Alt om Ledelse
Lego-lederne går i Churchills fodspor
Slaget om klodskoncernens overlevelse blev vundet fra det såkaldte war room, som LEGO indrettede efter forbillede fra generaler og hærførere i krig. LEGO vandt sin krig og har siden præsteret voksende milliardoverskud. War room-ledelse er dynamisk og gennemsigtig ledelse uden papir og pc, og de gamle LEGO-ledere er slet ikke i tvivl om, at den vandt dem krigen for LEGO. Nu udbreder de teknikken i en række andre virksomheder, hvor LEGO-lederne har været eller er at finde på direktionsgangen. Samtidig lever war room-redskabet videre i Billund.
Her er Danmarks mest innovative borgmestre
De har fundet nye svar på kommunernes største problemer og er Danmarks mest innovative borgmestre, ifølge lederne i Mandag Morgens Velfærdspanel. Panelet giver blandt andet fine point for modige satsninger på bæredygtig vækst, sundhed og borgerinddragelse. Hernings populære borgmester, Lars Krarup, er landets mest innovative borgmester i tæt opløb med Københavns overborgmester, Frank Jensen. Ranglisten indeholder flere overraskelser. Borgmestre fra nogle af landets mindre kommuner har også fundet vej til top-5, mens panelet dumper flere af borgmestrene i KL’s top. Mandag Morgen analyserer, hvori nytænkningen består hos de fem vidt forskellige, innovative borgmestre i Herning, Lejre, København, Aarhus og på Bornholm.
Klonerne på direktionsgangen
Toplederne i de danske C20-virksomheder ligner hinanden med hensyn til alder, køn, nationalitet og uddannelse. Det viser en ny undersøgelse fra den globale konsulent- og rekrutteringsvirksomhed Heidrick & Struggles. Nogle eksperter forudser dog en ”ketchup-effekt”, hvor den øgede mangfoldighed i de største virksomheders bestyrelser bidrager til at skabe mere diversitet i direktionerne – begyndende med de største virksomheder. C20-topcheferne er generelt veluddannede, men i forhold til deres udenlandske kolleger har færre en MBA eller anden eliteuddannelse. Mere end halvdelen har en økonomisk eller finansiel baggrund, hvilket kan være en fordel i krisetider med stramt bundlinjefokus. Men det kan også give blinde vinkler i forhold til teknologi og markedsudvikling, hvor især amerikanske virksomhedsledere står stærkt.
Mød innovationens dream team
Det er ikke nok at være begavet og opfindsom – den innovative supermedarbejder skal også fungere i et team, viser Mandag Morgens analyse af innovationsstrategierne hos 15 af Danmarks mest succesrige virksomheder. Med hjælp fra virksomhedernes HR-chefer sætter vi innovationens Dream Team: 7 holdspillere med passion, risikovillighed og forretningssans. Hør, hvad der driver opfinderen af den gearløse vindmølle, faderen til 40 græsarter, udvikleren af en asiatisk jordbæris og arkitekten bag det bæredygtige byggeri.





