Digitalt snæversyn hos topledere og politikere kan koste Danmark vækst og konkurrencefordele. De mangler forståelse for, hvordan de digitale muligheder udnyttes bedst muligt. Efter flere år som global frontløber sakker Danmark bagud i det digitale kapløb. Eksperter efterlyser større ambitioner – og handling. Ledernes tøven udfordrer en ellers veletableret grundfortælling om Danmark som global frontløber inden for it og digitalisering.

Glem jagten på ’likes’. Virksomhedens største udbytte af de sociale medier ligger inden for dens egen firewall. Virksomheder kan øge medarbejdernes produktivitet med 25 pct. ved at integrere sociale medieteknologier i de daglige arbejdsprocesser. Men det kræver, at virksomhed og medarbejdere formår at omstille sig.

I kølvandet på lærerkonflikten og med den tilspidsede situation med lægerne er de folkevalgte beslutningstagere nødt til at skabe rammerne for en ny dialog med de fagprofessionelle. Til gengæld må de offentligt ansatte have mod til at ”åbne” deres faglighed.

Sygefravær i virksomheder og offentlige institutioner kan nedbringes, hvis man tvinges til at ringe direkte til den ansvarlige chef, viser forskning fra Aarhus Universitet. Det er også erfaringen på fritidshjemmet Bakkehuset på Amager, der udmærker sig som en af de daginstitutioner i København, hvor personalet har det laveste sygefravær. Det handler om god ledelse, viser forskningen.

Med New Public Management er offentlige medarbejdere siden 90’erne blevet mødt med stigende mistillid og kontrol. Det har udviklet en negativ og destruktiv kultur, som i værste fald også er kontraproduktiv. Men der er andre veje at gå.

Erstatningen til sårede og efterladte efter dødsulykken på Rana Plaza i Bangladesh vurderes at løbe op i mere end 30 millioner dollar. Vestlige aftagere af produktionen står til at betale en stor del af beløbet. Fremover kan det blive rigtig dyrt for vestlige virksomheder at producere billigt. For oven i produktionsomkostningerne kommer også udgifterne til at forebygge ulykker. Vestlige købere kan blive holdt ansvarlige for fremtidige katastrofer.

To medlemmer af regeringens Skoleråd advarer mod at sløjfe de aktivitetstimer, der er en central del af regeringens udspil til reform af folkeskolen. Hvis heldagsskolen ender med at blive ”mere af det samme”, vil det især gå ud over de svageste elever, siger DPU-professor Niels Egelund. Skolerådets formand, DFI-direktør Jørgen Søndergaard, mener, at det kræver stram styring og planlægning, hvis aktivitetstimerne skal bidrage til at løfte undervisningskvaliteten.

En håndfuld kolleger fra Nokia smed trygheden over bord og overvandt den lønmodtagermentalitet, som de var indpodet helt fra barnsben. De sprang ud som iværksættere, da mobilgiganten for to år siden lukkede sin danske afdeling, med noget så umuligt som et højteknologisk stykke hardware. Nu er Acorn Projects i luften med sit banebrydende gps-sportsur. Det begyndte med personlig overvindelse, men viste sig at være endnu sværere end ventet i et Danmark, der ikke er gearet til iværksætteri. Med opbakning fra Nokia og effektiv sparring med forretningsudviklere blev historien om sportsuret Leikr fortællingen om, at hjernekraften til at skabe iværksættersucces er til stede i Danmark. Men at den danske model alligevel gearer os så hårdt til en klassisk lønmodtagerkultur, at gode ideer kun realiseres imod alle odds.

Bundlinjen og afkastet til aktionærerne er som regel vigtige mål, når man skal afgøre en topchefs performance. Men hvad er succeskriterierne for en direktør i en filantropisk virksomhed? For administrerende direktør i Realdania Flemming Borreskov er det udviklingen af en helt ny form for filantropisk tankegang, der kan bane vej for samfundsmæssige forandringer.

Dansk ledelse med fokus på konsensus, involvering, dialog og delegering bringer ikke danske virksomheder på højde med de bedste i udlandet. Produktivitetskommissionen anklager dårlig ledelse for at være skyld i lav dansk produktivitet. Konklusionen går stik imod den gængse opfattelse af, at dansk ledelse kan noget unikt – også uden for landets grænser. Men dansk ledelse er bedst i medgang og egner sig mindre til modgang, lyder det fra eksperter. De anbefaler, at danske ledere bliver dygtigere til at kombinere social intelligens med benhård eksekvering og højere præstationer.

Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden. Trods mange års debat om at få mere balance mellem mænd og kvinder på studier og arbejdspladser går det umådeligt langsomt med at rette op på skævheden. Skal kløften mindskes, forudsætter det en bred palet af indsatser som f.eks. flere fædre på barsel, større opmærksomhed om udfordringen i de enkelte virksomheder og brancher, øget fokus på lønstrukturen mellem arbejdsmarkedets parter, konkrete måltal for unges studier og større vilje fra kvinder til at sprænge glasloftet for at blive leder.

En stærk ledelses-lede breder sig i de europæiske befolkninger. Det viser en ny stor undersøgelse. Vores tiltro til ledere i såvel erhvervslivet som inden for politik er faldet drastisk, og vi bevæger os ind i de små løfters tid.

Sjældent har dansk erhvervsliv haft så mange roser til et regeringsinitiativ som Vækstplan DK. Men den brede politiske opbakning bør udnyttes til at tage det næste skridt, lyder opfordringen fra en række topchefer. Danmark har brug for fastlægge en langsigtet kurs for den fremtidige erhvervspolitik. Konsistens og politisk forudsigelighed er helt afgørende for at sikre morgendagens vækst og job gennem ny innovation.
 

”Når man står med en MBA i rygsækken efter to års pres med både arbejde og studie, så er man klar til at få nye udfordringer i sit job. Det skal virksomheden være klar over. Ellers er det spildte kræfter, og den nyuddannede søger sine udfordringer eksternt,” lyder det fra Lone Ryevad Boysen, der er admission manager på Executive MBA-uddannelsen på CBS. Både CBS, DJØF og Lederne opfordrer virksomhederne til at planlægge medarbejderens kommende arbejdsopgaver, allerede inden MBA-forløbet starter.