“Vestagers afgørelser i sagerne om de spanske og hollandske fodboldklubber bliver et wake up call til hele den europæiske fodboldverden.”
Sådan lyder vurderingen fra Richard Craven, dr.jur. og ekspert i statsstøtte i Europa, som reaktion på, at EU’s konkurrencekommissær, danske Margrethe Vestager, i et interview med Mandag Morgen bebuder, at hun snart er klar med en afgørelse i endnu en spektakulær sag om ulovlig konkurrence i EU. Denne gang er der tale om to af fodboldens giganter, de spanske storklubber Real Madrid og FC Barcelona, der risikerer at skulle tilbagebetale ulovlig statsstøtte i milliardklassen til den spanske stat, hvis de bliver fundet skyldige i anklagerne, der rækker helt tilbage til 1990.
“Afgørelsen kommer sidst på sommeren eller først på efteråret,” siger Margrethe Vestager.
Sagen, der har været undervejs i snart seks år, involverer også to andre spanske og en række hollandske klubber, bl.a. de nykårede mestre fra PSV Eindhoven, der ligeledes er under mistanke for at have modtaget ulovlig offentlig støtte. Den ekstremt lange sagsbehandlingstid har flere gange fået EU’s Ombudsmand, Emily O’Reilly, til åbent at kritisere Vestagers forgænger, spanieren Joaquin Almunia, for at sylte sagen, bl.a. fordi han selv er fan af en af de anklagede spanske klubber.
Ifølge Richard Craven taler alt for, at de berørte klubber vil blive tvunget til at tilbagebetale milliarder af kroner til deres respektive stater.

Verden er på vej mod en postantibiotika-æra. Landbruget sluger massive mængder antibiotika, som finder vej ud i naturen og ind på middagsbordet. Hvis ikke vi gør noget ved overforbruget nu, vil banale infektioner koste flere menneskeliv, end kræft, i 2050. Medicinfri mad er fremtiden og baner vej ud af krisen.

I sidste uge lancerede den grønne tænketank Sustainia sin nye rapport ‘Sustania100 2015’ med beskrivelser af de 100 innovative og bæredygtige løsninger, produkter, forretningsmodeller og projekter, som fortsat er med i konkurrencen om The Sustainia Award 2015. Rapporten dokumenterer, at øget fokus på bæredygtighed inden for alle aspekter giver vækst og overskud på både den sorte og grønne bundlinje.

Kloden er det største og mest fantastiske, vi mennesker har og har adgang til, men vi er helt eller delvist i færd med at udslette livet på kloden. Der er et alarmerende behov for et systemisk syn på liv, et andet syn på klodens situation og udvikling, et andet syn på økonomi, ledelse og politik. Et andet syn på, hvad der har værdi.

Shell, Statoil, BP og tre andre af verdens største oliegiganter melder sig nu koret af virksomheder, der ønsker at indføre en global skat på udledning af CO2. Tilsammen har de seks koncerner en årlig omsætning på 9.500 milliarder kroner. FN’s klimachef Christiana Figueres hilser udspillet velkomment: ”Disse olie- og gasselskaber har en enorm rolle at spille i forhold til at løse klimaproblemerne,” siger hun. Med opbakning fra virksomheder, lægger Frankrigs miljøminister i samme omgang hårdt pres på FN-forhandlere for at nå frem til en aftale på COP21-mødet til december.

Det er en myte, at Danmarks CO2-forbrug kan reduceres alene gennem grøn omstilling af energi- og transportsektoren. Faktisk er vi et af de mest CO2-forurenende folkefærd. Derfor er man fra politisk hold nødt til at turde sætte tænderne i den rigtigt varme klimakartoffel og adressere danskernes forbrug, hvis Danmark skal leve op til det internationale klimapanels anbefalinger og EU’s klimamål om 80-95 pct. reduktion inden 2050. Det mener tre markante eksperter, der fra hver deres udgangspunkt i henholdsvis den grønne tænketank Concito, CBS og brancheorganisationen Clean alle opfordrer politikerne til at tage hul på den del af klimadiskussion.
“Hvis man vil tage CO2-udledningen i forbruget alvorligt og agere politisk på den, kan man ikke bruge den grønne omstilling. Så er man nødt til at gøre noget i forhold til forbruget,” siger Anders Sørensen, professor i økonomi på CBS. I den aktuelle valgkamp er det kun Alternativet og Radikale Venstre, der indtil videre har talt om klimapolitik. Ifølge Anders Eldrup, tidligere chef for DONG, er klima også erhvervspolitik, og dermed er der endnu en grund for politikerne til at forholde sig til, i hvilken retning de politiske vinde skal blæse de næste mange år. “Vi er rigtig dygtige inden for systemeksport af fjernvarme, affaldsforbrænding og vandsystemer – men bare ikke til at sælge det. Her kunne vi gøre meget mere for at sætte det rigtigt i scene,” siger han.

Politikerne skubber vigtige problemstillinger til efter den 18. juni. De ved, at pensionsalderen skal op, boligboblen reguleres, vækst og klimaudfordringer forenes, den dyre sygehusmedicin favnes og regionernes fremtid lægges fast. Men både Thorning og Løkke smyger sig uden om de store udfordringer. Derfor handler valget om politikernes troværdighed. Mandag Morgen har identificeret 10 vigtige udfordringer, politikerne konfronteres med efter valget. 

Ungdomsarbejdsløshed, forurening, madspild og medicinresistens er ikke bare håbløse problemer. Løsningen af disse globale risici rummer også kimen til fremtidens forretningssucceser. Mandag Morgens globale innovationsprojekt Global Opportunity Network er i disse dage taget på verdensturné i otte storbyer for at udbrede netop det budskab og for at indsamle materiale til anden udgave af Global Opportunity Report. 

Nu skal du høre, hvorfor du skal stemme på Ida Auken. Og det stort set uanset din politiske overbevisning eller dine personlige præferencer.

Verdensøkonomiens brug af fossile brændsler støttes årligt med 5.300 milliarder dollar eller 6,5 pct. af verdens samlede BNP, viser ny rapport fra Den Internationale Valutafond (IMF). Det ryster til myten om, at olie, kul og gas er billige energiformer, siger britisk topøkonom. Det er vand på møllen for den grønne omstilling.

Bundlinjen efter sidste uges klimauge i Paris er lysegrøn. Der tegner sig en ekstrem stærk koalition af magtfulde politikere i verdens førende nationer og globale virksomheder, som nu har tænkt sig at drive den grønne omstilling fremad via frivilligt engagement nedefra. FN’s klimatopmøde i Paris til december bliver ikke som de 20 tidligere COP’er, lover både Tyskland og Frankrig.

En energiunion i Europa er stadig blot en vision. Men det er ikke længere en drøm forbeholdt europæerne. Kapitalstærke amerikanske investorer kommer i stigende grad til Europa i forventning om enorme forretningsmuligheder. Det skete senest i sidste uge, da topchefen i General Electric, Jeff Immelt, var på inspirationsrejse i Danmark for at møde nøglepersoner fra den danske energielite og bl.a. deltog i et møde arrangeret af Mandag Morgen. Immelt mener, at Danmark kan spille en vigtig rolle som globalt accelerationslaboratorium for nye grønne teknologier.

Transitionen mod en mere menneskekærlig, bæredygtig og blomstrende verden er begyndt. I næste weekend samles nogle af verdens førende fortalere for denne omstilling til konference i Helsingør hos den nystiftede organisation Transition World.

På onsdag kommer Jeff Immelt, topchef i amerikanske General Electric, til København for at møde nøglepersoner inden for Danmarks energisek­tor. Formålet er bl.a. at drøfte Europas grønne omstil­ling, herunder hvordan energimarkederne bedst kan effektiviseres. Mødet er arrangeret af Mandag Morgen.

Miljøministeriets ansættelse af fem danske vækstrådgivere i fem nøje udvalgte lande skal styrke eksportambitionerne i den danske vandbranche og samtidig gøde jorden for en mere bæredygtig lokal vandudvikling i de enkelte lande. Rådgiverne skal med base på de danske ambassader i Sydafrika, Tyr­kiet, Vietnam, Kenya og Kina opbygge nye projekter og partnerskaber for derigennem bl.a. at promovere dansk vandteknologi.

Den største mod­stand mod liberaliseringen af EU’s energimarkeder er kommet fra store energisel­skaber, der kæmper for at skærme lukrative hjemme­markeder mod konkurrence udefra. Det mener udenrigs­minister Martin Lidegaard (R), der samtidig erkender, at det ikke kan fortsætte på den måde. Det siger han i et interview med Mandag Morgen. Her peger han desuden på, at det vigtigste set med danske briller er, at vi får lavet et fælles ener­gimarked med Tyskland. I forhold til COP21 og den internationale klimadagsorden maner Lidegaard til realisme, idet han anser det for tvivlsomt, at der kan indgås en juridisk bindende aftale.

På trods af 15 års bestræbelser på at liberali­sere de europæiske energimarkeder er EU-landenes energipolitikker fortsat alt for nationale og ineffek­tive. Fire danske energilobbyister fra både offentlige og private virksomheder ønsker derfor, at EU’s kom­mende energiunion gør op med nationalistisk energi­lovgivning og nationale særinteresser, der forhindrer en effektiv grøn omstilling. Peder Andreasen, adm. direktør i Energinet.dk, Jan Hylleberg, adm. direk­tør i Vindmølleindustrien, Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark, og Susanne Dyr­bøl, Global Public Affairs Manager i Rockwool A/S, er alle dybt engageret i, at de gode politiske intentio­ner omsættes til regler og love, der fører til reelle resultater.

Alle er vi kritisk afhængige af kloden og dens tilstand, ligesom kloden er afhængig af os. Bæredygtighed og helhedsansvar begynder med den enkelte: det enkelte individ, forbrugeren, politikeren og virksomhedslederen.

Hvis en asteroide havde kurs mod jorden og truede med at ødelægge civilisationen, ville verdens beslutningstagere for længst have været i højeste alarmberedskab for at redde planeten. Men når det gælder de globale klimaforandringer, diskuterer de stadig situationens alvor. Reelt er katastrofen allerede indtruffet. Klimaforandringernes voldsomme konsekvenser viser sig hver dag, og det er nu usandsynligt, at de globale temperaturstigninger kan holdes på to grader. Det er stadig ikke lykkedes at nedbringe det globale CO2-udslip. Og i løbet af de kommende 35 år vil milliardbefolkningerne i Indien og Kina syvdoble deres forbrug. Der er akut brug for en helt ny forbrugs- og industrikultur – og en ny form for klimakommunikation, der mobiliserer verdensbefolkningen til at lægge pres på deres ledere.