Den amerikanske detailkæde Walmart er verdens største driver af bæredygtighed. Det mener i hvert fald Claus Stig Pedersen, direktør for bæredygtig udvikling i Novozymes. Den danske enzymvirksomhed har netop sluttet sig til Walmarts seneste initiativ, the Sustainability Consortium, der arbejder for at skabe et Wikipedia over millioner af produkters fodaftryk på miljø og mennesker. Selvom kritikere frygter, at databasen vil blive brugt til greenwashing, erkender de også dens potentiale. Den roses for at basere sig på open source og for at give overblik over, hvordan enkeltprodukter – fra tandbørster til toiletbørster – påvirker miljø og mennesker, fra råmaterialerne udvindes, til resterne af produktet ender på lossepladsen. Anden beta-version af databasen er lanceret. Nu skal den vise sit værd.

Mens klimaproblemerne står højt på dagsordenen i de fleste sektorer, halter transportsektoren langt bagud. Fremskrivninger forudser, at sektorens CO2-udslip stiger 40 pct. de kommende 20 år. Enkelte frontløbervirksomheder, som fragtgiganten UPS, er dog begyndt at se sig om efter klimavenlige løsninger. De eksperimenterer bl.a. med at undgå venstresving for at reducere benzinforbruget.

Forsikringsindustrien er på vej til at indtage en afgørende rolle i kampen mod de globale klimaforandringer. Grønne frontløbere, som Swiss Re, Munich Re og Allianz, arbejder stadig tættere sammen med myndigheder og virksomheder om nye innovative klimaløsninger, viser Mandag Morgens kortlægning. “Forsikringsbranchen har en enestående indsigt i de lokale risikoscenarier og økonomiske analyser, der kan lægges til grund for dimensioneringen af den tekniske klimatilpasningsindsats,” siger Walter Stahel, chef for risikostyring i den internationale forsikringsindustris tænketank Geneva Association. Også i Danmark har forsikringsselskaberne data og viden, der med fordel kan bringes i spil for at undgå en gentagelse af scenerne fra sidste uge, hvor motorveje og hele villakvarterer stod under vand. 

Investeringer i grøn energi er på verdensplan accelereret trods finanskrise og klimatopmøder i modvind. I både 2008 og 2009 oversteg investeringer i grøn energi investeringer i anlæg, der bruger fossile brændsler. Investeringerne er godt hjulpet på vej af en fortsat øget opbakning fra politiske ledere verden over.

Mens klimakatastroferne bliver flere og voldsommere, må verdens politikere opgive at finde effektive løsningre på klimaforandringerne. Samtidig styrtdykker offentlighedens interesse for klimaspørgsmålet. Derfor er der akut behov for nye løsninger på klodens største udfordringer. De skal bl.a. udvikles nedefra. fra institutioner og virksomheder tæt på borgere og kunder. herhjemme har en række af landets kommuner meldt sig som grønne frontløbere. de har frivilligt sat sig klimamål, der er langt mere ambitiøse end de nationale målsætninger. Men skal udvilingen for alvor vendes, kræver det en helt ny form for grøn planøkonomi, konkluderer Mandag Morgen i analysen.

CO2-reduktion og energibesparelser er blevet en kommunal massebevægelse. Forsvindende få kommunale har ikke forholdt sig til klimadagsordenen, og en stærk fortrop har sat særdeles ambitiøse mål. Det viser Mandag Morgens omfattende kortlægning af samtlige kommuners klimaindsats. Til gengæld halter det med den nationale indsats, der skal binde de mange enkeltinitiativer sammen og sikre, at Danmark kan leve op til sine forpligtelser. Eksperter efterlyser strategier, der krydser kommunegrænserne - f.eks. når det gælder trafik og energiforsyning.

1,6 millioner danskere – næsten en tredjedel af befolkningen – bor i kommuner, der har mere ambitiøse målsætninger om CO2-reduktioner end de danske EU-forpligtelser. Det viser Mandag Morgens kortlægning af den kommunale klimaindsats. Men skal den kommunale klimaindsats for alvor bidrage til nationale CO2-reduktioner, er der brug for en langt bedre koordination kommunerne imellem. Samtidig skal staten blive bedre til systematisk at udnytte den kommunale klimaentusiasme. Det kræver, at den opstiller klare krav og værktøjer, ellers risikerer dyrebare kræfter at blive spildt på tilfældige tiltag. Grøn byvækst er i øvrigt et gennemgående tema på World Climate Solutions i Bella Centret den 29. og 30. september.

Det engelske detailklenodie Marks & Spencer vil være verdens mest bæredygtige detailvirksomhed inden 2015. På få år er det lykkedes selskabet at børste et støvet image af sig og forvandle en række skandaler om brug af træ fra udrydningstruet regnskov og pesticider i frugt og grønt til et strategisk vækstredskab. I samarbejde med NGO’er, leverandører, kunder og ansatte er detailkæden i fuld gang med at positionere sig som Storbritanniens grønneste varehus. Ikke for at redde verden, men sig selv.

Der bliver i de kommende årtier gjort op med den indsutrielle revolutions jerngreb om naturen. Den kommende revolution vil betyde et ligeså dogmatisk skift som den industrielle revolution gjorde i sin tid - og det, kun med den ene forskel at økonomien nu skal arbejde med naturen og ikke imod den.

Nye beregningsmodeller over økonomiske gevinster eller omkostninger ved grønne produkter i forhold til de konventionelle, skal hjælpe offentlige indkøbere, såvel som private forbrugere, til at købe miljørigtigt. Produktets livscyklus kombineres med samfundsøkonomiske beregninger. Henning Thomsen Fra Rambøll Management forudser, at det i nogle produktkategorier kan vise sig, at de konventionelle produkter er billigst - også i det lange løb. 

ForbrugerBoykot af virksomheder med ondt i etikken er et velkendt fænomen. Men nu har initiativet Gulerodspøblen vendt værktøjet på hovedet og presser virksomheder til at ændre adfærd ved at købe stort ind hos dem, mod at en del af den ekstra omsætning bruges på klimavenlige tiltag.

Danskerne foretrækker at bruge opsparingen på samtalekøkkener frem for isolering. Og det selvom energiforbedringerne  let kan tjene sig ind eller ligefrem giver overskud. Den prioritering vil klimaminister Lykke Friis nu lave om på. I en ny rapport foreslår en arbejdsgruppe under ministeriet at indføre en såkaldt ESCO-light-model, der skal gøre det attraktivt for håndværkere, pengeinstitutetter og energiselskaber at byde ind på energirenovering i private hjem.

Bæredygtighed er et buzzword. Men hvis erhvervslivet mener det alvorligt, skal de sætte handling bag ordene. Første skridt er gennemsigtige virksomhedsrapporter, der beskriver, præcis hvordan den enkelte virksomheds adfærd påvirker omverdenen.

Hvis København skal gøre sig forhåbninger om at stå stærkt i den globale konkurrence om at tiltrække de fremmeste talenter, skal byen satse på sit image som miljøby. Allerede i dag giver lav luftforurening og rent drikkevand byen en flot placering som verdens ottende mest attraktive klimaby, viser en undersøgelse fra konsulentvirksomheden Mercer.

Kommissionens og UNEPs miljørapport viser ikke overraskende, at fossile brændstoffer, mineraler, metaller og fødevarefremstilling er de største miljøsyndere. Dette resultat passer miljøkommisær Janez Potocniks rigtig fint, idet han i løbet af 2010 vl udarbejde et lovforslag til, hvordan EU-landene bliver "ressource-effektive økonomier". Han vil formentlig foreslå beskatning til at ændre forbrugernes adfærd, men da skattepolitikken stadig er inden for medlemsstaternes kompetenceområde, bliver det ikke helt uproblematisk. Der skal nemlig være enstemmighed i Ministerrådet, før det kan vedtages.

Grønne afgifter kan skabe ny, innovativ vækst, viser nye studier fra OECD. I Sverige og Japan har afgifter skabt en bølge af innovative produkter, og hos japanerne kan effekten måles i BNP-stigninger. En række internationale topchefer opfordrer OECD-landene til at benytte afgifterne til at sætte gang i et innovativt “paradigmeskifte.”

Der er store gevinster at hente ved grøn it, som bl.a. indebærer udskiftning af gamle hardware og brug af intelligent styring af energiforbrug. Investorer har opdaget de store vækstpotentialer forbundet med grøn it, og ventureinvesteringerne er nu oversteget investeringsniveauet for det traditionelle clean-tech. OECD foreslår, at grøn it integreres i f.eks. ingeniør- og håndværkeruddannelserne, så det bringes i spil ved renoveringer og nybyggeri i fremtiden.

Som brand er ø-mærket et af Danmarks stærkeste. De økologiske producenter er ikke kommet sovende dertil, men har arbejdet målrettet og i flok. Thise Mejeri er et pragteksemplar på, hvordan øko-landbruget kan drive det vidt. Og kommunikationschefen, Mogens Poulsen, fortæller i et interview hvordan storytelling skaber merværdi og peger på, at landbruget skal være mere proaktive i deres kommunikation til stakeholdere for at komme de dårlige historier i forkøbet. Der er stort potentiale i dansk landbrug, men en ny fortælling, et bredt samarbejde og en moderne profil mangler.

Meterhøje energiskove, fabrikslignende stalde og asfalterede markveje kan blive nogle af de synlige konsekvenser, når landbruget i årene fremover skal omstille sig til en ny markedsvirkelighed. I dag forvaltes halvdelen af Danmarks samlede areal af blot 8.000 landmænd. Pressede indtjeningsmarginaler vil i de kommende år tvinge dem ud i nye prioriteringer, der kan ændre det danske kulturlandskab afgørende. På en række områder er udviklingen allerede i gang. Eksperter frygter, at det kan gå ud over biologisk mangfoldighed og rekreative værdier. De efterlyser en politisk diskussion af, hvilket landskab Danmark ønsker i fremtiden

Oppositionens klimaudspil i den forløbne uge burde danne vejen for et bredt og ambitiøst forlig om fremtidens grønne Danmark. Oppositionens målsætninger flugter fint med regeringens. Er der alvor bag parternes flotte visioner, burde de kunne tilsidesætte snævre politiske hensyn til fordel for en nødvendig omstilling af Danmark til en grøn vækstøkonomi. Det ikke alene skylder man befolkningen, det vil også give landet en række markante konkurrencefordele.

Danmark har alle forudsætninger for at skabe et nyt grønt væksteventyr i vindmølleklassen. På flere områder har dansk landbrug de kompetencer, der kan gøre Danmark til centrum for udvikling af fremtidens bæredygtige landbrug. Energi- og ressourceoptimering, innovative helhedsløsninger og produktion af bioenergi er tre nøgleområder, hvor Danmark i forvejen har et stærkt udgangspunkt at bygge videre på.  “Der er stort potentiale. Men det kræver prioritering og en omstilling fra den traditionelle tankegang,” siger professor Jørgen E. Olesen, medlem af Klimakommissionen.

Hvis Danmark skal gennemføre et økonomisk turn­around, er en af betingelserne, at vi har modet til at prioritere og satse på de potentielle vindere. Nomas og det nordiske køkkens succes er blot ét eksempel på Danmarks skjulte vækstmuligheder. Den kommende tid skal vise, om vi også forstår at udnytte dem optimalt. Det handler om at plukke de lavthængende vækstfrugter, og dem er der mange af. Regeringens vækstforum bør se det som en hovedopgave at forløse det oversete vækstpotentiale, skriver Mandag Morgens chefredaktør, Erik Rasmussen.

Dyt med brint. Brintbilen er ved at overhale elbilen, og især Tyskland satser på den co2-neutrale bil, der i modsætning til elbilen ikke løber tør for batteri. Men en kombineret satsning på begge teknologier er at foretrække.

Den danske fødevaresektor er tvunget til at genopfinde sig selv. Danmarks landbrugssucces er grundlagt på vedvarende effektivisering af alle led i kæden. Men det forspring er ved at blive indhentet. De næste 10-20 år må landbruget omstille sig fra traditionel bulkvare-produktion til en ny rolle som leverandør af innovation, teknologi og viden. Det kræver en helt ny markedsforståelse. “Spørgsmålet er ikke, om vi kan sælge det, vi producerer, men om vi kan producere det, der sælger,” siger Peter Olesen, formand for Det Strategiske Forskningsråd.

Danmarks ønskede fremtid som globalt vækstcentrum for cleantech-industrien indebærer at vi også selv kan gå forrest og skabe bæredygtige forskningsfaciliter af højeste kaliber - men det knap så bæredygtige klima på Christiansborg dræber mange ideer inden de rigtigt kommer til live