De nuværende anbefalinger om god offentlig topledelse trænger til et serviceeftersyn. Det er budskabet fra eksperter såvel som topledere i stat, regioner og kommuner. Anbefalingerne er nedfældet i det såkaldte “Kodeks for god offentlig topledelse”, der blev lanceret i 2005. Men meget har ændret sig siden. Den daværende udgiftsvækst er afløst af en langt strammere budgetdisciplin. Og de offentlige topchefer skal i langt højere grad “lede udad” og håndtere samspillet med borgere,  organisationer og virksomheder. Det ti år gamle kodeks gjorde op med topchefernes klassiske embedsmandsimage til fordel for en moderne lederrolle. I dag er udfordringen en anden. “Nu handler det også om at sprede ledelsesansvaret ud,”  siger Jacob Torfing, professor i offentlig ledelse ved Roskilde Universitet.

Alt peger i retning af, at fremtidens velfærd er tyvstjålet. Men det er langt fra så nemt, som det lyder, at kopiere de gode løsninger. Første skridt er at se muligheden i at kopiere de gode idéer.

Selv om Womenomics vinder frem, er der stadigt langt igen. Man bliver ikke leder eller iværksætter, bare fordi man har en lang uddannelse. Det kræver initiativ og virketrang. Vil kvinderne frem på ledelsesgangene, bør de lukke mændene ind i hjemmet og give dem plads.

Vi mennesker er helt eller delvist i færd med at udslette livet på kloden. Bogen “The Systems View of Life: A Unifying Vision” gør op med den ødelæggende mekaniske verdens- og livsforståelse, der hidtil har præget os, og sætter fokus på en mere helhedspræget forståelse af verden. Bogen burde være pligtlæsning for enhver og indgå i pensum på alt fra universitetsstudier til folkeskoler.

De seneste årtier har vi i både private og offentlige organisationer fokuseret på skiftende managementmetoder og -trends. Men hvad adskiller de virkelig effektive fra dem, der kun giver kortsigtet gevinst?

Det skal kunne betale sig at satse på høj kvalitet og tilfredse patienter i sundhedsvæsenet. Sygehuse i alle fem regioner gør i øjeblikket op med års økonomiske belønning af de afdelinger, der udfører flest behandlinger. I stedet udvikler de deres økonomistyring til at fremme flere succesfulde behandlinger. Og mange steder bliver patienterne inviteret med til at definere, hvad der er succesfuldt. Udviklingen kommer ovenpå en erkendelse af, at mere aktivitet og flere behandlinger ikke er løsningen på 00’ernes problemer med alenlange ventelister. Nok er de fem regioner enige i kritikken af 00’ernes fokus på øget aktivitet, men deres tilgang til det nye fokus er forskellig. Forskelligheden opfatter professor i sundhedsøkonomi og medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe Kjeld Møller Pedersen som et plus: “Det er ikke sådan, at der pludseligt er kommet en enkelt særligt tillokkende løsning på, hvordan sygehusene skal styres. Det er meget kompliceret, og derfor bør regioner og sygehuse eksperimentere, og det bør de gøre systematisk, så forskere hele tiden følger regionernes arbejde med ny styring,” siger han. Udviklingen, som de danske sygehuse nu tager hul på, har svenske sygehuse i syv län allerede været igennem. De har erstattet afregning efter enkeltaktiviteter med afregning efter velafsluttede behandlingsforløb.

Danmarks offentlige sektor måler sine resultater helt forkert, lyder den skarpe kritik fra den verdenskendte Harvard-pro­fessor Michael Porter. Det fører til ineffektivitet og går i sidste ende ud over vores konkurrenceevne, påpe­ger han i et interview med Mandag Morgen. Sygehuse og socialcentre leverer deres ydelser uden at ane, hvad der virker for borgerne.

Hvis vi skal opretholde velfærdssamfundet, skal danskerne lægge flere timer på arbejdspladsen. Sådan har det gang på gang lydt og senest i sidste uge konkluderede Boston Consulting Group nogenlunde det samme i en ny rapport. Men det er ikke i overensstemmelse med virkeligheden, siger forskere og medlemmer af Mandag Morgens Velstandsgruppe. De advarer mod myten om, at længere arbejdsdage kan løse landets økonomiske kvaler. Blandt andre pointerer professor ved CBS Ove K. Pedersen, at det handler om at få mere ud af arbejdskraften – men det sker ikke ved, at vi er længere på arbejdspladsen. Tværtimod viser forskning, at medarbejdere præsterer mindre, når de arbejder over 40 timer om ugen. Og allermest effektivt er det at arbejde 30 timer. Som ledelsesekspert og tidligere topatlet Mikael Trolle siger: “Det er ikke et spørgsmål om at hæve tiden, medarbejderne tilbringer på kontoret, men derimod tiden, hvor de arbejder optimalt – hvor de præsterer.”

Danmark er et af de lande, der har klaret sig bedst gennem globaliseringens første 25 år. Kombinationen af en lang række styrkepositioner, der er udviklet over mange år, har gjort Danmark til en de mest robuste økonomier. De kommende år vil vise, hvor robust den er.

Det begyndte med en hæfteklamme i hjørnet. 25 år senere har Ugebrevet udviklet sig til en vidtforgrenet virksomhed med stærke internationale aktiviteter, herunder virksomheden Sustainia, der formidler løsninger på globale udfordringer. Se rejsen fra lille ugebrev til international innovationstank.

Udlandet er ikke i tvivl og hylder i disse år de nordiske landes unikke styrker. Herhjemme er meningerne om Danmarks udfordringer og muligheder derimod mange. Problemet er, at vi mangler vores egen analyse, og det kan blive kostbart. Her gives to bud på den dansk/nordiske model og de udfordringer, vi står over for. 

Siden lanceringen som ugebrev i november 1989 har Mandag Morgen taget store udviklingsspring og bl.a. udviklet projekter, der når ud til lande verden over.

Globaliseringen går ind i sin anden fase, og Danmark går med. Men hvad er egentlig Danmarks muligheder for at udnytte sine styrker i denne nye fase? Der er brug for at justere vinderstrategien for at fortsætte den danske succes.

Mandag Morgen præsenterer Velstandsgruppens 25 medlemmer, deres opgaver, og hvordan gruppens indsigt skal i spil over det kommende år. Den repræsenterer alle de vigtigste samfundsvidenskaber, som for første gang er fælles om en enkelt opgave. Seks af medlemmerne præsenterer deres bud på tidens mest presserende samfundsdagsordener.  

Fire myter dominerer debatten om Danmarks konkurrenceevne og blokerer for vores forståelse af, hvad det i virkeligheden er, der har skabt den danske velstand, og især hvad der skal fastholde og udvikle den. Nu er udfordringen at løse gåden. Heri ligger nøglen til fremtidens velstand.

Den danske frivillighedsmodel er under pres. Over en periode på otte år – fra 2004 til 2012 – er andelen af frivillige, der også er medlemmer af den forening, de udfører frivilligt arbejde for, faldet med over 11 pct. I kampen om politisk indflydelse og de frivilliges arbejdskraft er organisationerne blevet mere og mere topstyrede og fokuserer i alt for høj grad på at levere resultater, advarer en række forskere, som Mandag Morgen har talt med. Udviklingen udfordrer medlemsdemokratiet, som ellers er essentielt for den danske frivillighedskultur. I sidste ende kan det betyde et farvel til de frivilliges engagement og den demokratiske civilsamfundsmodel.

Den nye analyse fra danske Nykredit, som viser, at miljømæssigt og socialt bæredygtige virksomheder klarer sig bedre end andre virksomheder, er ikke alene om at vise en stadig bedre businesscase for bæredygtighed. Faktisk indikerer stadig flere analyser, at miljømæssig og social bæredygtighed i stigende grad belønnes med økonomisk vækst. Analyserne bliver produceret for at hjælpe investorer med at navigere i forhold til de nye risikomomenter, som klimaforandringer og ressourcekrise giver. De mest fremsynede virksomheder og investorer er allerede i gang med at udforske mulighederne, og alle indikatorer peger på, at markedsøkonomien nu står ved en skillevej, hvor businesscasen for bæredygtig investering og virksomhedsdrift kun bliver stærkere.

Når Christian Bason den 1. november skifter lederjobbet i MindLab ud med direktørtitlen i Dansk Design Center, indtager han designdanmarks højborg med en ambition om at udbrede tankegangen om strategisk design til både virksomheder og den offentlige sektor. Som djøf’er ser han potentialet i at bruge design i udviklingen af både ministerier og styrelser. Men den internationalt respekterede innovationsekspert, der selv er uddannet i statskundskab, får også brug for de klassiske djøf-dyder, når han skal gennemføre et internt turnaround i det pressede center.

Når fagforeningerne anmelder stress, depression, udbrændthed og andre psykiske lidelser som arbejdsbetingede sygdomme, skader de ifølge landets førende eksperter i arbejdsmiljø deres medlemmer. Fagforeningerne gør det for at få de “nye” lidelser anerkendt som arbejdsbetingede. Men samtidig er chancen for at vinde sager om psykiske skader ufattelig lille, netop fordi sygdommene ikke er anerkendt som arbejdsrelaterede. Samtidig viser forskning, at anmeldelsen gør det sværere for den syge at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Fagforbundet FOA og hovedorganisationen FTF afviser kritikken over for Mandag Morgen. Vi fører sagerne for at skaffe vores medlemmer de erstatninger, de har krav på, og for at presse systemet til forandring, lyder det bl.a. fra FTF-formand Bente Sorgenfrey.

De seneste års store fokus på resultatmål, kpi’er og performance er gået over gevind. Mange ledere er blevet så fikserede på medarbejdernes målbare performance, at de glemmer den egentlige ledelse af processen. I stedet for at hæve medarbejdernes præstationer, ender den form for resultatledelse med det stik modsatte: Det giver mistillid, stress og dalende produktivitet. Det siger en række ledelseseksperter til Mandag Morgen. Eksperterne slår nu til lyd for et opgør med den amerikanske ledelseskultur, hvor resultatmål overdøver motivation og ledelse af medarbejderne. Ifølge uddannelsesdekan på CBS, Jan Molin, er der opstået en målekultur, som på den lange bane er et stort minus for virksomhederne og ender med at legitimere underperformance: ”Det skaber en mistillidskultur, som begrænser folks lyst til at præstere,” siger han.