Vi bliver nødt til at indse, at fossile producenter ikke på egen hånd er i stand til at ændre det marked, som er ved at køre kloden ud over kanten. Det kan kun politikerne gøre ved at ændre incitamenter for både udbud og efterspørgsel. Så længe forbrugerne efterspørger kød og benzin, vil der være olieselskaber og landmænd, der fortsætter med at udlede mere CO2 og kvælstof, end naturen kan bære.
Danmark var engang et landbrugsland. Nu skal landbrugets fodaftryk på vandmiljø, klimaet og naturen bringes ned. Det kræver en enorm omstilling.
Tre artikler der nuancerer, hvordan omstillingen til en grøn planet ikke kun er præget af økonomi og teknologi, men også af den folkelige holdning til forandring.
Den nylige afmatning på ESG-markedet er ikke ’begyndelsen på enden’ for bæredygtige investeringer. Tværtimod viser udviklingen, at markedet er blevet mere modent, og at vi ser ’enden på begyndelsen’ på mere impact-fokuserede strategier.
Kort, der rangerer EU-landenes grad af energiuafhængighed på en skala fra 0 til 10, målt på parametrene ’Renhed', 'Uafhængighed', 'Effektivitet' og 'Fortælling'.
Nedlæggelse af busruter og prisstigninger på kollektiv trafik gør Danmarks arbejdskraft mindre mobil. Det kan svække rekrutteringsevnen hos de store virksomheder, viser en rundspørge, som Dansk Industri har foretaget. Her svarer syv ud af ti virksomheder, at kollektiv trafik har betydning for deres rekrutteringsmuligheder.
Hvis man vil vide, hvor hårdt Lars Løkke Rasmussen vil gå til landbruget i de kommende forhandlinger om en klimaafgift, får man ikke meget hjælp i partiets udmeldinger. Men måske kan det i stedet være nyttigt at se på, hvor tætte bånd Løkkes nye parti har til den industri, der skal reguleres.
Udfasningen af gas- og oliefyr skaber højpolitisk drama i Frankrig, Storbritannien og Tyskland, der alle har måttet sænke ambitionsniveauet. I Paris og Berlin har man konstateret, at grønne indgreb over for biler og boliger styrker den yderste højrefløj, mens Storbritanniens leder forsøger at bruge klimaskepsissen til at redde sit parti.
Antal installerede varmepumper per 100.000 indbyggere, maj 2023.
Odense er i fuld gang med et af Danmarkshistoriens største eksperimenter med at involvere borgerne i at modernisere og udvikle velfærdens fysiske rammer. Foreløbig har over 27.000 odenseanere været med til at udpege og prioritere nye initiativer – svarende til 15 procent af indbyggertallet. Det giver nye løsninger. Mange af landets kommuner kan lære af Odenses erfaringer, mener eksperter.
Odense Kommune har sat involvering af borgerne på formel. Målet er i første omgang 30 velfærdsaftaler mellem lokalområder og byråd om investeringer for mere end en halv milliard kroner i blandt andet skoler og grønne områder. En af arkitekterne bag det store velfærdsprojekt deler her Odenses opskrift på at inddrage borgerne.
Gaslagerstatus i EU samt tre scenarier for fremtidig lagerstatus.
Overblik over EU-landenes 2030-klimamål for de ikke-kvotebelagte sektorer.
Afrika bliver både nævnt som nøglen til vestens geopolitiske kamp med Kina og Rusland og som mulighedernes kontinent for grøn energi. Men gælden hober sig op og æder den grønne investeringslyst.
De årlige renter på gælden fra forskellige lande og verdensdeles statsobligationer.
Sommeren har givet os en brutal forsmag på hvad der venter os, hvis vi ikke kommer op i gear og handler på klima- og naturkriserne. Det er nemt at tro, at danske ledere ikke kan gøre nogen særlig forskel, men det er ikke sandt. Alle ledere er nøglespillere i den grønne omstilling. Men det kræver investeringer i ledernes kompetencer på området og ikke mindst en klarere politisk guidance.
Topfem lande med flest solgte fuldt elektriske biler årligt, tusinde
Har regeringen forladt tanken om Danmark som et globalt foregangsland til fordel for en ny ’klimarealisme’? Svaret kan ligge i den kommende uges klimaforhandlinger på Christiansborg.
Den tidligere direktør for Risø Forskningscenter, Jørgen Kjems, erkendte for længe siden, at ”løbet var kørt for dansk atomkraft.” Nu er han alligevel ikke så sikker. For klimaforandringerne tager til, atomdebatten er blevet mindre dogmatisk, og der er sket store teknologiske fremskridt i udviklingen af såkaldt fjerdegenerationskernekraft.
Danske virksomheder, investorer og fonde investerer milliarder i at udvikle små atomreaktorer. De skal bruges til at producere såkaldt pink brint som et alternativ til den grønne brint, der bliver produceret af energi fra sol, vind og vand. Danmark modarbejder sammen med Tyskland atomkraften i EU, men på verdensplan ventes atomkraften at blive fordoblet frem mod 2050.
Principtegning af design af fjerdegenerationsatomreaktor baseret på flydende salt.
Om under en måned kan danske politikere være med til at vælte den første store lovpakke i Europas Green Deal. Det sker, når EU’s naturgenopretningslov kommer til afstemning i Europa-Parlamentet den 12. juli. Falder loven her, udskydes den reelt på ubestemt tid.
Senest rapporter fra tænketanken
