Siden Rana Plaza-ulykken, hvor over tusind mennesker omkom for et år siden, er der kun sket marginale forbedringer af sikkerhedsforholdene på tøjfabrikkerne i Bangladesh. Og der der er kun indbetalt 21 ud af 216 millioner kr. til den fond, som skulle sikre kompensation til de efterladte. De store modeselskaber, hvis tøjmærker blev fundet i ruinerne af det sammenstyrtede fabrikskompleks, lovede dengang bod og bedring. Og der er sat en række iniativer i gang, som skal forbedre forholdene. Men det er indtil videre meget småt med de konkrete resultater. Det fremgår af en ny rapport, som det danske nonprofit-medie DanWatch offentliggør ét år efter ulykken. Ngo’er håber, at de spæde fremskridt kan blive “et vendepunkt” for den globale mode- og tekstilindustri. Men de advarer samtidig om, at der er en enorm modsætning mellem de fine ord i de vestlige virksomheders CSR-rapporter og den barske virkelighed på de asiatiske  fabrikker, hvor dagens orden stadig omfatter underbetaling, vold og fyringstrusler mod gravide og fagligt organiserede.

Norges enorme oliefond øger nu sine klimainvesteringer med 60 pct. Samtidig skal en ekspertgruppe undersøge mulighederne for helt at droppe investeringer i fossile brændsler. Det kan få stor effekt på andre kæmpefondes investeringer. Oliefonden, der har en kapital på 5 billioner norske kroner, har for længst afviklet sine investeringer i tobaks- og våbenindustrien, men har stadig 261 milliarder investeret i olie- og gasindustrien. Den netop udkomne rapport fra FN’s klimapanel øger presset for en radikal omlægning af de globale energiinvesteringer.

Bæredygtighed Knaphed på vand, energi og materialer vil gøre ressourceproduktivitet til en helt afgørende konkurrenceparameter om få år. For de omstillingsdygtige virksomheder repræsenterer dette skifte “århundredets forretningsmulighed”, skriver to McKinsey-topfolk i en ny bog. Her giver de opskriften på, hvordan virksomheder kan skabe større værdi for færre ressourcer.

De klassiske forretningsmodeller er i opbrud, og verden forandrer sig i stadig højere tempo. Mange topchefer famler i blinde i forhold til at finde et solidt ståsted i den stadig mere kaotiske virkelighed med klimaforandringer, demografiske ændringer, vandmangel og en forandringshastighed, der kun tiltager. Behovet er stort for at forny gamle strukturer i erhvervslivet og ryste politikerne ud af vanetænkningen og den generelle handlingslammelse. Derfor samler Mandag Morgen nu en vifte af internationale nøglepersoner blandt investorer, forskere og filantroper i et advisory council, der skal hjælpe virksomheder og investorer med at navigere i den nye løsningsøkonomi.

Forarbejdet er på plads, og nu er landets største virksomhed klar til at rykke op i den globale CSR-superliga sammen med Unilever, Nestlé og Walmart. Mærsks nye bæredygtighedsstrategi bygger på Michael Porters tanker om shared value: det handler ikke om at minimere risici, men om at skabe gevinster for både virksomheden og samfundet. Strategien udpeger tre indsatsomårder, hvor bæredygtighed skal gøres til en vækstfremmer: Reduceret CO2-udledning i hele værdikæden, opgradering af arbejdsstyrken i de nye vækstlande og fjernelse af barrierer for samhandel og vækst. 

Den amerikanske kemiproducent Dow Chemical var i 1970’erne kendt for sin involvering i Agent Orange-giftangrebene under Vietnam-krigen, som en virksomhed, der forurenede de nærliggende floder i Michigan, og en virksomhed, der nægtede miljømyndighederne adgang til sine fabrikker. En giftskandale i midten af 1980’erne blev imidlertid vendepunktet for virksomheden, der i dag bygger på bæredygtighed, menneskeligt fremskridt og gennemsigtighed i hele forretningen. Dow Chemical brugte ikke blot sin nyvundne grønnere erkendelse til at gøre som flertallet i dag – at spare på energien og nedbringe forurening og spild – men gjorde bæredygtighedselementet til selve kernen i sine innovationsprocesser.

Klimakommissær Connie Hedegaard retter en indtrængende appel til Helle Thorning-Schmidt forud for torsdagens EU-topmøde: Det er nu, EU’s grønne frontløbere skal overbevise deres kolleger om, at udfasningen af fossile brændsler er en forudsætning for fremtidens vækst og arbejdspladser. Ukraine-krisen viser, at den grønne omstilling ikke bare handler om klima. Den er en afgørende komponent i EU’s økonomiske og sikkerhedspolitiske interessevaretagelse.

Alt for mange virksomheder greenwasher. Den skarpe anklage kommer fra Robert G. Eccles, der er en af verdens førende forskere i virksomheders bæredygtighed. I et eksklusivt interview med Mandag Morgen skyder den kendte Harvard-professor med skarpt mod virksomheder, der ”bullshitter” sig til et grønt image.

Bæredygtighed Barack Obama har gjort bæredygtig produktion til en hjørnesten i USA’s strategi for at sparke gang i jobvæksten. Det har indtil videre bidraget til at skabe over 110.000 nye produktionsjob. ”Danmark bør tage ved lære af den amerikanske satsning,” siger Henrik I. Christensen, direktør ved Georgia Institute of Technology og rådgiver for Det Hvide Hus. Han mener, at den danske satsning på produktion i dag er for akademisk og teknologifikseret.

Bæredygtige forretningsmodeller betyder flere kroner og øre på den lange bane, men kun hvis ledelsen formår at indlejre værdierne dybt i virksomhedskulturen. Ny forskning dokumenterer bl.a., at et ægte engagement i interessenternes ve og vel er helt afgørende for at sikre virksomhedens økonomiske bæredygtighed og modstandskraft. Det kræver imidlertid et opgør med industrisamfundets ledelsesdogmer, hvor jagten på profit gjorde det legitimt at tryne alle. Mandag Morgen tegner konturerne af en ny tænkning.

Dette års energiindeks viser, at der hvert år skæres nogle procent af energiforbruget i både virksomheder og kommuner, og i besvarelserne kan man se, at en gruppe af virksomheder er begyndt at se bredere på de goder, de har ud af fokus på energien.

Jim Hageman Snabe, kører selv forrest i sin elbil og sætter en ny bæredygtig retning for IT-giganten SAP. Med missionen om at ”bekæmpe spild” og gøre verden lidt bedre, har han forvandlet den tyske softwarevirksomhed til en grøn frontløber. Det højere formål sikrer SAP’s førerposition og giver vigtige point i den globale konkurrence om at vinde de bedste i en ny generation af medarbejdere. Det har boostet innovationskraften og skabt en tættere relation til kunderne.

Virksomheder, der tilegner sig et højere formål i verden, forankrer det på ledelsesniveau og formår at skabe et positivt engagement blandt medarbejdere, leverandører og kunder, klarer sig bedst på den lange bane.  De er også langt mere robuste end deres konkurrenter. Og i en tid, hvor virksomheders levetid falder dramatisk på grund af øget kompleksitet, høje udviklingshastigheder og globaliseringen, er denne stadig mere veldokumenterede viden at betragte som en længe efterspurgt medicin i virksomhederne. Alligevel giver investorerne deres topledere kortere og kortere snor. Presset for at levere kortsigtede resultater er større end nogensinde.

Hovedstadens forsyningsselskab, HOFOR, sætter nu turbo på Københavns planer om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Selskabet vil bruge ledelses- og produktivitetsfilosofien lean som motor til at sænke CO2-udslippet og bl.a. skabe en produktiv grøn medarbejderkultur, der fokuserer på konstante og effektive energi- og miljøforbedringer. HOFOR er del af en global trend, hvor også virksomheder som Unilever, Tesco og Toyota bruger bæredygtighed som løftestang for økonomisk vækst.

Risikoen for at begå imagemæssige brølere presser nu danske kapitalfonde til at skrue op for den etiske profil.Investorer, medarbejdere og kunders krav til virksomheders sociale ansvar vokser, og dermed er bundlinjen i fare. Den nye udvikling blandt nogle af de mest kyniske og profithungrende investorer er endnu et tegn på, at båndet mellem hårde finansielle resultater og en høj grad af bæredygtighed bliver stærkere, mener eksperter.

Den cirkulære økonomi er en realitet om fem år, fastslår ny international rapport. Stigende fokus på genanvendelse kan udløse trecifrede milliardgevinster i Europa. Virksomheder som Carlsberg, Renault og H&M har taget den nye tænkning til sig. Regelbøvl og manglende virksomhedssamarbejde er den største barriere for omstillingen,

Politikernes skiftende luner er den største økonomiske risiko for DONG og andre energiselskaber. De ofte modstridende hensyn til klima, forsyningssikkerhed, beskæftigelse, forbrugerpriser m.v. har banet vej for en massiv politisk styring af energiområdet. Usikkerheden om rammebetingelserne og de skiftende tilskudsregimer i de enkelte EU-lande får investorer til at kræve høje risikopræmier for at skyde penge i sektoren. Det kan paradoksalt nok betyde, at det er billigere at beholde selskaberne på offentlige hænder. Den politiske usikkerhed er størst i Storbritannien, der er DONG Energys største marked for havvindmøller. Men også i Tyskland og Frankrig kan der være kursændringer på vej. Liberaliseringsbølgen på det europæiske energimarked er slut, mener en af Europas førende eksperter i energipolitik og energiøkonomi. Efter den voldsomme ekspansion i årene frem til finanskrisen trækker mange af de største energiselskaber sig nu tilbage til de nationale markeder.