Den offentlige sektor kan skære milliarder af kroner af den årlige energiregning, uden at det behøver koste en krone. Samtidig kan den kickstarte en helt ny milliardindustri af eksportorienterede virksomheder. En ny type servicevirksomheder står på spring for at gennemføre og finansiere energispareprojekter mod at få del i den årlige energibesparelse. Endnu hæmmes væksten i markedet dog af mistro til den nye model

Kloaker, der går over deres breder og broer, der tvinges i knæ af massive regnskyl, får nu SF til at kalde klimaminister Lykke Friis i samråd. Og meget tyder på at det er på høje tid at klimasikre Danmark. Ifølge ingeniørfirmaet Rambøll har landet oparbejdet et massivt investeringsefterslæb, når det gælder klimatilpasning af infrastruktur og bygninger. Alene i kommunerne vurderes det at være mere end 5 milliarder kr. årligt.  

Valgnederlag i Massaschusetts rammer banker – Klimadagsorden mister momentum – Spæd økonomisk fremgang må ikke blive til jubeloptimisme – Regionerne trues på livet – Advarselslamperne blinker for DF 

Tænkeren Stewart Brand gør sig til fortaler for at møde klimaproblemerne med yderst kontroversielle tiltag som genmanipulation, kernekraft og geo-engineering. Men det er ikke nødvendigvis så fremsynet en tankegang, som det kan synes ved første øjekast, mener John Elkington, medstifter af Sustain Ability og Volans i en nytænker-kommentar.

Connie Hedegaard klarede sig gennem sin høring i Europa- Parlamentet i fredags med topkarakter. Men klimakommissæren har også brug for al den opbakning, hun overhovedet kan få. Hun argumenterer indædt for ikke at droppe FNs aftalesystem. Udgangspunktet synes stærkt, mener Mandag Morgen.

RISICIVerdens største pengetanke ser stort på de risici, som klimaforandringerne medfører for deres investeringer. En ny undersøgelse blandt 84 af verdens største kapitalforvaltere, som tilsammen forvalter formuer på 8.600 milliarder dollar, viser, at kun 25 pct. tager højde for klimarisici, når de investerer. Undersøgelsen, der er gennemført af den amerikanske investeringsorganisation Ceres, viser, at det internationale investeringssamfund fortsat prioriterer kortsigtede gevinster frem for langsigtede businesstrends.

450 globale investorer, der repræsenterer en samlet investeringspulje på 1.300 milliarder dollar, samledes torsdag om et klimanødråb til verdens politikere.

Hverken videnskabsfolk eller politikere er i stand til at løse klimaproblemerne. Det er allerede bevist. Løsningen er noget så enkelt som storytelling. Det kunne være opgaven for verdens førende klimavirksomheder og internationalt fremtrædende kommunikationsfolk. Hvis de  sætter sig sammen og formidler en fængslende fortælling om bekæmpelsen af klimaforandringerne til kunder og medarbejdere over hele kloden, vil det antagelig have større effekt end endnu en COP. Skal vi i 2010 bevare det momentum, som blev skabt op til klimakonferencen i København, forudsætter det under alle omstændigheder, at internationale erhvervsledere påtager sig ansvaret for at bekæmpe klimaforandringerne, skriver Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen og uddyber, hvorfor opgaven dybest set ikke er meget anderledes end at sælge bøffer.

Den globale magtbalance efter COP15 kan give EUs nye klimakommissær Connie Hedegaard en overraskende stærk international position. Hun kan vise sig at blive en af nederlagets vindere. Mandag Morgen analyserer Connie Hedegaards udfordringer og muligheder i 2010. 

COP15 i København leverede ét meget konkret og vigtigt resultat: At der er et tvingende og akut behov for at nytænke det globale lederskab. Efter det totale kollaps for global governance er det internationale politiske lederskab havnet i et katastrofalt vakuum. Samtidig har FN udspillet sin rolle som global kriseknuser. Før det vakuum lukkes, vil vi ikke være i stand til at løse de accelererende klimaproblemer. Det er lige nu klodens største udfordring. Vi konfronteres med den type krise, som tidligere i historien har udløst skelsættende gennembrud. Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen vurderer mulighederne i COP15-nederlaget.

COP15 var historiens største FN-topmøde uden for New York. Aldrig har så mange statsledere sat hinanden stævne for at træffe afgørende beslutninger om presserende problemer et andet sted end det velkendte hovedkvarter i USA. Dagligt har Mandag Morgens klimadirektør Per Meilstrup givet et unikt indblik fra det storpolitiske værksted i Bella Center i sine blogindlæg. Vi har samlet de 13 indlæg i en online-særudgivelse, der læst i sammenhæng fortæller hele historien om topmødet fra start til slut, fra Copenhagen til Brokenhagen.

Den europæiske interesseorganisation, Business Europe, har under klimatopmødet lagt pres på politikerne for at droppe tanken om at reducere udledningen af CO2 med mere end 20 pct. Det er gårsdagens politik, vurderer Mandag Morgen.

Update – Mandag Morgen sætter fokus på de fem vigtigste begivenheder, der indtraf i uge 50

Om et par uger skal halvdelen af alle offentlige indkøb og udbud gøres grønne. Men Miljøstyrelsen nøler med at tage de nye EU-kriterier i brug, og dermed risikerer Danmark at gå glip af store CO2-besparelser. Hvis Danmark følger best practice i de bedste EU-lande som Holland og Storbritannien, kan den offentlige sektor sikre CO2-reduktioner på grønne indkøb og udbud med op til 47 pct.

Efter COP15-topmødet bliver klimaminister Lykke Friis trukket i samråd i Folketinget. Danmark har et milliardstort efterslæb på de nødvendige investeringer i ny infrastruktur, og der mangler en national strategi for klimatilpasning, lyder kritikken. Klimaberedskabet sejler, vurderer Søren Skibstrup Eriksen, formand for Ingeniørforeningen IDAs styregruppe for miljø, energi og klima.

En ambitiøs klimaaftale i København i denne uge er ingen garanti for at vinde kampen mod klimaforandringerne. Klimaets skæbne afgøres i høj grad af den nye bølge af grønne helte, entreprenører og nytænkere, der allerede er gået i gang med at lave forretning på klimaets vilkår. Mandag Morgens chefredaktør Erik Rasmussen og klimadirektør Per Meilstrup udpeger i en ny bog verdens nye grønne helte.

På EU-rådsmødet i Bruxelles blev der sat 7,2 mia. euro af til klimainvesteringer. Tallet har været længe ventet og vil få betydning for det videre forløb i forhandlingerne i Bella Center. Men allerede ved rådsmødets afslutning gjorde flere af landenes ledere det klart, at man er parat med endnu flere milliarder, hvis resten af verden følger EUs eksempel.

EU har på et rådsmøde i Bruxelles erklæret sig rede til at give 7,2 mia. euro til klimainvesteringer over de næste tre år. Hvor meget de enkelte lande spytter i kassen holdes hemmeligt, men Mandag Morgen

Intet tyder på, at forhandlingerne i de næste 12 dage i Bella Centret kan garantere verden mod uoverskuelige klimaforandringer. Dertil er CO2-reduktionsmålene i de nationale udspil alt for uambitiøse, viser Mandag Morgens analyse. Derfor bliver den vigtigste og mest krævende opgave i København at overbevise erhvervslivet, nationale politikere og befolkninger om, at en ny, stærk CO2-neutral økonomi under alle omstændigheder står for døren. Derfor skal aftalen udstikke klare retningslinjer for, hvordan dens CO2-reduktionsmål senere skal evalueres og opgraderes. 

I de næste 12 dage skrives der ikke alene klimahistorie i Bella Centret. Begivenheden giver også stof til skelsættende kapitler om globalt lederskab – eller mangel på samme. Aldrig har så mange statsledere haft så stor betydning for så mange mennesker, nemlig hele klodens befolkning. Deres forsøg på at blive enige om en klimaaftale er en afgørende prøve på global governance. Erfaringerne viser, at verdens borgere ikke skal nære store forventninger. De internationale institutioner synes i stadig mindre grad gearede til at løse stadig større og mere komplekse udfordringer. Hvis statslederne fejler i Bella Centret, må det globale lederskab nytænkes. Mandag Morgen gør status over det de globale lederevner, og chefredaktør Erik Rasmussen, stifter af Copenhagen Climate Council, begrunder, hvorfor klimaforandringerne ikke nødvendigvis er klodens alvorligste problem.   

Ugens tema I de næste 12 dage skrives der ikke alene klimahistorie i Bella Centret. Begivenheden giver også stof til skelsættende kapitler om globalt lederskab – eller mangel på samme. Aldrig har så mange statsledere haft så stor betydning for så mange mennesker, nemlig hele klodens befolkning. Deres forsøg på at blive enige om en klimaaftale er en afgørende prøve på global governance. Erfaringerne viser, at verdens borgere ikke skal nære store forventninger. De internationale institutioner synes i stadig mindre grad gearede til at løse stadig større og mere komplekse udfordringer. Hvis statslederne fejler i Bella Centret, må det globale lederskab nytænkes. Mandag Morgen gør status over det de globale lederevner, og chefredaktør Erik Rasmussen, stifter af Copenhagen Climate Council, begrunder, hvorfor klimaforandringerne ikke nødvendigvis er klodens alvorligste problem. 

Hårde tider kræver bløde ledelsesværdier. Det er en af de væsentligste ledelsesmæssige erkendelser efter halvandet års krise. Den globale krise har ændret selve konteksten for ledelse dramatisk og gjort bløde værdier, såsom evnen til at skabe tillid og gode relationer, til nogle af de væsentligste lederegenskaber. Det viser undersøgelser blandt ledere i globale virksomheder, ligesom ny ledelseslitteratur om såkaldt kærlighedsbaseret lederskab i øjeblikket bliver flået ned af hylderne.

Bureaukrati, hierarki og top-down-ledelse står for fald. Budskabet er helt entydigt. Ledelsen i virksomheder kloden rundt skal eksperimentere med nye former for management, der kan håndtere behovet for stadige skift og ændringer i alt lige fra kundebehov over udviklingsprocesser til produkter og serviceydelser.

Mange virksomheder har allerede kørt ledelsesfilosofien lean i stilling og er begyndt at arbejde systematisk med at kortlægge og kommunikere om virksomhedens carbon footprint. Men nu står de to dagsordener for at blive integreret i en mere strømlinet satsning for at optimere en organisations samlede ressourceanvendelse. Lean and Green eller på dansk grøn lean lyder det nye ledelsesdogme.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens beslutning om at gå efter en politisk aftale ved COP15 kan vise sig at være klog. For den kan redde forhandlingerne fra det totale sammenbrud. Men det er vigtigt at bemærke, at begrebet “bindende politisk aftale”, ikke eksisterer. Skal klimaet sikres, bør COP15-resultatet derfor hurtigst muligt ophøjes til en juridisk bindende aftale.  Mandag Morgen beskriver de fire betingelser for succes ved COP15.