En eskalerende epidemi kræver allerede 350.000 dødsofre hvert år, og tallet stiger eksplosivt. Om tyve år vil mange hundrede millioner mennesker over hele verden være ramt.  Og det er kun begyndelsen. Vi står foran en kolossal udfordring, som verdenssamfundet slet ikke er gearet til at håndtere.  Politikerne har opgivet at træffe effektive modforholdsregler.  Derfor påhviler det bl.a. erhvervslivet at identificere og udvikle nye løsninger. Der er brug for at udvikle en helt ny industri – som til gengæld har potentiale til at blive en af verdens mest ekspansivt voksende. Det er perspektivet i en opsigtsvækkende rapport, der blev offentliggjort i fredags.

Den fortsatte vækst i de globale CO2 udledninger gør det historisk vigtigt, at klimaforhandlingerne i Cancun fører til et ambitiøst resultat. Men der er stor risiko for endnu en politisk falliterklæring, og derfor haster det med, at erhvervslivet tager klimalederskabet på sig.

Trods omfattende globale bestræbelser på at bruge grønne investeringer som ny vækstmotor efter den økonomiske krise, har økonomien aldrig været sortere end i år. Således viser nye fremskrivninger, at det globale CO2-udslip fra fossile brændsler, efter et overraskende lille dyk i kriseåret 2009, vil sætte ny rekord i 2010. Årsagen er, at finanskrisen har accelereret en ny økonomisk verdensorden, domineret af store udviklingsøkonomier med høj CO2-intensitet i produktionsapparatet og en stigende afhængighed af kul.  Det har med et slag næsten nulstillet væksten i den globale CO2-effektivitet pr. BNP-enhed, som op til finanskrisen blev forbedret med 1,7 procent om året.

Bæredygtighed ved at blive anerkendt og forstået som en integreret og nødvendig del af konkurrencekraften. Det handler ikke længere om vinduespynt, men om at udvikle forretningsmodeller, der er tilpasset en ny markedsvirkelighed. En ny undersøgelse viser, at den erkendelse har slået rod i dansk erhvervsliv. Mandag Morgen præsenterer et nyt værktøj, der hjælper ledere til at navigere i en ny markedsvirkelighed.

De danske opstartsvirksomheder Aminex, Aquaz og PowerSense er ifølge avisen The Guardian, blandt verdens 100 mest lovende cleantechselskaber. Alle tre selskaber står for et globalt markedsgennembrud og er i forhandlinger med kunder om ordrer i 100 millioner kroners klassen. Men skal Danmark have del i væksteventyret, kræver det, at selskaberne kan produktionsmodne deres teknologier og opbygge en højteknologiske produktionsplatforme i landet. Og den slags kompetencer hænger ikke på træerne i Danmark.

Visionen om at gøre grøn teknologi til en ny motor for økonomisk vækst i Danmark trues af en faretruende mangel på medarbejdere med kompetencer inden for miljø, klima og bæredygtighed. Det viser en ny og opsigtsvækkende kortlægning fra Klima- og Energiministeriet samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Kortlægningen, som er udarbejdet af konsulentvirksomheden Brøndum og Fliess, viser, at danske cleantechvirksomheder går en alvorlig kompetencetørke i møde, hvor særligt udbuddet af maskin-samt bygge- og anlægsingeniører langt fra vil modsvare sektorens behov. Undersøgelsen får alarmklokkerne til at ringe hos Ingeniørforeningen IDA. ”Det er tvingende nødvendigt, at vi sikrer, at virksomhederne inden for strategisk vigtige områder som cleantech har tilstrækkeligt med kompetencer. Det er jo det, Danmark skal leve af. Hvis ikke vi har medarbejdere, der kan rykke ind, risikerer vi, at virksomhederne rykker ud for at få fat i de medarbejdere, de behøver,” siger formand for IDA, Frida Frost.

Bæredygtige investeringer boomer. Stadig flere institutionelle investorer værdiansætter virksomhederne efter såkaldt ESG-performance, dvs selskabernes præstationer indenfor miljø, sociale områder og god ledelse. Ingen selskaber blacklistes af investorerne. I stedet udøves aktivt ejerskab for at forbedre ESG-niveauerne. ESG er ikke længer én nicheafdeling i en etisk investeringspulje men et integreret værktøj i alle investeringer.

Energirenovering af byggeriet kan spare Danmark for massive mængder CO2-udledning. Danske arkitekter spiller en afgørende rolle, men potentialet udnyttes ikke. Skal arkitekterne mere på banen og ikke udkonkurreres af ingeniørerne, kræver det et radikalt mentalitetsskift, nye kompetencer og en klar formulering af den merværdi som arkitektfaget kan bidrage med. 

Der er akut behov for en stærk grøn lobbybevægelse af førende virksomheder, byer, NGOer og videnskabsfolk. De skal lægge et kraftigt pres på verdens politikere for at tage et medansvar for at løse de accelererende klimaproblemer.

I usædvanligt skarpe vendinger advarer det internationale energiagentur IEA nu om konsekvenserne af klimaforandringerne. I forbindelse med sidste uges offentliggørelse af World Energy Outlook forudser agenturet,  at den gennemsnitlige globale temperaturstigning vil blive langt højere end hidtil antaget, nemlig over 3,5 grader. Det vil udløse uoverskuelige klimakatastrofer i store dele af verden.  Ifølge IEA vil det kræve en politisk vilje uden fortilfælde at løse klimaproblemerne. Derfor  finder agenturet det nødvendigt at “ringe kraftigt med alarmklokkerne”.

Bæredygtighedsdagsordenen har slået rødder blandt danske virksomheder. Selv blandt de mindste virksomheder, arbejder halvdelen nu med bæredygtighed og samfundsansvar. Det viser en helt ny undersøgelse, som erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, DE, har foretaget blandt sine medlemmer. Såvel store som små virksomheder forventer, at bæredygtighed vil få voksende betydning på verdensplan de kommende tre år. Undersøgelsen viser dog også, at det endnu er de færreste, der systematisk har gjort arbejdet med bæredygtighed til et kernepunkt i forretningsstrategien.

Globale virksomheder som Microsoft, Philips og General Electrics har indledt en fælles jagt på et nyt sprog, der kan genskabe forbrugernes tillid og styrke markedet for grønne løsninger. Skræmmekampagner, tørre tal og grøn smartness skal erstattes af en proaktiv og ærlig kommunikation, der involverer brugerne og forpligter virksomhederne til at handle.

En ny rapport fra analysefirmaet Global Cleantech viser, at den globale cleantech-sektor er præget af skiftende vinde. På et år har der været 57 udskiftninger blandt de grønne virksomheder på rapportens top 100-liste. Cleantech er stadig en ung sektor, lyder forklaringen. Men der er tegn på modning. Størstedelen af virksomhederne på listen har produkter på markedet og de multinationale koncerner viser stigende interesse for partnerskaber. Og netop de store koncerner kan med deres lokalkendskab og forbindelser i hele verden blive afgørende for sektorens fremtid, skriver John Elkington, Stifter af Sustain-Ability og Volans.

Det er ikke bare de store vindmølleproducenter, der bliver ramt af nedskæringerne i den europæiske vindmølleindustri. I Danmark kan Vestas’ fyringer sprede sig som ringe i vandet blandt de virksomheder, der lever af at levere komponenter og serviceydelser til vindmølleindustrien. Omvendt er den stærke leverandørkæde under de store producenter et af den danske vindmølleindustris stærkeste aktiver i den tilspidsede globale konkurrence. 30 års opbygning af kompetencer og samarbejdstraditioner i den danske supply chain er et unikt træk ved den danske vindklynge.

Danske cleantechvirksomheder er generelt dårligt rustet til den stigende globalisering. Størstedelen af virksomhederne vover sig i dag ikke udenfor hjemmemarkedet. Eksporten går primært til nærmarkeder som Norden og Tyskland. Og langt de færreste virksomheder har åbnet deres innovationsproces op for samarbejde med internationale aktører, leverandører og kunder. Det viser en ny kortlægning, som Energistyrelsen og DI Energibranchen offentliggjorde i sidste uge. ”Den danske cleantechbranche har været vant til at have markedet for sig selv. Men vi ser nu en globalisering af de forskellige teknologiområder, der går langt hurtigere, end andre brancher tidligere har oplevet. Det skaber en ny situation med stigende global konkurrence. Og det betyder, at vi ikke længere kan lege osteklokke,” siger direktør i DI Energibranchen, Anders Stouge.

Danske Vestas-fyringer er et tegn på, at den globale kamp om grønne job spidser til. Kinas omfattende satsning på grønne teknologier, har accellereret globaliseringen af cleantech-sektoren i en grad, der har taget resten af verden på sengen. Og fra både Europa og USA meldes om massetab af grønne job til Kina, der i dag både tilbyder et kæmpe grønt marked og adgang til billig arbejdskraft og den seneste grønne ingeniørvidenskab. Det har fået vestlige cleantech giganter som Vestas og GE til at storinvestere i Kina, mens de konsoliderer deres aktiviteter på den hjemlige base. Samtidig har det skabt en storblomstrende kinesisk cleantechindustri, der står for at dominere det globale cleantechmarked. Den amerikanske regering vil nu undersøge Kinas vækstpolitik for protektionisme og brud på WTO-regler.