Fokus på virksomheders samfundsansvar og socialt iværksætteri er langt fra et vestligt velfærdsfænomen. I flere af de asiatiske lande arbejder ildsjæle og iværksættere med at finde nye bæredygtige løsninger på konkrete udfordringer.

En konsolideringsbølge i tsunamistørrelse kan snart ramme vindmølleindustrien. Det globale marked for vindenergi er allerede præget af kraftig turbulens, og global overkapacitet og nedskæringer i en række lande er i lyntempo ved at ændre spillereglerne i markedet. Det viser nye analyser, der præsenteres i denne uge for over 12.000 deltagere på den europæiske vindmølleindustris årlige branchekonference i Bella Center. Danske frontløbere kæmper for at bevare deres teknologiske forspring, men den globale vindorganisation, GWEC, forudser i en ny markedsprognose, at Asien senest i 2013 vil rykke i front. “Asien vil overhale Europa i løbet af perioden,” siger GWECs generalsekretær, Steve Sawyer.

Under havbunden i Nordsøen ligger fortidens energikilder. Over bølgerne blæser fremtidens. Kan Danmark med troværdigheden i behold satse på både oliemilliarderne og det næste havvindmølleeventyr? Det kræver klare beslutninger og ikke mindst et stærkt lederskab, hvis Danmark skal fastholde sin grønne førerposition.

Olympisk genbrug Olympiaden i London til sommer sætter nye standarder for bæredygtighed. Blandt andet skal sportshaller genbruges på den anden side af Atlanten.

I årtier har Danmark satset på affaldsforbrænding, mens udlandet er rykket fra os på genbrugsområdet. Nu er miljøminister Ida Auken klar med en ny ressourcestrategi, der lægger op til et dramatisk skift i affalds- og energipolitikken. Den vil bl.a. fjerne grundlaget for prestigeprojektet Amager Bakke, der skulle give grøn energi til københavnerne og være udstillingsvindue for dansk cleantech.

Danmark er blandt de lande, der brænder mest affald af til kraftvarme - og genbruger mindst i Europa. Det vil regeringen nu lave om på med en ny offensiv ressourcestrategi. Strategien skal gøre Danmark til et førende genbrugssamfund, men den kan også føre til et opgør med Danmarks førende virksomheder indenfor affaldsforbrænding.

Rovdrift på klodens ressourcer har været grundlaget for de sidste 200 års vækst. Nu står verdensøkonomien over for det største fundamentale skift siden industrialiseringen. Effektiv ressourcestyring bliver om kort tid den afgørende konkurrencefaktor. Den vil udskille de virksomheder, der forstår at indrette sig på en ny økonomisk dagsorden, fra de øvrige, der vil bukke under.

“Something’s Green in the State of Denmark” is a scenario for the green Denmark of the future based on the latest information on how the world is evolving.

Mulige perspektiver for det danske samfund på baggrund af Klimakommissionens rapport ”Grøn energi” (2010).

Fyringen af DONG Energys succesrige topchef, Anders El­drup, for 14 dage foregik på en baggrund af dyb uenighed om selskabets strategi. Anders Eldrup ønskede at udskille DONGs vindkraftaktiviteter i et selvstændigt selskab, der skulle have tilført ekstra kapital fra danske pensionskasser og internationale investorer. Med udgangspunkt i DONGs succes med havvindmølleparker skulle selskabet bane vej for et nyt dansk industrieventyr. Men ifølge Mandag Morgens oplysninger ville DONGs bestyrelsesformand Frits Schur ikke være med til at realisere Eldrups plan.

Fyringen af DONGs topchef, Anders Eldrup, kan få dramatiske konsekvenser – ikke bare for DONG, men for hele Danmarks grønne omstilling. For to uger siden var DONG en succeshistorie, der tjente milliarder hjem til Danmark og med stadig større sikkerhed markerede sig som en toneangivende spiller i det globale kapløb om fremtidens marked for vedvarende energi. Nu hænger selskabets image i laser, og der er dyb tvivl om selskabets fremtidige strategi. De sidste 14 dages forløb har efterladt flere spørgsmål, end det har besvaret. Ansvaret for at sikre DONGs position er i sidste ende regeringens.

Vi står midt i en historisk udvikling af dansk miljøpolitik. Se Per Meilstrups videoblog, hvor han fortæller om torsdagens energiaftale.

Fyringen af DONGs topchef Anders Eldrup falder sammen med udskiftningen af flere af de lederprofiler, der har været med til at bygge Danmarks brand op som førende grøn cleantechnation. Store dele af topledelsen i verdens største vindmølleproducent, Vestas og i verdens største producent af fjernvarmerør, Logstor, er således også sendt til tælling. Det skaber ikke blot usikkerhed om de enkelte selskabers videre fremdrift. Men også om selve udviklingen af Danmark som cleantechnation. Alle tre selskaber har nemlig et markant indgreb i og betydning for Danmarks store underskov af grønne underleverandører. Det øger presset på en i forvejen udfordret branche, som står for at tilpasse sig en hastigt accelererende global konkurrence på markedet for miljø- og energieffektive produkter. Læs Mandag Morgens analyse af de udfordringer, den danske cleantechsektor står overfor, set i lyset af – og afspejlet i – det sammenfaldende ledelseskrak i Danmarks førende cleantechselskaber.

Uddannelse og ikke olie er det 21. århundredes vigtigste ressource, vurderer OECD. Naturressourcer ser derimod ud til at være en blandet fornøjelse. De lande, der er rigest på olie og andet guld i undergrunden, forsømmer nemlig at uddanne deres ungdom, viser en analyse fra organisationen.

Fyringen af DONG´s topchef Anders Eldrup og udvalgte nøglemedarbejdere kan skade og forsinke selskabets ambitiøse satsning på vindenergi. Sagen kan samtidig få vidtrækkende konsekvenser for den måde, vi i Danmark i fremtiden taler om lederskab, lederlønninger og elite på. Dybest set handler sagen om, hvordan vi i Danmark behandler og belønner vore bedste talenter og ledere. Støder vi dem væk, kan Danmark blive et talentfattigere land.

Verden har brug for en ny positiv vision for, hvordan det bæredygtige samfund kan bygges inden 2020 med de tilgængelige teknologier. Den nye kommunikationsplatform, Sustainia, kan forhåbentlig bane vej for det. Men de nye virtuelle visioner bør følges op af handling. Energi- og materialeforbruget må skæres drastisk ned, hvis kloden skal bære det økologiske fodaftryk fra 3 milliarder nye middelklasseforbrugere i de næste 30 år.

Det er ikke regeringen, men miljøet, der er den største taber i slaget om betalingsringen. Beslutningen om foreløbig at droppe ringen ændrer ikke ved, at København virkelig trænger til helt nye transportløsninger, der på radikal vis sænker forureningen og energiforbruget.

Den voksende inddragelse af borgere – nu også på EU-niveau og til at komme med input til, hvordan de kan bevare deres jobs.

Mens betalingsringen bringer sindene i kog herhjemme, boomer betalingsvejene i Norge. Brugerbetalingen er nu på niveau med de statslige investeringer i nye veje. Betalingsvejene etableres ofte efter lokalt pres fra borgere, virksomheder og politikere. Egentlige betalingsringe om de større byer tegner sig for en stadigt større del af indtægterne.