Han er rektor nummer 258 i rækken. Men hans mission er enestående. Mød Ralf Hemmingsen, der står i spidsen for at føre Danmarks største universitet ind i en ny æra, der sprænger rammerne for universitetsledelse, medindflydelse og forældet sektortænkning.

Tusindvis af danske selskaber har såkaldte tantebestyrelser besat med ægtefæller, døtre og andre familiemedlemmer. De kan have svært ved at give den daglige ledelse det fornødne modspil og leve op til selskabslovens krav. Krisen øger risikoen for, at bestyrelsesmedlemmer bliver gjort økonomiske ansvarlige, hvis de har svigtet rollen som vagthund. Alene blandt de 20.000 kvindelige bestyrelsesmedlemmer kan mindre end 5 pct. skrive direktørerfaring på sit cv. Det viser omfattende analyse, der som den første nogensinde har kulegravet talrige registre og databaser for at kortlægge antallet af kvindelige direktører i Danmark og deres kompetencer. Analysen viser også, at Danmark har et stort og uudnyttet potentiale blandt de kvindelige direktører, da kun seks ud af ti har trængt gennem glasloftet til bestyrelseslokalerne.

Danske virksomheder halter efter internationale konkurrenter i kampen om kvindelige bestyrelseskandidater. Vestas, Carlsberg, Novo Nordisk og de øvrige C20-selskaber får kun seks nye kvinder ind i bestyrelserne i år. Og alle er udlændinge. Fødekæden skranter også, da kun få kvinder kæmper sig til tops på direktionsgangene. Kun seks pct. af de nye CEO’er sidste år er kvinder. EU-Kommissionen har mistet tålmodigheden og spiller om få dage ud med et nyt direktiv, der skal skaffe flere kvinder ind i varmen. Det tvinger virksomhederne til at handle hurtigt. Headhunter vurderer, at ca. 240 kvindelige direktører er egnede til bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber.

Medieeksperter tøver ikke med at kalde det for en historisk bedrift: På mindre end halvandet år har generaldirektør Maria Rørbye Rønn formået at skabe ro om DR. Men de største udfordringer venter stadig forude. Den første bliver de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig, hvor meget afhænger af DR-ledelsens lobbyarbejde. Efter et år med fokusering og opstramning bliver opgaven nu at lægge en langsigtet kurs, der kan skabe politisk og folkelig opbakning – og sikre DR en rolle i et stadig mere konkurrencepræget og fragmenteret mediebillede.

Under statsminister Anders Fogh Rasmussen fik det tidligere så mægtige Finansministerium kun lov til at spille en birolle i formuleringen af VK-regeringens politik. Men med den økonomiske krise og Lars Løkke Rasmussens indtog i Statsministeriet genindtog Finansministeriet atter sin klassiske rolle som udgiftspolitisk vagthund. Den rolle er blevet forstærket under den nuværende regering, men departementschef David Hellemann har endnu større ambitioner: Finansministeriet skal - lige som i storhedstiden 90’erne – være den tænketank, som støber kuglerne til S-R-SF-regeringens offensive reformer.

Bjarne Graven Larsen har påtaget sig en af Danmarks sværeste og mest krævende ledelsesudfordringer. På bare to år skal han sammen med sin meddirektør Henrik Sjøgreen finde 44 mia kr. i et trængt regnskab og forvandle en af Danmarks mest trængte banker til at blive landets bedste virksomheds- og investeringsbank. Mandag Morgen har talt med FIH-direktøren, der ikke har nogen plan B.

Introvert er det nye sort. I en tid, hvor det ellers gælder om at gøre sig gældende, markere sig, protestere og på alle mulige andre måder råbe op, slår den amerikanske forfatter Susan Cain et slag for de introverte. De har en række talenter, der risikerer at blive spildt, hvis vi holder fast i det stereotype billede af, at man skal være udadvendt for at være succesfuld.

Balladen om Det Kongelige Teater er et drama i flere akter med teaterchef Erik Jacobsen i hovedrollen. Siden han overtog roret i 2008, har den økonomiske krise også ramt nationalscenen, der det sidste år har gennemlevet ledelseskriser, nedskæringer, afskedigelser, politisk modstand og negativ opmærksomhed fra offentligheden. Erik Jacobsen skal nu overbevise den nye bestyrelse om, at han er den rette til at redde økonomien og sikre teatret en bedre fremtid.

Mens den danske fremstillingssektor drænes for arbejdspladser, har seks produktionsvirksomheder i Region Sjælland sat sig for at bryde den onde cirkel. Virksomhederne har i fællesskab udviklet seks “verdensklasse-profiler”, der beskriver, hvilke kompetencer medarbejdere på alle niveauer skal besidde, hvis de skal konkurrere med lande som Polen, hvor lønniveauet er 80 pct. lavere. Innovationsevne, fleksibilitet og selvstændighed er nogle af danske medarbejderes vigtigste aktiver, viser de første erfaringer fra projektet.

Kjeld Johannesen står over for den hidtil største udfordring i sine 22 år som topchef for Danish Crown. I hans tid er slagterikoncernens omsætning femdoblet. Men hvis Danish Crown skal forblive i den europæiske elite, er der brug for en stærk partner – og et opgør med den andelsstruktur, der har kendetegnet den danske slagteribranche i 100 år. Interessenter og eksperter beskriver Kjeld Johannesen som en leder med en uforlignelig evne til at møde ejere og medarbejdere i øjenhøjde. Den har sikret ham intern respekt, selv om han har lukket slagterier på stribe og nedlagt tusindvis af danske arbejdspladser. Og han får mere end nogensinde brug for den, når han skal sælge vækststrategien til ejerne: de 9.500 svine- og kvægproducenter.

Tillid er noget, vi har til vores ligemænd. Ikke til vores ledere. Erhvervsledere og regeringsrepræsentanter er styrtdykket i tillidsmåling.

Det går godt for mange socialøkonomiske iværksættere, og mange missionsdrevne virksomheder står over for deres første store vækstspring. Men stifterne glemmer ofte at sikre, at missionen kan overleve, når virksomheden får succes og tager store væksthop. ”Hvis ikke missionen er forsikret i forretningsmodellen, så ryger missionen under vækstfasen,” siger Kevin Doyle Jones, der er en erfaren ventureinvestor med speciale i at investere i grønne og socialøkonomiske virksomheder. Iværksætterne bør fra start vælge en vækststrategi, der sikre den oprindelige mission, lyder rådet fra eksperterne. 

Danmark har for længst fortrængt Sverige som det i land i verden, hvor skatterne udgør den største del af BNP. Men trods det høje skattetryk mangler Danmark 100 milliarder kr. i kassen, og skatteindtægterne er under pres: Nordsøolien tørrer ud, selskabsskatten har i årevis været på vej ned, og skatten for højtlønnede vil gå samme vej. Der er ingen oplagte steder at hente flere penge, så Danmark bør se til Sverige efter inspiration, mener tidligere overvismand Torben M. Andersen. Siden 1995 har svenskerne styret udgifterne benhårdt og har i dag overskud til at sætte gang i væksten.

EU-landene forbereder ny regulering af finansmarkederne. Målet er at undgå nye finanskriser, men reglerne vil ikke have reel effekt, lyder kritikken fra en række førende økonomer, der efterlyser langt skrappere regler og opsplitning af bankerne. Banksektoren svarer igen med analyser, der viser, at regulering vil koste millioner af job i Europa. Bankerne “gør som en hær, der fører krig ved at skubbe kvinder og børn foran sig som et menneskeligt skjold”, siger OECD-ekspert, der afviser, at det er spekulativ bankvirksomhed, der skaber job.

De seneste ugers følelsesladede debat omkring besparelserne på Det Kongelige Teater er symptomatisk for en kulturdebat, der er stivnet i et årelangt status quo. ”Hver gang man vil ændre bare det mindste komma i kulturpolitikken, bliver der et leben af en anden verden – i kulturlivet såvel som på Christiansborg,” siger Jørn Langsted, der er leder af Kulturpolitisk Forskningscenter Aarhus. Den nye kulturminister Uffe Elbæk står derfor over for en overordentlig stor udfordring, hvis han skal have held til at gennemføre sin varslede reformdagsorden. ”Der er en klar køreplan og det er min ambition at skabe en markant anderledes kulturpolitik,” siger han til Mandag Morgen. Men det kan vise sig at blive en sværere øvelse end som så. Kulturinteressenterne, pressen og Folketingets kulturudvalg har historisk dannet en ”bermuda-trekant”, hvor alle forsøg på at reformere systemet strander.

Politikerne er hastigt på vej til at sende regningen for stadig mere katastrofale og uoverskuelige klima-, energi- og miljøproblemer videre til vores børn og børnebørn. Beviserne kan bl.a. aflæses i resultatet fra klimatopmødet i Durban, striden om den københavnske betalingsring og forhandlingerne om en dansk energiaftale. De vidner alle om manglen på ambitioner og vilje til at løse klodens mest presserende udfordringer. Tre internationale rapporter kortlægger de skræmmende perspektiver for de kommende årtiers udvikling og aktualiserer behovet for helt at nytænke kampen mod de accelererende klima- og ressourceproblemer.

Gennem systematik i behandlerarbejdet, fokuseret efteruddannelse af medarbejderne og dokumentation af ydelserne har Anette Søgaard Nielsen langsomt løftet kvaliteten af behandlingen uden at øge udgifterne.

Cost-benefit-analyser tilsvarende Mads Roke Clausen’ kan anvendes til et hvilket som helst forebyggende initiativ, hvilket giver politikere, sagsbehandlere og andre interessenter et langt bedre beslutningsgrundlag, når de skal prioritere de økonomiske midler.

Det tætte samarbejde mellem forskning, produktion og salg gør det muligt konstant at finpudse Haldor Topsøes produkter, så det matcher de miljømæssige udfordringer og de lovgivningsmæssige rammer.

Den økonomiske krise er også en politisk krise. EUs gældsproblemer, USAs uværdige håndtering af budgettet og de fejlslagne klimaforhandlinger udstiller et magtesløst beslutnigssystem. Det politiske lederskab er fanget i en ond cirkel, hvor udfordringerne tiltager i styrke og kompleksistet, mens medier, politikere og befolkning driver længere og længere væk fra hinanden.