Design er blevet en del af en gigantisk maskine, der skaber en spiral af nye behov og produkter, der fører til øget forbrug. Men hvis design er en del af klimaproblemet, kan det også være en del af løsningen, argumenterer forfatter bag ny bog.

Elektricitetsproduktion i EU fordelt på kilder, 2021-2022 vs. 2022-2023.

”Sådan er de kolde realiteter, og dem bliver vi nødt til at forholde os til,” lød det fra Lars Løkke Rasmussen, da han tirsdag fremlagde en ny udenrigspolitiske strategi. Moderaterne og resten af regeringen kunne med fordel bruge samme opskrift i klimapolitikken. 

I de kommende årtier skal der bygges tusindvis af vindmøller højere end Storebæltsbroen ude i Nordsøen. To tredjedele af energien fra dem skal bruges til at producere brint og brændstoffer til fly og skibe. Det er en massiv samfundsøkonomisk satsning og en mulighed for at gøre en stor forskel for klimaet. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan vi vælger at bruge strømmen.

Den samlede årlige produktion af strøm fra vindmølleparken Middelgrunden ved København omregnet til årligt forbrug af strøm i husstande, i elbiler og grønt brændstof til passagerfly og containerskib ved hjælp af PtX.

Vi bliver nødt til at svine mere på kort sigt for at kunne svine mindre på lang sigt. Det er den barske realitet, hvis vi vil opføre et nyt produktionsapparat til grøn energi, der kan forsyne verden med den mængde energi, vores nuværende levevis kræver.

Det andet Nordsøtopmøde samlede ni nordvesteuropæiske lande og Europa-Kommissionen den 24. april i Oostende i Belgien med et klart mål for øje: at gøre Nordsøen til en væsentlig grøn energigigant, der vil styrke Europas dekarbonisering, energisikkerhed og industrielle konkurrenceevne. Men det kræver, at ord bliver omsat til handling, skriver tænketanken Bruegel.

Energinet-scenarie for, hvor den danske energi kan komme fra og hvordan den vil bruges efter 2030.

Danmark og andre EU-lande er ved at aflive en central international aftale om beskyttelse af energiinvestorer. Et uheldigt signal, når EU-landene skal finde milliarder af private investeringer til den grønne omstilling, vurderer chefanalytiker. Et nødvendigt skridt i opgøret med fossile investeringer, siger ekspert i bæredygtighed og international ret.

Danmark står midt i et brintboom med mindst 43 konkrete projekter om produktion af grøn brint landet over – nogle i milliardklassen. En ny aftale om en brintrørledning mellem Danmark og Tyskland skal sikre afsætning af grøn brint i Nordeuropa.

PtX-projekter i Danmark og plan for brintinfrastruktur i Tyskland og Holland. 

Mens politikere og erhvervsledere verden over sætter grønne mål, øjner konsulentbranchen et nyt marked for rådgivning om klima og bæredygtighed, der spås at ramme 68 milliarder kroner i 2030. Men en ny bog rejser kritik af rådgivningen og kalder konsulenthusene ”en mulig eksistentiel trussel mod klimaet”.

Hvis klimaeksperter verden over er enige om, at man ikke kan brænde skovbiomasse af i den skala, som vi gør her i Danmark, uden at skade biodiversitet og klima -  bør vi så ikke selv skrue ned i stedet for at sælge vores klimaskadelige praksis til resten af verden?

En af verdens største producenter af biogas startede som en slags offentligt støttet startup i de fynske kommuner. Nu bliver Nature Energy overtaget af Shell. Det beviser Danmarks grønne førerposition, siger energiministeren. Men kritikere kalder det trist, at Danmark igen frasælger kritisk infrastruktur.

Biogas er blevet den teknologi, som stort set alle brancher peger på som del af deres grønne omstilling. Men Klimarådet og Greenpeace advarer mod, at biogasproduktionen kan tage overhånd. For så er den ikke bæredygtig længere.

Illustration af biogassens livscyklus og forskellige mulige anvendelsesmuligheder.

Grønne tænketanke og aktivistiske ngo’er modtager støtte fra Velux-fondene, der forsøger at få mest mulig klimaindflydelse for sine fondspenge. Særligt KR Foundation med Connie Hedegaard som formand støtter skarpe ngo’er, der blandt andet har fået fossile reklamer forbudt i Amsterdam.

Siden sin fratræden som politiker og EU’s klimakommissær i 2014 har Connie Hedegaard placeret sig som en central klimaforkæmper på øverste bestyrelsesniveau i Europa. Danmarks rigeste familier gør klogt i at satse på bæredygtighed, mener hun.

Andel af de udenlandske input i udvalgte landes fremstillingsindustrier stammer fra kinesiske virksomheder, 2020. 

I december vedtog verdens lande en overraskende ambitiøs konvention om beskyttelse af klodens biodiversitet. Som direktør for FN’s miljøorganisation, UNEP, var danske Inger Andersen en central spiller. Hun er netop blevet genudnævnt til posten og har lært, at der er mange interesser, der skal afvejes i kampen for biodiversiteten.

En række af Danmarks største udfordringer i de kommende år handler om vand. For meget vand, for lidt vand, forurenet vand. Klimaforandringerne stiller store krav til vores håndtering af vandet, men en forældet lovgivning og et “statisk natursyn” risikerer at stå i vejen for vigtige samfundsprojekter.

Regeringens nye nordeuropæiske alliance mod PFAS er en politisk vindersag. Men den akutte udfordring for det danske vandmiljø, som der under efterårets valgkamp åbnede sig et vindue for at løse, er endnu en gang skudt til hjørne. Og det er synd, for vi ved præcis, hvad vi skal gøre, mener professor og ekspert i vandmiljø Stiig Markager.

Oversigt over de mest oversvømmelsestruede områder i Danmark.

Størrelsen af og sammenhængen mellem potentielle risici for verdenssamfundet. Rundspørge til 1.200 internationale eksperter, politikere og erhvervsledere i Global Risk Report 2023.

Den langsigtede politiske indsats bliver hele tiden forstyrret af nye kriser. Derfor er der mere end nogensinde brug for at forsøge at forstå fremtiden gennem trends og scenarier. Her er et indblik i, hvordan særlige enheder i EU arbejder med strategic foresight - og nogle af de supertrends, som de europæiske megatrendspottere ser komme.