Det nye sort inden for ledelsesudvikling er at tage vandrestøvlerne på og skabe fordybelse med naturen som medspiller.

Så længe ledelsen i SKAT ikke får tilført mere ledelseskapacitet og lærer at sondre mellem det komplicerede og det komplekse vil skandalerne fortsætte.

NY BOG: I en verden, hvor ingen lytter, ingen går i takt, og hvert menneske i sidste ende har ansvaret for at skabe sin egen historie, er opbakningen til de politiske partier historisk ringe. Borgerne vil være medfortællere, skriver Ask Agger i sin nye bog.

Der er særligt to elementer, der adskiller nordisk ledelse fra andre ledelsesformer: vikingeånden og trivselsånden. Mens den første baserer sig på en lav kulturel magtdistance, handler den anden om, at ansatte aldrig bare er ressourcer i et system, men mennesker i relationer.

Bag de nordiske landes succes ligger et design-dna, som er så udbredt, at vi er kommet til at tage det for givet. Det er på tide at genfinde det – og bruge det til at differentiere os i den globale konkurrence.

Ny nordisk ledelse skal handle om at bringe al den viden, vi har om naturen, kloden, ledelse og pædagogik i spil, således at den viden bringes i anvendelse i forbindelse med ledelsesprocesser, der handler om en bæredygtig global udvikling – som det eneste realistiske udviklingsscenarium overhovedet.

De er ikke kendt af hr. og fru Jensen. Men når Danmark har en af verdens bedste velfærdmodeller, er det bl.a. takket været folk som Dorthe, Rikke, Stine, Jette og Mette. Mandag Morgen har udpeget 10 ledere i det offentlige, der på hver sin måde shiner og går nye veje til inspiration for andre. De er alle kvinder. Og de er stærke. Nogle har vundet eftertragtede priser for deres lederskab. Andre bryder mure ned. Nogle går helt nye veje for at nå ind til kernen af, hvad det vil sige at være menneske i dagens moderne velfærdssamfund. Andre har på imponerende vis trodset spådomme og skabt imponerende resultater. Ikke alle ledere er under de nationale mediers radar. Top 10 listen består selvfølgelig også af den danske kvinde, som internationale medier har kåret til at være en af verdens mest indflydelsesrige personer og førende globale tænkere.

I fem måneder har forvaltningschef Kirstine Markvorsen ikke bare flyttet kontor fra Aarhus Kommune til byens sygehus, men også arbejdet på en helt anden måde, end de fleste topchefer plejer at gøre det. I forsøget på at komme samarbejdsvanskeligheder til livs i ledelsestomrummet mellem sygehus og kommune, har forvaltningschefen trukket i den hvide kittel og er gået på opdagelse hos lægerne og sygeplejerskerne. Og så har hun stillet spørgsmål.

I sygehusets visitation oplever hun, at de praktiserende læger indlægger særligt mange patienter fredag eftermiddag. Og da patienterne vel ikke er mere syge fredage eftermiddag end på andre tidspunkter i løbet af ugen, er det gode spørgsmål, hvorfor de praktiserende læger indlægger så mange patienter fredag eftermiddag.

For første gang nogensinde har Aarhus Kommune sendt en af sine topchefer fra forvaltningen på arbejde på sygehusets direktionsgang.

I de sidste fem måneder af 2015 har forvaltningschef Kirstine Markvorsen fra Omsorg og Sundhed i Aarhus Kommune personificeret et af de mest utraditionelle forsøg nogensinde på at udvikle samarbejdet mellem to af den offentlige sektors helt store og ofte også helt adskilte institutioner: Kommunen og de regionsstyrede sygehuse.

Skiftende regeringer har med bunkevis af handleplaner og tilførsel af nye millioner forsøgt at mindske omfanget af både forebyggelige indlæggelser og genindlæggelserne. I løbet af 2016 fremlægger sundhedsminister sine handleplaner på området.

Ind til nu har det massive fokus først og fremmest betydet, at problemerne ikke er vokset. Men ved at sende Kirstine Markvorsen på arbejde på sygehuset, går Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital nye veje ved at opruste det ledelsesmæssige ansvar af de opgaver, der ligger mellem de to institutioner.

”Vi vil have samarbejdet til at fungere bedre,” siger Hosea Dutschke, direktør for Omsorg og sundhed i Aarhus Kommune.

Nordisk ledelse bidrager positivt til virksomhedernes bundlinjer og gør medarbejderne mere tilfredse. Det konkluderede en undersøgelse fra 2014, og nu viser en ny undersøgelse fra Lederne, at privatansatte danske ledere er enige: 68 procent svarer således, at nordisk ledelse skaber bedre økonomiske resultater end en topstyret og autoritær ledelsesstil, og 83 procent vurderer, at tilgangen skaber større medarbejdertilfredshed. Samtidig svarer lederne, at de allerede er i gang med nordisk ledelse. Blandt andet vurderer 87 procent, at afstanden mellem ledelse og ansatte er kort på deres virksomhed.

De senere år har både erhvervslivet og den akademiske verden i stigende grad fattet interesse for den særlige nordiske ledelsesform; en blød, inddragende og uddelegerende form for ledelse, hvor arbejdsmiljøet er præget af en kort magtdistance, en høj grad af kommunikation og ditto tillid. Den særlige ledelsesstil hænger tæt sammen med en generel kulturel særegenhed i Norden, der blandt andet har manifesteret sig i udviklingen af velfærdsstaten. Nordisk ledelse har en række fordele. Blandt andet bidrager flade hierarkier til idéudvikling i virksomhederne og letter implementeringen af nye tiltag, og det humanistiske værdisæt, som ledelsestilgangen bygger på, gør det lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Han er tysker. Han er født ind i minedrift. Han har siddet lidt mere end 2,5 år på posten som CEO for den hæderkronede danske cement- og minedriftsvirksomhed FLSmidth. Til trods for sin tyske baggrund favner Thomas Schulz på mange måder ideen om den nordiske leder – han har konsensusledelsen som del af sin dna og fokuserer i høj grad på at skabe sammenhæng, fællesskab og fælles ånd i FLSmidth-familien, som i dag er spredt ud på mere end 50 lande. Denne type lederskab er set fra hans direktørstol afgørende for at udvikle den mere en 130 år gamle virksomhed i den rigtige retning. ”Vores hjerner har cirka den samme størrelse, så selvfølgelig tænker ti tusind hjerner bedre end en hjerne. Derfor er det vigtigt, at folk i virksomheden er med og tages med på råd,” siger Thomas Schulz.

Fondsmodellen – med inspiration fra særligt Danmark – er blevet et hedt emne i Frankrig, hvor mere end 700.000 virksomheder inden for de næste 20 år skal igennem et generationsskifte. De har i særlig grad øjnene rettet på Danmark, og det er ikke uden grund. Tværtimod. For den danske fondsmodel er unik og inspirerende, og Danmark er samtidig det land i verden, hvor erhvervsdrivende fonde fylder mest i erhvervslivet. Her har fondsmodellen vist sig som en attraktiv ejerform, når det kommer til at skabe robuste virksomheder og understøtte stabil og langsigtet ledelse.

Erhvervsfondsmodellen har gennem mange år vist sig som et trumfkort for flere af de danske fondsejede virksomheder.

”Det er naturligt at kigge til Danmark, fordi modellen er så udbredt her og i flere henseender har bevist sig som en positiv ejerskabsform,” siger Arthur Gautier fra ESSEC Business School i Paris, hvor han leder et forskerhold, der netop har publiceret en europæisk kortlægning af de erhvervsdrivende fonde. Det er ikke kun Frankrig, som lader sig inspirere af Danmark. Danske fondseksperter oplever generelt voksende interesse for den danske fondsmodel fra udlandet.

De nordiske lande har leveret mange politikere og topembedsmænd til vigtige poster i FN, NATO og EU. Hvis regeringerne i Danmark, Norge, Sverige og Finland kan arbejde samme, vil der i det kommende år blive rig lejlighed til at sætte nordiske fingeraftryk på den politiske og økonomiske udvikling i Europa såvel som på verdensplan. 2016 kommer til at handle om, at EU skal finde sin rolle i verden. Flygtningekrisen har gjort det klart, at EU er nødt til at udvikle sig til en troværdig global aktør, der kan beskytte sine ydre grænser og påvirke udviklingen i sit geografiske nærområde. Hvis ikke EU formår det, vil det europæiske samarbejde være truet på sin eksistens. Og et EU i opløsning vil i høj grad true de nordiske og baltiske landes sikkerhed, velstand og velfærd. På verdensplan er FN’s dagorden for 2016 og i årene fremover præget af temaer, hvor de nordiske lande har meget at byde ind med: grøn omstilling og moderne velfærdssystemer. Samtidig skal FN til september 2016 have ny generalsekretær efter den sydkoreanske diplomat Ban Ki-moon. Se Mandag Morgens bud på de fem nordiske politikere, som lige nu har bedst muligheder på den internationale scene.

De toneangivende, internationale magasiner Harvard Business Review (HBR) og Wired har for længst fået øjnene op for danske ledere med internationalt format. Således topper Lars Rebien Sørensen, CEO i Novo Nordisk, HBR’s årlige rangliste over verdens bedste CEOs. Men Rebien er ikke den eneste med dansk pas, der gør det godt. Med i alt fem danskere blandt de 20 bedste CEOs i verden, er Danmark sammen med USA det land, der har flest topledere, der ifølge HBR performer udover det sædvanlige.

Mandag Morgen har bedt tre mellemstore danske frontløbere fortælle om deres arbejde med disruption i praksis. I Lunderskov insisterer Dykon på at blive ved med at producere dyner i Danmark ved hjælp af automatisering og it. Hos Deif i Skive udvikler virksomheden sin næste forretningsmodel gennem brug af big data. Hos TRESU Group i Kolding gør man op med effektivitetsparadigmet i branchen og ruster i stedet virksomheden til at blive mere agil og innovativ. ”Det er vores måde at forberede os på den dynamiske verden omkring os. For det giver os en forståelse for, hvad vi kan møde i markedet,” siger adm. direktør Søren Maarssø fra virksomheden TRESU Group.

Danske topledere har sat disruption øverst på agendaen. Frem for passivt at vente på, at nye spillere entrerer scenen og ødelægger forretningen for de etablerede selskaber, så arbejder stadig flere danske virksomheder på selv at skabe den Netflix, Spotify eller Airbnb, der kan forandre branchen. Men selv om disruption er blevet et hot emne i både bestyrelser og direktionslokaler, bakser de fleste med at gøre det nye buzzword konkret. Særligt den finansielle sektor, grossister, produktionsvirksomheder, shipping- og transportselskaber er udfordrede, lyder eksperternes vurdering. ”Vi oplever en voksende forståelse i bestyrelseslokalerne for, at noget i periferien kan fjerne virksomhedens eksistensgrundlag inden for få år. Men man ved bare ikke, hvad man skal gøre ved den erkendelse,” siger Nicolai Hesdorf, partner og nordisk chef hos Monitor Deloitte.

Der har måske aldrig før været så stort fokus på, hvordan de kompetencer, designere besidder, kan bidrage til at udløse nye produkter, servicer og forretningsmodeller. Men hvordan leder man designprocesser, så de lykkes?