Miljøforbedringer er en god forretning. Det viser en ny undersøgelse af 45 toneangivende danske virksomheders miljøindsats. Flere beretter om besparelser på helt op til 50 pct. Også ”bløde” gevinster såsom øget goodwill blandt medarbejdere og kunder kan ses på bundlinjen, siger Niels Due Jensen, bestyrelsesformand Grundfos, som er en af de virksomheder, der er nået længst med at integrere mijøarbejdet på ledelsesniveau. Men undersøgelsen viser også, at det selv blandt virksomheder med store grønne ambitioner er de færreste, der er certificeret efter de internationale standarder for miljø- og energiledelse. Erhvervslivets organisationer bærer et medansvar for, at bæredygtighed ikke er kommet højere på topledernes dagsorden, mener Niels Due Jensen. ”DI er nølende, fodslæbende og bagstræberiske i forhold til grøn erhvervsudvikling,” siger han. Mandag Morgen søsætter i denne uge et nyt Lean & Green-netværk, der skal styrke virksomhedernes strategiske arbejde med miljø- og ressourceeffektivitet. 

Selv de mest olieslugende lande i verden er ved at indse, at de bliver nødt til at omstille sig til mere bæredygtige samfund. I De Forenede Arabiske Emirater står grønne teknologier højt på dagsordenen, men prestigeprojektet Masdar City er blevet mere et skrækeksempel end en frontløber.

EU-Kommissionen fremlagde onsdag sit udspil til EU’s energi- og klimapolitik for perioden 2020-2030. Udspillet lemper presset på de enkelte lande for at etablere vedvarende energiproduktion, og det åbner reelt for skifergas-udvinding i Europa. Men udspillet er kun første runde i to års intenst slagsmål om EU’s kommende energi- og klimaforlig. Tyskland ønsker et ambitiøst kompromis og vil gå længere end Kommissionen. Den tyske regering har af forhandlingstaktiske grunde brug for Danmark som grøn murbrækker i armlægningen med lande som Storbritannien, Polen og Tjekkiet. Frankrigs præsident Hollande varsler et fælles fransk-tysk industripolitisk udspil inden for energisektoren, mens Tysklands magtfulde økonomi- og energiminister lægger op til begrænsning af statsstøtten til den vedvarende energi.

De Forenede Dampvaskerier er slået over i genbrugsbranchen. Lige nu investerer den familieejede virksomhed halvanden krone i bæredygtighed for hver krone, den tjener. En nødvendig investering i overlevelse, mener direktør Anders Thorgaard, som er en af de nye modige erhvervsledere, der ifølge bogaktuelle Steen Hildebrandt vinder fremtidens vækst, fordi de tør investere med hjertet.

Hvis ledelsen i kommuner, regioner og staten tog en snak med deres indkøbsafdelinger, kunne det for alvor sætte gang i den bæredygtige omstilling. Her er tre bud på, hvad ledelsen skulle foreslå.

Markedet for bæredygtig energi er inde i en sund modningsproces, hvor statssubsidier fjernes, i takt med at industrien bliver mere konkurrencedygtig. I dette forløb vil nogle virksomheder vokse, mens andre vil gå konkurs. Det spår CEO for Bloomberg New Energy Finance, Michael Liebreich, i et interview med Mandag Morgen. Han peger på, at vi allerede nu ser de tydelige tegn på, at markedet er på vej op igen efter længere tids investeringstørke.

En ny rapport viser, at Danmark er bagud med den grønne omstilling. Særligt inden for transport og bygninger halter Danmark bagefter, hvis vi skal indfri de langsigtede målsætninger om CO2-reduktion og uafhængighed af fossile brændsler. Og jo længere vi venter, jo dyrere bliver de nødvendige investeringer. Transportsektoren er stadig smertensbarnet i den grønne omstilling, erkender klimaminister Martin Lidegaard.

New Yorks fokus på energieffektiviseringer og klimatilpasning har allerede skabt muligheder for danske virksomheder. Og mulighederne bliver ikke mindre i fremtiden, i takt med at storbyer verden over begynder at tage større ansvar i kampen mod klimaforandringer. Mandag Morgen har mødt New York Citys direktør for planlægning og bæredygtighed, Sergej Mahnovski.

Systemeksport af energipolitisk knowhow kan styrke danske cleantech-løsninger på de globale markeder. Et nyt regeringsinitiativ sigter på at udbrede danske reguleringsprincipper til udvalgte samarbejdslande for at gøde jorden for danske eksportvirksomheder. Ikke mindst markedet for energieffektivisering vokser eksplosivt. Den uproduktive COP19-proces skaber fornyet fokus på de lavthængende frugter, hvor økonomi og bæredygtighed går hånd i hånd. Danske virksomheder nyder godt af et godt omdømme på området. Men cleantech-branchens frontløbere advarer om, at Danmark må styrke hjemmemarkedet for næste generation af energieffektive løsninger, hvis styrkepositionen skal bevares.

USA, Kina og Europa har reelt stoppet arbejdet med at nå frem til en global og bindende klimaaftale. Men samtidig har de store verdensøkonomier reelt købt argumenterne om, at en omstilling til renere energiformer end fossile brændsler er nødvendig for kloden som helhed og for deres egen økonomiske konkurrencekraft. USA og Kina har kopieret store dele af EU’s ambitiøse klima- og energipolitik i deres nationale klimahandlingsplaner. Dermed er den grønne omstilling drevet af et væsentlig tungere momentum, end en FN-aftale nogensinde kan skabe.

De aktuelle COP19-forhandlinger demonstrerer, at den politiske vilje til at begrænse klimaforandringerne ikke står mål med problemets katastrofale omfang. Stormagterne USA og Kina ønsker ikke at afgive økonomisk suverænitet med en bindende global aftale, og billig energi er blevet en konkurrenceparameter i kampen om at tiltrække produktion og investeringer. Samtidig har klimaforskerne skabt urealistiske forventninger til, hvad FN-systemet kan levere af politiske løsninger.

Investeringer i vedvarende energi og klimavenlige teknologier er ved at få momentum i udviklingslandene. Både Danmark og FN har etableret klimafonde, der skal bane vej for flere private investeringer, og store dele af den danske udviklingsbistand er nu målrettet grøn vækst i Afrika. Det giver nye muligheder for danske cleantech-virksomheder. ”Kunderne står allerede i butikken,” siger udviklingsministeren. Nomineringerne til årets Sustainia Award, der uddeles på torsdag, viser, at de nye økonomier er en motor for bæredygtig innovation.