Regeringens erklærede målsætning om at udarbejde en strategi for bæredygtig udvikling er endnu ikke opfyldt. Finansloven er det seneste eksempel på omfattende lovgivning, der vedtages uden viden om dens påvirkning af miljøet, og det vækker kritik fra både topøkonomer og miljøfolk. For der er behov for ekstra fokus på miljøet. Internationale sammenligninger placerer miljøet i Danmark langt efter alle andre nordiske lande og mange EU-lande. Miljøvurdering af finansloven bør være et centralt element i bæredygtig udvikling, økonomisk og miljømæssig, lyder opfordringen fra økonomer og miljøfolk.

På mandag tiltræder den nye DONG-direktør Henrik Poulsen. Hans største opgave bliver at afklare fremtiden for det såkaldte ”Project Red” – den milliardplan, der angivelig udløste fyringen af hans forgænger, Anders Eldrup. Lige nu er der et åbent vindue for at kapitalisere på DONG Energys frontposition inden for havvindmøller. Men tiden er knap. Og bestyrelsesformand Fritz Schur afviser, at der endnu er truffet endelig beslutning om projektet. Henrik Poulsen skal balancere mellem den langsigtede grønne omstilling og kravet til bedre bundlinje her og nu.

Bæredygtighed handler også om ord. Begreber som tredobbelt bundlinje, vugge-til-vugge, pyramidens bund, den cirkulære økonomi, adfærdsøkonomi, biomimetik og Zero Impact Economy skaber babelsk forvirring blandt aktører, der er på samme side i kampen for bæredygtighed. Der er brug for et fælles sprog, mener John Elkington, stifter af tænketankene Volans og SustainAbility.

En ny virkelighed har for længst overhalet Danmarks politiske virkelighed. Mens danske politikere, eksperter og medier drøfter den mulige effekt af skattereformen, er ti globale megakræfter ved at ændre alle forudsætninger for at udvikle samfund og virksomheder. Sommeren har givet en række eksempler på, hvor hurtigt og kraftigt den nye virkelighed udvikler sig. En kortlægning fra revisionsfirmaet KPMG viser, at f.eks. fødevaresektoren skulle aflevere 224 pct. af sin indtjening, hvis den selv skulle leve op til alle krav om bæredygtighed. Mandag Morgen sætter rapporten i et dansk perspektiv og vurderer dens politiske betydning.

Sæt kvinderne for bordenden i den globale klimakamp, lyder opfordringen fra EUs ligestillingsinstitut. Ikke for kvindernes skyld, men for klimaets

De sociale medier kan komme til at spille en nøglerolle for samfundsansvarlige virksomheder, der ønsker at engagere deres medarbejdere i den bæredygtige udvikling. Det skaber både mening for den enkelte og værdi på bundlinjen.

Natten til torsdag præsenterer Arnold Schwarzenegger og holdet bag Mandag Morgen-initiativet Sustainia 100 grønne løsninger, som kan være med til at skabe en bæredygtig fremtid. Det sker i Rio i forbindelse med FNs Rio+20-topmøde. Løsningerne stammer fra 56 lande på 6 kontinenter og er samlet i publikationen Sustainia100, der uddeles til de beslutningstagere, som deltager i forhandlingerne.

En kombination af stigende råvarepriser, strammere miljølovgivning og innovationspres får virksomheder til at jage forretningsmodeller, der reducerer ressourceforbruget. Mærsk Line, der er ved at bygge verdens 20 største containerskibe, satser massivt på genanvendelse af materialer. ”Den cirkulære økonomi” bliver mainstream inden 2025, vurderer international rapport, der spår stort besparelser i den firecifrede milliardklasse. Det vil skabe enorme vækstmuligheder for Danmark – hvis vi får de mindre og mellemstore virksomheder med.

20 års bæredygtighedskamp er sendt til tælling. Ingen havde i 1992 forestillet sig, at det globale BNP de næste 20 år ville ryge i luften med 75 pct. – hele 40 procent pr. verdensborger, trods en befolkningstilvækst på over 20 procent. Og at Brasilien, Indien og Kina i 2012 ville være motorer for verdens fremadrettede økonomiske vækst med en boomende, storforbrugende middelklasse. Det har intensiveret belastningen på klodens ressourcer i en sådan grad, at det internationale samfund, som i disse dage samles i Rio for at lægge planen for menneskehedens fremadrettede bæredygtighedsindsats, står overfor en langt større udfordring, end sidst Rio var vært for et globalt miljøtopmøde i 1992. Udfordringen denne gang er en nytænkning af den globale vækstmodel, så nedslidningen af naturressourcerne afkobles den økonomisk vækst. ”Vi må erkende, at den udviklingsmodel, vi hidtil arbejdet ud fra, ikke fungerer, og at vi i dag udpiner jordens ressourcer i et alt for højt tempo,” siger direktør for det europæiske miljøagentur, EEA, Jacqueline McGlade.

Topmødet i Rio er en sikker succes, men det er ikke politikerne, der vil levere varen. Det er erhvervslivet og civilsamfundet, der er ved at vise, at en omstilling til en bæredygtig økonomi er mulig og nødvendig. Men de mange initiativer fra neden skal samles. Det prøver blandt andet Sustainia på, der er skabt af Mandag Morgen og en kreds af internationale virksomheder og institutioner, netop med det formål at samle de bedste brikker til en samlet fortælling om det bæredygtige samfund.

An achievable scenario for a carbon-neutral Copenhagen by year 2025.

Horsens Kommune er et glimrende eksempel på, hvordan ambitiøse, bæredygtige strategier ikke nødvendigvis er forbeholdt storbyer.

Den grønne omstilling kommer ikke fra oven. Den kan ikke vedtages som en stor masterplan i et dybt splittet FN. Til gengælder vokser viljen til at gennemføre den på stort set alle andre niveauer. Ifølge Verdensbanken er den grøn vækst nødvendig, effektiv og billigere end traditionel vækst. I Europa, Asien, Afrika, Nord- og Sydamerika arbejder individer, virksomheder, organisationer og myndigheder på at skabe denne bæredygtige vækst. Den globale grønne bevægelse viser sine mange ansigter i de hundredvis af projekter, der kandiderer til Mandag Morgens globale bæredygtighedspris – Sustainia Award

Den grønne omstilling kommer næppe fra oven. Jo tættere vi kommer på Rio+20-topmødet, jo lavere bliver forventningerne til det politiske resultat. Men på tværs af kontinenter, nationer og brancher arbejder individer, virksomheder, organisationer og myndigheder samtidig på at skabe nye løsninger, der tilsammen kan skabe en mere bæredygtig økonomi. Hundredvis af forslag kappes nu om at komme med på ­Sustainia100 – en liste, der samler 100 af verdens mest perspektivrige bæredygtige løsninger, og som præsenteres i Rio.

Den norske virksomhed Miles har skabt vækst ved ikke at fokusere på vækst. Bag det tilsyneladende paradoks gemmer sig en tro på, at værdien for kunderne og dygtige medarbejdere er den virkelige nøgle til succes.

Frankrigs nye præsident, Francois Hollande, mødes i morgen i Berlin med kansler Merkel. Mødet og det fremtidige forhold mellem den franske og tyske leder får afgørende betydning for Europas politisk-økonomiske kurs i de kommende år. Hollande lægger op til at gøre energipolitikken og den grønne omstilling til omdrejningspunktet i den vækstpagt, som han håber at forhandle på plads med Merkel. EUs klimakommissær, Connie Hedegaard, roser den franske præsident for at tage udgangspunkt i grønne vækstplaner, som allerede er gennemarbejdede i Bruxelles.

Et tysk-fransk kompromis, der kombinerer økonomisk genopretning med grøn omstilling, kan blive en ny begyndelse for Europa, skriver Mandag Morgen i en leder.

Kemi­kalier, usle arbejdsforhold og usunde topmodeller er bagsiden af modebranchens glamour. Men det skal de første branchefokuserede Global Compact-regler gøre op med. Endnu er bæredygtig mode i sin vorden, men efterspørgslen stiger mere end på konventionelt tøj, og mode produceret ordentligt kan blive branchens nye guldæg.

De store banker er for alvor ved at få øjnene op for, at investeringer i en grønnere fremtid kan være en god forretning, der samtidig kan give bankerne en tiltrængt aura af ansvarlighed. Amerikas tredjestørste bank, Wells Fargo, har netop annonceret planer om at investere yderligere 30 milliarder dollar i grøn teknologi inden 2020.