I debatten om Europas vingeskudte konkurrencekraft glemmer vi, at store og mange frihedsgrader ikke nødvendigvis fører til innovation. En bæredygtig udvikling forudsætter både regulering og innovation, skriver Steen Hildebrandt.

De fleste ledere føler sig på gyngende grund i forhold til AI, viser ny analyse. Men der er ingen vej uden om at finde fodfæste i den buldrende teknologi. Og hellere i går end i morgen. Vi har spurgt techeksperten, karriererådgiveren og topchefen, hvordan man som leder tæmmer den kunstige intelligens.

En af landets topøkonomer viser i en ny bog, hvordan de fastlåste kønsmønstre på det danske arbejdsmarked og i familier koster samfundet dyrt. Det kan vendes til et overskud, mener Nina Smith. Men det kræver et frontalt opgør med Finansministeriets regnemodeller, der undervurderer investeringer i velfærd.

Såkaldte generationseksperter hævder, at generationsledelse kan reducere generationskløften og bygge bro mellem generationerne på arbejdsmarkedet. Men i realiteten fører generationsledelse snarere til diskrimination og splittelse på arbejdspladsen. Nu må hypen stoppe.

Bæredygtighed har gjort sit indtog i ledelsestænkningen. Men regenerativ ledelse er ikke noget, der kan gennemføres med et snuptag. Det kræver dybe forandringer af organisationens praksis og selvforståelse.

Arbejdspladsen er – ligesom dyreriget – et studie i, hvordan ulige magtforhold kommer til udtryk. Ledere bør være opmærksomme på de signaler.

Nye digitale teknologier kan være et redskab for effektivisering og besparelser. Men tit mangler vi blik for det merarbejde, der følger med. Det usynlige digitale arbejde er ikke bare knyttet til en afgrænset implementeringsfase, men er et permanent vilkår i den digitale organisation.

Arbejdsmarkedet skriger på kvalificerede medarbejdere, men har stirret sig blindt på de 35-55-årige. Det er enormt spild af talent. Både de yngre og de ældre generationer har masser at bidrage med – og masser at lære hinanden.

En selvledende organisation kan styrke trivsel, engagement og effektive arbejdsprocesser. Men der er også en bagside af medaljen – pressede medarbejdere, der strækker sig langt for den fælles mission. Den selvledende organisation er stadig i sin vorden og skal finde balancen mellem det distribuerede ansvar og medarbejdernes engagement.

Den offentlige sektor er et nøje gennemtænkt system af ansvarsfordeling, kompetencefelter, styringsmekanismer og incitamentstrukturer. Men hvad med de problemer, der ikke passer i vores kasser?

Utæmmet fleksibilitet udfordrer fællesskab og trivsel. Så nu skal der sættes grænser for det grænseløse arbejdsliv. Og så er det farvel til supermand i lycra og goddag til den sårbare og autentiske chef. Mandag Morgens ekspertpanel giver her deres bud på de vigtigste trends inden for ledelse og arbejdsliv.

Mandag Morgens fagredaktører udpeger de ord og begreber, der kommer til at præge den store samtale om samfundsudviklingen i 2025.

Flere og flere danske topledere arbejder strategisk med at styre og styrke deres organisations omdømme. Det har nemlig stor betydning for evnen til at tiltrække og tilknytte kvalificerede medarbejdere. Særligt offentlige organisationer har behov for gennemtænkt omdømmeledelse.

Med udsigt til højere vandstandsstigninger og øget geopolitisk ustabilitet kan Lisbet Zilmer-Johns få rigtig travlt i rollen som departementschef i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Essensen af god ledelse ligger i håbet om – og troen på – at vi kan forme samfundet positivt gennem handling og evnen til at inspirere andre med visioner for en bedre fremtid. Derfor må vi tage afsked med industrisamfundets kontrollerende ledelsesparadigme og i stedet udvikle et nyt. Norden kunne være epicenter for en sådan ledelsesrevolution. Her er syv principper i vores manifest.

Hvorfor det er nyttigt for ledere at spørge medarbejderne, hvad der gør dem rasende. 

Maria Schack Vindum har en lang topleder-karriere i centraladministrationen bag sig. Men udfordringen bliver på en måde ny, når hun indtager rollen som departementschef i Ministeriet for Grøn Trepart.

Så er der godt gang i årets julefrokoster, og selvom konceptet hele tiden nytænkes, er det oftest skåret over samme grundopskrift: Fællesskab, spisning, underholdning – og alkohol. Den cocktail kan teste de fleste lederes dømmekraft.

Folkestyret skal lægges om for at lette arbejdspresset og mindske følelsen af stress og magtesløshed blandt folketingsmedlemmerne. Antallet af faste udvalg i Folketinget skal derfor skæres ned fra 30 til 20 og antallet af afstemningsdage halveres.  

Hver tredje vælger føler sig ikke repræsenteret af Folketingets partier, viser nye tal. ”Det skal vi tage dybt alvorligt,” siger Folketingets formand Søren Gade (V), der nu løfter sløret for en historisk plan, der skal reducere antallet af udvalg og give flere muskler til Folketinget, så MF’erne bedre kan kontrollere regeringen.

AI-værktøjer er nu en del af dagligdagen i mange virksomheder og kan løfte både kvaliteten af arbejdet og spare en masse tid. Men hvis vi ikke bevidst og struktureret spørger os selv, hvad vi vil bruge tidsgevinsterne til, udfyldes tiden helt automatisk af ‘mere af det samme’. Brug hellere tiden på at blive et bedre menneske.

Lederskabet er under udvikling. Når verden forandrer sig, må lederskabet følge med. Her kan tilknytningsteorien vise sig at have stor betydning for fremtidens personlige lederskab.

Dyrkelsen af individet i ledelse står i voldsom kontrast til behovet for at opbygge stærke, sammenhængende ledelsesteams. Teamdynamik og samarbejde er stærkt undervurderet, og det er ineffektivt og økonomisk uholdbart.

Martin Rossen, tidligere stabschef i Statsministeriet, skal være kabinetschef hos EU’s kommende energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.

Der er brug for mere tavshed og mindre handleiver fra ledere, der har let til ord og handling. For det at kunne forholde sig tavs og lyttende er ofte klogere end at tale, da det kan åbne et vindue mod nye muligheder og give plads til mere originale tanker. Det kræver et opgør med billedet af den gode leder som handlekraftig.