Danmark har brug for et nyt nationalt kompromis
I 20 år har det nationale kompromis og de fire forbehold dikteret dansk europapolitik. Med eurozonens planer om en bankunion og en langt tættere integration kan det betyde, at Danmark efterlades på sidelinjen i EU. De kommende 18 måneder vil skellet mellem ”inde- og udelande” blive stadig dybere. Folketinget og regeringen står foran et afgørende valg af Danmarks fremtidige EU-politik. Der er brug for et nyt nationalt kompromis, der definerer Danmarks rolle i det nye Europa. Mandag Morgen har skrevet et forslag til en aftaletekst mellem Folketingets pro-europæiske partier.






