Virksomhedsledere, der måler deres succes på de ansattes resultater og er for optagede af næste bundlinje, får ikke succes i det lange løb. Det mener tidligere sportschef i volleyballforbundet, tidligere topidrætsmand Mikael Trolle, der ligefrem mener at kunne se en ledelseskrise. Erhvervslederne skulle fokusere mere på, hvordan medarbejderen når frem til målet, mener bogaktuelle Mikael Trolle. Virksomhedslederne bør lære af sporten, hvor de mest succesrige trænere har vist, at fokus på den enkeltes præstation fremfor på resultatet, skaber de største sejre.

Når kræften er sendt på retur og patienten er i bedring, skulle det værste være overstået. Men hvert år dør kræftpatienter af fejl, der opstår efter den akutte behandling. Dårlig kommunikation og koordination i sundhedsvæsenet er hvert år årsag til, at kræftpatienter enten får varige mén eller ligefrem dør som følge af forsinkelser og fejl. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, der har analyseret 724 såkaldt utilsigtede hændelser, dvs. fejl og komplikationer, i behandlingen af kræftpatienter. Resultaterne er nedslående: Godt 55 procent af de kræftpatienter, der udsættes for fejl, får fysiske skader og hver sjette patient får mere alvorlige skader. For 4 procent af kræftpatienterne er skaderne så kritiske, at patienten enten får varige mén eller dør. Problemerne opstår typisk, når patienterne skifter hænder – enten mellem forskellige hospitaler eller mellem hospital og kommunale myndigheder. Danske Regioner vil nu undersøge, om tydeligere ansvars- og rollefordeling på hospitalerne kan nedsætte risikoen for fejl. Kommunernes Landsforening efterlyser en tydeligere ansvarsfordeling, f.eks. i forbindelse med at kommunale plejecentre modtager en patient fra regionens hospital.

Eksperter har givet folkeskolereformen dumpekarakter, for de mener den er ved at drukne i elendig timing, stressede lærere og dårlig økonomi. Men på nogle skoler har lederne tilsyneladende vendt den truende fiasko til en kommende succes. Ens for dem alle er, at de som det første får styr på noget af det mest omstridte i reformen: lærernes arbejdstid. Og så sørger skolelederne på de succesrige reformskoler for at inddrage lærerne.

Stop nu personfnidderet og hop i stedet i arbejdstøjet. Sådan lyder den kontante opsang fra topcheferne i ti af landets mest internationale virksomheder. Efter et stormomsust politisk forår opfordrer de politikerne til at holde inde med den politiske mudderkastning og i stedet tage fat om Danmarks reelle udfordringer, når den politiske efterårssæson går i gang: Der skal skabes vækst og job, og Danmark skal styrkes i den globale konkurrence. Mandag Morgen har talt med topcheferne fra Arla Foods, FLSmidth, Falck, Fertin Pharma, Designit, Oticon, Siemens, Grundfos og Henning Larsen Architects, der alle peger på, at politikerne skal finde sammen over midten og sætte en strategisk retning, der kan rykke danske virksomheder frem i førerfeltet i den globale verden. “Danmark fortjener at få sat en politisk dagsorden, der gør, at vi som samfund styrker konkurrencekraften i den globale landsby,” siger Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla Foods, der bakkes op af Truels Damsgaard, adm. direktør i DLF Trifolium: “Det, vi skaber i mange virksomheder, faktureres globalt.”

Verden buldrer afsted og den globale konkurrence venter ikke på Danmark, fordi politikerne bruger tiden på fnidder og slagsmål. Det er budskabet fra topcheferne i ti af landets stærke eksportvirksomheder til politikerne på Christiansborg. Drop trakasserierne og fokuser i stedet på at styrke Danmark i den globale konkurrence, siger de enigt. Mandag Morgen har bedt topcheferne give deres ønsker for efterårets politiske sæson.

Europa-Parlamentet er et sted for pensionsmodne politikere, der henslæber sidste del af karrieren i Bruxelles. Og dog. I disse år bliver der rykket ved den gamle sang om den europæiske elefantkirkegård – eller Mickey Mouse-parlamentet, som jernladyen Thatcher kaldte det. Parlamentet er tværtimod vugge for en række politiske talenter, der siden stiger helt til tops i deres hjemlige politiske arena. Alene i den danske regering har fem ministre en fortid i Parlamentet. Og i udlandet har flere nuværende og tidligere regeringsledere været i Europa-Parlamentet, før de indtog magtens tinde i hjemlandet. Tendensen har også bredt sig til erhvervslivet, der har fået øjnene op for parlamentarikernes tidligere politiske assistenter.

Hjernen bag Danmarks nye erhvervstænketank, Big Future 2025, praktiserer radikal serieinnovation, der rækker langt ud over daglig drift og kortsigtet vækst i det Sydjyske forsyningsselskab, han står i spidsen for. Niels Duedahl, der sidste år blev kåret som Årets Leder, igangsætter ambitiøse projekter på stribe – kunsten er, ifølge ham selv, ikke at lade sig slå ud af sine fejl.

Når venskaber opstår på arbejdspladsen, skaber det et særligt sammenhold, mener Richard Branson. Han opfordrer ledere til at motivere ansatte til at gøre de faglige relationer personlige – for det er en fordel for virksomhedskulturen og i sidste ende bundlinjen.

Nogle kalder ham en kompromissøgende strateg, andre spår ham en fremtid som politiker. I løbet af sin karriere har Venstres partisekretær, Claus Richter, søgt kompromiset og udstukket strategien. Da kritikken mod Lars Løkke i sidste uge eksploderede, stod Richter midt imellem partitop og et oprørt bagland. Lige som mange andre gange tidligere i karrieren skulle han skabe samklang og få enderne til at mødes.

De små danske tænketanke kan lære meget af de udenlandske, der fungerer som en beskyttet legeplads for politiske lederspirer. Udenlandske tænketanke står også langt stærkere økonomisk end de danske. I både USA og England nyder de godt af midler fra partier, større virksomheder, organisationer og enkeltpersoner. I Tyskland finansierer staten tænketanke og forskningsinstitutioner.

Halvdelen af danskerne vil hverken vide af Lars Løkke Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt som deres næste statsminister. Og tilliden til landets politikere er historisk lav. Skandalen om Lars Løkkes partibetalte boxershorts og ferierejser samt søndagens jordskredsvalg til Europa-Parlamentet er blot de seneste af mange tegn på, at dansk politik står i sin største politiske ledelseskrise i årtier: De politiske ledere, der har magten, mangler folkets tillid, og de partiledere, der har tilliden, ønsker ikke magten. Alt tyder på, at krisen bliver langvarig. Flere partier har ikke kørt oplagte kronprinser og -prinsesser klar i kulissen.

Omtalen af de europæiske landes økonomiske problemer lider af en omfattende propaganda, der skævvrider synet på årsagerne til krisen. Det mener professor Paul Krugman, der i Globalt Udsyn pointerer, at eurozonens lande bør revurdere finanspolitikken.

Regeringens stort anlagte folkeskolereform er på vej mod fiasko. Det er konklusionen fra en række skole- og ledelseseksperter på Mandag Morgens analyse af en stribe af undersøgelser, som siden august har afsløret faretruende tegn på, at reformen er ved at køre af sporet: 7 ud af 10 skoler mangler penge til at gennemføre den, 8 ud af 10 lærere ved ikke, hvordan undervisningen skal foregå efter sommerferien, og godt hver 3. lærer overvejer at droppe lærerfaget pga. reformen. Eksperter og fagfolk advarer om, at reformen er ved at blive tabt på gulvet, fordi politikerne har trumfet for mange store forandringer igennem på alt for kort tid. Samtidig skal skolerne opfylde ambitiøse lovkrav om øget inklusion, de er trængte på økonomien, og antallet af lærere svinder dag for dag. “Du kan ikke ændre folkeskolen fra Christiansborg og KL’s hovedkontor. Du skal igennem lærerværelset,” siger Skolepsykologernes formand, Bjarne Nielsen.

Tilfredse og glade medarbejdere har ikke kun værdi for den enkelte, men også for virksomhedens bundlinje. Superiværksætteren Richard Branson hylder værdien af tilfredse medarbejdere og slår i Mandag Morgens internationale klumme “Globalt udsyn” et slag for lederens rolle som munterhedschef.

Konkurrencestatens far, CBS-professor Ove K. Pedersen, er klar med en ny bog om velfærdsstatens tilblivelse. Han afviser, at han skulle være socialdemokratisk chefideolog. ”Jeg er ikke ideolog, men analytiker,” siger han. Inspirationen til gravearbejde i velfærdsstatens lange historie har han hentet hos de franske filosoffer Barthes og Foucault, hvis forelæsninger han fulgte som ung student i Paris. 

En historisk fusion mellem LO og FTF med tilsammen 1,5 millioner medlemmer har aldrig været nærmere end i dag. Alle forbundsmændene i LO-familien havde sagen på bordet i sidste uge. På torsdag kommer turen til FTF-toppen. Et ægteskab skal give fagbevægelsen nyt liv: Flere muskler over for arbejdsgiverne, øget politisk indflydelse og et stop for de senere års styrtblødning blandt især LO-medlemmerne. Det vurderer eksperter og forbundsformænd over for Mandag Morgen. Men først skal en række kontroversielle spørgsmål besvares. Vil sygeplejersker og lærere f.eks. sympatistrejke for smedene? Og skal en ny enhedsfagbevægelse egentlig være forlovet med Socialdemokraterne?

Når iværksættere tager kampen op med store, veletablerede konkurrenter, der hidtil har haft førerpositionen på markedet, skal de være klar til udmattelseskrig, skriver superiværksætteren Richard Branson i Mandag Morgens internationale klumme “Globalt udsyn”. Men med en genial idé, et godt team og en vis portion stædighed kommer man langt, og belønningen er sød.

Socialdemokraterne har misforstået deres ideologiske arv, og det er derfor, vælgerne svigter dem i dag, siger forfatteren til den omdiskuterede bog “Konkurrencestaten”. Ove K. Pedersen udgiver nu andet bind i trilogien om velfærdsstatens fødsel. CBS-professoren mener, at Socialdemokraterne fremhæver den forkerte historiske sejr, når de besynger efterkrigstidens velfærdsstat som partiets historiske højdepunkt. I stedet skal de dykke helt tilbage til opgøret med Enevælden, der endte med at løse danskerne fra stavnsbånd og tvangsarbejde. Her kan Helle Thorning og hendes regering finde “det glemte socialdemokratiske værdigrundlag”, som kunne få vælgerne til at forstå, at regeringens reformer af velfærdssamfundet er klassisk socialdemokratisk politik.

Danmark er i hastig forandring i disse år og oplever en vandring fra land til by, der truer med at dele det kommunale landkort op i et A- og et B-hold. Udviklingen sætter for første gang dagsordenen, når kommuner og regioner i dag mødes med Bjarne Corydon og Margrethe Vestager til de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi. Næsten to ud af tre kommuner har i løbet af de sidste fem år mistet indbyggere til de store byer som København, Aarhus, Aalborg og Odense. Siden den økonomiske krise tog fart, har 90 ud af landets 98 kommuner mistet arbejdspladser. Og en stor andel af de nye indbyggere i yderkommuner som Lolland er på overførselsindkomst og suger flere penge ud af kommunekassen, end de betaler i skat.

Mens danske patienter klager for døve ører, har det engelske sundhedsvæsen systematiseret sin klagebehandling. Feedback og kritik fra britiske patienter omsættes straks på hospitalernes afdelinger – hvis succes bliver målt på tilfredse patienter.