun en ting: Han skal vise, at han kan sælge varen. Det er, siger både bagland og eksperter, den strategisk stærke direktørs svage side.

Fagbossens skæbnestund

Harald Børsting har satset alt på en S-ledet regering. Et magtskifte på Christiansborg skulle bane vej for ambitiøse reformer og genrejse fagbevægelsen som en magtfuld aktør. De kommende trepartsforhandlinger vil vise, om satsningen giver gevinst. Resultatet kommer ikke bare til at definere LO-fagbevægelsens fremtid, men bliver også skæbnesvangert for Børsting selv.

Aviserne har ingen svar på den digitale udfordring

En ny kortlægning af danskernes medieforbrug må være skræmmende læsning på chefredaktionerne. Kun 7 pct. ser i dag dagbladene som deres mest uundværlige nyhedsmedie. De flygter fra print- til online-nyheder i et hæsblæsende tempo, men betalingsviljen på de digitale platforme er langtfra opmuntrende. En kommende reform af mediestøtten skal forsøge at tage højde for befolkningens faktiske adfærd. Men den vil ikke løse mediernes økonomiske krise. Reelt har dagbladene intet svar på den digitale udfordring. De ved ikke, hvad de skal leve af om ganske få år. I sidste ende må svaret komme fra redaktionslokalerne. Det er ikke kun forretningen, der skal revolutioneres, men også produktet.

Hvem kan udfylde tomrummet på Esplanaden?

Mærsk-McKinney Møllers død efterlader et magttomrum på Esplanaden. Omstillingen til den nye ressourceøkonomi vil blive den helt store udfordring for det nye triumvirat bestående af Ane Uggla, Michael Pram Rasmussen og Nils Smedegaard.

Manden, der drev sine medarbejdere til vanvid

Steve Jobs’ eftermæle er præget af negative historier om hans temperamentsfulde personlighed. Men det er kun en lille flig af sandheden om manden, der skabte verdens mest værdifulde virksomhed. Forfatteren til bestseller-biografien om Apple-chefen tager nu til genmæle og fremhæver 14 karakteristiske træk ved Jobs’ lederskab, som alle virksomhedsledere bør tage ved lære af.

Kina skal lære at elske republikken

Designvirksomheden Fritz Hansens administrerende direktør, Jacob Holm, kæmper for at få virksomhedens omsætning til at matche størrelsen af det verdensberømte brand. Efter to års benhård krisestyring handler strategien nu om en langsigtet indsats for at skabe vækst på det kinesiske marked. Men markedet er kun lige begyndt at interessere sig for kvaliteterne i dansk design, og virksomheden kritiseres for at være for forsigtig til at skabe nye designklassikere.

Den ustyrlige hovedstad

Københavns Kommune vælter i penge. Hver måned vokser kommunekassen med 50 millioner kr., og politikerne har sat så mange projekter i gang, at der end ikke er tid til at føre dem ud i livet. Men hovedstaden hæmmes af en ineffektiv, uigennemskuelig og bekostelig styreform, mener en lang række politikere og eksperter. Ingen på Rådhuset under andre succes. Politikere og embedsmænd saboterer hinandens arbejde. Og de syv forvaltninger bekæmper hinanden, som var de stridende nationer. Kan det bureaukratiske monster overhovedet tøjles?

Mandag Morgen tegner et portræt af Danmarks største kommune.

Afgørelsens time i magtspillet om DONGs fremtid

Anders Eldrup tjente 50 milliarder kr. hjem til DONG. Med fyringen af Eldrup og den uskønne håndtering af sagen har bestyrelsen kastet selskabet ud i en alvorlig imagekrise og sået tvivl om den fremtidige strategi og ledelse. Hvad er det, der har forvoldt størst skade på selskabets interesser? Og hvordan genskabes respekten for virksomheden? De spørgsmål må DONGs hovedaktionær, staten, stille sig forud for næste uges generalforsamling, skriver Mandag Morgens chefredaktør, Bjarke Møller.