Globalt madspild er skyld i en stor del af de globale CO2-udslip. På en international konference, der bliver afholdt i Lund i dag og i morgen, vil godt 250 repræsentanter fra FAO (FNs fødevare- og landbrugsorganisation), EUs medlemslande, forbrugerorganisationer og verdens fødevarevirksomheder diskutere, hvordan man kan reducere de europæiske landes massive madspild. Målet er at finde frem til nye løsninger, der kan mindske  fødevaresektorens samlede klimabelastning – fra gård til gaffel. Det er ikke småbeløb, vi taler om. Ifølge beregninger fra EU er mere end 29 pct. af Unionens samlede udledning af drivhusgasser “madrelateret”.

EU-landene er dybt splittede forud for klimatopmødet i København. Det viser interne dokumenter, som Mandag Morgen har haft adgang til. Da EUs stats- og regeringschefer diskuterede klimaaftalen ved et topmøde i Bruxelles for to uger siden, var splittelsen langt større end både det svenske formandskab og statsminister Lars Løkke Rasmussen efterfølgende har erkendt. Angela Merkel advarede på mødet EU-formandskabet om at spille alle trumferne ud allerede nu, og de central- og østeuropæiske lande stillede sig helt på bagbenene. De nægter at bidrage med én euro til klimaprojekter i Kina som betegnes som “better off” end flere af østlandene i EU.

En udvidelse af EU’s lov mod sundhedsfarlige stoffer kan ramme et af de vigtige våben i klimakampen, ultratynde solpaneler.

Omkostningen ved at udlede CO2 vurderes at være den primære drivkraft, hvis industrien skal motiveres til at finde frem til nye, renere teknologier.

Det globale marked for CO2-kvotehandel står over for voldsomme forandringer. De eksisterende markedsvilkår ophører med Kyoto-protokollen i 2012. Men uanset ordlyden i en ny klimaaftale i København til december, har EU, Australien, New Zealand og ikke mindst USA ambitiøse nationale kvotehandelssystemer på tegnebrættet. Forslagene har ifølge analysehuset Point Carbon potentiale til at booste markedet for CO2-handel fra nuværende ca. 80 milliarder euro til 8.000 milliarder i 2020. Det vil skabe store muligheder for dansk erhvervsliv. Som underdirektør i DI, Richard B. Larsen, siger: “Lykkes det at effektivisere systemet, kommer det til at virke som en form for eksportkredit til cleantech-virksomheder.” Endnu er der dog lang vej igen til et velfungerende CO2-marked. Finanskrisen har fået virksomhederne til at sælge ud af deres kvoter, og det presser prisen, så for mange kan det bedre betale sig at købe kvoter end at sænke udledningen af drivhus gasser. Samtidig ligger Rusland og en række østeuropæiske lande inde med enorme mængder ubrugte kvoter. Det kan dumpe prisen yderligere.

Det globale marked for CO2-kvotehandel står over for voldsomme forandringer. De eksisterende markedsvilkår ophører med Kyoto-protokollen i 2012. Men uanset ordlyden i en ny klimaaftale i København til december, har EU, Australien, New Zealand og ikke mindst USA ambitiøse nationale kvotehandelssystemer på tegnebrættet. Forslagene har ifølge analysehuset Point Carbon potentiale til at booste markedet for CO2-handel fra nuværende ca. 80 milliarder euro til 8.000 milliarder i 2020. Det vil skabe store muligheder for dansk erhvervsliv. Som underdirektør i DI, Richard B. Larsen, siger: “Lykkes det at effektivisere systemet, kommer det til at virke som en form for eksportkredit til cleantech-virksomheder.” Endnu er der dog lang vej igen til et velfungerende CO2-marked. Finanskrisen har fået virksomhederne til at sælge ud af deres kvoter, og det presser prisen, så for mange kan det bedre betale sig at købe kvoter end at sænke udledningen af drivhus gasser. Samtidig ligger Rusland og en række østeuropæiske lande inde med enorme mængder ubrugte kvoter. Det kan dumpe prisen yderligere.

I øjeblikket oplever vi et globalt pokerspil, hvor ingen tør forpligte sig. At redde civilisationen er desværre blevet offer for et næsten forudsigeligt politisk magtspil. Vi skal ændre the rules of the climate game. Det skriver Erik Rasmussen, chefredaktør Mandag Morgen og stifter af Copenhagen Climate Council.

Det globale erhvervsliv kan få afgørende betydning for slutspillet om en ambitiøs global klimaaftale i København. En opslidende og stærkt intensiveret kamp om politikernes opmærksomhed udspiller sig i øjeblikket mellem den gamle garde af olie-, kul- og naturgasindustrier og nye grønne frontløbere og cleantech-virksomheder. Det viser Mandag Morgens analyse af erhvervslivets klimakamp 35 dage før det internationale klimatopmøde i København. Kampen foregår især i USA, hvor otte ud af ni industrilobbyister i Det Hvide Hus modarbejder en amerikansk klimalov.

Til gengæld oplever erhvervsorganisationer som det amerikanske handelskammer en masseflugt fra virksomheder som Apple og Johnson & Johnson i protest mod deres antiklimalobbyisme. En af verdens største industrivirksomheder, General Electric, går sammen med Copenhagen Climate Council forrest i kampen mod antiklimalobbyen. “En aftale i København kan skabe millioner af nye grønne job, frigive enorme investeringer i nye CO2-rigtige markeder og skabe ny økonomisk vækst,” siger GEs topchef, Jeff Immelt. Mandag Morgens chefredaktør og stifter af Copenhagen Climate Council, Erik Rasmussen, begrunder initiativet og hvorfor, der nu er behov for at ændre “the rules of the climate game”.

En stor del af markedspotentialet for biobrændsler er baseret på en klimateknisk regnebommeret, der daterer sig helt tilbage til Kyoto-protokollen fra 1997.

Portræt af chef for Klimaministeriets COP15-sektion, Steffen Schmidt

Klimatopmødets skæbne kan meget vel blive afgjort i løbet af de kommende ti dage. EU-landene skal på en række møder forsøge at finde en fælles holdning til, hvordan klimainvesteringer i udviklingslandene skal finansieres. Og debatten bliver hed. Beregninger fra Europa-Kommissionen viser, at regningen fra 2020 kan løbe op i 750 milliarder kr. om året. Selvom lande som Kina og Indien selv forventes at rejse en del af pengene, og salg af CO2-kvoter i OECD-landene kan bidrage med betydelige summer, skal statskasserne i den rige verden fortsat dække en stor del af regningen. Den præcise byrdefordeling ventes at afføde et voldsomt slagsmål mellem bl.a. EU og USA. Men inden det kommer dertil, skal EU først igennem sin egne interne kamp, om hvordan Unionens samlede byrde skal fordeles mellem de 27 medlemslande. Hele verden kigger med, for hvis de grønne frontløbere ikke kan blive enige, hænger en ny klimaaftale i en tynd snor.

Med ca. 50 dage til afviklingen af FNs klimatopmøde er Danmark tæt på at spænde ben for sin egne muligheder for succes. Problemerne vedrørende Thomas Beckers afgang fra Klimaministeriet har skabt berettiget tvivl om regeringens evne til at håndtere og prioritere, hvad der betegnes som et af verdens vigtigste politiske topmøder. Det har været et farcelignende forløb, der forstærker tvivlen om, hvorvidt der i regeringen er enighed om forhandlingsstrategien. Medmindre bilagssagen lukkes fuldstændigt, og topmødestrategien gøres krystalklar, kan det ikke alene få alvorlige konsekvenser for afviklingen af topmødet, men også for Danmarks renommé som international forhandlingsleder, skriver Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen. 

Denmark is known for windmills, butter and bacon, but new growth businesses are emerging. They range from the Michelin-starred restaurant Noma, to clean-tech hope Stirling, which has developed a climate-friendly generator that runs on biofuels. Between these two extremes, a range of other growth-hope companies are operating across traditional Danish strength areas, such as recycling and biotech. Monday Morning outlines Denmark’s new business atlas.

Denmark is known for windmills, butter and bacon, but new growth businesses are emerging. They range from the Michelin-starred restaurant Noma, to clean-tech hope Stirling, which has developed a climate-friendly generator that runs on biofuels. Between these two extremes, a range of other growth-hope companies are operating across traditional Danish strength areas, such as recycling and biotech. Monday Morning outlines Denmark’s new business atlas.

"The most important lesson from the Danish example must be that you should’t be frightened of setting high demands."

Double interview with Ditlev Engels, CEO of Vestas, and Niels B. Christiansen, CEO of Danfoss

Despite economic growth of 80 per cent, Denmark’s energy consumption has not grown for 30 years. This makes the country an interesting case at a time when the world is fighting to create growth without increasing CO2 emissions. Denmark’s green adventure is a story about how sharp environmental and energy duties, a political vision of making the country self-sufficient in energy, and how close cooperation between authorities, research institutions and the business community have created a lucrative innovation environment.

Dansk erhvervsliv bryster sig af at være i front på cleantech-området, men er langtfra førende inden for grøn kommunikation. Det viser en minutiøs kortlægning af klimaberedskabet i Skandinaviens 40 største virksomheder. Kun Novo Nordisk og TrygVesta gør sig fortjent til en top 10-placering. De 10 største danske virksomheder sikrer kun Danmark en samlet tredjeplads i Skandinavien. Og sammenligner man med f.eks. store britiske selskaber, er vi helt sat af. “Problemet for de skandinaviske virksomheder er, at investorer kan være tilbageholdende med at investere i regionen på grund af den uklare respons på klimarisici,” siger dr. Rory Sullivan, chef for bæredygtige investeringer i Insight Investment. 

Ødelæggelse af klodens økosystemer er en undervurderet trussel mod klima, sundhed og social stabilitet. Alene regnskovsrydningen repræsenterer et kolossalt velfærdstab og udgør den måske største barriere for at nedbringe klodens CO2-udslip. En omfattende rapport, der offentliggøres i november, beregner for første gang, hvad det vil koste at bremse udviklingen – og hvad det vil koste at lade være. Det kolossale analysearbejde, der er bestilt af EU-Kommissionen og ledes af den anerkendte Deutsche Bank-økonom Pavan Sukhdev, er udset til at være “biodiversitetens Stern-rapport”. Den skal banke emnet til tops på den globale politiske dagsorden. Det skal først og fremmest ske ved at fokusere på økonomi og profit frem for moral og etik. Mangfoldighed er nemlig en investering, der giver et stort afkast.

Den økonomiske tænkning står over for et afgørende nybrud, der kan få stor betydning for Danmarks jagt på en ny vækstmotor. En international ekspertkommission under ledelse af nobelprisøkonomerne Joseph Stiglitz og Amartya Sen har i en ny banebrydende rapport vist, at den gamle målestok for økonomisk vækst, bruttonationalproduktet, ikke længere er tidssvarende i en moderne økonomi. Den var et brugbart værktøj i industrisamfundet, men blokerer i stigende grad for nødvendige erkendelser og rationelle beslutninger. Finanskrisen har udstillet, hvor galt det kan gå, hvis man forlader sig på traditionelle vækstmål. En ny international målemetode, der kan medregne omkostningerne ved miljøforurening og tage højde for værdien af service, kvalitet, kulturliv, menneskelig kapital, sociale netværker og menneskelig velvære, kan på fundamental vis ændre de næste års debat om genrejsning af væksten i dansk økonomi.

Uanset resultatet af  FN’s klimakonference  til december har den allerede skabt succes. Det har været katalysator for udviklingen af en ny bæredygtig økonomi og indirekte inspireret til udviklingen af nye, grønne forretningskoncepter. Skulle det endelige resultat blive en svag aftale, får erhvervslivet et stort ansvar for at udfylde det efterfølgende tomrum. Hvis COP15 fejler, har verden tabt et vigtigt slag, men ikke kampen mod klimaforandringerne. Det bliver op til virksomhederne at  vinde det næste slag, skriver Mandag Morgens  ansvarshavende chefredaktør Erik Rasmussen.

De store visioner for økologisk mælkeproduktion er truet pga. detailhandlens priskrig. Resultatet vil på længere sigt blive en omlægning af den økologiske produktion, der vil kræve stordriftsfordele for at være rentabel. Antallet af mælkebønner forventes derfor i løbet af de næste fem år at falde fra 4.000 til 2.000.

“Green makes you money”. Det er hemmeligheden bag grønne virksomheders succes. Men hidtil har slagord og floskler overskygget konkrete anbefalinger. Det råder en ny bog, “Green Intentions”, nu bod på. Den giver håndfaste svar på, hvor virksomheder med grønne ambitioner bør sætte ind for på en og samme til at forbedre miljøet, bundlinjen og konkurrenceevnen. Forfatteren er den canadiske bæredygtighedskonsulent og green lean-guru Brett Wills. Han er fuldt ud klar over, at salgsargumentet for green lean er, at det kan betale sig: “Virksomhederne kan ikke leve af at gøre det her for miljøet. Men de kan forstå, at hvis de bruger mindre energi og vand, bruger de også færre penge.” I stedet for udelukkende at se optimeringsopgaven fra kundens synspunkt, sådan som det kendte lean-dogme foreskriver, bør virksomhederne ifølge Wills betragte deres produktionsprocesser fra en miljømæssigsynsvinkel. Derfor har Brett Wills med udgangspunkt i syv veldefinerede former for grønt spild udviklet en metode, der gør jagten på grønne dollar til en systematisk øvelse frem for en tilfældig bivirkning af lean-bestræbelserne.

Fremsynede virksomheder som Grundfos og Velux er begyndt at udbrede en særlig grøn lean-tænkning på tværs af deres forretningsaktiviteter. Dermed rider de forrest på en ny managementbølge, der med udspring i økonomi- og klimakrisen skyller ind fra USA. “Vi vil gerne have alle vores medarbejdere involveret i en green lean-tænkning, så vi systematisk kan komme miljø og energispild til livs, samtidig med at vi øger vores produktivitet, ” siger koncerndirektør i Grundfos, Lars Aagaard. DI er netop ved at lægge sidste hånd på en mini-undersøgelse af potentialet for green lean i dansk erhvervsliv og vil lancere en “værktøjskasse” senere på året.

Mens den kinesiske ballon er ved at tabe luften, sætter Sydkorea kurs mod titlen som fremtidens grønne vindernation. Ambitionen er, at flere hundrede milliarder i årlig statsstøtte skal skabe 1,5 millioner grønne job inden 2015. Målet er at omdanne den svært forurenende hightechindustrination til førende global leverandør af grøn teknologi. Og ifølge Asieneksperter og cleantechspecialister har koreanerne gode muligheder for at nå målet. “Korea har udviklet sig fra fattigdom til et hightech-samfund på godt fyrre år. Nu er landet ved at gøre sig klar til det næste kvantespring frem, ” siger Geir Helgesen, der leder af Nordic Institute of Asian Studies ved Københavns Universitet.