Udfordringerne tårner sig op for den danske universitetssektor. Der er højrøstede klager over faldende kvalitet, stadig flere dimittender kastes ud i arbejdsløshed, og forskningstunge virksomheder må flytte til udlandet efter talenterne. Universiteterne er i benhård konkurrence om de studerende og opretter nye uddannelser i ét væk. Men i stedet burde de fokusere kræfterne og hæve den grundlæggende faglighed, siger kritikere. De mener, at universiteterne har udviklet sig til administrative mastodonter, der har svært ved at skabe værdi for det omgivende samfund og er ude af stand til at forny sig. Og måske er otte danske universiteter i virkeligheden fem for mange. Det mener Flemming Besenbacher, medlem af Danmarks Forskningspolitiske Råd og formand for Carlsbergfondet.

Alt for mange mennesker står reelt uden de rette kvalifikationer til at få et job. De private og offentlige virksomheder er de eneste, som på den korte bane kan vende denne udfordring til et potentiale. Men det kræver investeringer.

Fagpolitiske rådgivere, der kommer og går med ministeren, er nøglen, hvis politikerne vil generobre magten i ministerierne fra embedsapparatet. Det er budskabet fra en af Danmarks mest erfarne topembedsmænd, Jørgen Rosted. Han mener, at magtkampen mellem minister og departementschef er afgjort på forhånd med den nuværende styringsmodel. Eksministre bekræfter, at det kan være svært at sætte sig igennem over for embedsapparatet.

Mandag Morgens undersøgelse af Danmarks innovative klasse tegner konturerne af en enorm og mangfoldig  innovationskraft. Passion og evnen til nytænkning er dominerende gener i den innovative klasses dna, men samtidig er gruppen mangfoldig på tværs af erhvervsliv, kultur og forskning. Profilen af Danmarks innovative klasse matcher godt med de fem egenskaber, der ifølge international innovationsforskning findes i dna’en hos vor tids største innovatører såsom Amazons stifter, Jeff Bezos, og Skype-stifteren, Niklas Zennström.

Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Klima- og Energiministeriet og Skatteministeriet er nogle af de ministerier, der i de senere år har været plaget af skadelige magtkampe mellem ministre og embedsmænd. Statsstøtte til solceller, ejendomsvurderinger, reform af forsvaret og håndtering af vigtige udenrigspolitiske emner har bragt ministre og embedsmænd på kollisionskurs. Det fører til dårlig sagsbehandling, ministerafgang, kommissionsundersøgelser og kontante tab for skatteborgerne. Professor Tim Knudsen påpeger, at Danmarks politisk-administrative system fortsat bygger på ministerialreformen fra 1848. Derfor er det på høje tid med en grundlæggende reform af hele systemet. Tidligere ministre mener, at embedsmænd har fået for meget magt, mens tidligere departementschefer anfører, at den politiske innovationskraft lider under et system med svage og overbebyrdede ministre.

Den moderne leder kan og skal ikke styre virksomhedens kommunikation på de sociale medier. I stedet skal lederen inspirere sine medarbejdere og have tillid til, at de kan levere varen – både internt og eksternt.

Da Alex Ferguson overtog posten som manager for fodboldholdet Manchester United, var klubben i store vanskeligheder: Den havde ikke vundet en titel i næsten 20 år og stod over for en særdeles reel trussel om nedrykning. I de 26 sæsoner under Fergusons ledelse vandt United 38 nationale og internationale titler – næsten dobbelt så mange som nogen anden engelsk klubmanager har opnået – og klubben blev en af de mest værdifulde forretninger i sportens verden. Hvordan det gik til, fik ledelsesprofessor Anita Elberse fra Harvard Business School lov til at undersøge i 2012, der siden viste sig at blive Fergusons sidste sæson. Hun studerede Fergusons ledelsesstil under en række besøg og i dybdegående interview. Resultatet samlede hun i 8 ledelsesprincipper, som hun her præsenterer med Alex Fergusons egne kommentarer. Fodboldlegendens ledelse er i dag en del af Elberses undervisning af erhvervslivets kommende ledere.

En bevægelse af studerende, undervisere og institutledere vokser i disse år frem på de danske universiteter. De nye forandringsledere vil gøre entreprenørskab og innovation til en central del af universiteternes dna. Internationalt har tendensen fuld kraft frem, og det presser de danske universiteter til at forny sig. Dagsordenen, der bl.a. skal udklække flere virksomhedsledere, er en brændende platform for universiteterne, mener internationale eksperter. Men den akademiske kultur og modstand hos underviserne bremser indsatsen.

Krisens kradsen og lederes ønske om at kombinere en travl karriere med familieliv og videreuddannelse på topniveau har fået flere og flere MBA-uddannelser til at udbyde MBA’en i etaper. Når regningen kan deles over, siger arbejdspladsen nemmere ja til finansieringen. Og når studiet kan strækkes over længere tid, bliver det aktuelt for flere travle ledere, lyder erfaringen fra udbyderne. Både nye udbydere af såkaldte mini-MBA’er og de gamle, veletablerede MBA-udbydere som CBS og Henley byder ind på det nye marked.

Når de offentlige velfærdsopgaver i stigende grad løses i samarbejde med borgere, frivillige og private virksomheder, skifter den offentlige leders rolle. Uden stor åbenhed og tillid kan lederen ikke udfylde sine nye sko som facilitator og katalysator for eksternt samarbejde, påpeger ledelseseksperter. Afgivelse af kontrol er en af de nye ledelsesdiscipliner, lederen skal lære sig, når velfærdsopgaverne skal løftes på nye måder.

Slaget om klodskoncernens overlevelse blev vundet fra det såkaldte war room, som LEGO indrettede efter forbillede fra generaler og hærførere i krig. LEGO vandt sin krig og har siden præsteret voksende milliardoverskud. War room-ledelse er dynamisk og gennemsigtig ledelse uden papir og pc, og de gamle LEGO-ledere er slet ikke i tvivl om, at den vandt dem krigen for LEGO. Nu udbreder de teknikken i en række andre virksomheder, hvor LEGO-lederne har været eller er at finde på direktionsgangen. Samtidig lever war room-redskabet videre i Billund.

De har fundet nye svar på kommunernes største problemer og er Danmarks mest innovative borgmestre, ifølge lederne i Mandag Morgens Velfærdspanel. Panelet giver blandt andet fine point for modige satsninger på bæredygtig vækst, sundhed og borgerinddragelse. Hernings populære borgmester, Lars Krarup, er landets mest innovative borgmester i tæt opløb med Københavns overborgmester, Frank Jensen. Ranglisten indeholder flere overraskelser. Borgmestre fra nogle af landets mindre kommuner har også fundet vej til top-5, mens panelet dumper flere af borgmestrene i KL’s top. Mandag Morgen analyserer, hvori nytænkningen består hos de fem vidt forskellige, innovative borgmestre i Herning, Lejre, København, Aarhus og på Bornholm.