Putin vandt første runde i spillet om Ukraine. Hans militære aktion på Krim har efterladt Vesten uden direkte modsvar. Men Ruslands militære overlegenhed står i skærende kontrast til dets økonomiske svaghed, som er blevet udstillet med sidste uges kursfald og rentestigninger. Næste fase af konflikten bliver ikke en militær armlægning, men et diplomatisk og økonomisk skakspil. Og her står det vestlige lederskabs nye makkerpar, Obama og Merkel, med det stærkeste udgangspunkt. Mandag Morgen analyserer spillet om Ukraine og kortlægger hovedaktørernes strategiske interesser og magtmidler. 

Bæredygtige forretningsmodeller betyder flere kroner og øre på den lange bane, men kun hvis ledelsen formår at indlejre værdierne dybt i virksomhedskulturen. Ny forskning dokumenterer bl.a., at et ægte engagement i interessenternes ve og vel er helt afgørende for at sikre virksomhedens økonomiske bæredygtighed og modstandskraft. Det kræver imidlertid et opgør med industrisamfundets ledelsesdogmer, hvor jagten på profit gjorde det legitimt at tryne alle. Mandag Morgen tegner konturerne af en ny tænkning.

Finansminister Bjarne Corydon er igen kommet i modvind. Denne gang fordi han for anden uge i træk forsøger at lukke konsulenthuset McKinsey ind i velfærdens maskinrum. Mere new public management og arrogante regnedrenge er det sidste, man har brug for i de danske folkeskoler og børnehaver, lyder kritikken fra alle kanter af samfundet. Men hvorfor er verdens mest indflydelsesrige konsulenthus så forhadt i Danmark, og hvad er den særlige McKinsey-metode, som finansministeren vil bruge på en af velfærdssamfundets kronjuveler? Mandag Morgen går bag facaden på det sagnomspundne konsulenthus, som kombinerer lydhørhed og arrogance, ydmyghed og nådesløs konkurrence.

Jim Hageman Snabe, kører selv forrest i sin elbil og sætter en ny bæredygtig retning for IT-giganten SAP. Med missionen om at ”bekæmpe spild” og gøre verden lidt bedre, har han forvandlet den tyske softwarevirksomhed til en grøn frontløber. Det højere formål sikrer SAP’s førerposition og giver vigtige point i den globale konkurrence om at vinde de bedste i en ny generation af medarbejdere. Det har boostet innovationskraften og skabt en tættere relation til kunderne.

Virksomheder, der tilegner sig et højere formål i verden, forankrer det på ledelsesniveau og formår at skabe et positivt engagement blandt medarbejdere, leverandører og kunder, klarer sig bedst på den lange bane.  De er også langt mere robuste end deres konkurrenter. Og i en tid, hvor virksomheders levetid falder dramatisk på grund af øget kompleksitet, høje udviklingshastigheder og globaliseringen, er denne stadig mere veldokumenterede viden at betragte som en længe efterspurgt medicin i virksomhederne. Alligevel giver investorerne deres topledere kortere og kortere snor. Presset for at levere kortsigtede resultater er større end nogensinde.

Når organisationer skal gennem store forandringer, går de alt for ofte til opgaven som et dovent oldboyshold. Men den rette træning kan få medarbejderne til at arbejde som en veltrimmet preussisk hær anno 1866.

Statistik, spørgeskemaer og big data risikerer at gøre virksomhedernes innovations- og strategiarbejde verdensfjernt og snæversynet. Det  fjerner nemlig fokus fra den vigtigste indtjeningskilde: Kunden. Det er budskabet i en ny bog, der demonstrerer, hvordan metoder fra antropologien og andre humanistiske videnskaber kan levere en langt dybere og mere værdifuld kundeforståelse. I virksomheder som LEGO, Coloplast, Adidas og Samsung har metoderne været afgørende for succes. 

Den traditionelle markedsresearch, der baseres på store spørgeskemaer og bunkevis af statistik, fylder mindre og mindre hos Coloplast. ”Hvis man spørger folk om, hvad de gerne vil have, så får man nogle vævende svar, fordi de ikke kan forestille sig noget markant anderledes," siger Nicolas Nemery, vicekoncerndirektør for global marketing. I stedet sender virksomheden systematisk antropologer på feltstudier blandt kunder, sygehuse og læger. Det har langst større værdi i produktudviklingen.

Hovedstadens forsyningsselskab, HOFOR, sætter nu turbo på Københavns planer om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Selskabet vil bruge ledelses- og produktivitetsfilosofien lean som motor til at sænke CO2-udslippet og bl.a. skabe en produktiv grøn medarbejderkultur, der fokuserer på konstante og effektive energi- og miljøforbedringer. HOFOR er del af en global trend, hvor også virksomheder som Unilever, Tesco og Toyota bruger bæredygtighed som løftestang for økonomisk vækst.

Regeringen skal på rekordtid genvinde vælgernes tillid, og nøglen ligger i et diametralt skifte af en forfejlet kommunikationsstrategi. Rådet fra opinionsdannere, retorikere og eksperter i krise- og turnaround-ledelse lyder, at statsministeren med fordel kan skæve til erhvervslivets effektfulde værktøjskasse. De nye ministre, som skoses for manglende ressortindsigt, bliver værdifulde på Thorning II’s turnaround-team. Deres parlamentariske sikkerhed er afgørende for den nye ro og troværdige kommunikation.

Danmarks erhvervselite er nærmest fraværende i de internationale netværk, der har mest magt og indflydelse. Det viser Mandag Morgens analyse af fire af de mest indflydelsesrige internationale netværk. Erhvervsnetværk har direkte adgang til EU’s politiske top og har påvirket udformningen af både euroen og det indre marked. Selv uden adgang bør danske erhvervsledere følge dem nøje, for netværkenes dagsordener bliver ofte morgendagens virkelighed.

Miljøforbedringer er en god forretning. Det viser en ny undersøgelse af 45 toneangivende danske virksomheders miljøindsats. Flere beretter om besparelser på helt op til 50 pct. Også ”bløde” gevinster såsom øget goodwill blandt medarbejdere og kunder kan ses på bundlinjen, siger Niels Due Jensen, bestyrelsesformand Grundfos, som er en af de virksomheder, der er nået længst med at integrere mijøarbejdet på ledelsesniveau. Men undersøgelsen viser også, at det selv blandt virksomheder med store grønne ambitioner er de færreste, der er certificeret efter de internationale standarder for miljø- og energiledelse. Erhvervslivets organisationer bærer et medansvar for, at bæredygtighed ikke er kommet højere på topledernes dagsorden, mener Niels Due Jensen. ”DI er nølende, fodslæbende og bagstræberiske i forhold til grøn erhvervsudvikling,” siger han. Mandag Morgen søsætter i denne uge et nyt Lean & Green-netværk, der skal styrke virksomhedernes strategiske arbejde med miljø- og ressourceeffektivitet. 

Vi må ikke overlade det til embedsapparatet at sikre, at de nye politiske mål for vores uddannelsesinstitutioner bliver til virkelighed. Vi har ikke brug for kontrol og regelrytteri, men stærk og professionel ledelse.

De Forenede Dampvaskerier er slået over i genbrugsbranchen. Lige nu investerer den familieejede virksomhed halvanden krone i bæredygtighed for hver krone, den tjener. En nødvendig investering i overlevelse, mener direktør Anders Thorgaard, som er en af de nye modige erhvervsledere, der ifølge bogaktuelle Steen Hildebrandt vinder fremtidens vækst, fordi de tør investere med hjertet.

Et debatmøde mellem finansminister Bjarne Corydon og professor Ove Kaj Pedersen kan få afgørende betydning for udviklingen af fremtidens danske velfærdsmodel. Professoren er ophavsmanden til den “konkurrencestat”, som ministeren begejstret har taget til sig som sit bud på det nye Velfærdsdanmark. Mandag Morgen analyserer perspektivet i det tilfældige møde, der kan ændre historiens gang.

Med en kombination af idealisme og strategisk fokus bidrog 18 personer fra ind- og udland til en række varige ændringer af samfundet i 2013. De er lige så forskellige som de forandringer, de har skabt. Men de har noget til fælles: De har præcis de egenskaber, der skal til for at ændre det eksisterende og drive deres ideer igennem til væsentlige nybrud i samfundet. I 2013 fandt man dem både i Det Hvide Hus, på rådhuset i Hedensted og hos en vis whistleblower på Hawaii.