Kina kickstarter skifergasudvinding
Gårsdagens bortauktionering af 20 gasfelter, der tilsammen dækker 20.000 kvadratkilometer i Kinas sydlige provinser, kan vise sig som en gamechanger for det globale marked for energiteknologi. Herunder ikke mindst for omstillingen til vedvarende energi. Skifergas har nemlig ikke tidligere været en del af ligningen for kæmpenationens fremtidige energimix. Men med auktionen viser verdens i dag mest energiforbrugende nation, at den nu går målrettet efter at kommercialisere sine enorme skifergasreserver.