Store internationale virksomheder har svært ved at vække mainstream-investorernes interesse for bæredygtighed. De er rent ud sagt ligeglad med ressourcebesparende drypvanding af tomater og frysere på solenergi. Der er behov for at få verdens helt store pengetanke, de nationale superfonde, i spil, men det kræver politisk lederskab i sværvægterklassen, vurderer stifter af SustainAbility og Volans, John Elkington i en nytænker-kommentar.

Danmark kan vinde det grønne vækstkapløb. Det vurderer en række internationale eksperter og virksomhedsledere, der i sidste uge mødtes i København for at drøfte omstillingen til en grøn økonomi. De hilser Klimakommissionens rapport om 100 pct. udfasning af olie, kul og gas velkommen og karakteriserer den som både ambitiøs og stærk – en strategi, der er enestående i verden. ”Sådan en målsætning vil give danske virksomheder en konkurrencefordel, fordi de kommer til at ligge langt foran andre,” siger Soogil Young, der er formand for den koreanske præsidents komité for grøn vækst.

Det er på høje tid at vække klimadebatten til live igen. Det viser oversvømmelser i Pakistan, mudderskred i Kina og skovbrande i Rusland med al tydelighed. Kina og USA må gå forrest. For uden opbakning fra de største forurenere, når vi ikke langt. Samtidig er det vigtigt at slå fast, at regulering og reduktionsmål ikke er nok til at klare udfordringerne.  Innovation i social, økonomisk og teknologisk forstand er afgørende, og her skal de erhvervsfolk, der har set det grønne lys, langt mere på banen, skriver Martin Rees, præsident for Royal Society i London, og Anthony Giddens, tidligere direktør for London School of Economics, i et åbent brev.

Skal Danmark blive en af vindernationerne i det grønne vækstkapløb, er det vigtigt, at regeringen opstiller et klart, konkret og ambitiøst mål for omstillingen til den nye fossilfrie økonomi. Man må sætte klare milepæle for både det korte og det mellemlange sigt, hvis Danmark skal gøre sig fri af olie, gas og kul inden 2050.

På onsdag lanceres et ambitiøst projekt der med Danmark som krumtap skal udvikle fremtidens modeller for grøn vækst. Bag initiativet står Københavns Kommune, DONG Energy, Realdania og Mandag Morgen. De har besluttet at etablere en international tænketank omfattende en række af verdens førende grønne økonomier og vidensinstitutioner. En opgaverne bliver at udarbejde et Green Growth Index og derigennem opstille klare kriterier for udviklingen af den grønne økonomi.  Det sker i  samarbejde med internationale eksperter og skal  bl.a. forhindre at grøn vækst ender som et luftigt og forfladiget begreb. Lanceringen sker som indledning til et to dages grønt topmøde Bella Centret onsdag og torsdag. Her samles omkring 1500 deltagere fra 30 lande for at drøfte muligheder og udfordringer i omstillingen til grøn økonomi.

Hvis grøn vækst ikke skal ende som et luftigt, tyndslidt begreb, er det nu der skal handles. Ellers risikerer det mest lovende bud på klimakrisen at ende som dagsordenen om klimadagsforandringerne, der blev glemt sammen med det mislykkede COP15. Vejen frem er at give grøn vækst konkret indhold. At demonstrere med eksemplets magt, hvad grøn vækst vil sige, og hvordan man skaber det. Det kan forhindre, at dagsordenen drukner i falske forventninger. Samtidig undgår man, at vissengrønne nationer, virksomheder og institutioner bruger begrebet til at pynte på virkeligheden, skriver Erik Rasmussen, chefredaktør for Mandag Morgen og medinitiativtager til projektet Green Growth Economies, der tager fat på den nødvendige opgave.

Det bliver en kolossal udfordring at realisere regeringens ambition om, at Danmark skal være uafhængig af kul, olie og gas. Det vil være hovedbudskabet, når regeringens Klimakommission i morgen afleverer sine anbefalinger efter to et halvt års arbejde. Men før man lægger langsigtede investeringsplaner for vindmøller og andre vedvarende energikilder, er det nødvendigt at se nærmere på energinettet som helhed, mener kommissionen. Energibesparelser og et intelligent energinet, der mere effektivt matcher produktion og forbrug, bliver det afgørende skridt i den grønne omstilling.

Den globale omstilling til CO2-neutral økonomi er ved at passere en afgørende milepæl. I løbet af 2010 eller 2011 vil investeringer i vedvarende energiløsninger for første gang nogensinde overhale investeringer i ny, fossilfri energikapacitet. Det vil cementere, at verden trods fraværet af en global klimaaftale er slået ind på vejen væk fra den fossile økonomi. Udviklingen drives af nationer og virksomheder, der ser grønne investeringer som en lovende vej ud af den økonomiske krise. Et grønt vækstkapløb er i gang. Mandag Morgen har kortlagt fremtidens grønne vækstatlas.

Øgede klimakrav fra kunder, investorer og myndigheder forventes at gøre klimavenlighed til en helt afgørende konkurrenceparameter for erhvervslivet i de kommende år. Tre ud af fire danske virksomheder forventer skærpede klimakrav fra offentlige myndigheder. Og knap halvdelen  forventer at kunder og investorer vil lægge stigende vægt på klimavenlig adfærd. To tredjedele af virksomhederne erklærer, at de vil sende regningen videre og stille krav om klimavenlighed til deres leverandører. Det viser en ny interviewundersøgelse, som analysefirmaet Epinion har foretaget for Mandag Morgen og energiselskabet DONG Energy.

Forskning viser, at trafikpropper i høj grad kan forklares med chaufførens kørsel og ikke kun antallet af biler på vejene. Denne udfordring kan løses ved adaptive cruise control - et computersystem som delvist kan overtage kørslen fra chaufføren.

Fremtidens vækst ligger i grønne løsninger. Så klart er budskabet fra toplederne i gloable erhvervsgiganter som indiske Tata Group, amerikanske Duke Energy, Deutsche Bank og investeringsselskabet Sun Groups. Mandag Morgen har talt med dem om deres grønne ambitioner.

Mandag Morgen tegner klimaøkonomiens verdenskort.

To ud af tre kommuner forventer at øge klimaindsatsen de kommende to år. Og hele tre ud af fire planlægger at skrue op for klimakravene over for deres leverandører. Det viser en ny interviewundersøgelse, som analysefirmaet Epinion har foretaget for Mandag Morgen og energiselskabet DONG Energy. ”Vi finder det positivt, at mange kommuner forventer at skrue op for kravene til leverandørerne fremover. Det er en af de sikre veje til at sikre et lavere energiforbrug i kommunerne,” siger konsulent i KL med ansvar for klima og miljø, Marie Louise Madsen. Kommunernes samlede indkøb beløber sig årligt til omkring 70 milliarder kr. Det gør dem til en af de største hjemmemarkedskunder for danske virksomheder.

Danskerne har taget føringen i klimakampen. Mens politikernes interesse er raslet ned siden COP15-topmødet, er danskernes bekymring taget til. Ifølge danskerne er klimaet den næststørste udfordring, verden står over for, kun overgået sult og fattigdom. Den økonomiske krise kommer kun ind på en femteplads. 7 ud af 10 mener, at borgerne selv har det største ansvar for at bekæmpe klimaforandringerne. Men flertallet melder sig klar til at stille klimakrav til politikere og virksomheder.

Danskerne er de mest klimabevidste. Målinger foretaget af Epinion og DONG Energy viser, at danskerne er klar til at sætte handling bag ordene - både som forbrugere og vælgere. Danskernes klimakrav øger muligheden for, at Danmark kan udvikle en unik spidskompetence, der giver et forspring i næste runde af den globale konkurrence. Danske cleantech-virksomheder står i forvejen stærkt på området, så nu handler det blot om, hvorvidt politikerne formår at imødekomme de nye klimakrav.

Ordene elbil og billig findes sjældent i samme sætning. Men nu har sydkoreanske CT&T udviklet elbilen eZone til 8.000-16.000 dollar. Ifølge selskabet vil 1.500 km bykørsel kun udløse en elregning på 7 dollar. Tilgengæld må man finde sig i, at bilens topfart er 70 km i timen.

Danmarks konkurrenceevne er dalende, og der er derfor store vækstudfordringer i vente. Både regeringen og oppositionen mangler økonomisk realitetssans, mener de økonomiske vismænd. Øst- og Vestdanmark er nu forbundet med nyt elkabel - og det giver fordele for forbrugerne. Skattemyndighederne vil jagte skattesvindlere. Ny OECD-rapport er positiv omkring det danske uddannelsessystem.

Ét element vil påkalde sig særlig interesse, når Katherine Richardson fremlægger Klimakommissionens anbefalinger: Årstallet. Forventningen er, at pejlemærket for “det fossilfri Danmark” vil være 2050 – det år, som FN, EU og alle nationer forholder sig til. Men det er langtfra sikkert. Derfor venter erhvervslivet med tilbageholdt åndedræt. Tidshorisonten har enorm betydning for investeringstempoet og for det teknologi-mix, der skal satses på, skriver Mandag Morgens klimadirektør, Per Meilstrup.

Whisky  og bilkørsel er normalt en dårlig kombination. Men nu har skotske forskere fundet ud af at udvinde biobrændsler af affaldsprodukterne fra produktionen af den ædle drik. Det kan potentielt gøre skotterne selvforsynende med brænd­­stof til biler.

Kampen for at blive bæredygtig øger iderigdommen og innovationen i det private erhvervsliv, fastslår internationale studier. Men hvis potentialet skal udnyttes fuldt ud, kræver det et opgør med hemmelighedskræmmeriet i F&U-afdelingerne og virksomhedernes tendens til at vogte nidkært over deres patenter. For ingen kan blive bæredygtig alene. Når virksomhederne åbner op innovationslaboratoriet, resulterer det i innovationskvantespring og nye løsninger til fordel for kunder, partnere, miljø, sociale forbedringer og bundlinje. “Det er en transformationsfase, vi er på vej ind i. Virksomheder, der ikke formår at udveksle ideer og drøfte dagsordenen åbent, bliver pressede,” siger Poul Hededal, direktør for Viden og Innovation i Rambøll.

Efter kommunernes overforbrug på 4 milliarder kr. sidste år truer K og DF nu med at afvikle resterne af det nuværende forhandlingssystem mellem stat og kommuner. Fødevarekrisen som vi så den i 2007-2008 truer nu igen, fødevarepriserne er nu på det højeste niveau siden 2008 og det har ført til voldsomme optøjer i verdens fattigste lande. FNs klimapanel skal professionaliseres i stedet for ildsjæls-ledelse - det kræver nemlig en velfungerende organisation og arbejdsgange at løfte opgaven. Regeringens hjælpepakke til udkantsdanmark er et forsøg på at redde stemmer hos Venstres kernebagland i Vestjylland. Det nye fælleseuropæiske finanstilsyn frygtes at have utilstrækkelig magt og gennemslagskraft bl.a. fordi budgettet er meget begrænset.

Selv et forholdsvist kort stop for fiskeri vil have stor effekt for fiskebestanden i tempererede områder. Problemet er så bare, hvordan man skal sikre, at stoppet overholdes. Overvågning fra myndigheder og sure miner fra miljøforkæmpere skræmmer næppe så meget som risikoen for at støde på en hårdtslående mine.

Coca-Cola vil gerne være populær i Kina og har derfor engageret sig med WWF i et samarbejde om blandt andet at forbedre vandkvaliteten i Yangtze-floden. Men selv om det er en del af en forretningsstrategi, får Coca-Cola også ros.

Mens klimaproblemerne står højt på dagsordenen i de fleste sektorer, halter transportsektoren langt bagud. Fremskrivninger forudser, at sektorens CO2-udslip stiger 40 pct. de kommende 20 år. Enkelte frontløbervirksomheder, som fragtgiganten UPS, er dog begyndt at se sig om efter klimavenlige løsninger. De eksperimenterer bl.a. med at undgå venstresving for at reducere benzinforbruget.