Handelskrigen mellem Rusland og Vesten vender op og ned på konkurrenceforholdene på det russiske marked. Carlsberg og Arla lider, mens f.eks. Nordea vinder. Men spørgsmålet er, om det er moralsk forsvarligt at lukrere på andres nød? Finansforbundet retter en skarp og principiel kritik mod Nordea og opfordrer banken til at tage en diskussion om sine etiske grænser til Ukrainekrisen. Mandag Morgen har bedt en række eksperter i virksomhedsetik om at trække grænsen og spørger Steen Hildebrandt, Erik Alhøj og Sune Skadegaard Thorsen: Må man tjene penge på konflikten med Rusland?

Ukraine-konflikten stiller store krav til virksomhedsledere, påpeger tre CSR-eksperter. Ledere skal overveje det meget nøje, inden virksomheden drager fordel af handelskrigen.

Vil man vide, hvorfor Danmark om kort tid skal have ny statsminister, bør man kaste blikket mod Bulgarien. Vil man derimod vide, hvorfor Helle Thorning-Schmidt ikke bliver udnævnt til formand for Det Europæiske Råd, er det Italien og Østeuropa, der giver svaret. Kabalen om EU’s topposter skal lægges i Bruxelles på lørdag, og spillet handler mest af alt om nationale hensyn, geografi og køn. Mandag Morgen gennemgår det komplekse spil om magtens kabale i EU.

Efter et besøg i Londons finanscentrum, læsning af forsikringsselskabet Avivas nye rapport om bæredygtig kapitalisme og et møde med et forhistorisk tempel funderer John Elkington i sin klumme over, om det overhovedet er muligt at sikre sig, at fremtidige generationer tager ved lære af vor tids fejltagelser.

Kinas reformiver nærmer sig fundamentet for det Kina, vi har kendt. Et Kina, der har taget hurtige beslutninger, har satset på specifikke sektorer, har turdet styre markederne og hvor forskelsbehandling har været i højsædet. Men mere marked og forskelsbehandling flugter dårligt i samme model. Det dynamiske Kina, vi kender, kan derfor være på vej mod enden.

Søren Pape er tiltrådt på et tidspunkt, hvor verden er præget af voldsomme udfordringer og muligheder. Det stiller krav om nytænkning til ledere af både organisationer og politiske partier. Men den nye konservative formand synes at have ignoreret dette og mangler fortsat at bevise, at han har visioner på lang sigt.

Mens det generelt går trægt med kvinders indtog på ledelsesgangen og i bestyrelseslokalerne, er en række af Danmarks største virksomheder begyndt at efterspørge kvinderne. En af dem er Carlsberg, der siden 2008 har arbejdet strategisk for at øge andelen af kvinder på ledende poster. Bryggeriets mål er, at 40 pct. af bestyrelsen i 2015 skal være kvinder. Og det er der god forretning i, mener bestyrelsesformand Flemming Besenbacher: “Bestyrelsen formål er at skabe værdi. Det kan man kun ved at sætte det rigtige hold, og her er det altså ikke værdiskabende, hvis alle er danske mænd uddannet på CBS.” Men Carlsberg, Mærsk, Novo og de andre C20-selskaber er stadig undtagelsen. På både det offentlige og det private arbejdsmarked er kvinder med lederstillinger stadig et særsyn.

Gamle myter om forskellene på mænd og kvinder bremser ligestillingen, hævder forfatterne til en ny bog. “Vi anvender i dag nogle gamle stereotyper, der opstod under industrialiseringen. Ikke fordi de er rigtige. Men fordi vi kender dem,” siger Johan Roos, professor, adm. direktør og dekan på Jönköping International Business School. Sammen med lektor ved CBS Lynn Roseberry har han skrevet bogen “Bridging the Gender Gap: Seven Principles for Achieving Gender Balance”. Bogen analyserer den nyeste kønsforskning og bygger på omfattende interviews med forskere og ledere. På den baggrund lister de to forfattere syv myter op, som er en hæmsko for, at der for alvor kan komme skub i ligestillingen. Forfatterne afliver myterne en for en og opstiller syv guidelines, der skal udfordre ledere og politikere til at tænke i nye baner for at få kvindernes ressourcer i spil.

Da Det Konservative Folkeparti i sidste uge atter engang havde formandsskifte, faldt valget af en ny leder på en “rød konservativ” og “et ordentligt menneske”. Sådan karakteriserer venner og politiske modstandere Søren Pape Poulsen. Viborg-borgmesterens borgerlig anstændighed og sociale indignation er dannet under opvæksten i Bjerringbro, siger han selv. Ifølge Papes gode ven, 1. viceborgmester i Hjørring Kommune Daniel Rugholm, var det en opvækst “herude i det rigtige Danmark,” hvor landmandsfaren lærte ham, at man klarer sig selv, og moren bidrog med omsorgsgenet fra sine erfaringer som plejehjemsassistent.

Danmarks største børsnoterede virksomheder er i gang med en ligestillingsrevolution på bestyrelsesgangene. Ifølge en analyse, som Mandag Morgen har foretaget, har de danske C20-selskaber tilsammen et mål om, at der om to-tre år sidder kvinder på mere end 30 pct. af deres bestyrelsesposter. Og virksomhederne er allerede godt i gang. Efter dette forårs generalforsamlinger er andelen af generalforsamlingsvalgte bestyrelseskvinder nu oppe på 23 pct. Når C20-virksomhederne deres mål, rykker de danske virksomheder op blandt de bedste i EU, når det gælder ligestilling i bestyrelserne, side om side med lande, der har lovgivet om ligestillingskvoter. “Det er ret fantastisk, at de store virksomheder går foran,” siger ligestillingsminister Manu Sareen (R). Også på bestyrelsesuddannelserne er der sket en udvikling. På CBS er andelen af kvindelige deltagere f.eks. nu på 56 pct. Det skyldes ifølge programdirektør Tom Jacobsgaard fra CBS Executive, at der er en stor interesse blandt kvinder for at dygtiggøre sig på området og lave seriøst bestyrelsesarbejde.

Pisk eller gulerod? Orange er blevet det nye sort inden for cleantech, efterhånden som guleroden har erstattet pisken. I ugens Globalt udsyn skriver John Elkington om det store potentiale i cleantech. Hvis regeringschefer verden over vil vinde den globale konkurrence, bør de få øjnene op for, at cleantech skal tages alvorligt.

Erhvervslivet har fået øjnene op for humanisters kompetencer. Flere store virksomheder har ændret rekrutteringsstrategi for at udvide jagten på nye ansatte. Det er særligt humanisternes blik for samarbejde og innovation, der står i høj kurs.

Når startskuddet til årets Roskilde Festival lyder på torsdag, er det ikke kun Rolling Stones og en stor portion musikglade personer, der besøger ”smatten”.  Også forskere og repræsentanter fra erhvervslivet gæster festivalen, som har udviklet sig til et laboratorium spækfyldt med eksperimenter. Roskilde Festival er nemlig en unik mulighed for at nærstudere og udvikle nye bæredygtige løsninger på de enorme udfordringer, samfundet står over for. En lang række projekter arbejder med effektivisering, affaldssortering og genanvendelse af ressourcer. Et af projekterne udforsker brugen af Lean i jagten på unødvendigt spild på festivalen. Et andet har titlen ”Fra Rio til Roskilde”, der involverer omkring 40-50 forskere og 150 erhvervsfolk, som under festivalen tester de en række konkrete løsninger og afholder seminarer og konferencer om bæredygtighedstemaer.

Problemerne var velkendte og blev delt med mange andre storbyer i verden: trafikpropper, trængsel og tunge CO2-udledninger. Men løsningerne blev utraditionelle, da Københavns Kommune gik helt nye og kreative veje i jagten på svar. Ind kom designere og hackere, der kunne supplere trafikforskere og byplanlæggere og skubbe gang i nye tanker. Og i stedet for at lukke ideudviklingen, nar løsninger var født, lod man ideerne flyde videre og levnede plads til, at nye ideer kunne komme på banen relativt sent i innovationsprocessen. Metoden medførte en usædvanlig kreativ eksplosion. Samtidig åbnede kommunen processen, så langt flere virksomhed end vanligt kunne komme med deres input og deltage i idegenereringen. For virksomhederne blev processen startskuddet til udvikling af trafikløsninger, de siden kan eksportere til verdens andre storbyer. Dansk Design Center var en af drivkrafterne i det innovative partnerskab. Og ifølge COO Anne Dorthe Josiassen var teamwork et nøgleord:“Innovationsprocesser er som at sætte et fodboldhold. For at kunne klare en kamp, kræves en sammensætning af de rigtige profiler og spillere, der kan komplementere hinanden.”

Som en af de få djøf’ere på Slotsholmen skifter Finansministeriets departementschef David Hellemann snart embedsværkets trygge rammer ud med en toppost i erhvevslivet. Han er et ubeskrevet blad i bankverdenen, men skal nu vise sit værd som direktør for Nordea Danmark. Selvom Danske Bank for nylig måtte sande, at en bankmand for bordenden nok er det bedste, vurderes ansættelsen af excelfanatikeren Hellemann til at kunne blive en gamechanger i i bankverdenen.

Under finanskrisen har mere end hver anden virksomhed syltet sit innovationsarbejde, viser ny forskning. I stedet har de brugt alle kræfter på at effektivisere, og syv ud af ti topledere har øget produktiviteten i deres virksomhed de seneste to år. På den måde har de seneste års massive fokus på produktivitet stjålet kraft fra den innovation, som skal sikre virksomhederne nye produkter i den globale konkurrence. DI og DE erkender, at problemet er akut og har ramt det brede flertal af danske virksomheder. Nu håber organisationerne, at toplederne kan hente det forsømte med hjælp fra regeringens Vækstpakke.

Når de mest erfarne medarbejdere bidrager med idéer, der også blev brugt for år tilbage, skal de ikke partout afskrives. For hvorfor opfinde den dybe tallerken igen, spørger Richard Branson i ugens Globalt udsyn. Ofte rummer de erfarne medarbejdere en guldgrube af kreative løsninger.

MBA-uddannelsernes ensidige fokus på profitmaksimering blev udnævnt til en af hovedskurkene bag finanskrisen. Siden er ansvarlighedens vinde blæst ind over topledernes yndlingsuddannelser. I dag konkurrerer MBA-skolerne nærmest om at være de mest ansvarlige. Det er et kæmpe plus for de danske MBA-uddannelser, der allerede i en lang årrække har haft bæredygtighed, ansvarlighed og etik på skemaet.

Når fodbold-VM ruller over plænerne i Brasilien, skaber det en omsætning på over 20 milliarder kr. til det internationale fodboldforbund FIFA. Det er 66 pct. mere end VM for fire år siden. Prisen for tv-rettigheder er eksploderet, og nu må tv-selskaberne i f.eks. USA betale 4-5 gange mere for retten til at vise VM end for bare 8 år siden. Fodbold er ikke bare verdens mest populære sport. Det er også en af verdens mest succesfulde vækstbrancher.

Samtidig er VM i fodbold en global mediebegivenhed, som regeringer i nye demokratier som Sydafrika og Brasilien og i autokratiske regimer som Rusland og Qatar meget gerne vil bruge til at brande sig på.

Mandag Morgen kortlægger 10 tendenser i international fodbold på baggrund af bl.a. rapporter og analyser fra en række af verdens førende konsulenthuse som Goldman Sachs, Deloitte, EY og Forbes. 10 tendenser som enhver topchef – fodboldinteresseret eller ej – bør skrive sig bag øret, inden VM slutter om tre uger.

Dansk erhvervsliv står over for et regulært hamskifte, når 24.000 familieejede danske virksomheder inden for en årrække skal have nye ejere – og dermed også ofte nye ledere. Antallet er rekordhøjt og skyldes en kombination af, at store iværksætterårgange fra efterkrigstiden nu nærmer sig pension, og at mange generationsskifter er blevet udskudt pga. krisen. Det rekordhøje antal ejerskifter er knald eller fald for dansk vækst, vurderer eksperter: Går det godt kan de sende Danmark op i den globale væksts superliga. Går det skidt er næsten 480.000 job på spil.

Uenigheden på flere politiske områder i blå blok er ikke eneste uenighed blandt de borgerlige -  også selve strategien for, hvordan blå blok skal vinde valget. Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, opfordrer i denne uges ugebrev V-formand Lars Løkke til at genoplive Anders Foghs kontraktpolitik. Netop Foghs kontraktpolitik har Lars Løkke ellers brugt de seneste to år på at lægge i graven. Men nu lyder appellen fra DF-formanden: “Lars Løkke Rasmussen gør klogt i som statsministerkandidat at formulere nogle pejlemærker, som er vigtige at få gennemført efter et valg.”