Afbureaukratisering Færre regler skal styrke EUs konkurrenceevne Færre administrative byrder skal give europæiske virksomheder en gevinst, der svarer til 1, 5 procent af BNP om fire år. Det lover EUs erhvervskommissær, Günter Verheugen. I et interview med Ugebrevet Mandag Morgen løfter han sløret for EU-Kommissionens strategi for at fremtidssikre europæisk erhversliv.

MM Executive USA-valg afgørende for erhvervslivet Det amerikanske præsidentvalg ser ud til at blive det mest afgørende valg i snart tre årtier set med erhvervslederne og investorernes øjne. Det amerikanske finanshus UBS har analyseret på demokraterne og republikanernes politiske agendaer og konstaterer, at der er tale om markante erhvervpolitiske forskelle, der kan få stor betydning for både virksomhedernes konkurrenceevne og samfundsøkonomien.

Vækststrategi Michael E. Porter: Miljøklynger er fremtiden for Europa Kræver mere konkurrence og stærkere indre marked Europa har en historisk chance for at blive globalt førende inden for miljø- og energiløsninger. Det siger en af verdens førende erhvervskapaciteter, Harvard-professor Michael E. Porter, i et eksklusivt interview med Ugebrevet. Dermed bakker han op om Europa-Kommissionens udspil om, at europæisk erhvervsliv skal satse på at opbygge stærke erhvervsklynger inden for bl. a. vedvarende energi, bæredygtigt byggeri og genanvendelse. “Europa har nogle fremragende styrkepositioner på det teknologiske felt, ” siger Michael E. Porter og fremhæver vindmølleindustrien. “Men I har brug for meget mere konkurrence og et stærkere indre marked, ” siger han.

Grøn offensiv Japan klar til forpligtende CO2 målsætninger Muligt kursskifte i USA EU har nøglen til klimasucces Flere af verdens ledende industrinationer er på vej til at acceptere bindende klimakrav. I weekenden åbnede G8-formandslandet Japan op for bindende krav om CO2-reduktioner, og senere i denne uge ventes tilsvarende meldinger fra USA ved det såkaldte MEM-møde på Hawaii. Afgørende for succes ved klimatopmødet i København i 2009 er dog et klart europæisk lederskab på klimaområdet. Europa-Kommissionen præsenterede i sidste uge en ambitiøs klimapakke, der i Bruxelles betragtes som nøgleforudsætningen for, at der kan vedtages en ambitiøs aftale i København. Af samme grund vækker det forundring og kritik, at Danmark har været så forbeholden over for Kommissionens udspil. Danmark virker mere optaget af at mindske sin nationale byrde end af at opretholde det samlede ambitionsniveau for EU, lyder kritikken fra flere kilder. Danmarks manglende ambitioner risikerer at smitte af på det samlede ambitionsniveau for topmødet i København. Sverige, der har EU-formandskabet under topmødet i 2009, rammes ligesom Danmark relativt hårdt af Kommissionens forslag, men har valgt en langt mere offensiv tilgang.

Klimakapital Nyt EU-udspil: Stort potentiale i klimaklynger Grøn erhvervsstrategi kan finansiere Europas klimakamp Grønne virksomheder skal trække Europa ud af den truende økonomiske krise. EUKommissionen vil skabe seks nye vækstmarkeder inden for bl. a. energi- og klimaløsninger og derigennem udvikle klimaklynger i verdensklasse. Tal fra Kommissionen viser, at grønne erhvervsklynger kan skabe en samlet vækst på op over 3. 000 milliarder kr. frem til 2020. Det beløb er to en halv gang større, end de udgifter, som EUs medlemslande præsenteres for senere på ugen, når EU offentliggør prisen for at leve op til Unionens mål om at nedbringe CO2-udslippet og øge andelen af vedvarende energi. Det store vækstpotentiale i at udvikle industrier og viden om bl. a. vedvarende energi, genbrug og bæredygtigt byggeri vækker da også opsigt rundt om i Europa, og i morgen samles ministre og eksperter til en klyngekonference i Stockholm, der kan få afgørende betydning for den fremtidige erhvervspolitik i Europa. Dansk Industri, der forleden lancerede en dansk strategi for øget vækst på netop markedet for energi- og miljøløsninger, siger, at Kommissionens nye udspil “rummer spændende perspektiver”, ikke mindst for danske virksomheder.

Grønt chok EU-lande i indbyrdes klimakrig Ny EU-plan lægger klimabyrden på de rigeste lande Danmark bliver et af de lande, som skal løfte den største byrde, når EU skal nå sine ambitiøse klimamål. Det bliver konsekvensen af den klimapakke, som Europa-Kommissionen forventes at vedtage onsdag i næste uge. EUs medlemslande er enige om, at 20 pct. af Unionens energiforbrug i 2020 skal være dækket af vedvarende energi, men medlemslandene er så uenige om fordelingen af klimabyrden, at det truer Europas ambitiøse klimasatsning. Ugebrevet erfarer, at EUplanen bygger på en model, hvor de mest velhavende lande – typisk en række af de gamle medlemslande – skal gøre den største og dyreste indsats, mens fattigere og nyere medlemslande i f. eks. Østeuropa ikke skal opfylde så hårde mål. Klimaminister Connie Hedegaard kæmper for øjeblikket for, at Danmark – som allerede i dag opfylder målet for vedvarende energi – slipper billigere. Lige så kontroversielt er Kommissionens planer om at lade Europas virksomheder konkurrere frit om de tildelte kvoter for CO2-udslip. Det kan føre til voldsomme prisstigninger.

Grønt mandat Klima- og energiminister har stærke støtter På trods af de hjemlige udfordringer er det en styrket Connie Hedegaard, der i næste uge drager til FNs klimatopmøde på Bali. Med sig har hun solid opbakning fra topfolk i det globale erhvervsliv og en række førende klimaeksperter, der i selskab med en række danske topledere i sidst uge udsendte en markant erklæring gennem Copenhagen Climate Council. Her forsikrer de, at erhvervslivet og forskningen vil være i stand til at sikre en C02-stabil vækst.

Varme forhandlinger Energiforlig trækker ud Langsigtet plan for C02reduktion og vedvarende energi i fare Danmarks nye Klima- og energiminister, Connie Hedegaard, får mere end vanskeligt ved at nå at lande et bredt og langsigtet forlig om energipolitikken inden jul. Ugebrevets samtaler med de energipolitiske ordførere viser, at der fortsat er dybe kløfter mellem partierne. “Hvis ikke regeringen har ændret holdning, siden vi slap forhandlingerne i sommer, er det maksimale, vi kan blive enige om, en delaftale, der rækker fire år frem, ” siger SFs energiordfører Anne Grete Holmsgaard. Et springende punkt bliver, om regeringen vil forpligte sig på konkrete virkemidler for at nå langsigtede mål for andelen af vedvarende energi, CO2-reduktion og energibesparelser. Og der trækker klimaministeren allerede på forhånd i defensiven: “Det er jo vanskeligt at lægge præcise planer for virkemidler, når man ikke præcist kender de nye muligheder, den teknologiske udvikling i de kommende år giver, ” siger Connie Hedegaard til Ugebrevet.

VALG 2007 Mørkegrønt DK Aldrig har vælgerne været grønnere end nu Oppositionens satsning kom en valgkamp for sent Der er vendt op og ned på danskernes holdninger til klima- og miljøpolitikken. Aldrig har vælgerne været grønnere end ved folketingsvalget i sidste uge, og aldrig har partiernes vælgere været mere enige om, at der skal bruges flere penge på vedvarende energi og miljø. Blandt vælgerne i alle Folketingets otte partier er der således et klart flertal for, at der skal satses stort på de vedvarende energikilder – uanset om de er konkurrencedygtige. Det fremgår af Ugebrevets valganalyse, der også viser, at oppositionens forsøg på at gøre klimapolitikken til et af valgets hovedspørgsmål rent taktisk er kommet en postgang for sent. Regeringens kovending på området har været en vælgermæssig succes.

En række af verdens største selskaber har sat aggressive mål for lavere udledning af drivhusgasser. De har erkendt, at et offensivt klimalederskab styrker bundlinjen og er en afgørende konkurrenceparameter. Verdens største pensionsfonde screener allerede selskaberne for deres klimastrategi. Mandag Morgen har undersøgt regnskaberne og kan udpege industriens ti bedste klimaledere i en ny global rangliste.

Konkurrence Lønkonkurrencen svækkes og Danmark taber tempo på vækstmarkederne Danmark er netop kåret til det tredjemest konkurrencedygtige land i verden af World Economic Forum. Men flere faresignaler lurer i horisonten. Lønkonkurrenceevnen er over en årrække svækket, produktiviteten kan ikke mere følge med de andre vestlige lande, og Danmark taber tempo på de vækstrige eksportmarkeder i Asien. Den næste store udfordring bliver at skabe ekstra værdi i eksporten og at gå fra svin-tech til clean tech. Forudsætningen for velstand er vækst. Vores nuværende konkurrencemodel skal have et eftersyn af den kommende regering.

Klima Danmarks udgangspunkt som global klimaleder er godt, men de seneste år har svækket muiighederne Den globale klimadebat er vendt på en tallerken. USAs tidligere vicepræsident, Al Gore, har på rekordtid etableret sig som global vismand. I Danmark er Lomborg pillet fra posten som regeringens hustænker. Danmarks udgangspunkt som global klimaleder er godt, men det er sårbart. Vi har forstået at koble CO2-udledningen fra den økonomiske vækst, men de seneste år er udviklingen fået i den forkerte retning. Det truer vores muligheder for, at gøre Danmark til verdens førende klimalaboratorium frem til det afgørende klimatopmøde i 2009.

Klima Danmarks udgangspunkt som global klimaleder er godt, men de seneste år har svækket muiighederne Den globale klimadebat er vendt på en tallerken. USAs tidligere vicepræsident, Al Gore, har på rekordtid etableret sig som global vismand. I Danmark er Lomborg pillet fra posten som regeringens hustænker. Danmarks udgangspunkt som global klimaleder er godt, men det er sårbart. Vi har forstået at koble CO2-udledningen fra den økonomiske vækst, men de seneste år er udviklingen fået i den forkerte retning. Det truer vores muligheder for, at gøre Danmark til verdens førende klimalaboratorium frem til det afgørende klimatopmøde i 2009.

Klimakampen Mandag Morgen og Berlingske indstifter klimapris En ny klimapris skal ruste danske virksomheder til at håndtere risici og muligheder i klimakampen. Det er missionen bag Climate Cup 2008, der skal finde rollemodeller og udvikle best practicefor klimaledelse. Bag initiativet står Mandag Morgen, Berlingske Tidende og PricewaterhouseCoopers. “Vi ser store perspektiver i projektet. Det handler ikke kun om at belønne frontløberne, men om at skabe en fælles forståelse for at håndtere klimaproblemerne, ” siger Mandag Morgens chefredaktør, Erik Rasmussen.

Tikkende bombe Klimaindsatsen begynder i byerne Verdens byer tegner sig for 80 pct. af det globale CO2-udslip. Og de næste 30 år vil bybefolkningen blive fordoblet. Dermed udgør byerne en tikkende klimabombe. Men byerne rummer også løsningen på klimaproblemet. Sådan lyder budskabet fra 50 førende eksperter og tænkere inden for byudvikling, der hver især har givet deres bud på, hvad der skal til for at skabe bæredygtige storbyer. Grøn teknologi og bæredygtigt byggeri er en del af løsningen. Men den vigtigste forudsætning er et mentalitetsskifte blandt byens befolkning, planlæggere og ledere.

Grønt marked EU vil skabe frit energimarked Selskaber skal slippe kontrol over netværk Europæiske netværk for el og gas skal åbnes for helt fri konkurrence. Derfor skal selskaber ikke både kunne leve af at sælge energi og samtidig eje de netværk, energien distribueres i. Europa-Kommissionen fremlægger på onsdag fem forslag, som skal sikre et velfungerende indre marked for el og gas. Store selskaber som tyske E. ON og franske EDF tvinges til at slippe kontrollen med netværkene. EU-forslagene følges senere på efteråret af en EU-plan for energiteknologi og en stribe konkrete forslag til, hvordan EU kan øge omfanget af vedvarende energi betydeligt. Vedtagelse af den samlede energipakke er nødvendig, hvis EU skal kunne leve op til målsætningerne på klimaområdet. Fri konkurrence og adgang til net for el og gas er nemlig forudsætningen for at skaffe de nødvendige investeringer i vedvarende energi.

Grøn elite Kun en håndfuld NGOer har indflydelse på klimapolitikken Dialog frem for protest er vejen frem Kun en lille elite blandt de 800 ngo’er, der tropper op til klimatopmødet i København i 2009, kan reelt forvente at få indflydelse på en ny klimaaftale. Ny forskning viser nemlig, at den politiske proces på klimakonventionen langt hen ad vejen er lukket land for de folkelige organisationer. Vejen til indflydelse kræver stadig flere ressourcer, besiddelse af unik viden og de helt rigtige kontakter i politik og erhvervsliv, konkluderer ph. d. -forsker Daniel Berlin fra Göteborg Universitet, der netop har afsluttet en doktorafhandling om NGOernes gennemslagskraft på store miljøkonventioner. Den grønne NGO-elite udgøres af en lille håndfuld NGOer som Greenpeace, Verdensnaturfonden, The Nature Conservancy og National Resources Defense Council. For andre organisationer gælder det om at koble sig på elite for at få adgang til den politiske proces.

Klimapolitik i klemme Valg i USA og EU lammer vigtige beslutninger Politisk vakuum op til klimatopmøde i København Miljøminister Connie Hedegaard har travlt. I løbet af det næste års tid skal hun samle EUs 27 medlemslande om en ambitiøs klimastrategi. Det er forudsætningen for succes ved FNs klimatopmøde i København i december 2009. Verdens to førende økonomiske og politiske stormagter, EU og USA, vil nemlig befinde sig i et politisk vakuum en stor del af tiden op til topmødet. Amerikansk politik er allerede delvist lammet pga. det amerikanske præsidentvalg til efteråret. Som næstformand for Europa-Parlamentets miljøudvalg Dan Jørgensen siger: “Der er ikke andre seriøse kandidater til førertrøjen end EU. Og skal EU nå at sætte en dagsorden, skal det ske allerede nu. ” For i månederne op til Københavner-topmødet vil også Unionens centrale beslutningsorganer være handlingslammede. Der skal der være valg til Europa-Parlamentet, der skal udpeges ny formand for Kommissionen, for Ministerrådet og en EU-udenrigsminister. I serien om en ny klimamodel gennemgår Ugebrevet de udfordringer, som den politiske elite står over for.

Klar bane for Fogh Vælgerne siger god for et efterårsvalg Ok at forny sin magt ved et valg Størst modstand blandt regeringens egne vælgere Vælgerne er klar til valg til efteråret. Næsten halvdelen af vælgerne betragter et efterårsvalg som en god ide. Det viser en ny meningsmåling. Kun hver fjerde vælger mener, at et snarligt folketingsvalg er en dårlig ide. “Befolkningen er klar til valg til efteråret uanset partifarve, ” siger samfundsforsker og lektor Johannes Andersen. Den klart største modstand mod et efterårsvalg findes paradoksalt nok blandt Venstres egne vælgere samt hos Dansk Folkeparti. Fogh behøver heller ikke at frygte en storm af mistillid fra vælgerne, hvis han trykker på valgknappen. Selv oppositionens vælgere har stor forståelse for, at Fogh kan udskrive valg før valgperiodens udløb. Det er demokratiets spilleregler. Størst forståelse for det politiske magtspil har mændene, mens Fogh får sværere ved at overbevise kvinderne om fornuften i et valg i “utide”.

Organisationer i opbrud Københavnertopmøde vender op og ned på NGO-danmark Klimadagsorden baner vej for nye alliancer Fælles taskforce skal sikre maksimal indflydelse En markant mobilisering er undervejs i den danske NGO-verden. Klimatopmødet i København i 2009 har banet vej for nye positioner og alliancer, og en lang række organisationer er i færd med helt at redefinere deres identitet i lyset af den tiltagende klimadebat. Det viser Ugebrevets omfattende kortlægning af toneangivende danske NGOers forberedelser forud for klimatopmødet. “Vi har tidligere vurderet, at klimaområdet krævede ekstremt mange kræfter, som vi hellere ville bruge et andet sted. Det er først nu, at det er blevet en hovedprioritet for os, ” siger fagmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, Rikke Lundsgaard. Foreningen er én af 10 organisationer i en ny taskforce, der skal koordinere en bred NGO-indsats frem til topmødet i København. Flere organisationer fremhæver, at den første opgave bliver at sikre, at købmandskabet ikke kommer til at skygge for fagligheden i de danske topmødeforberedelser. “For nogle handler det om, at klimatopmødet skal gøres til et udstillingsvindue for promovering af dansk isenkram, ” siger klimamedarbejder i Greenpeace Tarjei Haaland.

Russisk roulette Europa fanget i magtpolitisk spil om energi Farlig afhængighed af Rusland Den globale energipolitik har udviklet sig til et ubehageligt magtpolitisk spil, hvor det energislugende Europa bliver mere og mere klemt. Især Rusland bruger energipolitikken i et udenrigspolitik magtspil over for EU, og analytikere peger nu på, at det russiske roulettespil kan føre til en økonomisk krise i Tyskland, som kan sprede sig til resten af EU. Rusland er i dag Europas største energileverandør, men russerne får stadig større problemer med at levere den lovede gas. EU er bekymret, og på sidste uges topmøde bad Unionens ledere derfor EUs udenrigsminister Javier Solana om at udarbejde et udspil til en fælles europæisk energiudenrigspolitik. Bestræbelserne på at udvikle en fælles europæisk strategi og styrke forsyningssikkerheden støttes af Anders Fogh Rasmussen: “Det også er i Danmarks interesse at udbygge den europæiske energipolitik, ” siger han.

Klimasamfund Danmark skal bygge fremtidens bæredygtige samfund Organisationer og virksomheder samarbejder om opgaven Fremtidens klimasamfund skal bygges i danmark. Det er visionen for et ambitiøst projekt, der frem mod klimatopmødet i København 2009 skal udvikle en samlet model for, hvordan det i praksis er muligt at skabe et CO2-neutralt samfund. Ideen lanceres ved et stort arrangement i Bella Center den 25. september. Bag projektet står en bred kreds af landets toneangivende organisationer og virksomheder. Projektet er startet på initiativ af Mandag Morgen og skal ses i sammenhæng med etableringen den 31. maj af Copenhagen Climate Council med bl. a. Virgin-stifter Richard Branson i spidsen. Målet er at vise, hvordan det er muligt at vinde klimakampen og udbrede budskabet til brede grupper i samfundet og dermed skabe en global opinion. Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen beskriver perspektivet i det nye initiativ, og hvordan de to projekter tilsammen kan bidrage til, at FNs klimatopmøde i København i 2009 bliver en succes.

Grøn revolution Grøn teknologi er big business Vil drive den globale vækst i fremtiden I morgen rammer erhvervslivets guide til klodens overlevelse de amerikanske boghandeler. I bogen, der på forhånd kaldes et “ blueprinttil fremtiden”, udnævner de to forfattere, Ron Pernick og Clint Wilder, ren teknologi som den afgørende drivkraft for fremtidens globale vækst. “Bliv en del af en af historiens største forretningsmæssige og økonomiske skift eller uddø som de dinosaurer, hvis fossiler var brændstof for den sidste store industrirevolution, ” lyder opfordringen i bogens indledning. Markedet for de såkaldte clean tech-løsninger er vokset med raketfart de seneste fem år, og Pernick og Wilder, som også står bag analysefirmaet Clean Edge, forudser, at væksten vil mangedobles i løbet af de næste ti år. I et interview med Ugebrevet fortæller de to forfattere om driverne og mulighederne i “The Clean Tech Revolution”.

Nyt partnerskab Copenhagen Climate Council vil sætte ny global dagsorden Som det første konkrete udtryk for den nye global klimabevægelse blev Copenhagen Climate Council stiftet og præsenteret i sidste uge. På initiativ af Mandag Morgen er en kreds af fremtrædende erhvervsfolk anført af Sir Richard Branson, internationale vidensskabsfolk og NGO-repræsentanter gået sammen om at udvikle strategier, der skal sikre, at klimatopmødet i København i 2009 bliver en succes. Inden for de kommende måneder vil rådet udarbejde en egentlig handlingsplan. Den vil bl. a. omfatte mobilisering af virksomheder over hele verden samt etableringen af en kommunikationsplatform, der skal sikre, at klimadebatten når bredt ud.