Den nye rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd er bekymrende og tankevækkende læsning. Den viser, at virkeligheden er ved at løbe fra de modeller, vi bruger til at forstå og styre samfundsudviklingen. Vismændene sætter bl.a. spørgsmålstegn ved, om BNP overhovedet er et velegnet mål for værdiskabelsen i samfundet. Også de modeller, der bruges til at analysere klimaforandringernes betydning for økonomien, har en stærkt begrænset rækkevidde. Vismændene konkluderer forsigtigt, at de “formodentlig” er bedre end “at arbejde i blinde uden noget talmæssigt grundlag overhovedet”. Modellernes utilstrækkelighed er ikke bare et teoretisk problem, men påvirker alle vores afgørende politiske og økonomiske beslutninger.

EU-Kommissionens ambitiøse udspil om en energiunion er næsten skræddersyet til Danmarks erhvervsmæssige styrkepositioner og politiske målsætninger. Energiunionen er et kolossalt spring fremad for EU’s grønne omstilling, og DI forudser nu, at dansk eksport af grøn teknologi vil vokse til det dobbelte. Cleantech-giganter som Velux, Vestas, Grundfos og Danfoss har allerede taget godt mod planen. Men også den danske fjernvarmesektor glæder sig over, hvad den kalder et “historisk gennembrud” i Bruxelles. Mere effektiv opvarmning af boliger og andre bygninger er et vigtigt indsatsområde i Kommissionens plan. Det kan bane vej for et dansk fjernvarmeeventyr. Men det kræver, at de danske aktører formår at bygge en stærk europæisk alliance omkring fjernvarmen. “Det er vigtigt, at man fra dansk side forstår, at man ikke skal promovere fjernvarmen som en særlig dansk teknologi,” siger Brian Vad Mathiesen, professor ved Aalborg Universitet. Energiunionen, der hviler på en stærk alliance mellem Tyskland, Frankrig og Polen, sigter først og fremmest på at frigøre Europa fra afhængigheden af russisk gas. Men den vil samtidig øge europæiske virksomheders konkurrenceevne og gøre det muligt for EU at opfylde sine klimamålsætninger.

Danmark har efterhånden så stor viden og erfaring inden for bæredygtig vækst og ledelse, at det kan vise sig at blive det måske vigtigste fælles forretningstema for os i de næste mange årtier. Men det kræver, at vi bliver ved med at udvikle og nuancere begreberne, så det bliver praktisk muligt at tale om og praktisere bæredygtig ledelse.

En ny eksportmodel kan hjælpe små cleantech-virksomheder ud på det boomende verdensmarked for klima-, miljø- og energiløsninger. De danske virksomheder har ofte stærke nicheprodukter, men den globale efterspørgsel retter sig i stigende grad mod totalløsninger. En ny konsortiemodel, hvor flere virksomheder går sammen med én stærk partner, kan være med til at kompensere for fraværet af stærke eksportlokomotiver. For den lille sjællandske vandvirksomhed BioKube har modellen givet adgang til et indisk vandrensningsprojekt til 400 millioner kr.

Vi lever i den sidste fase af oliens tidsalder.  En række geopolitiske, økonomiske, teknologiske og værdipolitiske tendenser tyder nu på, at opgøret med den fossile økonomi nærmer sig. Olieprisernes seneste styrtdyk betyder, at over to tredjedele af de største globale udvindingsprojekter med ét er blevet urentable. Både EU og USA satser nu målrettet på at gøre sig uafhængige af fossile stormagter som Rusland, Saudi-Arabien og Iran. Imens vokser investeringerne i grøn energi ufortrødent, ikke mindst i Kina og det øvrige Asien. Lande som Indien, Egypten og Indonesien er nu begyndt at afvikle støtten til fossil energi.

 I 2028 vil verdens “gennemsnitsmenneske” være en 34-årig inder, hvert tredje menneske blive over 100 år og de fleste biler være førerløse. Disse og flere andre fakta var afsættet for Carlsbergfondets internationale fondsseminar i sidste uge. Formålet var at drøfte, hvordan forskningsfondene kan bidrage til at løse en række af klodens store udfordringer. Hvis en række af de store fonde kan samarbejde om løsningen er vi kommet et langt stykke vej. Og med den internationale konference har Carlsbergfondet taget et første skridt, som kunne føre til en spændende alliance mellem store forskningsfonde. Men én konference skaber ikke de store forandringer. Derfor bør Carlsbergfondet holde fast i initiativet, skriver chefredaktør Erik Rasmussen. Carlsbergfondet bør nu opfatte det både som en forpligtelse og en egeninteresse at forlænge og forstærke initiativet.

“Jeg synes faktisk, at vi som naturvidenskabelige forskere har håndteret miljøproblemerne meget dårligt.” Ordene kommer fra Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet, tidligere formand for Klimakommissionen og en af sværvægterne i dansk klima- og miljøforskning. Sammen med 17 andre internationale topforskere har hun netop udgivet den seneste opgørelse fra “Planetary Boundaries”, der viser, at nedslidningen af kloden har nået et alarmerende niveau. Men ifølge hende bærer forskningsverdnen selv et medansvar for, at det trækker ud med at finde et samlet svar på de globale miljøudfordringer. Forskerne er nemlig præget af samme silotænkning som politikere og erhvervsfolk. “Vi belønner folk for at være eksperter på et meget snævert område. Jo mindre et område er, desto større ekspert kan man blive.”

Vækst, ressourceknaphed, klimaforandringer og andre megaudfordringer påvirker i stigende grad virksomhedernes bundlinje og fremtidige indtjeningsmuligheder. Den nye erhvervstænketank “Big Future” er nu gået i gang med en omfattende kortlægning af, hvordan de globale kriser påvirker dansk erhvervsliv. De foreløbige resultater tyder på, at bæredygtighed er blevet mainstream: Det er et ganske lille fåtal af de danske virksomheder, der slet ikke forholder sig til området. “Bæredygtighed vil komme ind på niveau med digitalisering,” siger formanden for Big Futures advisory board, den tidligere Vestas-topchef Ditlev Engel.

De strenge danske krav til rent drikkevand gør danske vandkompetencer til verdens bedste. Netop derfor efterlyser Grundfos skrappere lovkrav til vandbranchen. Miljøministeren lover nye tiltag.

Adgang til tilstrækkeligt og rent vand er bare en af mange store globale udfordringer. Men hver krise rummer også flere muligheder og løsninger. Dem beskriver årets Global Opportunity Report fra DNV GL, FN Global Compact og Mandag Morgen Global Insitute. I rapporten beskrives 15 områder med store muligheder for at adressere en eller flere af de store udfordringer, samt 120 konkrete eksempler på, hvordan det allerede bliver gjort verden over.

Den største globale trussel er manglen på rent vand, men ifølge årets Global Opportunity Report rummer vandkrisen også de største muligheder. Og Danmark har chancen for at vende truslen til ny vækst, vurderer branchefolk. Med vores store viden om rent vand står vi over for et nyt eksporteventyr

Konturerne af en kulturrevolution i er­hvervslivet tegner sig stadig tydeligere. Den tid er forbi, hvor politik og forretning kunne skil­les ad. Tværtimod bliver de mere og mere filtret sammen i en fælles bestræbelse på at løse nogle af klodens største ufordringer. Det betyder også udviklingen af helt nye typer klynger, hvor virksomheder går i tætte alliancer med såvel NGO’ere, kunder, konkurrenter, myndigheder m.fl. Dermed skabes helt nye erhvervsstrukturer, der nedbryder grænserne mellem hvad der er pri­vat og offentligt. Som et led i den proces bliver begrebet “smar­te reguleringer” stadig vigtigere som en metode til at accelerere omstillingen til nye vilkår. Her bliver det op til virksomhederne at lade sig re­gulere eller samarbejde med politikerne om de bedst mulige løsninger. Ansvarshavende chefredaktør Erik Rasmus­sen uddrager essensen af en række internationale analyser som blev lanceret op til og under det erhvervsøkonomiske internationale topmøde i Davos. Konklusionen er klar: Den hidtidige for­retningsmodel baseret på de frie markedskræfter er historie. Der er brug for en model, der er til­passet en helt nye virkelighed, der både stiller nye krav til erhvervslivet, og samtidig åbner flere nye muligheder.

FN’s rolle som central aktør i klimakam­pen afhænger af, at der leveres konkrete politiske resultater, når verdens ledere mødes til COP15 i Paris i år. Nu skal organisationen bevise, at den er i stand til at reformere sig selv – ellers bliver FN’s troværdighed i klimakampen sat over styr. “UNFCCC’s troværdighed er på spil i Paris. Som verdenssamfund kan vi ikke to gange med seks års mellemrum sætte en deadline for en glo­bal klimaaftale og så bagefter sige, at det blev der så desværre alligevel ikke rigtig noget ud af. Hvis det sker, vil verdens lande søge andre veje,” siger tidligere klimakommissær Connie Hedegaard i et interview med Mandag Morgen. Hun mener desuden, at de årlige COP’er er for tunge, omstændelige og dyre. Derfor bør den år­lige klimakonference afskaffes og i stedet afholdes hvert andet år. “Argumentet for, at man vil have COP’erne hvert år, er, at de er med til at mobilisere. At man ved, at man skal være der. Men sandheden er jo, at de konferencer er blevet meget store. De koster mange penge, og de koster også meget CO2,” siger hun.

16 procent jobvækst på to år – det er resul­tatet af målrettede investeringer hos en gruppe små og mellemstore produktionsvirksomheder. Mens in­vesteringstørke og jobtab har været normalen i indu­strien siden finanskrisen, har 70 virksomheder vendt skuden og skabt jobvækst. Det viser en ny analyse, som offentliggøres i dag. Mirakelkuren mod tilba­gegang er fokuserede forretningsmodeller, speciali­sering og nytænkning. “De succesrige virksomheder har brugt krisen til at trimme og optimere produktio­nen. De har udviklet nye forretningsmodeller, opbyg­get nye og stærkere koncepter og kunderelationer,” siger direktør for tænketanken REG LAB, Bjarne E. Jensen.

Vi mennesker er helt eller delvist i færd med at udslette livet på kloden. Bogen “The Systems View of Life: A Unifying Vision” gør op med den ødelæggende mekaniske verdens- og livsforståelse, der hidtil har præget os, og sætter fokus på en mere helhedspræget forståelse af verden. Bogen burde være pligtlæsning for enhver og indgå i pensum på alt fra universitetsstudier til folkeskoler.

Mens væksten står i stampe, viser nye rapporter, at Danmarks CO2-aryk er højere end hidtil antaget. Det kalder på en
gentagelse af succesen fra 1970’erne, hvor energikrisen skabte eksporteventyr som Danfoss, Velux og Rockwool. Nu bør den globale klimakrise og presset på Danmark føre til nye erhvervssucceser, lyder opfordringen fra Mandag Morgens Velstandsgruppe. De anbefaler 11 konkrete veje til ny grøn vækst.

Flere nye analyser peger på, at Danmarks CO2-udledning er højere end tidligere antaget. Forskellen kommer, når man medregner det aftryk, som Danmarks import sætter på klimaet. Sammen med den stagnerende, danske vækst betyder det, at Danmark lige nu befinder sig i en dobbelt vækstudfordring, som kun kan løses med grøn vækst.

Vi skal tale om, definere og måle vækst på nye måder, der tager højde for det aftryk, væksten reelt sætter på kloden. Virksomhedernes regnskaber er direkte misvisende i forhold til vækstens reelle omkostninger, og bl.a. derfor har vi i realiteten fulgt en forkert kurs.

Fire myter dominerer debatten om Danmarks konkurrenceevne og blokerer for vores forståelse af, hvad det i virkeligheden er, der har skabt den danske velstand, og især hvad der skal fastholde og udvikle den. Nu er udfordringen at løse gåden. Heri ligger nøglen til fremtidens velstand.

Bæredygtighed er i fokus i forhold til byggeriets samfundsansvar. I fredags stiftede Realdania sammen med Bygherreforeningen en ny forening for at fremme branchens samfundsansvar - socialt og miljømæssigt. “Med foreningen kan vi udvikle et fælles sprog og en fælles forståelse for, hvilke roller og hvilket ansvar branchen har,” siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania.