Vækstens vindere De bedste virksomheder præsterer innovation og ekspansion midt i krisen En række store virksomheder har leveret vækst midt i den værste økonomiske krise i 70 år. Wal-Mart, McDonald’s, Proctor & Gamble og Nestlé klarer sig langt bedre end konkurrenterne, viser ny Mandag Morgen-analyse af de mest betydningsfulde aktieindeks på verdens førende børser. Fællesnævneren for de internationale vindere er, at de styrer omkostningerne stramt og på den anden side mestrer at innovere, vinde markedsandele og erobre nye geografiske territorier. “Mens konkurrenterne glemmer at tænke i strategiske baner og har travlt med at reducere omkostninger og skære ned på investeringerne, udforsker vinderne deres eget vækstpotentiale, så de er parat til at udnytte forspringet, lige så snart krisen er forbi, ” siger Costas Markides, professor i international strategi og ledelse ved London Business School. Han opfordrer samtidig virksomhedslederne til at tænke offensivt midt i krisen: “Dette er det rette tidspunkt at træne og uddanne medarbejderne og ansætte alle de bedste, fordi andre virksomheder fyrer deres ansatte. ”

Vinderopskrift Krisepakke kan bane vej for bæredygtig omstilling Fem nødvendige elementer i en grøn vækstoffensiv Sidste uges skattereform har sat regeringen under pres for at levere en vækstpakke, der både kan skabe nye arbejdspladser og geare Danmark til tiden efter krisen. De hidtidige initiativer er dog ikke nok til at vende sidste kvartals minusvækst på 2 pct. og den stormflod af fyringer, der i øjeblikket skyller ind over landet. Løbet er imidlertid langt fra kørt endnu. Mandag Morgen har – på baggrund af samtaler med økonomer, politikere samt klima- og energieksperter – identificeret fem nøgleelementer til en ny grøn vækststrategi, hvor Danmark med offensive teknologisatsninger skaber vækst og støber fundamentet for et nyt clean tech-eventyr. Analysen viser, at Fogh står med fremragende muligheder for at udnytte krisen til at præsentere en ny vækststrategi, der kan dreje Danmarks økonomi ind på et langsigtet, bæredygtigt spor. Som formanden for Ingeniørforeningen IDA, Lars Bytoft, konstaterer: “Vi står i en sjælden situation, hvor alt er kørt i stilling til en større omstilling af samfundet og hvor såvel politikere, erhvervsliv som borgere er indstillet på at bidrage til omstillingen. Det er nu regeringen skal udnytte muligheden til store reformer, frem for at spille fedtspil med marginale justeringer. ”

Nye økonomiske choktal tvinger regeringen til at fremlægge en offensiv grøn vækststrategi, der gør Danmark til en vindernation på fremtidens marked for clean tech. De små CO2-reduktioner i skattereformen afspejler forhåbentlig ikke grænserne for det muliges kunst.

Stimulus EU-landenes redningspakker er mere Keynes end klima Kortlægning: Kun én pct. er øremærket til grønne investeringer Europas økonomiske redningspakker er nærmest klinisk rensede for grønne fingeraftryk. Ud af 90 milliarder euro i de 13 største EU-landes redningspakker er der kun øremærket 1, 2 milliarder euro til klimaforbedringer. Det viser beregninger, som Mandag Morgen har foretaget på baggrund af en ny omfattende analyse fra den anerkendte europæiske tænketank, Bruegel. Selvom regeringerne har markedsført deres krisepakker som grønne, så viser Mandag Morgens analyse, at hele 99 pct. af bevillingerne er traditionel krisepolitik med skattelettelser, beskæftigelsesinitiativer og støtte til kriseramte brancher som bilindustrien. “Billedet er det samme overalt. Redningspakkerne er indrettet på, at vi skal have vores gamle liv tilbage, ” siger Staffan Laestadius, professor ved Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Indholdet i EU-landenes krisepakker ligger milevidt fra det, den europæiske cleantech-industri havde håbet på. Dermed dermed bliver det sværere at sikre en omlægning til en ny klimavenlig økonomi. Den radikale klimaordfører, Margrethe Vestager, opfordrer nu statsminister Anders Fogh Rasmussen til at tage spørgsmålet op, når EUs stats- og regeringschefer mødes til økonomitopmøde i næste måned.

Hjælpende hånd Danmark mangler diplomatiske muskler i klimaspørgsmål Europa-kommissionen er parat med et udspil til en klimastrategi, der kan hjælpe statsminister Anders Fogh Rasmussen og klimaminister Connie Hedegaard med at sikre en ambitiøs klimaaftale på COP15-topmødet i København. Og hjælpen er hårdt tiltrængt. For Danmark kan ikke mønstre de diplomatiske muskler, som er altafgørende for at skabe et miljøvenligt udgangspunkt for topmødet. Nøglen til succes ved COP15 ligger i Bruxelles. Enes de 27 medlemslande om det nye udspil, øges chancerne for succes ved COP15 betydeligt.

Cleantech-vakuum Klimavirksomheder står på spring til at udnytte vækstpakker Den danske cleantech-industri har gode chancer for at få del i et nyt gigantisk markedsboom, når præsident Barack Obama og regeringer verden over lancerer nye milliardstore vækstpakker. Men ny brancheanalyse viser, at Danmark er begyndt at tabe terræn på markedet for energiteknologi. Hvis ikke udviklingen vendes, risikerer virksomhederne at gå glip af milliardindtægter. Italien, Østrig og Tyskland er ved at at indhente Danmark, men alligevel ser de danske cleantechvirksomheder lyst på fremtiden. Billedet af fremtidens konkurrencesituation er endnu uskarpt. “Men når den værste røg lægger sig, vil klima- og energieffektivitet atter styre dagsordnen. Vi begynder ikke at gå baglæns eller skære ned på det fremadrettede, ” siger adm. direktør i Danfoss, Niels Bjørn Christiansen.

Humlebien flyver stadig Den danske model gør Danmark stærk i krisen Den danske model kan hjælpe os ud af krisen, for den er en af verdens mest fleksible samfundsmodeller. Krisen kan vendes til noget positivt med en ny vækstpakke, der sikrer uddannelser, infrastruktur og grønne teknologier i verdensklasse. Det vurderer seks danske topledere, som Mandag Morgen har talt med om, hvordan Danmark skal komme succesrigt ud af krisen. ”Hele samfundet skal forbedres, så vi kan accelerere hurtigt, når krisen vender, ” siger Peter Schütze, der er landechef for Nordea og formand for Finansrådet.

Personlig klimakamp Flere partier er åbne over for ideen om personlige CO2kvoter Klimakampen er på vej til at blive personlig. Det mener forskerne bag et nyt projekt, der skal kortlægge politiske virkemidler, der skal til for at indfri IPCCs målsætning om at reducere CO2-udslippet med op mod 85 pct. inden 2050. De ser personlige CO2-kvoter som en væsentlig del af løsningen på de vestlige landes CO2-problem. Politikere fra begge sider af Folketingssalen er åbne over for en debat om emnet. “Jeg vil ikke afvise, at personlige CO2-kvoter kan være en del af løsningen, ” siger således Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt.

Den danske model er Danmarks vigtigste svar på den globale krise. Men regeringens næste vækstudspil skal række længere end blot at korrigere for tilbageslag i konjunkturerne. Modellen skal tilpasses vor tids nye vækstbetingelser

Farvel til bil og bøf Klimakampen kan kun vindes ved adfærdsændringer Ny teknologi og investeringer i grøn vækst er ikke nok Skal danmark nå målet om at reducere sit årlige CO2-udslip med 90 pct. inden 2050, er investeringer i ny teknologi, infrastruktur og grøn vækst ikke nok. Danskerne skal omlægge livsstilen og ændre adfærd i dagligdagen. Store røde bøffer skal skiftes ud med grøntsagsgratin og suppe, og energiforbruget i boliger og i transportsektoren må nedbringes med op til 75 pct. Det viser en opsigtsvækkende international kortlægning fra ingeniørorganisationer og eksperter i 12 lande. Men jo mere udviklet en nation er, desto sværere er det at få borgerne til at ændre deres vaner. “Det bliver en hård nød at knække. De hidtidige forsøg på at regulere sig til mere klimarigtig adfærd har ikke været specielt succesrige, ” siger Marianne Levinsen fra Center for Fremtidsforskning.

Apple vinder igen Ny onlinetjeneste gør mobiltelefonen til en personlig minicomputer Den hippe computergigant apple hitter atter på trendforskeres lister over game changinginnovationer. Denne gang med en onlinetjeneste, som via åben innovation fuldstændigt ændrer mobiltelefonmarkedet. Den såkaldte App Store gør det muligt at distribuere softwareprogrammer til iPhone og iPod Touch, og det har åbnet en helt ny verden for udvikling og personificering af mobiltelefoner. Tredjepartssoftwareudviklere står i kø for at udvikle programmer til tjenesten, og resten af telemarkedet planlægger lignende tjenester. Med konceptet gør Apple “mobilen” til en minicomputer, der kan konfigureres nøjagtig, som brugeren vil have den.

Misligeholdelse Rusland underinvesterer i sin energiinfrastruktur Uden massive investeringer bliver det svært at levere tilstrækkelig energi til EU Europa står over for enorme problemer med at sikre energiforsyningerne i fremtiden. Det tydeliggør gasstriden mellem Rusland og Ukraine. Den er dog intet at regne mod, hvad der venter Europa i de kommende år. Rusland er nemlig en tvivlsom energileverandør. Landets energiinfrastruktur er forældet, og der skal investeres 735 milliarder dollar frem til 2020, hvis Rusland skal fortsætte sine leverancer. De penge har hverken den russiske stat eller den stærkt forgældede energigigant Gazprom, og russerne er ikke meget for at lade udenlandske investorer få adgang til den strategisk vigtige energisektor. De russiske underinvesteringer kan få større konsekvenser for Europas adgang til energi end Ruslands hang til at spille med sine stormagtsmuskler.

Grønne dilemmaer Det teknologiske fix løser ikke klimaproblemerne Varig forandring kræver dybtgående adfærdsændringer Interview med bæredygtighedsguru John Grant Klodens klimaproblemer kan ikke løses med teknologi alene. Det mener den britiske bæredygtighedsguru John Grant. Den ambitiøse målsætning om at halvere CO2-udslippet kræver dybtgående livsstilsændringer. “Teknologi får os ikke til fundamentalt at ændre vores livsstil. Og det er der behov for, hvis vi vil forhindre uoprettelige klimaskader de næste årtier, ” siger han i et interview med Mandag Morgen.

Skæbne år Den danske samfundsmodel på afgørende prøve i 2009 Nødvendigt at bryde gennem krisemuren og erstatte redningsplaner med vækststrategier 2009 skal vise, om den danske samfundsmodel, der igennem årene har placeret Danmark i toppen af stort set alle internationale ranglister over konkurrencekraft, også er gearet til at håndtere de kommende års voldsomme udfordringer. Udgangspunktet er ikke lovende. Ved årsskiftet har en tung dyne af økonomisk mismod lagt sig over hverdagen og risikerer at sætte samfundet i stå, mens al fokus er på kortsigtede redningsplaner. De er nødvendige, men langtfra tilstrækkelige. Danmark har imidlertid mulighed for at vinde på krisen, men det forudsætter, at der ovenpå redningsplanerne udvikles en langsigtet og offensiv vækststrategi, der tager afsæt i de markant ændrede vilkår i omverdenen. Statsministerens vision om en grøn vinderstrategi er et eksempel på nytænkning, men skal den form for vision realiseres, kræver det ikke alene omfattende investeringer og nye samarbejdsformer, men at samfundets ledere evner at bryde igennem krisemuren og gøre op med den herskende depressive stemning. De beslutninger, der træffes i de kommende måneder, afgør om 2009 bliver et nyt lavpunkt eller starten på et vendepunkt.

Klimakamp EUs ambitioner under hårdt pres Trods flere ugers intensive forhandlinger er det ikke lykkedes at nå til enighed om ét eneste af de fem lovforslag i EUs klimapakke. Alle fem havner nu på EU-ledernes bord ved denne uges topmøde. Det er især Tyskland, Italien og Polen, som har skabt problemer i forhandlingerne. Deres krav risikerer at udvande EUs klimapolitik og give Europas troværdighed som klimafrontløber et alvorligt knæk.

RISK & OPPORTUNITY REPORT 2009 Den nye olie – og den gamle de kommende års største ressourceproblem bliver ikke olie, men vand. Verden befinder sig allerede på kanten af en global vandkrise. Ca. 700 millioner mennesker lever i egne af verden med utilstrækkelige vandressourcer, og ifølge FN vil tallet i 2035 vokse til ca. 3 milliarder – en tredjedel af jordens befolkning. Det vil ikke bare skabe sult, fattigdom og øget risiko for regionale konflikter, men også ramme energi- og fødevareproduktion hårdt. En af de største udfordringer bliver at samtænke løsninger på resssource- og klimakrise, så det bliver muligt både at øge produktionen af fødevarer og energi på en bæredygtig måde. Klimaændringer forværrer i forvejen lokale mangelsituationer på grund af ændret nedbørsfordeling. Nøglen til at løse vandkrisen ligger i landbruget, der tegner sig for 70 pct. af det globale vandforbrug. Det eksplosivt voksende marked for rent vand kan blive en guldgrube for danske virksomheder med kompetencer inden for vandudvinding og vandbesparende teknologier.

Bæredygtighed Interview med miljøguru Hunter Lovins “Vi har behov for løsninger, som fremkommer med the speed of business. Ikke med den langsommelighed, politikerne har udvist i COPprocessen. ”

Nedtælling Pokerspil om verdens fremtid Erhvervslivet skal udvikle en vision for fremtidens klimasamfund Forhandlingerne om en global klimaaftale går om få dage ind i sit sidste år. Det former sig som ét stort politisk pokerspil om verdens fremtid, hvor alle venter og vogter på hinanden. Betingelsen for succes er at udvikle et helt nyt mind-set omkring forhandlingerne og flytte fokus fra byrdefordeling til fælles muligheder. Her kommer det internationale erhvervsliv til at spille en afgørende rolle, bl. a. ved at formulere en ny vision for fremtidens bæredygtige klimasamfund, skriver Mandag Morgens chefredaktør og stifter af Copenhagen Climate Council, Erik Rasmussen. Klimatopmødet handler ikke “bare” om klimaforandringer. Det kommer i realiteten til at skabe rammerne for en ny verdensorden.

Energirevolution EU ønsker CO2-fri el senest i 2050 Dansk byggeri står over for nyt milliardeventyr Dansk byggeri kan vinde milliardstore ordrer på energispareruder, isolering og klimaskærme i de kommende år. Det kan blive resultatet af en ny banebrydende handlingsplan fra EuropaKommissionen, der stiller nye skrappe krav til boligers energieffektivitet og har som erklæret mål at gøre Europas elproduktion CO2-fri inden 2050. “Det her er virkelig et tiltrængt og ambitiøst direktiv, ” siger administrerende direktør i Rockwool Norden, Johan Prior Knock. “At vi endelig får sat spot på det massive energisløseri, der finder sted i fritstående bygninger, åbner helt nye markedsperspektiver, som har været forsømt i de sidste mange år. ” EU vurderer, at direktivet kan skabe op imod 280. 000 nye job i den europæiske byggebranche, der er truet af den økonomiske afmatning. EU foreslår også, at der i de næste par årtier investeres 7. 500 milliarder kr. i at opbygge et mere intelligent elnetværk, der kan distribuere el på tværs af landegrænserne og gøre det lettere for bl. a. offshore-vindmølleparker at koble sig på nettet.

Energirevolution EU ønsker CO2-fri el senest i 2050 Dansk byggeri står over for nyt milliardeventyr Dansk byggeri kan vinde milliardstore ordrer på energispareruder, isolering og klimaskærme i de kommende år. Det kan blive resultatet af en ny banebrydende handlingsplan fra EuropaKommissionen, der stiller nye skrappe krav til boligers energieffektivitet og har som erklæret mål at gøre Europas elproduktion CO2-fri inden 2050. “Det her er virkelig et tiltrængt og ambitiøst direktiv, ” siger administrerende direktør i Rockwool Norden, Johan Prior Knock. “At vi endelig får sat spot på det massive energisløseri, der finder sted i fritstående bygninger, åbner helt nye markedsperspektiver, som har været forsømt i de sidste mange år. ” EU vurderer, at direktivet kan skabe op imod 280. 000 nye job i den europæiske byggebranche, der er truet af den økonomiske afmatning. EU foreslår også, at der i de næste par årtier investeres 7. 500 milliarder kr. i at opbygge et mere intelligent elnetværk, der kan distribuere el på tværs af landegrænserne og gøre det lettere for bl. a. offshore-vindmølleparker at koble sig på nettet.

Interview Verdensbankens vicedirektør: langsigtet krisehjælp kan skabe paradigmeskifte

Vindmøller Indisk komet udfordrer Vestas Den indiske vindmølleproducent Suzlon Energy er på få år katapulteret op i den globale superliga og er nu verdens femtestørste målt på markedsandele. En konsekvent globaliseringsstrategi og aggressive europæiske opkøb har gjort den indiske komet til en alvorlig trussel mod Vestas’ internationale dominans. Men tekniske problemer på det amerikanske marked truer nu med at slukke Suzlons vækstdrømme.

Afmatning Danfoss er godt forberedt på økonomisk krise Innovation skal sikre vækst og nye markedsandele Koncernchef: Vi er bedre rustet end konkurrenterne Nedjusterede vækstprognoser, strammere kreditter, nedskæringer i produktionen. Den danske industrigigant Danfoss forbereder sig på den langvarige økonomiske opbremsning i kølvandet på finanskrisen. Men innovationsarbejdet bliver der ikke skruet ned for. Det er nemlig det, der skal sikre vækst og fremgang i de kommende års barske markedssituation. Den nye koncernchef, Niels Bjørn Christiansen, er fuld af fortrøstning. “Det er før lykkedes Danfoss at tage markedsandele i dårlige tider ved at effektivisere produktionen og samtidig komme med nye tiltag, ” siger han i et interview med Mandag Morgen. Danfoss nåede oven i købet at sikre langsigtet finansiering, inden krisen eskalerede.

Kapitalmagt Statslige investeringsfonde kan blive finanskrisens store vindere Vesten frygter opkøbsbølge med skjulte motiver Finanskrisens store vindere kan blive de statslige investeringsfonde i lande som Kina, Rusland og de arabiske oliestater. De kolossale pengetanke, der investerer de nationale valutaoverskud og oliemilliarder, er vokset i antal og størrelse de senere år. Nu kan de skue ud over et verdensmarked, hvor et utal af virksomheder er i voldsom kapitalnød. Det kan betyde, at stadig flere europæiske og amerikanske virksomheder kommer på russiske, kinesiske og arabiske hænder. Vestlige politikere og iagttagere frygter, at fondene bruger kapitalen til at fremme nationale interesser og presse egne udenrigspolitiske dagsordener igennem. Men eksperter vurderer, at fondene de kommende år vil holde relativt lav profil i deres investeringer. De fik et tiltrængt imageløft, da de hjalp med at rekapitalisere en række vestlige banker i finanskrisens indledende fase. Det er de ikke interesseret i at sætte over styr. En række lande, herunder Rusland, Kina og USA, har netop underskrevet et regelsæt, der først og fremmest skal skabe større gennemsigtighed om fondenes størrelse og investeringsprincipper. Men det er langtfra tilstrækkeligt, mener kritikere.