Det bliver i bogstaveligste forstand en vandring på glødende kul for energi- og klimaminister Lykke Friis, at leve op til den danske tradition for et bredt energiforlig. Der er nemlig gået valgkamp i omstillingen af Danmarks energiinfrastruktur. I regeringens egne rækker presses hun af såvel V som DF og LA til at slække på energiudspillets ambitioner, mens en samlet opposition kalder udspillet ”alt for uambitiøst”. Og begge sider af Folketingssalen bruger energiomstillingen til at demonstrere forskellige vækstvisioner for Danmark. ”Det er et klart pejlemærke, at vi ikke underminerer konkurrenceevnen, ” siger Lykke Friis i et eksklusivt interview med Mandag Morgen om hendes videre strategi. Hun advarer desuden mod, at omstillingen finansieres med forventninger om skabelsen af nye grønne job, som ellers er en af rød bloks vækstmærkesager. ”Det er fugle på taget,” siger Lykke Friis.

I jagten på stadig større hastigheder ramte 1940’ernes piloter en ny, usynlig og dødelig forhindring: Lydmuren. I dag rammer flere teknologier og forretningsmodeller en ny “bæredygtighedsbarriere”, der får dem til at falde fra hinanden. Det begyndte med produkter som sprøjtemidler, asbest og CFC-gasser og breder sig nu til en række carbon-intensive områder, skriver John Elkington.

De voldsomme uroligheder, der har rystet magthaverne i en række nordafrikanske lande, har allerede store økonomiske konsekvenser for Europa. Oliepriserne er på himmelflugt og energiforsyningen truet for en række lande. Men på langt sigt kan et reformeret Nordafrika blive et vigtigt økonomisk aktiv for Europa – ikke ulig den rolle Øst- og Centraleuropa har spillet efter Sovjetblokkens fald for 20 år siden. Indtil videre er der bitter intern strid i EU om de instrumenter, der kan knytte Nordafrika tættere  til Europa. De nordeuropæiske lande, herunder Danmark, ønsker at lempe markedsadgangen, mens Sydeuropa foreslår direkte udviklingsstøtte.

Regeringens nye energistrategi er ikke bare et vigtigt skridt i retning af en grønnere økonomi. Det er også et velkomment udtryk for en ny erhvervspolitisk tænkning i regeringen. Løkkes antydninger af, at pick the winner-tilgangen kan overføres til områder som fødevarer, ældrepleje og sundhed, er godt nyt for dansk vækst.

Mens Danmark tøver med at konkretisere sin vækstpolitik inden for nye vækstområder, som energi og velfærd, buldrer de asiatiske tigerøkonomier frem med ambitiøse, målrettede satsninger. Særligt Sydkorea har i dag lagt sig i front med erklærede målsætninger om at blive verdens førende inden for energi-, sundheds- og velfærdsteknologi. Og meget tyder på, at koreanerne har udviklet en vækstmodel, der kan indfri den målsætning. Den Sydasiatiske vækstmaskine drives som en effektiv koncern, hvor det offentlige og private arbejder tæt sammen mod et fælles mål. Danmark kan ikke kopiere den koncernmodellen, der er stærkt forankret i Sydkoreas særlige historie og kultur. Men som leder af Nordic Institute of Asian Studies ved Københavns Universitet, Geir Helgesen, siger: ”Vi står overfor en udfordring, hvor vi nok bliver nødt til at nærme os den sydkoreanske model lidt mere.”

Social ansvarlighed og bæredygtig udvikling er ganske vist slået igennem i flere brancher, men vi er ikke nået længere end til første base camp på vej mod toppen af Mount Everest. Med de mange forskellige indsatsområder og begreber for bæredygtig udvikling og social ansvarlighed risikerer vi aldrig at komme længere end til overfladen. Det er nødvendigt, at vi tør bevæge os ud på dybt vand, skriver John Elkington, stifter af SustainAblity og Volans i en nytænker-kommentar.

De globale klimaproblemer er alt for alvorlige til, at de kan overlades til politikerne. Det mener formanden for den private klimaorganisation Carbon War Room, fhv. præsident i Costa Rica, José María Figueres. Som bror til FN’s klimachef Christiana Figueres har han indgående kendskab til de globale politiske klimaforhandlinger. Og efter de kuldsejlede COP 16 forhandlinger i  Cancun i sidste uge, advarer han nu om, at FN-systemet slet ikke gearet til at løse klimaudfordringen. ”En ny klimaøkonomi skal ikke kickstartes af politikerne, men af civilbefolkningen og forretningsverdenen,” siger han i et eksklusivt interview med Mandag Morgen. Han advarer om, at over 5 millioner mennesker vil dø bare over de kommende 10 år, hvis ikke der mobiliseres et nyt privat lederskab i klimakampen. ”Det positive budskab er, at det kan lade sig gøre. Vi behøver ikke regeringslederne for at gå i gang,” fastslår han.

Unilevers CEO Paul Polman har bedt investorerne blive væk, hvis ikke de kan tilslutte sig virksomhedens ambitiøse plan for bæredygtighed. Et af de centrale punkter er ambitionen om at forbedre sundhedstilstanden for 1 milliard mennesker. Det repræsenterer en helt ny trend inden for arbejdet med bæredygtighed.

The future of the environment and the life it supports rests on the decisions we take over the coming years.