300 skarpe hjerner samles i disse uger i kreative løsningslaboratorier på 5 kontinenter for sammen at finde nye muligheder i klodens tyngende kriser. De udgør The Global Opportunity Network, som er skabt i samarbejde mellem en af verdens førende virksomheder inden for risikoanalyse, milliardkoncernen DNV GL, og Mandag Morgen. Filosofien bag det nye netværk er, at klodens kriser er dynamoer for fremtidens vækst.

Regeringen har gjort regning uden vært, når den på én gang vil bruge produktionsindustrien som vækstmotor og samtidig skære 40 pct. af Danmarks CO2-udslip inden 2020. Det vil kræve, at dansk industri skruer energieffektiviteten voldsomt i vejret. Samtidig er udlandet ved at indhente Danmarks hidtidige forspring på energieffektiv produktion, viser Mandag Morgens analyse.

Efter et besøg i Londons finanscentrum, læsning af forsikringsselskabet Avivas nye rapport om bæredygtig kapitalisme og et møde med et forhistorisk tempel funderer John Elkington i sin klumme over, om det overhovedet er muligt at sikre sig, at fremtidige generationer tager ved lære af vor tids fejltagelser.

Pisk eller gulerod? Orange er blevet det nye sort inden for cleantech, efterhånden som guleroden har erstattet pisken. I ugens Globalt udsyn skriver John Elkington om det store potentiale i cleantech. Hvis regeringschefer verden over vil vinde den globale konkurrence, bør de få øjnene op for, at cleantech skal tages alvorligt.

Når startskuddet til årets Roskilde Festival lyder på torsdag, er det ikke kun Rolling Stones og en stor portion musikglade personer, der besøger ”smatten”.  Også forskere og repræsentanter fra erhvervslivet gæster festivalen, som har udviklet sig til et laboratorium spækfyldt med eksperimenter. Roskilde Festival er nemlig en unik mulighed for at nærstudere og udvikle nye bæredygtige løsninger på de enorme udfordringer, samfundet står over for. En lang række projekter arbejder med effektivisering, affaldssortering og genanvendelse af ressourcer. Et af projekterne udforsker brugen af Lean i jagten på unødvendigt spild på festivalen. Et andet har titlen ”Fra Rio til Roskilde”, der involverer omkring 40-50 forskere og 150 erhvervsfolk, som under festivalen tester de en række konkrete løsninger og afholder seminarer og konferencer om bæredygtighedstemaer.

Ligesom i Danmark er grøn omstilling også i EU’s førende lande blevet en politisk midtbane, hvor røde og blå partier mødes i kompromis. Forligene baner vej for en ambitiøs, fælleseuropæisk offensiv ved FN’s vigtige klimatopmøde i Paris næste år. COP 21 skal være stedet, hvor EU samler verden om den grønne dagsorden.

MBA-uddannelsernes ensidige fokus på profitmaksimering blev udnævnt til en af hovedskurkene bag finanskrisen. Siden er ansvarlighedens vinde blæst ind over topledernes yndlingsuddannelser. I dag konkurrerer MBA-skolerne nærmest om at være de mest ansvarlige. Det er et kæmpe plus for de danske MBA-uddannelser, der allerede i en lang årrække har haft bæredygtighed, ansvarlighed og etik på skemaet.

Verden bevæger sig fra en brug-og-smid-væk-kultur til en genbrug-oggiv-videre-kultur. Det er en af de klare tendenser i de 100 bæredygtige projekter, som er med i “Guide to Sustainia 100”, som Mandag Morgens grønne innovationstank Sustainia udgiver i dag. 25 af de 100 projekter fra hele verden bygger på cirkulær økonomi, hvor virksomheder genbruger og genanvender ressourcer på tværs af sektorer, industrier og landegrænser. Og 13 af de udvalgte projekter arbejder med alternative forretningsmodeller, hvor forbrugeren i stedet for at købe varen blot køber adgangen til at bruge den eller bliver betalt for at aflevere brugte ejendele. “Virksomhederne kan se, at de ikke får råd til at skaffe nyt materiale hele tiden, og forbrugerne har fundet ud af, at de ikke behøver smide brugt tøj ud og købe noget splinternyt. Så forretningsmodellerne er ved at ændre sig, og forbrugsmønstrene er ved at ændre sig,” siger Stefan Henningsson, der sammen med 20 andre bæredygtighedseksperter har været med til at udvælge de 100 løsninger. Et eksempeler systemet EcoATM, der erstatter almindelige hæveautomater. I stedet for at hæve penge, afleverer forbrugeren gamle telefoner, MP3- afspillere og anden elektronik ved en stander, som scanner det digitale udstyr, sender forespørgsel på prisen ud til et netværk af tilkobledekøbere, som derpå byder. Accepterer kunden prisen, giver automaten

Da tegnestuen BIG i sidste uge vandt den gigantiske opgave med at klimasikre Manhattan i New York, var det endnu et eksempel på, hvordan den danske tegnestues stifter, Bjarke Ingels, rykker grænser og udfordrer normer. Ingels, der er kendt for at gå fandenivoldsk til sine magtfulde kunder, er flere gange gået lige til kanten og har udfordret arkitekturens normer.

Selvom USA’s præsident Barack Obamas nye klimaplan ifølge Paul Krugman absolut ikke er nok til at redde kloden, så er den et skridt i den rigtige retning. Skridtet kan endda tages for ganske få midler, skriver professoren i denne uges Globalt udsyn.

I disse dage indløber årsregnskaberne fra landets største virksomheder, som for første gang skal rapportere om deres arbejde med menneskerettigheder. Men kun 10 pct. af virksomhederne har det nye CSR-krav med, viser Mandag Morgens rundspørge til landets store revisionshuse. Alt er ved det gamle, siger de, og regelstramningen er uden effekt. Politikernes hensigt var ellers, at stramningen skulle rykke de danske virksomheder op i den globale CSR-superliga og give dem en global konkurrencefordel. Kritikerne kalder loven for slap og vag, fordi den ikke engang kræver, at virksomhederne begrunder, hvorfor de ikke har noget at rapportere. “Lovgivningen er alt for uforpligtende. Når virksomhederne ikke skal legitimere, hvorfor de ikke finder det relevant at have politikker og procedurer på områderne, efterlader det forbrugere, investorer, ngo’er og myndigheder ude af stand til at vurdere virksomhederne,” siger Sanne Borges, seniorrådgiver hos Amnesty International. Men snart bliver det mere alvorligt. Til efteråret ventes nye og strengere regler fra EU.

Mennesket valfarter til byerne og i år 2050 forventer FN, at syv ud af ti af klodens beboere har hjemme i et byområde. Og med bylivet følger forurening, let adgang til fastfood og mangel på motion - og medfølgende livsstilssygdomme som diabetes og KOL. Levevisen i byerne er et af de største og dyreste sundhedsproblemer i dag, fastslår sundhedsforskere. Både Novo Nordisk og en række af de danske stjernearkitekter har da også fået øjnene op for potentialerne i sund arkitektur og arbejder nu med at skabe sunde byer. Og nu tager Mandag Morgens grønne innovationstank, Sustainia også udfordringen op. ”Trafikkaotiske, smoggrå byer fyldt med triste betonklodser og uindbydende pladser udgør den største sundhedsrisiko i dag,” siger Alessandro Demaio, der forsker i global sundhed på Harvard Universitet. Sammen med en række andre internationale eksperter har han bidraget til ”Sustainia Guide to Co-Creating Health”, som udkommer i dag. Guiden giver en række bud på bæredygtige løsninger, der fremmer sundheden i byerne.

Det står sløjt til med samfundsansvaret i den danske modebranche. Mens internationale modegiganter tager førertrøjen inden for CSR og forsøger at knække udfordringerne i en kompleks global værdikæde, halter de danske tøjhuse bagefter, lyder kritikken fra ngo’er og eksperter. “Der er masser af rapporter og seminarer og snak om emnet. Men der mangler konkrete handlingsplaner, benchmarks og deadlines,” siger Klaus Melvin Jensen fra ngo’en Clean Clothes Campaign. Fra branchen selv lyder en del af forklaringen, at virksomhederne har outsourcet så meget, at det tager tid at samle puslespillet igen. Men ifølge Jan Vang, lektor ved Center for Industriel Produktion på Aalborg Universitet, holder den forklaring ikke. “Andre brancher som f.eks. legetøjsbranchen har jo vist, at det kan lade sig gøre at få styr på leverandørkæderne,” siger han.

Den internationale modebranche vælter sig ikke i store CSR-pionerer. Generelt har de store tøjfirmaer enorme udfordringer med at sikre bæredygtige råmaterialer og ordentlige lønforhold hos leverandørerne. Men enkelte forsøger at tage førertrøjen på, når det gælder samfundsansvar. En af dem er den svenske modegigant H&M, der har en omfattende CSR-strategi, der bl.a. giver kunderne mulighed for at levere brugt tøj til genbrug.

Hvis modeindustrien skal rette på de alvorlige etiske og miljømæssige svigt, som Rana Plaza-fabrikkens tragiske kollaps er blevet symbolet på, skal branchens topchefer træde i karakter. Men tværtimod manglede både Bestsellers Anders Holck Povlsen, IC Companys Mads Ryder og deres kolleger blandt hovedtalerne, da Copenhagen Fashion Summit i torsdags markerede årsdagen for tragedien i Bangladesh. Konferencen viste tydeligt, hvad der mangler, før håb om forandring forvandles til virkelighed: Topchefernes engagement.

Vi skal kunne måle os med de bedste, mener Produktivitetskommissionen. Men hvad er målestokken – og målet?

Bæredygtighed Hvis man ville løse den politiske tillidskrise, skulle man sende alle politikere tre måneder på Kunstakademiet. Kunsten formår nemlig det, politikerne har allersværest ved: At stille kritiske spørgsmål uden at tvinge konklusionerne ned i halsen på folk. Det er det provokerende budskab fra den dansk-islandske billedkunstner Olafur Eliasson, der har opnået global stjernestatus ved bestandigt at udfordre grænserne mellem politik, kunst og kommercialisme.