Den danske byggebranche lider stadig gevaldigt under efterdønningerne af finanskrisen, og samtidig slår globaliseringen for alvor igennem, så udenlandske firmaer presser de danske. Men der er en fremtid for dansk byggeri, hvis branchen satser offensivt på at blive en bæredygtig frontløber, lyder det nu fra regeringen, der i fredags præsenterede sin byggepolitiske strategi. 32 politiske initiativer skal skabe bedre rammer for vækst og konkurrence og skubbe dansk byggeri til at skabe sig “en global styrkeposition inden for bæredygtigt og effektivt byggeri,” som det hedder i strategien. “Med bæredygtigt byggeri kan vi ikke alene mindske vores affaldsmængde og ressourceforbrug. Vi kan også gøre byggeriet til en decideret motor for bæredygtighed,” siger klima-, energi og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R).

Affald er et voksende globalt problem, specielt i verdens fattige lande. Men i Lagos har virksomheden Wecyclers skabt en ny affaldsinfrastruktur, som ikke blot genanvender ressourcerne, men også forbedrer sundheden og miljøet. Derfor blev Wecyclers i torsdags kåret som vinder af Mandag Morgens globale bæredygtighedspris, Sustainia Awards 2014. Med base i Nigerias største by har Wecyclers etableret en kæde af skraldecykler og skabt et system for indsamling og genanvendelse af det affald, der før bare flød i byen. Modellen kan bruges i andre lavindkomstlande, hvor infrastrukturen for affaldsindsamling i dag nærmest ikke eksisterer. Wecyclers fortæller historien om en folkedrevet løsning. Og det er netop det, verden har brug for, mener Laura Storm, direktør for Mandag Morgens grønne innovationstank Sustainia:
“Den slags løsninger har præcis det, der skal til for, at vi på alle niveauer kan gøre noget aktivt, samtidig med at vi skaber øget livskvalitet og flere job.” Infrastruktur og belønning er kodeordene i Wecyclers’ affalds- og genanvendelsesløsning. Flåden af billige fragtcykler henter det genanvendelige affald i folks hjem, og husstanden belønnes med point, som kan veksles til køkkenudstyr og lignende. Netop belønningen skaber stort fællesskab om ordningen

I går offentliggjorde FN’s klimapanel sin statusrapport om klodens tilstand og understregede, at politikerne ikke har formået at stoppe den eskalerende klimakrise. Imens samledes alverdens klimaforskere, ngo’er og erhvervsledere også om klimakrisen i København. Deres engagement i at løse klimaudfordringerne viser, at klimakampen er blevet folkeligere, bredere og dybere siden FN’s første klimatopmøde i Rio i 1992. Nu går kampen ind i en ny fase.

I fem historisk hårde år har Connie Hedegaard bestridt posten som EU’s klimakommissær. Modstanden har været til at føle på, men alligevel har hun formået at sætte klimaet på EU’s budget og medlemslandenes finanslove. Sin sidste aften som kommissær tilbragte Connie Hedegaard i selskab med Mandag Morgen – i refleksion over den rolle som globalt forbillede, som EU nu har i klimakampen.

Den nye analyse fra danske Nykredit, som viser, at miljømæssigt og socialt bæredygtige virksomheder klarer sig bedre end andre virksomheder, er ikke alene om at vise en stadig bedre businesscase for bæredygtighed. Faktisk indikerer stadig flere analyser, at miljømæssig og social bæredygtighed i stigende grad belønnes med økonomisk vækst. Analyserne bliver produceret for at hjælpe investorer med at navigere i forhold til de nye risikomomenter, som klimaforandringer og ressourcekrise giver. De mest fremsynede virksomheder og investorer er allerede i gang med at udforske mulighederne, og alle indikatorer peger på, at markedsøkonomien nu står ved en skillevej, hvor businesscasen for bæredygtig investering og virksomhedsdrift kun bliver stærkere.

En ny analyse af 5.000 virksomheders bæredygtighedsprofil og aktieafkast ligner den længe ventede businesscase, der kan redde kloden: Analysen fra Nykredit viser, at de seneste to år har aktieafkastet for børsnoterede virksomheder med en stærk bæredygtighedsprofil været langt bedre end for virksomheder generelt. Konklusionen er den hidtil klareste for de globale analyser på feltet, og den regnes derfor også for internationalt banebrydende. Nykredit leverer den hidtil mest overbevisende dokumentation for, at det i dag kan betale sig at investere i miljømæssig og social bæredygtighed.

I 15 år har Georg Kell kæmpet for at engagere verdens virksomheder i FN’s samfundsnyttige missioner. Netop nu, hvor direktøren for UN Global Compact snart går af, er det afgørende gennembrud nært. “Der er voksende beviser for, at virksomheder, der tænker langsigtet og integrerer miljømæssige og sociale hensyn i deres forretningsstrategier, også er økonomisk mere succesfulde på langt sigt,” siger han.

På torsdag hædrer Mandag Morgens grønne innovationstank Sustania ti af verdens førende bæredygtige løsninger. Det sker ved årets Sustainia Award i Det Kgl. Teater. Finalefeltet afslører en tendens til grøn mainstreaming. De bæredygtige løsninger findes ikke længere kun i visse sektorer eller produkter, konstaterer EU’s afgående klimakommissær og medlem af Sustainias dommerkomité Connie Hedegaard.

De kommende to uger forvandles København til en gigantisk ”red verden-workshop”. Frem til den 2. november mødes mere end 2.000 forskere, politikere, regeringer, erhvervsledere, investorer og interesseorganisationer fra mere end 100 forskellige lande for at diskutere, hvordan vi kan tackle de voksende globale klimaudfordringer. Blandt andet samles 600 klimaforskere i 5 dage for at afslutte 7 års arbejde i FN’s Klimapanel, IPCC, før de offentliggør den femte hovedrapport om klodens klima den 2. november. Overskriften for de to uger bliver dog ikke blot en status på klimaforandringerne. Side om side med IPCC vil en række initiativer pege ud i fremtiden og på de løsninger, der gør at vi lever med klimaforandringerne. Som afrunding på de to uger, uddeler Mandag Morgen sin internationale bæredygtighedspris, Sustainia Award.

I denne uge mødes statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) med sine 27 kolleger i Det Europæiske Råd for at beslutte den vigtige energi- og klimapakke for perioden 2020-2030. Og allerede nu står det klart, at kompromisforslaget er blevet markant grønnere end det udspil, der kom fra EU-Kommissionen i januar. Blandt andet takket være Danmarks indsats ser det ud til at holde ambitionsniveauet fra EU’s nuværende energiaftale. Det siger den Frankrigs europaminister, Harlem Désir, i et interview med Mandag Morgen.

Den 23.-24. oktober mødes Det Europæiske Råd for at vedtage 2030-rammen for EU’s klima- og energipolitik. På især ét punkt vækker forligsudkastet alvorlig bekymring: De politiske ambitioner for biobrændsler er nedtonet markant. I kommissionens udtalelse står der således, at det ikke er hensigtsmæssigt at opstille nye mål for vedvarende energi i transportsektoren efter 2020. Sker det, vil Europa tabe vækst for milliarder på de avancerede biobrændsler, advarer branchefolk og eksperter.

Vi vil gerne have flere vindmøller og solceller, men ingen vil have dem i baghaven. Den udfordring har det amerikanske arkitek tog kunstnerægtepar Robert Ferry og Elizabeth Monoian taget op. De drømmer om en sammensmeltning af Apple-æstetik og Vestas-teknologi, der kan fremme kunstværker, der skaber debat om klimakrisen og strøm til vores stikkontakter – på en gang. I forrige uge var København vært for deres tredje internationale konkurrence The Land Art Generator Initiative Competition, der skal sætte problemerne til debat og give helt konkrete bud på løsninger. ”Hvis du ikke vil have vindmøller i baghaven, må vi finde ud af, hvordan vi kan gøre dem så interessante og smukke, at du får lyst til at stille dem i forhaven i stedet,” siger Monoian. The Land Art Generator Initiative Competition blev afholdt første gang i Dubai i 2010, i New York to år senere, og i år kom turen altså til København. Her var det afgående klimakommissær Connie Hedegaard, der løftede sløret for vinderskulpturen: The Solar Hourglass, der er en timeglasformet skulptur, der ved hjælp af allerede velafprøvet solcelleteknologi kan generere strøm til 1.000 danske hjem. Værkerne lever typisk videre efter konkurrencen er slut. Det er naturligvis en sejr. Men mest af alt måler Ferry og Monoian deres succes på, at konkurrencen siden starten har fået flere og flere deltagere. I København dystede over 300 værker.

Biologisk affald kan blive en afgørende kilde til vækst i de kommende år. Og den mulighed griber Danish Crown nu. DC Ingredients skal udvikle processer, der udnytter affalds- og restprodukter fra slagteriproduktionen. Fokus er på at udvikle nye højværdiprodukter på slagteriernes spildstrømme.

Markedet for bioøkonomi er i hastig vækst internationalt, og Danmark har alle chancer for at udnytte væksten til en milliardindtjening. Men politikerne nøler og forpasser mulighederne, lyder kritikken nu fra fire af regeringens egne rådgivere i Det Nationale Bioøkonomi-panel. Der mangler ganske simpelt konkrete mål, politisk commitment og fokus på investeringer, hævder de.

Klima- og energiforskningen har de seneste 15 år været fastfrosset i samme rille og koncentrerer sig i alt for høj grad om teknologi og kvantitative data. I stedet burde forskerne kaste et blik på den menneskelige adfærd, for adfærdsændringer er kilden til grøn omstiling. Kritikken leveres af professor Benjamin Sovacool, der bl.a. er leder af Aarhus Universitets Center for Energiteknologier (CET). Efter at have gennemtrawlet de seneste 15 års energiforskning – i alt 4.444 artikler, som er publiceret på tværs af tre af verdens mest anerkendte tidsskrifter for energiforskning – er Sovacool sikker i sin sag: “Mere end 95 pct. af forskningen handler om state of the art-teknologi. Om reaktorer og store sol- og vindenergisystemer. Forskerne interesserer sig ikke for de mennesker, der skal anvende teknologien,” siger han i et interview med Mandag Morgen.

Grøn omstilling er på den regionale vækstdagsorden, når de regionale vækstfora skal fordele EU’s støttemilliarder til grøn vækst. Den kommende tid mødes de seks regionale vækstfora for at sætte ord på deres erhvervsudviklingsstrategier, og Vækstforum Hovedstaden lægger for. Forud for næste uges møde har Mandag Morgen bedt landets førende eksperter i grøn vækst om at give deres råd til, hvad hovedstaden skal satse på. De syv eksperter – der bl.a. tæller formand for Clean, Anders Eldrup, og Torben Bundgaard Vad, direktør for Damvad – peger bl.a. på, at regionerne først og fremmest skal gøre den grønne vækst relevant for den “sorte” industri.

Det er værd at holde øje med New York i denne uge. Her finder et møde sted, som kan blive en skelsættende ny start for klimakampen. Når 130 stats- og regeringschefer i morgen mødes til det endags klimatopmøde, FN’s generalsekretær Ban Ki-moon har indkaldt til, er det en samling politikere, der er mere end sædvanligt enige. Samtidig mødes erhvervsledere fra hele verden for at diskutere klimaudfordringer, og hvordan erhvervslivet kan bidrage til at løfte dem. Kampen mod global opvarmning er således ikke længere en krig på holdninger mellem en rødgrøn klimabekymret lobby og blåsorte industri- og erhvervslobbyer. I sidste uge konkluderede rapporten “Better Growth, Better Climate” bl.a., at vækst og bæredygtig udvikling ikke er hinandens modsætninger. Forfatterne til rapporten er tunge folk som Jeremy Oppenheim fra McKinsey, klimaøkonom Nicholas Stern og Felipe Calderón, Mexicos tidligere præsident. EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, noterer sig, at det er verdens førende økonomer, der står bag. “Det gør større indtryk i det danske finansministerium, at det er folk fra McKinsey og OECD, der nu siger, at der er en god businesscase for den bæredygtige omstilling, end hvis det var en analyse fra Greenpeace, der sagde det samme,” siger Hedegaard.