Byggeri Danmark bedst til bæredygtigt byggeri Hemmeligheden: Stramme lovkrav Vil man nedbringe co2-udslippet, er grønt byggeri en af de lavthængende frugter. Med eksisterende teknologi kan man allerede bygge huse, der producerer mere energi, end de forbruger, langt billigere end konventionelt byggeri. Takket være innovative virksomheder som Rockwool, Danfoss og Velux samt verdens strammeste byggelovgivning har Danmark siden 70’erne opbygget en kolossal international respekt på området. Den kan bane vej for et eksportboom, der trækker mange virksomheder med sig. Men det kræver et hjemmemarked som affyringsrampe for de danske kompetencer. “De investeringer, det koster at gøre Danmark til foregangsland, vil komme tilbage i form af eksportindtægter, ” siger Grundfos’ koncernchef Carsten Bjerg.

Fødevarer Klimaforandringer er dansk landbrugs store chance Den danske landbrugs- og fødevaresektor har bevist, produktionen kan øges, mens påvirkningen af miljø og klima samtidig reduceres markant. Indsatsen, der oprindeligt var drevet af økonomiske motiver, gør nu sektoren i stand til at imødekomme den stigende efterspørgsel efter klimavenlige fødevareprodukter. I fremtiden skal dansk landbrug leve af at eksportere de løsninger og erfaringer, der har gjort sektoren til storleverandør af bl. a. vedvarende energi.

Vand Danske kompetencer i høj kurs Rettidig omhu giver pote nu Verden råber på rent vand – og råbet vil tiltage i styrke de næste år. Over 35 pct. af alle cleantechinvesteringer retter sig allerede mod vandrelaterede anlæg, konsulentydelser eller produktudvikling. Det kan blive en guldgrube for Danmark, hvis industri og lovgivere spiller kortene rigtigt. Et tidligt politisk fokus på drikkevand og spildevandsrensning har skabte store first mover-fordele. “Givet de danske særkompetencer på så mange aspekter af vand vil der være et ekstremt stort potentiale i at udvikle nye forretningsmodeller, ” siger Hans Enggrob, venturekonsulent i den danske vandklynge DHI.

Vedvarende energi VE er Danmarks flagskib . . . . . . men førerpositionen er kun til låns Branchen efterlyser et hjemmemarked Vedvarende energi er en af dansk erhvervslivs absolutte globale styrkepositioner. Men fortsat vækst er ingen selvfølge. Tyskland, Japan, USA og Kina investerer milliarder i området. Og danske branchefolk og eksperter advarer om, at svage rammevilkår underminerer vækstbetingelserne for fremtidens konkurrencedygtige teknologier. “Det nytter ikke at kræve, at de fra dag ét skal kunne producere en kilowatttime lige så billigt som det etablerede energisystem, ” siger direktør i Dansk Solenergi RI, Ken Hem Jensen. På solområdet synes Danmark allerede henvist til en nicherolle. Inden for bølgekraft er verdenseliten inden for rækkevidde. Men branchen advarer om, at kompetencerne risikerer at flygte ud af landet.

Best practice Danmark har verdensrekord i energiforbedringer Bred politisk indsats har skabt forudsætningerne Økonomien er vokset med 75 pct. på 25 år . . . . . . men energiforbruget er det samme Danmark har en opsigtsvækkende verdensrekord: De sidste 25 år er den samlede økonomi vokset med omkring 75 pct. , mens det er lykkedes at holde energiforbruget konstant. Hemmeligheden er en bredspektret miljø- og energipolitisk indsats, der går helt tilbage til 70’ernes oliekriser. Den spænder fra opstilling af vindmøller og etablering af et effektivt kraftvarmenet over grønne afgifter og energistandarder til udviklingsincitamenter for erhvervslivets frontløbere. Klimaøkonomen Anders Chr. Hansen, lektor ved RUC, mener, at verden har meget at lære af den danske case. Men han advarer mod at hvile på laurbærrene. “I de senere år er det gået tilbage med både energiproduktivitet, nedskæring af CO2-udslip og omstilling til vedvarende energi, ” siger han. “Men den nye politiske enighed om energiaftalen og energibesparelser lover godt for nye aftaler. ” Danmarks første klimaminister, Connie Hedegaard, er stolt over de danske resultater, men vil hellere se fremad. “Det gælder nu om at fastholde vores forspring, ” siger hun.

Ny verdensorden Klimaforandringer ændrer spillereglerne på det globale marked Mandag Morgen kortlægger den nye klimaøkonomi på få år er klimaforandringer blevet et centralt omdrejningspunkt for udviklingen i den globale økonomi. I takt med at temperaturen og vandstanden i verdenshavene stiger, ændres forudsætningerne for den internationale konkurrence. Klimaforandringerne og den internationale kamp for at begrænse CO2-udledningen er ved at skabe en helt ny global magtbalance. I seneste udgave af World Economic Outlook fremhæver IMF, at klimaforandringer vil medføre store strukturelle forandringer i den globale økonomi, herunder nye handels- og kapitalmønstre. “Debatten om klimaforandringer har nu nået et niveau, hvor IMF ikke længere kan sidde den overhørig, ” siger Jon Strand, miljøøkonomisk rådgiver i Den Internationale Valutafonds hovedkontor i Washington. Mandag Morgens kortlægning af den nye klimaøkonomi viser, at det bliver en kolossal udfordring at udvikle nye politikker og finansielle instrumenter, der kan begrænse den globale opvarmning og afbøde dens skadevirkninger. Fremtidens vindere bliver dem, der forstår at afkode og tilpasse sig de nye forudsætninger.

Nyt partnerskab FN-topchef: Erhvervslivet afgørende for ny klimaaftale FN indgår nyt partnerskab med Copenhagen Climate Council Vil mobilisere global erhvervstop i klimakampen Det internationale erhvervsliv bliver en central spiller i bestræbelserne på at udarbejde en ambitiøs klimaaftale i København i december 2009. Det fastslår chefen for UN Global Compact, Georg Kell, i et interview med Mandag Morgen. Ifølge Georg Kell bliver det bl. a. erhvervslivets opgave at sælge klimadagsordenen til offentligheden, bl. a. ved at dokumentere, at løsningen på klimaproblemerne bliver en bedre livskvalitet. Erhvervslivets indflydelse på fremtidens klima er enorm, konstaterer han. UN Global Compact har netop indgået partnerskab med Copenhagen Climate Council om afviklingen af det store erhvervstopmøde i København i maj 2009. “Det har formatet til at levere et afgørende input til COP15. Vi har aldrig før haft så stærkt et forum, hvor globale erhvervsledere kan samles om klimaudfordringen, ” siger han.

Nyt våben i klimakampen Forskere udarbejder guide til fremtidens klimainvesteringer Ambitiøst projekt lanceres i København i næste måned I juni samles en eksklusiv kreds af internationalt førende energiforskere i København. Sammen med danske og internationale forretningsfolk skal de udarbejde en drejebog til løsning af de globale klimaproblemer. Gruppen tæller bl. a. nobelprismodtageren Steve Chu, direktør for Berkeley Lab i Californien, James Rogers, administrerende direktør for et af verdens største energiselskaber, Duke Energy, og Laura Tyson, der er tidligere økonomisk chefrådgiver for præsident Clinton. Drejebogen skal bl. a. præcisere, hvad det teknologisk kræver at reducere udslippet af drivhusgasser, og analysere, hvilke økonomiske incitamenter der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige investeringer i nye klimateknologier. Dermed er projektet en håndsrækning til de virksomheder, politikere, investorer og forskere, der skal prioritere deres indsats i kampen mod klimaforandringerne. Projektet er en del af handlingsplanen for Copenhagen Climate Council. Første udgave af drejebogen præsenteres på Rådets erhvervstopmøde i København maj 2009.

Bæredygtighed Verden kan femtendoble sin carbonproduktivitet med kendt teknologi Verdens økonomiske vækst kan femtendobles inden 2050 uden et højere forbrug af CO2. Det fremgår af en ny opsigtsvækkende rapport fra det internationale konsulenthus McKinsey. Rapporten er det hidtil mest samlede bud på en ny industriel revolution, som på en og samme tid gør det muligt at løse de globale klimaproblemer og sikre højere levestandard overalt på kloden. “En femtendobling af carbonproduktiviteten på mindre end 50 år er en af de største prøver, menneskeheden nogensinde har stået over for, ” hedder det i rapporten. McKinsey fastslår, at målet kan nås med clean tech, øget energieffektivitet og nye økonomiske incitamenter.

Industriel revolution Globale bilproducenter i grønt kapløb Nye bilkoncepter gør op med forbrændingsmotoren Den globale bilindustri speeder op for grønt udskilningsløb, hvor kinesiske og indiske producenter kan ende som vinderne. Hastigt stigende oliepriser og CO2-krav tvinger de etablerede bilproducenter til nytænkning. De kappes nu om at udvikle en ny generation af biler baseret på hybrid- og elteknologi. Ugebrevet har kortlagt kapløbet på det globale bilmarked. Kortlægningen viser, at det vil kræve helt nye forretningsmodeller at få nye teknologier på markedet. Et rekordstort antal bilproducenter afsøger alternativet til benzinmotoren, der står bag en betydelig del af den menneskeskabte klimaopvarmning. Shai Agassis “Project Better Place”, der skal udbrede elbiler i Danmark og andre lande, får skarp konkurrence af Toyota, Volvo, Saab og nye outsidere som norske Think Global og kinesiske BYD. “Den største barriere er industriens store investeringer i forbrændingsmotorer og hele produktionsapparatet omkring dem. Vi skal gentænke hele set up’et, ” siger dr. Paul Nieuwenhuis fra Cardiff Business School, der har specialiseret sig i bilindustriens forretningsmodeller.

Paradigmeskifte Globale kriser kræver samlet handling Finanskrisen er tæt forbundet med fødevarekrisen, oliekrisen og klimakrisen Fire forbundne kriser stiller i dag det globale lederskab over for den sværeste udfordring i generationer: Finanskrisen er den værste siden Den Store Depression, og den forstærkes nu af tre andre kriser: oliekrisen, fødevarekrisen og klimakrisen. Kriserne er mere komplekse end energikrisen i 1970’erne og aktiekrakket i 1987. De kan få store omkostninger for verdensøkonomien, 100 millioner mennesker kan blive kastet ud i fattigdom, og det kan give anledning til social uro og nye globale konflikter. Men kriserne er samtidig en kærkommen lejlighed til at skabe nye innovative samfundsløsninger, udvikle nye teknologier og reformere de internationale institutioner. Evnen til at forstå de forbundne krisers rækkevidde afgør, hvem der rykker ud på den anden side som vindere. Og det vil få stor betydning for, hvilke virksomheder og teknologier der får størst succes i de kommende år.

Made in China Kinesiske clean techvirksomheder rykker op i verdensklassen En ny generation af kinesiske clean tech-virksomheder har ambitioner om at opnå førerpositioner på det globale marked. Allerede i dag repræsenterer de en markedsværdi på over 200 milliarder dollar, vurderer Patrick Tam, partner i den største kinesiske venturekapitalfond, Tsing Capital. I de kommende år vil de vokse yderligere – kraftigt understøttet af Kinas massive offentlige investeringer i renere teknologi. “I Vesten har lovinitiativer og investeringer ført til øget miljøbevidsthed. I dag sker det samme i Kina. Det kan bidrage til at mindske fremtidens globale miljøproblemer, ” siger Ma Jun, leder af Institute of Public and Environmental Affairs.

Lean 2. 0 Danske virksomheder kan opnå store gevinster . . . . . . men for få har en klar ide om Lean Lean breder sig som en steppebrand i danske virksomheder. Men indtil nu er der utrolig lille viden om resultaterne. En ny dansk undersøgelse blandt 200 virksomheder og kommuner viser, at 42 pct. gennemfører Lean-projekter uden en klar og entydig opfattelse af, hvad Lean er. “Mange virksomheder kobler sig ukritisk på Lean-vognen, ” siger professor på Syddansk Universitet, Jan Stentoft Arlbjørn, der står bag undersøgelsen. Steen Hildebrandt, professor på Aarhus Business School, anbefaler, at virksomhederne satser på “Lean 2. 0”, hvor virksomheden fokuserer sine forretningsprocesser på brugeren, kunden, borgeren og klienten. Det kan skabe “dramatiske konkurrencemæssige gevinster for en lang række virksomheder, der i dag er globalt førende. Men det kræver, at konceptet nøje indarbejdes i medarbejdernes bevidsthed, ” siger han.

Danmark har fået enorm hjælp fra sine allierede med at håndtere Muhammed-sagen. Vi bør bør også være i stand til at tage imod deres kritik.

Milliardpotentiale Ny analyse: Store gevinster at hente på elbil . . . . . . men kravet er en afgiftsreform Danmark kan se frem til en samfundsøkonomisk gevinst i milliardklassen, hvis energiselskabet DONG får succes med sin ambitiøse plan om at kickstarte et marked for elbiler. Det viser Ugebrevets analyse, der for første gang kortlægger de samfundsøkonomiske effekter af projektet. Analysen, der er blevet til i tæt dialog med anerkendte forskere og energieksperter, viser, at samfundet kan høste 2 milliarder kr. på at udskifte 20 pct. af den danske bilpark med elbiler. Ud over denne gevinst har projektet potentiale til at skabe en tocifret milliardeksport af teknologi og knowhow inden for opbygning af infrastruktur til elbiler. Ugebrevets kilder fastslår, at det ikke behøver at koste staten en krone. Men det vil kræve en afgiftsreform. “Politikerne må gå i tænkeboks for at udvikle en afgiftsstruktur, der i højere grad afspejler den gode samfundsøkonomi i projektet, ” siger energiforsker ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen. Politikerne er foreløbig positivt indstillet for at diskutere nye afgifter, men tør ikke binde sig til en bestemt periode for elbilernes afgiftsfritagelse.

Planerne om at lancere en elbil i Danmark vil afsløre, om Danmark virkelig har modet og ambitionerne til at blive de nye energiers foregangsland – Det er en stor udfordring og en stor chance

Bæredygtig civilisation Klimaforandringerne kan vendes til økonomisk vækst 500 globale virksomheder skal skabe ny industriel revolution Ambitiøs plan skudt i gang i København Kampen mod klimaforandringerne kræver en revolution. Fire industrielle revolutioner har gennem de sidste 200 år skabt den moderne civilisation, men også udløst den største trussel mod menneskeheden: den globale opvarmning. Nu er startskuddet gået for en femte industriel revolution, der over de næste årtier kan skabe grundlaget for en bæredygtig civilisation. Den vil komme til udtryk i et massivt udbud af nye ideer og innovationer, der hver især bidrager til løsningen af klimaproblemerne og dermed beviser, at den største trussel kan vendes til en enorm chance for ny industriel og økonomisk udvikling. Revolutionen skal kickstartes af 500 internationalt førende virksomheder inden for klimaløsninger. I løbet af det kommende år skal de dele deres viden og erfaringer om den fælles udfordring. I maj 2009 samles de på et globalt erhvervsklimatopmøde for at præsentere deres ideer og stille konkrete forslag om, hvordan en ny klimaaftale kan bidrage til at sætte gang i ny vækst – og dermed også blive et svar på den verdensøkonomiske krise. Det var hovedbudskabet fra sidste uges møde i Copenhagen Climate Council.

Fra kul til vind Kina sætter fuld kraft på grønne investeringer Verdens førende CO2-synder satser nu på vedvarende energi Interview med Kinas energidronning Kina vil være verdens nummer et inden for vedvarende energi. Det siger Li Xiaolin, der er bestyrelsesformand og CEO for et af Kinas fire største energiselskaber, China Power International. I et eksklusivt interview fortæller Li Xiaolin – der kaldes Kinas magtdronning – hvorfor hun er dybt bekymret over forureningen i Kina, og hvorfor China Power i de næste par år investerer 20 milliarder kroner i vindmøller, solenergianlæg og vandværker for at nedbringe CO2-emissionerne. Virksomheder, der ikke nedbringer forureningen, bør straffes hårdt, mener Li Xiaolin, der også er medlem af Copenhagen Climate Council.

Batteridreven revolution Nyt elbilprojekt kan give Danmark international førerposition To medlemmer af copenhagen climate council, Shai Agassi fra “Project Better Place” og Anders Eldrup fra DONG Energy, leverede i sidste uge et konkret eksempel på, hvad en ny industriel revolution handler om. Deres fælles elbilprojekt kan ikke alene betyde, at der om ganske få år kører en halv million elbiler rundt på de danske veje. Men også gøre Danmark til en frontløber inden for udviklingen af fremtidens transportsystem. Vicedirektør i Dansk Energi, Lars Aagaard, ser projektet som en unik forretningsmulighed for Danmark og en alvorlig konkurrent til benzinbilerne. Men skal mulighederne for alvor udfoldes, kræver det en forlængelse af afgiftsfritagelsen for elbiler. Den udløber i 2012, men med henvisning til de store investeringer i projektet mener Anders Eldrup, at det bliver vigtigt at sikre langsigtede stabile rammevilkår. Ved lanceringen på mødet i Copenhagen Climate Council stillede økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen sig positiv over for at drøfte en forlængelse.

En sten i skoen Stigende tvivl om biobrændstoffers bæredygtighed EU presset til at revurdere sin strategi Biobrændstoffer er blevet et problembarn i EUs klima- og miljøpolitik. Stadig flere forskere og politikere sætter spørgsmålstegn ved, om biobrændstoffer til transport overhovedet er en god ide. EU er nu under hårdt pres for at revurdere sin politik for anvendelse af biomasse. Ugebrevets samtaler med miljøorganisationer, forskere og politikere i ind- og udland afslører stigende konsensus om, at biobrændstoffer har både miljømæssig, social og økonomisk slagside. “De problemer kan bæredygtighedskriterier ikke ændre på, ” erkender bæredygtighedsekspert Jan-Erik Petersen fra EUs eget miljøagentur, EEA. Forskere og energieksperter opfordrer nu EU til at sammentænke biobrændstoffer i et bredere politikområde for bioenergi. “Det giver ikke mening at se på transportbrændsler adskilt fra kraftvarmesektoren, ” siger bæredygtighedseksperten Henrik Wenzel, professor på Syddansk Universitet.

Vindkraftens førstemand Ditlev Engel: Vestas kan kun vinde globalt Satser massivt på kompetenceudvikling Six Sigma skal bane vej for nulfejlskultur Koncernchefen i vestas, Ditlev Engel, er en af de mest succesrige danske CEOs. Vestas vader i vækst på det globale marked, og indtjeningen er flerdoblet, siden Ditlev Engel i 2005 overtog posten som koncernchef i en af Danmarks mest globaliserede virksomheder. 99, 98 pct. af omsætningen ligger nu uden for Danmark, og Vestas bygger flere nye fabrikker i USA og Kina. “Vi konkurrerer mod virksomheder, der er meget større end os selv. Derfor har vi tidoblet vores investeringer i udvikling af medarbejderne, så alle får en værktøjskasse, som har nøjagtig lige så mange søm og skruer som alle de andre, ” siger Ditlev Engel. I et toplederinterview med Mandag Morgen fortæller han bl. a. om, hvordan Six Sigma-metoden er i gang med at revolutionere Vestas.

Oprustning Kyotos problembørn bliver fremtidens grønne stormagter USA kan blive nyt eldorado for ren teknologi Kinas vindmøllerevolution udfordrer Vestas’ førerposition USA og Kina er med stormskridt ved at etablere sig som klodens ubestridte grønne supermagter. Kyoto-forhandlingernes to store problembørn har taget føringen på markedet for vedvarende energi og miljøteknologi. “En grøn innovationsbølge løber gennem USA, og den kan få ekstra fart i resten af verden, ” forudsiger en af Amerikas førende energieksperter, Yale-professor Daniel Esty, der bl. a. er rådgiver for Barack Obama og en række af de største amerikanske selskaber. Alle tre tilbageværende præsidentkandidater har offensive klimadagsordener, der involverer omfattende investeringer i vedvarende energi. Det kan gøre USA til et nyt eldorado for danske clean tech-virksomheder som Danfoss og Novozymes. Samtidig er Kina i ekspresfart ved at indtage rollen som verdens førende vindmøllenation. Her forventer man at tyvedoble vindmøllekapaciteten over de næste 12 år. Alene sidste års udbygning er større end den kapacitet, Danmark har brugt over 30 år på at opbygge. Europæiske vindmølleproducenter kan slet ikke følge med efterspørgslen, og kinesiske konkurrenter står nu klar i kulissen til at udfordre Vestas’ globale førerposition. Inden for få år vil to-tre af verdens største producenter være kinesiske, vurderer analytikere.

Grøn trafik Danskerne har talt: Det skal være dyrere at køre i bil . . . . . . men billigere at købe en miljørigtig vogn 61 pct. af danskerne støtter en omlægning af bilafgifterne, så det bliver dyrere at køre i bil, men billigere at købe en miljørigtig bil. Og over 50 pct. er villige til at betale mere for flyrejser, hvis det sker som følge af forhøjede CO2-afgifter. En ny meningsmåling, analyseinstituttet Zapera har foretaget for Ugebrevet, viser, at danskerne er stærkt fokuserede på, at trafikken skal gøres mere miljørigtig. Langt størstedelen af borgerne mener, at regeringen i fremtiden bør prioritere den kollektive trafik højere end privattransporten. Målingen sætter Infrastrukturkommissionens anbefalinger og forrige uges energiforlig, der begge er blevet skarpt kritiseret for at være for uambitiøse omkring regulering af transportsektoren, i et nyt perspektiv. “Der er bred opbakning til en række af de virkemidler og omlægninger, som politikerne ikke har haft mod til at bygge ind i transportog miljøpolitikken, ” siger energiekspert i IDA, Søren Skibstrup Eriksen.

Afbureaukratisering Færre regler skal styrke EUs konkurrenceevne Færre administrative byrder skal give europæiske virksomheder en gevinst, der svarer til 1, 5 procent af BNP om fire år. Det lover EUs erhvervskommissær, Günter Verheugen. I et interview med Ugebrevet Mandag Morgen løfter han sløret for EU-Kommissionens strategi for at fremtidssikre europæisk erhversliv.