Shomit Ghose ser på to ting, når han vurderer en ny startup. For det første skal virksomheden være i et felt, som han tror på bliver stort i fremtiden. Dernæst skal teamet bag være stærkt og af høj kvalitet.

I jagten efter at skabe innovation og vækst spørger mange ledere, hvad det kræver at få maksimal værdi ud af kreative medarbejdere. Spørgsmålet er måske snarere: Hvordan skaber man rammer, så organisationen får maksimal engagement og værdi af alle medarbejdere?

Velfærd og vækst er blevet farvet henholdsvis rød og blå. Måske skulle vi i stedet fokusere på fremgang, for det kan vi formentlig alle samles om.

Hver anden ejerledede virksomhed skal have ny ejer inden for de næste fem år. 40 pct. vil lukke. En stor andel af de øvrige vil lide under dårlig forberedelse. Men det er blandt de mindre og mellemstore ejerledede virksomheder fremtidens LEGO og Linak skal findes.

Klare mål og opdelingen i flere små delmål flytter Torben Hjortborg fra kontanthjælp og ind på Københavns Universitet.

Offentlig styring efter mål er kritiserede og udskældte. Nu definerer hjemmevejledere og borgere i fællesskab nære og konkrete mål, der skal hjælpe borgerne frem. Det sker i Høje-Taastrup Kommune, hvor ca. 300 medarbejdere har været på kursus i at udvikle og implementere konkrete mål i samarbejde med udsatte borgere.

300 medarbejdere bruger nu det samme sprog og de samme begreber, når de beskriver mål og delmål sammen med borgerne. ”Nu kan jeg nemmere få inspiration fra mine kolleger,” siger socialpædagog Julie Jensen.

Hjemmevejledere opstiller nu både mål og delmål for samarbejdet med borgerne, så de bagefter kan måle udviklingen. En svær omstilling, siger hjemmevejlederen Nina Borum Nielsen.

Ligestilling er en god forretning. Det står klart, netop som eksperter fra hele verden mødes til konferencen Women Deliver i Bella Center i København. McKinsey Global Institute konkluderer i rapporten ”How advancing women’s equality can add $12 trillion to global growth?”, at verdens lande frem mod 2025 kan øge deres samlede BNP med 12.000 mia. dollars, hvis alle lande i perioden bliver lige så gode til ligestilling som det bedste land i deres respektive regioner.

Det er med new public management som med opdragelse af hunde og rotter: Ønsket adfærd belønnes, uønsket adfærd belønnes ikke – det skal nok få offentlige chefer til at rette ind.

Ledelsen skal have øje for to ting, som har stor betydning for virksomheder og for forandringsprocesser: Det stadig mere avancerede teknologiske og digitale landskab og den nye generation af millennials.

New public management og andre styringsredskaber har undergravet den faglighed, som er en forudsætning for mange af de indsatser, velfærdssamfundet leverer. Her er der ingen respekt for faglighed – og slet ikke professionsfaglighed.

Ved at måle sit fejlafkast kan virksomheder sikre, at også fejl i sidste ende er med til at øge virksomhedens værdi.

Rektorerne for tre videregående uddannelsessteder mener, at den nuværende styring af uddannelsesområdet tager for lidt hensyn til den enkelte institution og styrer for meget efter standarder. Uddannelses- og forskningsministeren vil arbejde på at integrere relevans for arbejdsmarkedet endnu mere i styringen. De videregående uddannelser er i forvejen styret af krav om høj beskæftigelse via dimensioneringsplanen og akkrediteringsloven. De tager dog ikke regionale hensyn, og det er svært at få lov til at ændre f.eks. dimensioneringen, selv om man i et lokalområde pludselig opdager, at der er øget brug for en bestemt faggruppe. Den øgede detailstyring medfører en forøget administration, der skal udarbejde mange tusind siders dokumentation. Det kan gå ud over de videregående uddannelsers kerneopgaver, som netop er uddannelse og forskning.

Uanset hvor god eller nødvendig en forandring er, så giver det følelser af tab og sorg hos medarbejderne. Hvis sorgen ikke bearbejdes, vil det nære myten om ’de gode gamle dage’, som kan ende med at fryse medarbejderne fast i fortiden.

Den senere tid har budt på tre eksempler på den utryghed, man fyldes med, når man fornemmer et dårligt match mellem position og person.

Selv om en virksomhed må vinke farvel til en dygtig medarbejder, betyder det ikke, at vedkommende er tabt for altid. Gode ledere kan nemlig gøre meget for, at tidligere ansatte ser positivt på virksomheden og vil indgå i alumnenetværk. Det viser ny forskningsartikel.

CIO i Bestseller Pernille Geneser var både omkring København, London og Berlin, før adressen for de to tech-startups Neocles og Fashiontrade blev fundet. Valget faldt på Amsterdam. Her er det let at rekruttere de medarbejdere, som er svære at finde omkring Bestsellers hovedkontor i Brande eller den nærmeste større uddannelsesby, Aarhus. Pernille Geneser vil ikke afvise, at hun kunne finde de samme kompetente folk i Danmark. Men Amsterdam huser et stærkt teknologi- og IKT-miljø, som allerede for to år siden tiltrak Bestsellers e-handelsafdeling. Og de to nye startups rykkede ind i samme bygning. E-handelsafdelingen rykkede selv i sin tid fra Brande for at få lettere ved at rekruttere nye folk. ”I Amsterdam har vi adgang til de kompetencer, vi har brug for, og kvaliteten er høj. Byen er multikulturel og nem at flytte til. Det er også et plus, at vi fysisk er lidt væk fra Bestseller, når vi skal bygge to selvstændige tech-firmaer op,” siger Pernille Geneser, der ud over titel af CIO er bestyrelsesmedlem i Neocles og startup-CEO i Fashiontrade. Særligt sidstnævnte selskab rummer potentiale for at revolutionere hele modebranchen – inklusive Bestsellers egen etablerede forretning.

Nyborg Fængsel er en af de to institutioner, der i 2015 afprøvede, hvordan tillidsbaseret ledelse kunne virke i Kriminalforsorgens hverdag. Forsøget førte til bedre samarbejde og mere langtidsholdbare løsninger.

Efter snart tre års dvale på det statslige område begynder principperne fra tillidsreformen at få liv. Kriminalforsorgen har netop som den første statslige styrelse oversat principperne til praksis.

Som den første statslige styrelse indfører Kriminalforsorgen nu tillidsbaseret ledelse. Det skal give bedre resultater, siger direktør Johan Reimann.

Mange virksomheder har ’anerkendende ledelse’ som en del af deres værdigrundlag, men det bliver ofte kun ved det. I praksis er en anerkendende tilgang ikke blot en række af metoder, men en grundlæggende måde at se og være i verden på. Her er et bud på, hvordan ledere kan løfte anerkendende ledelse til næste niveau.

Danmark går stik imod internationale tendenser og lemper loven om ligestilling i bestyrelser og topledelser. Og mens udlandet overhaler os med mere handling på området, griner de af vores sniksnak, lyder kritikken.

Det går stille fremad med at få kvinder i bestyrelserne i landets største selskaber. Men på niveauet under – på direktionsgangen – står det slemt til med ligestillingen. Halvdelen af de største børsnoterede virksomheder har slet ingen kvinder i topledelsen. Danmark sakker bagud og udlandet har for længst set vækst og konkurrencefordele i at få alle talenter i spil.

Velfærdssamfundets professionsarbejde skal nytænkes på en sådan måde, at det giver pædagogen, læreren, sygeplejersken og socialrådgiveren mulighed for og ret til at være nysgerrig over for, hvad der kommer ud af deres arbejde.