Hvad er talent i en digital tidsalder? Og kan det overhovedet betale sig at ophøje medarbejdere til særligt udmærkede talenter og dermed skabe en organisation, hvor resten af staben er ikke-talenter, der slæber omsætningen hjem i de fremhævedes dunkle slagskygge.

To år i spidsen for en udenlandsk virksomhed giver mere viden og markant større netværk end stribevis af hjemlige topjob, lyder det fra danske CEO’s i toppen af internationalt erhvervsliv. Deres viden kan også komme danske virksomheder til gavn, men det kræver, at udlandsdanmark ses som en ressource.

En ny kortlægning af adm. direktører i Europas største selskaber viser, at flere og flere CEOs har erfaringer fra udlandet, når de indtager chefstolen. Globaliseringen medfører et stigende behov for topchefer med veludbyggede netværk på de internationale markeder.

To år i spidsen for verdens femtestørste private pensionskasse har rykket den ellers erfarne finansmand Bjarne Graven Larsen markant. Den personlige og faglige værdi af at arbejde uden for Danmark kan ikke overvurderes, mener den tidligere finansdirektør i Novo og fondsdirektør i ATP.

Det er snart seks år siden, den tidligere Danisco-chef Tom Knutzen rykkede til Schweiz for at blive adm. direktør for ingrediensvirksomheden Jungbunzlauer. Særligt én grund var afgørende for, at jobmuligheden i udlandet viste sig.

Peter Møller endte i krig med Australiens stærkeste fagforening, da han i 2012 blev ansat som adm. direktør for at trække glasproducenten CSR Viridian ud af en dyb krise. I dag nærmest krammer de hinanden. ”En enorm sejr for den danske model,” siger han.

Snæversynet, selvtilstrækkeligt og småt. Pumas internationale driftschef, danske Lars Radoor Sørensen, lægger ikke fingre imellem, når han skal vurdere sit hjemland. Og den megen snak om danskhed skader i virkeligheden Danmarks muligheder for at forblive en stærk nation, mener han.

Mere end 200.000 danskere befinder sig ude i verden og udgør en kæmpe ressource. Men modsat mange andre lande formår Danmark slet ikke at udnytte potentialet, erklærer Lars Himmer, CEO for Volkswagen Group Ireland og Copenhagen Goodwill Ambassador.

I en forbundet tidsalder udøves lederskab i en 360 graders social, global og etisk sammenhæng. Derfor må organisationer i stigende grad tage stilling for at forblive relevante i omverdenens øjne. Det indebærer en større samtale om, hvorfor organisationen eksisterer, og hvordan den påvirker folks liv og samfund som helhed.

Syv ud af ti ledere forventer, at det at lede en virksomhed om fem år vil kræve helt nye personlige ledelseskompetencer end de kompetencer, der benyttes i dag. Det er som bekendt svært at spå om fremtiden, men som leder kan man forberede sig og forsøge at ruste sig.

Groft sagt er der tre forskellige samtalekulturer, som et ledelsesteam kan benytte sig af. Men kun en af dem er værd at stræbe efter.

Det er ikke ligegyldigt, om en ledelse ser sig selv som forandringsparat eller forandringsskabende. Mens den ’parate’ leder er afventende og passiv, er den forandringsskabende konstant nysgerrig i forhold til nye muligheder.

Det er selvsamme korps af Tordenskjolds soldater, som var med til at skabe nutidens største udfordringer i mange private og offentlige organisationer, der nu skal iværksætte den påkrævede kulturrevolution. Det kan kun gå galt.

Ledelsesinspiration kan komme fra mange retninger – også fra en lille pige med store kræfter, der ikke er bange for at vende tingene på hovedet.

Hvis du som leder har ambitioner om at være andet end en beskytter af status quo, skal du kunne mestre flere forskellige ’syn’ på forretning, ansatte, kunder, omverden og ikke mindst dig selv på samme tid. Den karakteristik af fremtidens leder står i stærk kontrast til det forudsigelige hovedbudskab på årets topmøde for cremen af danske topledere.

Vi vælger job efter virksomhed og forlader det på grund af vores nærmeste leder. Så måske du skulle tage et kig på dig selv som kulturskaber: Er du mest en leder eller mest en manager?

Videoansøgninger bringer sociale mediers selviscenesættelse ind i rekrutteringsarenaen. Spørgsmålet er, om vi kommer tættere på kandidaten, eller om vi lader os dupere af en redigeret virkelighed, hvor distanceblændere får let spil.

En ny, ministeriel rapport om en fælles lederuddannelse for skoleledere er ubrugelig, hvis det handler om at udvikle en virkelig seriøs, interessant og fremtidsrettet uddannelse.

Ligesom herhjemme vil svenskerne gøre op med års detailstyring af den offentlige sektor. I Sverige arbejder en kommission med udvikling af nye ledelsesformer. Ifølge forskningsleder Louise Bringselius bør den offentlige styring handle mere om motivation og arbejdsmiljø end om økonomiske incitamenter.

Ulven kommer, ingen tvivl om det. Men inden vi kaster os ud fra et højt sted i vished om algoritmernes overmagt og vores egen overflødighed på arbejdsmarkedet, bør vi tage en dyb indånding og løfte blikket fra alle de smarte og lovende teknologier.

En stor andel af globale ledere og direktører ved godt, at deres virksomhed ikke kan overleve uden at innovere. Men da de har forsømt at gøre deres hjemmearbejde, ved de reelt ikke, hvad der skal til for at drive innovationen frem i deres egen virksomhed. Det viser en ny undersøgelse.

Kommissoriet for regeringens nye Ledelseskommission er galt skruet sammen: Danmarks offentlige ledere har ikke brug for flere analyser, rapporter og diagnoser. De har brug for løsninger.

Konsulenthuse, banker og industrivirksomheder hyrer designere i stor stil, og 4.000 danske topledere er i fuld gang med at lære, hvad design af ledelse kan gøre for den digitale omstilling. De kreative tænkere hjælper med at ruste de gamle mastodonter til digitalisering.

Det er muligt for etablerede virksomheder at skabe samme innovative entreprenørånd som i en startup. Men det kræver, at lederne tør skabe en ø for innovation, der er fri af moderselskabets snærende bånd, siger serieiværksætter og angel-investor Tommy Ahlers.

Pumpevirksomheden vil have en tættere dialog med sine slutbrugere, men det kræver en anden tankegang, end man som ingeniørtung virksomhed har været vant til, siger Marianne Kjeldsen Knudsen, head of digital commercial offerings. Hun mener, at Grundfos kan tage ved lære af den måde, mange startups innoverer på.