Bæredygtig turisme vinder frem som svar på de enorme klimaudfordringer branchen står overfor. I 2005 stod turisme for knapt 5 procent af den globale CO2-udledning. Fortsætter de seneste års positive vækst i antallet af flyrejsende og hotelovernatninger, vil udledningen stigen med over 150 procent i 2035. OECD samler senere på ugen en række nøgleaktører for at udvikle forslag til bæredygtige turismestrategier. Og der er flere muligheder. Ændrede rejseformer kan være med til at reducere energiforbruget, men der er også store perspektiver i bedre ressourceudnyttelse gennem udvikling af nye flyteknologier og brug af mere bæredygtige energiformer som f.eks. solenergi. Økoturismen spås store fremtidsmuligheder, men det kræver nytænkning og innovation.

Cleantech-industrien blomstrer. Private investorer har fået øje på markedets potentiale. Giganter som Google og Boeing er konstant på jagt efter interessante opstartsvirksomheder. Udfordringen bliver at sikre, at de nye parforhold bliver frugtbare og ligeværdige, skriver John Elkington, stifter af Sustain-Ability og Volans

Bill Gates satser nu på atomkraft. Målet er at udvikle en reaktor, der kan køre på affaldsproduktet fra produktionen af beriget Uran. Det skal give udviklingslandene billig og pålidelig energi.

Det globale cleantech-marked kan i år se frem til en investeringsvækst på over 23 pct. Det skyldes især G20-landenes vækstpakker, som øremærker 184 milliarder dollar til grønne teknologier. “Tingene bevæger sig frem uden København, så det ser ikke så dystert ud, som mange måske tror,” konstaterer CEO for analysehuset Bloomberg New Energy Finance, Michael Liebreich. Han forventer, at de årlige globale investeringer i grønne energiteknologier vil stige til over 500 milliarder dollar i løbet af 20 år

Kina truer med at tage et effektivt våben i brug i kapløbet om at blive verdens førende nation på det globale hightech- og cleantech-marked: Man vil begrænse landets eksport af såkaldte sjældne jordarter, der indgår som vigtige ingredienser i alt fra vindturbiner over fladskærme til el-bilsbatterier. Kina står  i dag for 95 pct. af den globale produktion, så gør landet alvor af sin trussel om at begrænse eksporten, vil det tvinge cleantech-producenter verden over til at flytte deres produktion til landet.

Verdens største supermarkedskæde Walmart tager fat, der hvor COP15-deltagerne fejlede. Inden 2015 vil den gigantiske  virksomhed barbere 20 millioner ton CO2 af sit carbon footprint, hvilket svarer til en tredjedel af det årlige danske CO2-udslip. Størstedelen af reduktionerne skal findes hos underleverandørerne, og det får supermarkedskædens danske underleverandører til at juble. “Hvis Walmart kan skærpe det globale erhvervslivs krav om energieffektivitet, vil det gøre markedet større for os,” siger koncernkommunikationsdirektør i Danfoss, Ole Daugbjerg.

Forbruget af rent vand bare vokser og vokser. Allerede i dag lever 40 pct. af jordens befolkning i områder, hvor der er problemer med at skaffe rent drikkevand. Om tyve år vil endnu flere, helt op mod halvdelen af jordens befolkning dele den lidet misundelsesværdige skæbne. Læg afgifter på forbruget af vand og tving forbruget ned. Sådan lyder rådet fra OECD, der henviser til gode erfaringer med vandafgifter i Danmark og Skotland. Mandag er FN’s årlige World Water Day, og 2010-temaet er ”Rent vand for en sund verden”.

Finanskrisen ramte den globale cleantech-industri hårdt. De stærkt investeringskrævende virksomheder inden for vedvarende energi og energibesparende teknologi fik svært ved at rejse kapital på de lammede finansmarkeder. Men nu er sundhedstegnene begyndt at vise sig. Det såkaldte NEX-indeks, der omfatter mere end 80 toneangivende cleantech-aktier, herunder Vestas, Rockwool og Novozymes, har indhentet en tredjedel af det brutale kursfald fra 2008.

Ordet ”Danmark” fremkalder stadig billeder af vindmøller på nethinden rundt om i verden. Hvordan udbygger vi billedet og løfter vores grønne image med videre ind i fremtiden? Kommentar fra Per Meilstrup, Mandag Morgens klimadirektør.

De internationale klimaforhandlinger står stille. Storaktører som USA og Kina flytter sig ikke. Nyt lederskab kan kun komme fra EU. Unionen har flere mulige værktøjer til formålet, understreger klimakommissær Connie Hedegaard i et interview med Mandag Morgen. Unionen kan f.eks. skærpe egne klimamål og sætte skub i hurtig klimahjælp til verdens fattigste. En ny global klimaaftale er dog ikke lige om hjørnet. Den forventes først i slutningen af 2011.

Barroso har netop iværksat en klimaoffensiv, og i den forbindelse skal Connie Hedegaard besøge de mest centrale hovedstæder, og vurdere hvorledes klimaforhandlingerne kan bringes fremad. Kravet om, at "Europa skal tale med én stemme" er ikke længere tilstrækkeligt for at komme videre, mener Mandag Morgen.

Mandag Morgen har identificeret 8 udfordringer, som i dag står i vejen for visionen om at gøre klimaløsninger til en dansk vækstmotor. Det er udfordringer, som nøgleaktører inden for cleantech-branchen selv og eksperter i energiplanlægning har udpeget som de vigtigste bump på vejen for at indfri Danmarks grønne vækstpotentiale. de bør tage toppen af dagsordenen, når regeringens vækstforum senere på ugen skal diskutere grøn vækst.

Danmark kan få svært ved at bevare sin grønne førerposition på det globale cleantech marked, hvis ikke det offentlige investerer flere penge i forskning og udvikling af nye teknologier. Det er budskabet fra en række erhvervsledere, eksperter og interesseorganisationer forud for torsdagens og fredagens møde i Regeringens Vækstforum, der har sat grøn vækst på programmet. ”Verden rykker på cleantech, og hvis Danmark vil være med i superligaen, må vi handle frem for at bruge for meget tid på at tale,” siger sekretariatschef i Copenhagen Cleantech Cluster, Nicolai Sederberg Rottbøll. Mandag Morgens analyse viser, at der i dag er 8 udfordringer, der står vejen for visionen om at gøre klimaløsninger til en dansk vækstmotor. Smartere reguleringer, skarpere prioriteringer og større markedsfokus kan være med til at forløse potentialet.

Teknologi skal optimere europæiske byers brug af ressourcer. IT-udstyr tegner sig for omkring 2 pct. af de globale CO2-udledninger, men forstår vi at bruge teknologiens potentiale til at optimere vores energiforbrug, så vil den gavnlige effekt vise sig langt større end skadevirkningerne ved det teknologiske hardware, lyder forudsigelserne. Den smarte teknologi skal bringes i spil på alle niveauer og ses som et vigtigt middel til at nå EUs 2020-mål. Teknologisk overvågning og styring af for eksempel kontorbygningers energiforbrug kan reducere ressourceforbruget markant.

De sidste 15 år er den globale flytrafik fordoblet. Flyrejser er skyld i et stort CO2-udslip og feriedestinationer som Thailand og Afrika er ikke længere once-in-a-lifetime-begivenheder. Ikke alene udleder fly CO2, men også NOx og svovlpartikler, som har en skadelig effekt på klimaet. Peter Hesseldahl opfordrer derfor danskerne til at blive hjemme, da tekniske fremskridt i form af nye flymotorer og biobrændstof ikke kan opveje stigningen i lufttrafikken.

I øjeblikket tester Airbus, General Electric, 3M og 60 af verdens øvrige globale frontløbere et nyt sæt standarder for måling og rapportering om CO2-emissioner. Standarderne fokuserer på at afdække klimabelastningen i hele producentens værdikæde samt i hele produktets livscyklus og ventes medføre omfattende krav til underleverandører om at dokumentere CO2-udslippet ved deres ydelser.

Update – Mandag Morgen rangerer de fem vigtigste begivenheder, der indtraf i uge 5: Kassekredit på 2000 milliarder kr. Danmarks gæld vokser dramatisk - Obama, Lama og lille Lars, Dalai Lama puster til uoverenstemmelserne mellem USA og Kina - Straarups næste udfordringer, lille overskud fører ikke til lettelse hos Danske bank - Lars Rebiens mesterstykke, Novo Nordisk leverer bæredygtigt regnskab - Dummebøde på vej til regeringen, madordningerne i børnehaverne afslører problemer i spilleregler mellem staten og kommunerne

De politiske beslutninger udeblev på COP15 i København, og det er nu på tide, at erhvervslivet træder til.  I stedet for at appellere til politikerne, må og skal virksomhederne selv tage ansvaret, skriver Per Meilstrup, klimadirektør, Mandag Morgen.

Københavnsaftalen om klimaet smuldrer. Som en del af aftalen skulle verdens største udledere af CO2 senest i dag melde ind, hvordan de hver især vil sænke deres CO2-udslip. Målsætningen skulle i følge aftalen være at holde temperaturstigningerne under to grader. Men ambitionsniveauet er så lavt, at resultatet nærmere ligner temperaturstigninger på 3,5 grader. Samtidig viser tilbagemeldingerne, at det bliver stort set umuligt at få lavet en juridisk bindende global klimaaftale i Mexico i december. Mødeaktiviteten vil stige betydeligt de kommende måneder. Men for det danske COP15-formandskab bliver mange møder nærmest en pine, når de ikke kombineres med politisk vilje til handling og kompromis.

Update – Mandag Morgen rangerer de fem vigtigste begivenheder, der indtraf i uge 4: Danmarks grønne image skranter, dansk miljøpolitik dumper i globalt indeks - Fra kapitalistisk moral til moralsk kapitalisme? Topledere famlede efter svar i Davos - Bank til bonusordninger, udspil om finansiel regulering fra regeringen - Optimisme med forbehold, skrøbeligt boligmarked - Det stærke køn, kvinder klarer sig bedre i arbejdsløshedstallene end mænd

Økonomiske incitamenter er den vigtigste faktor for, at virksomheder indleder et ESCO-samarbejde. Derfor er ESCO-modellen afhængig af, at energien er dyr. Virksomhederne bliver først miljøvenlige i det øjeblik, det er profitabelt. Ekspert forudser en positiv udvikling i efterspørgslen på arbejdskraft, idet virksomhederne vha. ESCO-samarbejdet vil opnå større produktivitet og dermed konkurrenceevne. Regeringen har herved mulighed for at sænke ledigheden i form af finansieringsmuligheder, som vil give bygningsejere og virksomheder større incitament til at indgå et ESCO-samarbejde.

Energireduktioner på ca. 25 pct., garanterede årlige økonomiske gevinster i størrelsesordenen 2-4 millioner kr. og et større overblik over kommunens bygningsmasse. Sådan lyder de hidtidige erfaringer fra arbejdet med ESCO-kontrakter i Middelfart, Kalundborg og Gribskov kommuner, der, i dansk sammenhæng, er kommet længst med at afprøve ESCO-modellen i praksis. ESCO-samarbejdet kan forventes at spare landets kommuner 10 milliarder kroner, vurderer chef for Kalundborg Kommunes EU-Kontor, Martin Andersen, der har været med til at teste mulighederne.

Den offentlige sektor kan skære milliarder af kroner af den årlige energiregning, uden at det behøver koste en krone. Samtidig kan den kickstarte en helt ny milliardindustri af eksportorienterede virksomheder. En ny type servicevirksomheder står på spring for at gennemføre og finansiere energispareprojekter mod at få del i den årlige energibesparelse. Endnu hæmmes væksten i markedet dog af mistro til den nye model