Ingen af valgets to hovedpersoner er dog i nærheden af at være den perfekte statsminister. De mangler især en vision for et bedre samfund, vurderer eksperterne. Men e´n af dem scorer højere karakterer end konkurrenten pa° hele 17 ud af 25 centrale krav til en statsminister. Det viser Mandag Morgens rating af de to kandidaters politiske lederskab baseret pa° 10 eksperters vurderinger.

Kloden er det største og mest fantastiske, vi mennesker har og har adgang til, men vi er helt eller delvist i færd med at udslette livet på kloden. Der er et alarmerende behov for et systemisk syn på liv, et andet syn på klodens situation og udvikling, et andet syn på økonomi, ledelse og politik. Et andet syn på, hvad der har værdi.

Morten Messerschmidt, Anders Samu­elsen og Uffe Elbæk har det alle tilfælles: Vælgerne synes, at de er nogle af landets mest karismatiske politikere – og mest utroværdige. Omvendt mener folk, at både Kristian Jensen og Bjarne Corydon er troværdige – men ukarismatiske. Det fremgår af Gal­lup og Berlingskes halvårlige undersøgelse, som igen tegner et billede af, at de karismatiske politikere er utroværdige, og de troværdige er ukarismatiske. Men karaktertrækkene er ikke nødvendigvis modsætnin­ger, siger professor i retorik Christian Kock. Det er bare de færreste, der formår at forene dem.

Med Lee Kuan Yews død kort før påske mistede Singapore sin landsfader og Asien en af sine største statsmænd. Han efterlod sig et af verden rigeste lande og dermed en succeshistorie, der udfordrer de liberale demokratier.

I februar i år ophævede skatteministeren fra den ene dag til den anden et cirkulære, der igennem 32 år var blevet brugt til at værdiansætte virksomheder ved generationsskifte. Mens Peter Foss, medejer i industrikoncernen Foss, kalder afskaffelsen en kæmpe væksthæmmer, mener skatteminister Benny Engelbrecht, at han har afskaffet en regel, der var i strid med loven. Mandag Morgen har bedt fem skatte- og selskabsretseksperter vurdere argumenterne – og trods indbyrdes uenighed er eksperterne enige om én ting: Begge parter har ret.

På Aalborg Universitetshospital har ledelsen i de seneste to år gennemført store ændringer i organisationen for at gøre visionen om at sætte patienten i centrum til virkelighed. Det er især patienter med to eller flere diagnoser, som ændringerne skal tilgodese. Nu viser en forskningsbaseret evaluering, at ændringerne ikke har haft nogen effekt. Én forklaring er, at omlægningerne har været underkommunikeret, og at store medarbejdergrupper, herunder især lægerne, ikke har følt sig inddraget. Ifølge professor Janne Seemann, der har stået i spidsen for evalueringen, har ledelsen desuden forsømt at ændre de økonomiske incitamenter, således at afdelinger, der påtager sig ekstra opgaver, også får tilført ekstra ressourcer.

Tre organisatoriske nyskabelser skal sætte patienter med flere diagnoser i centrum på Aalborg Universitetshospital. Det indebærer, at de lægefaglige specialer grupperes efter typiske patientgruppers behov, at man har indført en ny stilling som forløbsansvarlig og at patienterne får tilknyttet et særligt patientens team.

På trods af at det stort set på dagen er to år siden, at den daværende S-R-SF-regering sam­men med V, K og LA indgik en politisk aftale om at gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at overgå til en erhvervsdrivende fond, venter afta­leparterne og i særdeleshed erhvervslivet stadig på, at skatteminister Benny Engelbrecht (S) kommer med et udspil til aftalens konkrete indhold. Aftalen skal bl.a. genindføre muligheden for skattemæs­sig succession fra og med 2016, så virksomhedens ejere slipper for at skulle betale 42 pct. i avanceskat i forbindelse med generationsskifte, eller hvis virk­somheden går i arv. Efter flere udsættelser vurderer en række eks­perter, at det er usandsynligt, at skatteministeren kommer med et udspil til indholdet på denne side af folketingsvalget. “Det er trist, men vinduet er lukket. Egentlig burde det være noget, der er stem­mer i på tværs af partiskel, fordi det har stor be­tydning både for virksomhedsejeren og manden på gulvet, som gerne vil beholde sit arbejde og arbejde i en dansk virksomhed,” siger Rasmus Feldthusen, juraprofessor ved Københavns Universitet. Ifølge Henriette Kinnunen, chefjurist i Cepos, risikerer Danmark, at nogle af de store vækstsuc­ceser bliver solgt til udlandet pga. nøleriet. Samti­dig kritiserer både eksperter og virksomhedsejere det årlige budgetloft for skattefritagelse på 300 mio. kr., som regeringen lagde op til, da aftalen blev indgået.

Praktikere og erhvervsguruer er enige: Skabelse af vækstvirksomheder bør gribes som en designudfordring.

Hvis en asteroide havde kurs mod jorden og truede med at ødelægge civilisationen, ville verdens beslutningstagere for længst have været i højeste alarmberedskab for at redde planeten. Men når det gælder de globale klimaforandringer, diskuterer de stadig situationens alvor. Reelt er katastrofen allerede indtruffet. Klimaforandringernes voldsomme konsekvenser viser sig hver dag, og det er nu usandsynligt, at de globale temperaturstigninger kan holdes på to grader. Det er stadig ikke lykkedes at nedbringe det globale CO2-udslip. Og i løbet af de kommende 35 år vil milliardbefolkningerne i Indien og Kina syvdoble deres forbrug. Der er akut brug for en helt ny forbrugs- og industrikultur – og en ny form for klimakommunikation, der mobiliserer verdensbefolkningen til at lægge pres på deres ledere.

Frontløbere. Dette skudsmål giver Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved SDU og ekspert i det kommunale selvstyre, borgmestrene i Aarhus og Holbæk, som har sat ord bag handling og løftet borgerinddragelse højt op på den kommunalpolitiske dagsorden. På trods af forskelligt politisk udgangspunkt er Jakob Bundsgaard, socialdemokratisk borgmester i Aarhus, og hans borgmesterkollega i Holbæk, Søren Kjærsgaard, der er valgt for Venstre, enige om, at en vidtgående inddragelse af borgerne er den eneste farbare vej i arbejdet med at udvikle fremtidens kommunale velfærd. I Holbæk har man allerede gode erfaringer med det arbejde. Her har man gjort op med årtiers opdeling i forvaltninger efter lovgivning og faglige traditioner og fra og med årsskiftet ændret sin interne organisering, således at den i højere grad passer til borgernes behov.

Folketinget er i færd med at opruste sin videnskapacitet som modpol til et “politiserende embedsværk”. Forsøget på at komme de mange skandalesager i embedsværket til livs spås ikke mange chancer. Det risikerer blot at antænde en ulige krig på viden mellem et mindre embedsværk i Folketinget og regeringens mastodontiske embedsværk. Oprustningen risikerer at blive så minimal, at det kan føre til en falsk tryghed, advarer eksperter og fagfolk.

De fem kapitalfonde, der købte TDC i 2006, gjorde en god forretning. På trods af finanskrisen, et voldsomt opbrud på telemarkedet og et uventet skattesmæk på 700 millioner kr. om året, har fondene i konsortiet NTC tjent deres investering hjem 1,7 gange. Det fremgår af en ny analyse, der giver et sjældent indblik i TDC’s maskinrum i perioden 2005-2010, hvor selskabet var afnoteret fra Fondsbørsen. Analysen, der er udarbejdet af professor Josh Lerner fra Harvard Business School i samarbejde med to af TDC’s topfolk, afslører, at der i perioden har været voldsomme kultursammenstød og strategiske uenigheder mellem den siddende ledelse og de nye ejere i NTC. Kapitalfondene har ikke indfriet ambitionen om at få den danske telegigant til at vokse. Men de har gennemført en langt mere hårdhændet reorganisering, end en dansk ville have haft mulighed for. Og analysen konkluderer, at fondene, der afhændede deres investering i perioden 2010-2013, har efterladt et TDC, som er stærkere end det, de købte. I dag er det et af de stærkest præsterende af Europas gamle nationale teleselskaber. “Der er ingen tvivl om, at NTC har afleveret et langt mindre forkælet barn end de overtog,” siger den ene af rapportens to danske medforfattere, Senior Vice President i TDC Group Uffe Traberg.

Havde Nokia for få ingeniører? Manglede Kodak viden om digitalkameraer? Løb OW Bunker tør for olie? Næppe. De tre virksomheder og mange andre som dem gik ned med flaget, fordi de manglede rebeller, der turde gå imod en selvtilstrækkelig virksomhedskultur.

Regeringens kvalitetsudvalg har langet hårdt ud efter universiteterne for at svigte de studerende og fokusere ensidigt på forskning. Men universiteterne bærer ikke ansvaret alene. Universiteternes ledere skal i dag navigere i et komplekst krydspres, hvor et hav af interessenter, incitamenter  og styringsinstrumenter trækker i hver deres retning – ofte med undervisningskvaliteten som den store taber. Eksperter og praktikere efterlyser nye incitamenter til at styrke undervisningen. Men flere fremhæver, at der især er brug for at sløjfe nogle af de gamle.