Greentech-industrierne er de nye solopgangserhverv. Politikere og erhvervsledere overalt på kloden har indset, at ressourceeffektivitet er nøglen til ny vækst. Det globale greentech-marked står til at blive mere end fordoblet til 4.400 mia. euro i 2025. Men EU mangler en langsigtet europæisk energilovgivning og det blokere for et historisk investeringsboom. Kun stærkt grønt lederskab i Berlin, Bruxelles og København kan frisætte Europas og Danmarks fulde grønne vækstpotentiale, viser Mandag Morgens 4D Foresight-analyse af udsigterne for greentech-industrien frem mod 2020.

Både på handels- og miljøområdet lagde USA’s præsident, Barack Obama, op til et tættere samarbejde med EU. Hans invitation til en historisk frihandelsaftale mellem de to kontinenter blev straks grebet med kyshånd i Bruxelles, og hans bebudede offensiv for om nødvendigt at gennemtvinge en markedsbaseret grøn omstilling af det amerikanske samfund kan gøre USA og EU til allierede i klima-kampen.

Ny transportinfrastruktur driver i de kommende år global vækst og nationers konkurrencekraft. Danmark har gode forudsætninger for at gøre grøn transport til en indbringende forretning. Skal potentialet indfries, kræver det imidlertid dels en tæt integration mellem Danmarks energi- og transportinfrastruktur, dels en langt mere sammenhængende infrastruktur på tværs af kommune-, regions- og landegrænser, som kan understøtte væksten i dansk erhvervsliv generelt. Og det vil kræve et radikalt opgør med den måde, infrastruktur i dag planlægges, finansieres og drives på. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af de udfordringer og muligheder, der venter med investeringer i transportnettet for 130 milliarder kr. frem til 2020.

Regeringen vil have de socialøkonomiske virksomheder til at spille en langt større rolle på arbejdsmarkedet. Virksomheden Specialisterne har vist vejen og er nu til stede i otte lande. Flere kommuner har også fået øjnene op for potentialet. Men en række barrierer skal ryddes af vejen, før sociale virksomheder kan blive en hjørnesten i fremtidens velfærdssamfund.

Nul-affald-strategier er en rigtig god forretning, lyder budskabet i en ny rapport fra tænketanken Ellen MacArthur Foundation. Den anslår, at fødevare-, tekstil- og emballageindustrien kan spare op til 706 milliarder dollar årligt ved at erstatte nye materialer i produktionen med genanvendte materialer fra restprodukter og affald. Samtidig rummer udviklingen et stort potentiale for at skabe nye job og give virksomheder en konkurrencefordel i form af nye innovative produkter. Herhjemme har Arla og Carlsberg iværksat en række initiativer for at reducere affald og genanvende det spild og ressourceforbrug, der ikke kan undgås i produktionen.

A visionary publication depicting a society in near future, where our lifestyles have successfully undergone a transformation to sustainable practices.

De kommende år står den danske landbrugs- og fødevaresektor over for et potentielt vækstboom. Globale megatrends som fødevaremangel, ressourceknaphed og sundhedskrise skaber behov for en intensivering af den traditionelle produktion, men også helt nye markeder for nye produkter af høj værdi og kvalitet. Hvis den danske fødevarebranche skal have del i væksten, vil det dog kræve en gennemgribende omstilling fra den traditionelle ’jord til bord’ produktion til en mere vidensbaseret produktion, hvor bæredygtighed og kvalitet er i højsædet. Udviklingen går imod en agroindustri. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af fødevaresektoren, som beskriver mulighederne for den danske fødevarebranche de kommende 5-10 år.

De syv forbundne megakriser vil i de kommende år øge efterspørgslen efter nye innovative produkter og servicekoncepter. Danmark har stærke forudsætninger for at blive en innovativ frontløber, der kan vende krisen til nye forretningsmuligheder. Vi har flere globalt orienterede virksomheder, der står godt rustet til at levere løsninger på de globale kriser.

De globale CO2-udledninger stiger støt, og på grund af manglende handling er kloden nu på vej mod 6-graders-samfundet med dramatiske klimaforandringer i løbet af det 21. århundrede. Naturen er på vej mod et farligt tipping point, og der er stor risiko for, at klimaforandringerne forværrer fødevare- og ressourcekrisen, skaber stigende fattigdom og forstærker sikkerhedskrisen. Prisen vil stige til over 7 pct. af det globale BNP inden århundredets udgang.

Finanskrisen var ikke en isoleret begivenhed, men et udtryk for en ny normaltilstand. Det globale risikolandskab anno 2013 er domineret af turbulens og uforudsigelighed. Syv verdensomspændende megakriser griber ind i hinanden i et komplekst dynamisk samspil, hvor udviklingen på ét område lynhurtigt kan forandre vilkårene fundamentalt på et andet. Det stiller helt nye krav til beslutningstagerne om at udvikle sammenhængende svar og grænseoverskridende løsninger. Mandag Morgen kortlægger de syv globale kriser – og beskriver de komplekse udfordringer, de skaber.

I løbet af de sidste ti år har danske og internationale virksomheder knopskudt nye afdelinger for CSR. De kan dog være under snarlig afvikling. Det lyder som en dyster forudsigelse, men måske er det i virkeligheden et skridt i den rigtige retning.

Den europæiske bilindustri er i krise. Salget står til at falde med 9 pct. i år, og ifølge konsulenthuset PwC er 15 fabrikker lukningstruede. Det er ikke mindst masseproducenterne i Sydeuropa, der er i farezonen, på grund af vigende efterspørgsel på hjemmemarkederne. De mere eksportorienterede tyske mærker nyder godt af fortsat vækst i Asien og USA. Nedturen er imidlertid ikke kun konjunkturbestemt. Øgede oliepriser, klimapolitiske ambitioner og afvandringen fra land til by er med til at forstærke presset på industrien. Billig gas er en joker i spillet om grøn omstilling af transportsektoren.

Prispresset på strategiske ressourcer som vand, energi og metaller tvinger i disse år virksomheder til at revurdere deres forretningsmodeller. De mest visionære topledere – i f.eks. Mærsk, Novozymes, Unilever og General Motors – fører an i den nye konkurrence, hvor CEO’en skal have alle ledelsesdiscipliner i spil. Med afsæt i frontløbernes erfaringer kortlægger Mandag Morgen de ledelsesmæssige krav til CEO’en, der vil omstille sin virksomhed til at vinde i fremtidens kamp om den klogeste brug af de dyre ressourcer.

Martin Lidegaards udspil til reform af solcellestøtten vil lægge en kraftig dæmper på det nuværende udbygningstempo. Holder ministeriets forventninger, vil det koste omkring 1.800 arbejdspladser i den danske solcellebranche. Det udløser en regning på 500 millioner kr. til statskassen.

Bæredygtighedsbevægelsen har især rettet opmærksomhed mod at skabe fremskridt i den rige del af verden. Men det er lande som Bangladesh, Indien og Brasilien, der har leveret nogle af de mest perspektivrige forandringer. Og det er bare ét af bæredygtighedens indbyggede paradokser, skriver John Elkington.