Acceleration International klimaforsker slår alarm: Vi undgår næppe en global katastrofe Ny portal skal levere svar på klimaproblemerne De globale klimaforandringer er langt mere dramatiske end hidtil antaget. Det er nemlig “overvejende sandsynligt”, at vi vil opleve temperaturstigninger på mere end 4 grader celcius. Det kan udløse en verdensomspændende klimakatrastrofe med flere meters havstigninger, hundreder af millioner mennesker kan blive drevet på flugt, og det kan udløse nye ressourcekrige, revolutioner, invasioner og terrorisme. Sådan lyder den dramatiske melding fra en af verdens førende klimaforskere, nobelprismodtageren Steven Chu, direktør for Lawrence Berkeley National Laboratory i Californien. “Effekterne af klimaforandringen kan måle sig med overgangen til istiden, når det gælder potentialet til at skabe et sammenbrud for det menneskelige samfund. Klimaforandringerne kan ikke bare betyde et kollaps i landbruget, men også for hele vores økonomiske system, ” advarer Chu. Advarslen kommer i et ekslusivt interview på den globale klimaportal The Climate Community, som Mandag Morgen og Copenhagen Climate Council lancerer i dag. Portalen skal sikre international udveksling af viden, ideer og løsninger omkring klimaforandringer.

Det er på høje tid, at landets ledere enes om at søsætte en offensiv vækststrategi. Ellers risikerer Danmark at blive trukket med ned af den globale økonomiske orkan.

Løsningernes land Krisen er en stor chance for Danmark Åbner et verdensmarked af muligheder for nye vækstindustrier Innovationsbehovet matcher danske spidskompetencer Verdens største kriser må nødvendigvis skabe et boom i innovative løsninger. Set i historisk perspektiv er det forhåbentlig ikke de store kriser, vi husker mest, men de markante økonomiske og industrielle paradigmeskift, kriserne udløste. Men de foreløbige erfaringer med global krisehåndtering er desværre ikke lovende. Den største krise er hverken klimakrise eller finanskrise, men vores manglende evner til at håndtere kriser af en vis størrelse og kompleksitet, skriver Mandag Morgens ansvarshavende chefredaktør Erik Rasmussen. Han mener at Danmark har alle forudsætninger for at demonstrere, hvordan den onde krisespiral kan brydes ved at udvikle nye typer af løsninger på de største kriser. Kriserne åbner et verdensmarked af muligheder for konsortier, der kan udvikle nye bæredygtige samfundsmodeller. Danmark kan blive en rollemodel for, hvordan globale kriser kan forvandles til nationale vækstmuligheder.

Verdens stærkeste erhvervsalliance skal bryde klimakrisens onde cirkel. Mandag Morgen og Copenhagen Climate Council bag ny klimaoffensiv.

Verden 2009 Syv kriser, der former fremtiden

CO2-reduktion Europa-Parlamentet vil stramme EUs klimapakke Industrien skal selv betale for CO2-kvoter Europa-parlamentets magtfulde miljøudvalg strammede i sidste uge betydeligt op på den klimapakke, som EU-landene skal vedtage inden årets udgang. Parlamentarikerne vil udvide kvotesystemet markant, inddrage sektorer som shipping og energi samt i højere grad lade industrien selv betale for kvotesystemet. De mere end 50 milliarder euro, som kvoterne ventes at indbringe hvert år, skal ikke tilbageføres til medlemslandene, som Kommissionen har foreslået, men fordeles ligeligt til klimaprojekter i udviklingslandene og i EU. En af de store tabere, hvis pakken vedtages, bliver kulkraftværkerne. De skal allerede fra 2013 købe kvoter til hele deres CO2-udslip.

En ny start Business-guru: Finanskrisen er en unik mulighed Forudsætningerne for en bæredygtig økonomi har aldrig været bedre Finanssektorens krampetrækninger er blot de første plukveer før fødslen af en helt ny økonomisk dagsorden. Det mener den britiske businesstænker, bestsellerforfatter og CSR-guru, John Elkington, der netop er blevet udpeget til en af Londons mest indflydelsesrige personer. I et interview med Ugebrevet hilser han den globale finanskrise velkommen: “Ligegyldigt hvor skadelig den er for økonomien her og nu, er den et nødvendigt skridt i retning af en mere bæredygtig økonomi, ” argumenterer han. Ifølge Elkington varsler krisen et opgør med snæver profittænkning og forældede finansielle institutioner. Der har aldrig været bedre muligheder for at designe et system, hvor bekæmpelse af ressourcemangel, social ulighed og truslen fra den globale opvarmning placeres centralt i den globale økonomi. Allerede i dag kan man konstatere et gryende paradigmeskift i befolkningen, blandt politikere og på direktionsgangen. “I de seneste 30 år har virksomhederne været ekstremt fokuseret på aktionærernes interesser, ” siger lektor ved CBS Martin Iversen, der forudser, at krisen vil markere det endelige farvel til “kvartalskapitalismen”.

Forsyning Langt mellem ord og handling i EUs energipolitik National egoisme spiller Europa i armene på Rusland Hvis ikke eu-landene omlægger energipolitikken dramatisk, vil store dele af Europa være fuldstændig afhængige af russiske energileverancer om ti år. Det konkluderer en omfattende rapport fra det Internationale Energi Agentur (IEA). EU har allerede en plan for, hvordan afhængigheden af energiimport kan mindskes. Men den politiske vilje til at gennemføre den er stærkt begrænset, konkluderer IEA. I praksis agerer en række medlemslande stadig ud fra snæver national egeninteresse. IEA anbefaler massive investeringer i udbygning af distributionsnettene for el og gas samt en langt mere målrettet indsats for at skabe et reelt europæisk energimarked.

Nordic businesses present their competencies, products and technologies within environmental and energy technology and sustainability models.

Afvænning Vesten har brug for at frigøre sig fra autoritære oliemagter Grøn revolution tjener et dobbelt formål Europa er hastigt på vej ud i et alvorligt dilemma, der kan få afgørende betydning for vores fremtidige selvstændighed. De sidste års hastige olieprisstigninger har forstærket vores afhængighed af oliediktaturer som Rusland og Saudi-Arabien, der hvert år sælger for over 1. 000 milliarder dollar på at eksportere olie og gas. Der er tale om en af de største omfordelinger af magt og økonomi i nyere tid, og den er i færd med at ændre den geopolitiske verdensorden. Ruslands militære invasion i Georgien og EUs manglende mod til at indføre sanktioner imod russerne er det sidste vidnesbyrd om, hvor høj pris olieafhængigheden har fået. Vores store olieafhængighed er en hindring for at løse de accelererende klimaforandringer, der har ført til hurtigere nedsmeltning af indlandsisen end forudset. Bestsellerforfatteren Thomas L. Friedman, der i dag udsender bogen “Hot, Flat, and Crowded”, mener, at man kan løse den dobbelte udfordring ved at lave en grøn revolution. Man kan ikke være realist i udenrigspolitikken eller idealistisk forkæmper for demokrati uden at sige farvel til den fossile brændstoføkonomi, skriver han.

Afvænning Vesten har brug for at frigøre sig fra autoritære oliemagter Grøn revolution tjener et dobbelt formål Europa er hastigt på vej ud i et alvorligt dilemma, der kan få afgørende betydning for vores fremtidige selvstændighed. De sidste års hastige olieprisstigninger har forstærket vores afhængighed af oliediktaturer som Rusland og Saudi-Arabien, der hvert år sælger for over 1. 000 milliarder dollar på at eksportere olie og gas. Der er tale om en af de største omfordelinger af magt og økonomi i nyere tid, og den er i færd med at ændre den geopolitiske verdensorden. Ruslands militære invasion i Georgien og EUs manglende mod til at indføre sanktioner imod russerne er det sidste vidnesbyrd om, hvor høj pris olieafhængigheden har fået. Vores store olieafhængighed er en hindring for at løse de accelererende klimaforandringer, der har ført til hurtigere nedsmeltning af indlandsisen end forudset. Bestsellerforfatteren Thomas L. Friedman, der i dag udsender bogen “Hot, Flat, and Crowded”, mener, at man kan løse den dobbelte udfordring ved at lave en grøn revolution. Man kan ikke være realist i udenrigspolitikken eller idealistisk forkæmper for demokrati uden at sige farvel til den fossile brændstoføkonomi, skriver han.

Grøn økonomi Klimaregnskaber bliver en obligatorisk ledelsesopgave . . . . . . men de fleste danske virksomheder er endnu på begynderstadiet Klimaregnskaber er ved at blive obligatorisk pensum for danske virksomheder. Om få uger skal Folketinget diskutere et nyt forslag fra regeringen om at gøre det lovpligtigt for Danmarks 1. 000 største virksomheder at rapportere om samfundsansvar i årsrapporten. “Det kan blive en driver, der for alvor sætter skub i arbejdet med klimaregnskaber i Danmark, ” siger klimaekspert i PricewaterhouseCoopers Birgitte Mogensen. For mange virksomheder venter der dog en svær opgave, viser Ugebrevets analyse. De færreste steder er klimaansvar en integreret del af den overordnede virksomhedsstyring og forretningsudvikling. Frontløbere som Grundfos bruger nu Lean til at speede indsatsen op: “Det er oplagt at bruge Lean til i højere grad at optimere miljøindsatsen. I princippet er de to ting nærmest uadskillelige, fordi det handler om spildminimering, ” siger koncernmiljøchef Helle Gitz-Johansen.

Recession Ti års lavvækst vil koste Danmark 150 milliarder kr. Økonomer og eksperter efterlyser strategi for intelligent vækst Danmark befinder sig i en teknisk recession og risikerer et velfærdstab på mindst 150 milliarder kr. over de næste ti år, hvis ikke udviklingen vendes. Udsigten til en årlig økonomisk vækst på blot 1 pct. det næste årti får økonomer og erhvervsledere til at efterlyse en ny offensiv vækststrategi. De anbefaler en redningsplan baseret på intelligent vækst, der sikrer højere produktivitet. Massive energieffektiseringer, mere vidensintensiv produktion, import af udenlandsk arbejdskraft og øget globalisering kan løfte Danmark ud af en truende vækstfælde og sikre finansiering af fremtidens velfærdssamfund. “Skal vi sikre fortsat vækst, kræver det en intelligent strategi, hvor vi fokuserer på investeringer i infrastruktur, it og de teknologier, der er i vækst globalt, ” siger Bjarne Lundager Jensen, branchedirektør for videnrådgiverne i DI.

Russisk kovending Kul- og gasgiganter vil sælge CO2-neutral energi Virksomheder forudser nyt milliardmarked for teknologioverførsel Verdens største naturgasselskab, russiske Gazprom, satser nu på at sælge “CO2-neutral naturgas”. Det statsejede selskab vil investere milliardbeløb i projekter, der kan opsamle og lagre CO2 – og videresælge CO2-kreditterne til europæiske industrikunder, der ønsker at nedbringe deres carbon footprint. Med EUs nuværende kvotepriser kan de russiske energivirksomheder tilsammen imødese indtægter i størrelsesordenen 4-5 milliarder euro. Også den russiske kulenergisektor forbereder sig på en grøn omstilling. Nye klimavenlige toner fra de russiske myndigheder, der indtil for nylig var modstander af en ny klimaaftale, får vestlige virksomheder til at spå om et stort marked for teknologioverførsel og samarbejde om at udvikle nye grønne løsninger.

Grøn slankekur Green Lean er amerikansk erhvervslivs værn mod oliekrisen Toyotas ledelsesfilsosofi er som skabt til miljøforbedringer En grøn lean-bølge skyller ind over USA. Flere og flere virksomheder er begyndt at køre Toyotas ledelsesprincipper i stilling som værn mod galopperende energipriser og stadig skrappere miljøkrav. Tendensen suger bl. a. næring fra det amerikanske miljøministerium EPA, der målrettet bruger ledelsesfilosofierne Lean og Six Sigma som løftestang for en grøn erhvervskampagne. “Set fra et miljømæssigt perspektiv er det gode ved det her, at virksomhederne allerede har ‘købt’ Lean som forretningsmodel, ” siger projektleder i EPA, Mitch Kidwell. Sharon Paterson, chef for forretningsudvikling i ingeniørfirmaet N. A. Water Systems, forudser en helt Green Lean-æra. “Toyotas filosofi om ‘nul fejl, nul lager’ kan anvendes målrettet til at minimere en virksomheds miljøbelastning, ” siger Paterson, der er formand for en ny “Lean to Green”-gruppe under verdens største forening af produktionsingeniører, Society of Manufacturing Engineers (SME).

Livet i en sportstaske Voksende værdikløft mellem eliteidræt og det omgivende samfund Udøverne isoleres og umyndiggøres Det globale kapløb om OL-medaljerne har høje menneskelige omkostninger. Idrætsforskere peger på, at eliteidrætsudøverne i stigende grad isoleres fra det øvrige samfund, fordi øgede træningskrav gør det svært at opretholde en hverdag, hvor der både er plads til sporten, job og uddannelse. Det øgede fokus på resultater skaber samtidig en afgrundsdyb kløft mellem udøvernes ønske om at vinde for næsten enhver pris og det omliggende samfunds forkærlighed for traditionelle idrætsværdier som fairplay og sportmanship. “Sporten har udviklet sig så ekstremt, at den mentale belastning af udøverne ved et OL svarer til den stress-situation, der opleves under naturkatastrofer som f. eks. jordskælv, ” siger professor Gunnar Breivik fra Norges Idrettshøgskole. Idrætsforskere peger samtidig på, at udøverne i stigende grad mister indflydelse på deres egen karriere. De omfattende støttesystemer med trænere, læger, kostrådgivere og psykologer, som skal hjælpe dem til at yde deres bedste, betyder i realiteten, at de bliver tilskuere til deres eget liv.

Uafhængighed Prisstigninger accelererer afviklingen af den oliebaserede økonomi Olieuafhængighed bliver en afgørende konkurrenceparameter Sommerens olieprisfald bliver en midlertidig fornøjelse. Allerede om få år kan verdensøkonomien nemlig blive ramt af en alvorlig udbudskrise, hvor olieproduktionen ikke kan følge med den hastigt stigende efterspørgsel. Det kan skabe voldsomme prissvingninger og sende olieprisen op over 200 dollar tønden, forudser en ny rapport fra den anerkendte britiske tænketank, Chatham House, “The Coming Oil Supply Crunch”. Mandag Morgens kortlægning viser, at disse forandringer får massive ledelsesmæssige og strukturelle konsekvenser for erhvervslivet. En række store danske virksomheder er nu begyndt at forberede sig på, at en æra med stigende energipriser kan ændre konkurrencevilkårene helt. Der er tegn på, at en ny Green Lean-tænkning rykker ind i erhvervslivet, hvor alle overflødige udgifter til energi og råvarer skal barberes ned. “Virksomhederne er på vej til at arbejde en helt anden form for miljøbevidsthed ind i deres logistik-, proces- og produktudvikling, ” siger produktivitetschef i DI, Jens Kristian Jørgensen.

Danmark har brug for flere klimafrontløbere og færre bagstræbere. Af hensyn til både økologien og økonomien. Velkommen til en æra med udsigt til stadig højere energiomkostninger.

Skjulte dagsordener Urent trav i klimakampen Klimaforandringer har på få år udviklet sig til den altdominerende globale dagsorden. Men i lande som Kina og Indien vokser mistanken om, at vestlige lande bruger klimaindsatsen som løftestang for andre dagsordener. Først og fremmest tiltag, der har til formål at svække de fremstormende økonomiers konkurrenceevne.

Ny atomalder Energieksperter: Klimakampen kræver 1. 200 nye kernekraftværker Klimaforandringer og stigende energipriser er ved at bane vej for en ny atomalder. Forskere verden over udpeger kernekraft, der udleder langt mindre CO2 end konventionelle kulog gasfyrede kraftværker, som en nøgleteknologi i de kommende års energimiks. I en ny rapport anbefaler det internationale energiagentur IEA at bygge 32 nye kraftværker om året de næste 40 år, hvis den gennemsnitlige globale temperaturstigning skal holdes under 2, 4 grader. Men det bliver svært at indfri forskernes visioner: “På nuværende tidspunkt er der kun kapacitet til at opføre 5 kraftværker om året, måske lidt mere, ” vurderer Povl Ølgaard, ekspert i atomkraftteknik. Den største udfordring bliver dog den udbredte folkelig modstand mod kernekraft.

Efter olien Den billige energis tidsalder lakker mod enden Permanent højere oliepriser vil på længere sigt medføre voldsomme forskydninger mellem de dominerende økonomiers konkurrenceevne. Det vil først og fremmest ramme et land som USA, hvor hele infrastrukturen er baseret på præmissen om billig olie. De nødvendige investeringer, hvis der f. eks. skal opbygges egentlige offentlige transportsystemer, vil være kolossale. Udfordringen er mindre i Europa, hvor bilen altid har været et fremmedelement, skriver forhenværende ambassadør J. Ørstrøm Møller.

Frontkæmpere Forskere: Vi kan knække klimakoden . . . . . . men det kræver en massiv og hurtig indsats Det er sidste udkald, hvis verden skal nå at tæmme klimaforandringerne. Det var budskabet fra en række af verdens førende klima- og energiforskere, der i sidste uge mødtes til to dages konference i København. Selvom tiden er knap, kan vi endnu nå at knække klimakoden. Men det kræver en massiv indsats for at udvikle nye teknologier, forretningsmodeller og incitamenter. “Det er en myte, at vi har teknologierne, og at der bare skal politisk vilje til for at bringe dem i anvendelse. Der er behov for massiv forskning, før teknologierne bliver praktisk anvendelige, ” sagde Steve Chu, nobelpristager i fysik og direktør for Lawrence Berkeley National Laboratory, på konferencen. Her præsenterede forskerne prototypen på en ambitiøs model, den såkaldte Climate Navigator, der skal hjælpe nationer, investorer og virksomheder til at prioritere deres indsats. Den færdige model præsenteres på World Business Summit on Climate Change i København 2009.

Grøn kandidat USA skal gå forrest i klimakampen Interview med Barack Obamas toprådgiver Med tirsdagens kåring af Barack Obama til Demokraternes præsidentkandidat er et markant politisk stilskifte rykket et skridt nærmere Washington. Den nye præsidentkandidat vil forvandle USA fra klimaskurk til frontløber i kampen mod CO2-udslippet. I et eksklusivt interview med Ugebrevet afslører Obamas klimarådgiver, Dan Kammen, hvad der skal til for at indfri den mission. “Nationer og virksomheder venter utålmodigt på, at USA ikke alene engagerer sig i udvikling af nye teknologier, men også lægger finansielle muskler bag policies, der kan bringe dem i spil, ” siger Kammen, der er professor på University of California i Berkeley. I næste uge kommer han til Danmark for at debattere, hvordan politikere og investorer kan navigere blandt de mange teknologiske løsningsmuligheder, der byder sig til i klimakampen.

Lange udsigter Tyskland og Frankrig bekæmper EUs energiliberalisering Konkurrencen og klimaet bliver taberne EU’s planer om et indre energimarked er kommet i modvind. Kommissionen er klar med et udspil, der en gang for alle skal gøre op med de nationalt baserede energigiganters beskyttelse af deres “egne” markeder. Men en stærk alliance af otte lande, med Tyskland og Frankrig i spidsen, har sat sig for at bekæmpe Kommissionens forslag med næb og kløer. Det centrale opgør handler om energiselskabernes muligheder for at eje, drive og udbygge distributionsnetværkene. Indtil videre ser det ud til, at den tysk-franske akse får held til at forsinke eller udvande de mest vidtgående forslag i Kommissionens energipakke. Det rammer ikke kun konkurrencen, men også EUs klimasatsning, der forudsætter store investeringer i at udbygge og modernisere de eksisterende netværk.

Tvivlsom teknologi Strid om biobrændsel spidser til Nyt værktøj skal hjælpe beslutningstagerne til det bedste valg Den globale debat om biobrændsler spidser til. Mens forskere verden over strides om brændslernes reelle bæredygtighed, styrter politikere og investorer i hver sin retning. Uenigheden udstiller et grundlæggende problem i klimaindsatsen: Der er enighed om udfordringens alvor og omfang – men ingen fælles vidensplatform for at træffe de rigtige beslutninger. Nu er et forskerhold fra Berkeley ved at udvikle et værktøj, der skal hjælpe beslutningstagere til at manøvrere i junglen af forskellige klimavenlige teknologier. Biobrændsel er testcasen på det nye værktøj, den såkaldte Climate Navigator. Men modellen skal løbende udbygges til alle kendte teknologier, der kan bidrage til målsætningen om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader.