De nye økonomier i Asien, Latinamerika og Afrika er storleverandører af bæredygtige svar på store samfundsmæssige udfordringer.

Toyota er tilbage som verdens største bilproducent. Den japanske virksomhed er kommet stærkt igen efter kvalitetskrisen 2009-2012 og tsunamien i 2011, der ramte leverandørkæden hårdt. Det bemærkelsesværdige turnaround er oven i købet gennemført på et bagtæppe af miljø- og energiforbedringer. Toyota har nu det grønneste brand i erhvervslivets globale superliga. 

Naturkatastrofer som de aktuelle oversvømmelser i Centraleuropa er ødelæggende og omkostningsfulde, men viser også et voksende forretningspotentiale for den såkaldte katastrofeindustri. Flere danske virksomheder er allerede frontløbere inden for bl.a. vandteknologi, jordskælvsdæmpere og software til at analysere oversvømmelser. I takt med at klimaændringerne øger graden af ekstremt vejr, vil efterspørgslen på innovative produkter inden for miljø- og vandteknologi stige. Men gennembruddet for nye teknologier hæmmes af langsommelige beslutninger blandt de offentlige kunder, siger en dansk producent af mobile dæmninger, der har brugt oversvømmelserne i Ungarn som udstillingsvindue.

In a new type of philanthropy, foundations no longer act as generous donors, instead they are catalytic partners assuming responsibility for putting complex challenges on the agenda.

Hvis virksomhederne for alvor vil i dialog med deres kunder og involvere dem i udviklingen af nye produkter, må de gøre op med selve kundebegrebet. I stedet skal de udvikle bæredygtige og langsigtede ejerskabsmodeller.

Forleden gik elbil-initiativet Better Place konkurs. Men den globale elbil-revolution er langtfra aflyst. Tysklands kansler, Angela Merkel, bekræftede mandag i Berlin, at Tyskland vil omlægge sin transport til at være eldrevet. Men hun understreger, at det vil tage lang tid, og at det skal ske i takt med energisektorens omstilling til vedvarende energi. I Danmark vil regeringen satse mere på hybridbiler.

USA og Europa har for alvor fundet hinanden igen 10 år efter den dybe krise i 2003. Washington og de europæiske hovedstæder spiller samme melodi, når det gælder international skattepolitik, energipolitik og bilateral handelspolitik. Danmark, der ligger lunt som skatteduks og potentiel skifergasproducent, er af Angela Merkel inviteret til at dele ud af sine erfaringer, når Europas absolutte top i juli mødes i Berlin for at tilrettelægge en fælleseuropæisk offensiv mod ungdomsarbejdsløsheden.

Erstatningen til sårede og efterladte efter dødsulykken på Rana Plaza i Bangladesh vurderes at løbe op i mere end 30 millioner dollar. Vestlige aftagere af produktionen står til at betale en stor del af beløbet. Fremover kan det blive rigtig dyrt for vestlige virksomheder at producere billigt. For oven i produktionsomkostningerne kommer også udgifterne til at forebygge ulykker. Vestlige købere kan blive holdt ansvarlige for fremtidige katastrofer.

Investeringstørke, rekordbillige CO2-kvoter og global skifergaslimbo har kastet virksomheder, der udvikler cleantechløsninger, ud i en alvorlig krise. 2013 tegner til at blive endnu et år med faldende investeringer. Men eksperter beroliger med, at en ny, tredje investeringsbølge er på vej, næret af en stigende tendens til at ”bygge cleantech ind” i eksisterende produkter. ”Den næste investeringsbølge i cleantech tegner til at blive endnu større end den nuværende,” vurderer Richard Youngman, europæisk direktør for det anerkendte amerikanske analyse- og konsulenthus Cleantech Group. Men han understreger, at den nuværende bølge ”skal klinge af”, før den næste for alvor kan komme i gang.

Det er ikke mangel på iværksættere og nye ideer, der bremser den bæredygtige omstilling, men mangel på mod og ambitioner fra politikerne. Det mener den internationale CSR-guru Wayne Visser. I stedet for stadig flere diktater og rapporteringskrav efterlyser han målrettet hjælp til de grønne og sociale iværksættere.

Regeringens grønne ministre er i gang med det, de ser som et gennemgribende opgør med de seneste tre årtiers miljøpolitik. Hensynet til naturen står ikke længere hævet over alt andet. Vækst og produktivitet er mindst lige så vigtigt, lyder budskabet fra både miljøministeren og klimaministeren. De vil omfavne erhvervslivet og på den måde få virksomhederne til at være med til at trække den grønne dagsorden fremad. Men det er kortsigtet at gøre økonomisk vækst til en del af den grønne dagsorden, og de risikerer at drukne miljøet i jagten på bedre konkurrenceevne, advarer kritikere.
 

I den forrige regerings tid blev der givet to tilladelser til at lede efter skifergas i den danske undergrund. Men Folketingets Energiudvalg fik ikke at vide, at der var tale om skifergas. ”Det er dybt kritisabelt, at den forrige regering undlod at fortælle, at det handlede om skifergas,” siger den nuværende formand for Energiudvalget, Steen Gade (SF). Men nu fanger bordet. Mens andre lande siger stop for skifergas, er det franske energiselskab Total ved at gøre Danmark til europæisk testcase på området.

Skrækforestillinger om forurenet drikkevand og jordskælv præger debatten om skifergas og Danmarks mulige fremtid som skifergasnation. Men beviserne for, at indvinding af den form for energi skulle være mere skadelig end indvindingen af olie og naturgas, findes ikke. Derfor bør debatten om den nye energiform koncentrere sig om, hvorvidt skifergas er godt for den grønne omstilling eller ej, mener professor i miljøret Peter Pagh. Greenpeace mener nej, mens den grønne tænketank, Concito, er mindre afvisende.

Frederikshavn Kommune kræver – helt imod sædvanlig praksis – en fuld VVM-redegørelse, inden der prøvebores efter skifergas i kommunen. Fuldstændig uhørt, lyder kritikken fra Total og Nordsøfonden, der nu genovervejer projektet. Kommunens borgmester føler sig fanget i en diskussion, der burde tages på nationalt niveau, og efterlyser, at regeringen kommer stærkere på banen.

Lavere energiafgifter vil kun forbedre industriens konkurrenceevne minimalt, for industrien betaler stort set ikke afgifter af deres energiforbrug. Til gengæld kan virksomheder spare milliarder ved at arbejde mere systematisk og professionelt med at skære i energiforbruget.

En spørgeskemaundersøgelse om energiforbrug blandt landets 1.000 største virksomheder og 98 kommuner.

"Stærke virksomheder, flere job” hedder det i regeringens nye vækstplan. Men det bliver ikke grønne job, for der er langt mellem de grønne visioner, mener både formanden for regeringens grønne vækstteam, økologerne og ingeniørernes formand. Førstnævnte, Danfoss-chefen Niels B. Christiansen, er dog i stil med sine kolleger i erhvervslivet godt tilfreds med planen, som han mener "rammer målskiven rigtig, rigtig pænt".

Greentech-industrierne er de nye solopgangserhverv. Politikere og erhvervsledere overalt på kloden har indset, at ressourceeffektivitet er nøglen til ny vækst. Det globale greentech-marked står til at blive mere end fordoblet til 4.400 mia. euro i 2025. Men EU mangler en langsigtet europæisk energilovgivning og det blokere for et historisk investeringsboom. Kun stærkt grønt lederskab i Berlin, Bruxelles og København kan frisætte Europas og Danmarks fulde grønne vækstpotentiale, viser Mandag Morgens 4D Foresight-analyse af udsigterne for greentech-industrien frem mod 2020.

Både på handels- og miljøområdet lagde USA’s præsident, Barack Obama, op til et tættere samarbejde med EU. Hans invitation til en historisk frihandelsaftale mellem de to kontinenter blev straks grebet med kyshånd i Bruxelles, og hans bebudede offensiv for om nødvendigt at gennemtvinge en markedsbaseret grøn omstilling af det amerikanske samfund kan gøre USA og EU til allierede i klima-kampen.